Indholdsfortegnelse
33 relationer: Alkoholisme, Balde, Bughule, Diabetes mellitus type 2, Fedtsyre, Fugle, Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse, Hormon, Insulin, Irisin, Knoglemarv, Krokodilleolie, Kropsfedtmåler, Lipid, Lipoprotein, Odder (dyr), Oliesyre, Overvægt, Penicillin, Peptidhormon, Persisterende organiske forurenere, Polyklorerede bifenyler, Pubertet, Sarkom, Sekundære kønskarakterer, Spæk, Sukker, Tetrahydrocannabinol, Triglycerid, Væv, Væv (biologi), Venusbjerg, Vitamin A.
Alkoholisme
Alkoholisme, alkoholbrugsforstyrrelse eller AUD (fra engelsk: 'alcohol use disorder) er bredt defineret enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer.
Balde
Menneskebalder. Den øverste en kvindes, den nederste en mands. Balder eller bagdel er en del af anatomien for nogle arter af pattedyr, f.eks.
Bughule
Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.
Diabetes mellitus type 2
Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge.
Se Fedtvæv og Diabetes mellitus type 2
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse
Indtagelse af alkohol (ethanol) har en række fysiologiske effekter på menneskekroppen.
Se Fedtvæv og Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Insulin
Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.
Irisin
Irisin er et hormon dannet i muskelceller, som stimulerer stofskiftet i fedtceller.
Knoglemarv
thumb Der er knoglemarv inde i alle større knogler.
Krokodilleolie
Krokodilleolie er et produkt, der udvindes af krokodillers fedtvæv.
Kropsfedtmåler
En kropsfedtmåler er et måleinstrument til at bestemme mængden af fedt i kroppen.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Odder (dyr)
Odderen (Lutra lutra), også kaldet den europæiske odder, er et rovdyr i mårfamilien.
Oliesyre
Kemisk struktur af en oliesyre Oliesyre er en fedtsyre, der forekommer naturligt i forskellige animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier.
Overvægt
Overvægt er en tilstand, hvor kroppen har mere kropsfedt end det anses for sundt.
Penicillin
Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.
Peptidhormon
Et peptidhormon er et peptid, der virker som hormon.
Persisterende organiske forurenere
Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.
Se Fedtvæv og Persisterende organiske forurenere
Polyklorerede bifenyler
Polyklorerede bifenyler Polyklorerede bifenyler eller PCB er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende.
Se Fedtvæv og Polyklorerede bifenyler
Pubertet
Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer hvorved et barns krop bliver til en voksens krop, som er i stand til at reproducere.
Sarkom
OCT-billede af sarkom i muskelvæv Sarkom er fællesbetegnelsen for ondartede (maligne) kræftformer der udgår fra bindevæv og støttevæv.
Sekundære kønskarakterer
En påfugl viser sine lange, farvede fjer, et eksempel på en sekundære kønskarakterer. Sekundære kønskarakterer er træk, der vises i puberteten hos mennesker og seksuel modenhed i andre dyr, som skelner de to køn fra hinanden i en given art, men der ikke er direkte en del af det reproduktive system.
Se Fedtvæv og Sekundære kønskarakterer
Spæk
Hvalspæk. Spæk er et tykt lag fedtvæv, som ligger mellem huden og muskler hos havpattedyr, specifikt hos alle arter af hvaler, sæler og søkøer.
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Fedtvæv og Tetrahydrocannabinol
Triglycerid
Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.
Væv
Væv har flere betydning.
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Venusbjerg
Mons pubis (venusbjerget hos kvinder) er en blød forhøjning lige over de ydre kønsorganer.
Vitamin A
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.
Også kendt som Kropsfedt.