Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Finnur Jónsson (filolog)

Indeks Finnur Jónsson (filolog)

Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.

Indholdsfortegnelse

  1. 58 relationer: Ari Þorgilsson, Aslaug Sigurdsdatter, Assistens Kirkegård, Þáttr, Þórvaldr Hjaltason, Árni Magnússon, Íslendingabók, Bjarni Thorarensen, Brage Boddason, Codex Regius, Daniel Bruun, Dróttkvætt, Fáfnismál, Finnur Jónsson, Fjölnir, Flatøbogen, Fornyrðislag, Frej, Hannes Hafstein, Hauksbók, Hákonarmál, Hørg, Helgakviða Hundingsbana I, Hungrvaka, Jón Þorkelsson (født 1859), Jónas Hallgrímsson, Jónsson, Karl Lehmann (jurist), Karlevistenen, Knýtlingesaga, Konrad von Maurer, Konráð Gíslason, Krákumál, Kvad, Laxdæla saga, Lodur, Ludvig Wimmer, Medlemmer af Videnskabernes Selskab, Morkinskinna, Njáls saga, Njord, Njorun, Norna-Gests þáttr, Orkneyøerne, Ragnars saga Loðbrókar, Ragnarsdrápa, Ragnarssona þáttr, Ríma, Richard Heinzel, Sörla þáttr, ... Expand indeks (8 mere) »

Ari Þorgilsson

Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ari Þorgilsson

Aslaug Sigurdsdatter

Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Aslaug Sigurdsdatter

Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård (latin assistens.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Assistens Kirkegård

Þáttr

En Þáttr (norrønt pl: þættir; da: 'tot', 'totter'; tidl. også 'taatter') er en kort anekdotisk islandsk saga i prosa, en kort selvstændig fortælling som indgår i en større fortælling.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Þáttr

Þórvaldr Hjaltason

Þórvaldr Hjaltason var en islandsk skjald der levede i slutningen af 900-tallet, og som var i den svenske Erik Sejrsæls tjeneste.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Þórvaldr Hjaltason

Árni Magnússon

Árni Magnússon (også kendt som Arne Magnussen, født 13. november 1663, død 7. januar 1730) var en islandsk lærd.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Árni Magnússon

Íslendingabók

Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Íslendingabók

Bjarni Thorarensen

Bjarni Vigfússon Thorarensen (født 30. december 1786 i Brautarholti, Kjosar Syssel, død 24. august 1841 på Möðruvöllum) var en islandsk amtmand og digter, far til Bogi Thorarensen.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Bjarni Thorarensen

Brage Boddason

Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Brage Boddason

Codex Regius

Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Codex Regius

Daniel Bruun

Peter Daniel Bruun (født 27. januar 1856 på Asmild Kloster, død 22. september 1931 på Bispebjerg Hospital) var en dansk officer, opdagelsesrejsende, arkæolog og forfatter.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Daniel Bruun

Dróttkvætt

Karlevistenen på Øland med skjaldedigt i ''dróttkvætt'' versemål Dróttkvætt (dróttkvæðr háttr, 'drotkvædet versemål') er det oldnordiske versemål, der ansås for at være det ypperste, og som især blev anvendt til høvdingedigte og lignende kvad, draper.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Dróttkvætt

Fáfnismál

Fáfnismál ('digtet om Fafner'; 'sangen om Fåvne') er et af heltedigtene i den ældre Edda, hvis hovedindhold er en samtale mellem Sigurd (Fafnersbane) og den til døden sårede drage, Fáfnir, samt − efter dennes død − mellem Sigurd og Regin, Sigurds fosterfader, som er dværgesmed og bror til Fafner og Odder.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Fáfnismál

Finnur Jónsson

Finnur Jónsson henviser til blandt andre.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Finnur Jónsson

Fjölnir

Forside af det første nummer af Fjölnir, dateret 1835. Det har undertitlen "Et årligt tidsskrift for islændere". Fjölnir var et islandsk-sproget tidsskrift udgivet hvert år i København i årene 1835-1847.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Fjölnir

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Flatøbogen

Fornyrðislag

Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Fornyrðislag

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Finnur Jónsson (filolog) og Frej

Hannes Hafstein

Hannes Þórður Hafstein (født 4. december 1861 i Hörgárdal, død 13. december 1922 i Reykjavik) var en islandsk, digter, sysselmand og politiker, der flere gange var minister for Island.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Hannes Hafstein

Hauksbók

Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Hauksbók

Hákonarmál

Hákonarmál er et skjaldekvad som skjalden Eyvind Skaldaspillir digtede.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Hákonarmál

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Hørg

Helgakviða Hundingsbana I

Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Helgakviða Hundingsbana I

Hungrvaka

Hungrvaka ("hungervækkeren") er et af de bedste historiske skrifter fra ca.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Hungrvaka

Jón Þorkelsson (født 1859)

Jón Þorkelsson forni (født 16. april 1859 i Skaftártunga, død 10. februar 1924) var en islandsk litteraturhistoriker.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Jón Þorkelsson (født 1859)

Jónas Hallgrímsson

Jónas Hallgrímsson (født 16. november 1807, død 26. maj 1845) var en islandsk digter og naturforsker.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Jónas Hallgrímsson

Jónsson

Jónsson er et islandsk og færøsk patronym, der betyder søn af Jón.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Jónsson

Karl Lehmann (jurist)

Karl Lehmann (født 11. oktober 1858 i Tuchel, død 5. april 1918 i Bonn) var en tysk retslærd.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Karl Lehmann (jurist)

Karlevistenen

Karlevistenen, med signum Öl 1, er Ölands ældste og en af Sveriges mest bemærkelsesværdige runesten.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Karlevistenen

Knýtlingesaga

Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Knýtlingesaga

Konrad von Maurer

Konrad von Maurer (født 29. april 1823 i Frankenthal, død 16. september 1902 i München) var en tysk retshistoriker, søn af Georg Ludwig von Maurer.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Konrad von Maurer

Konráð Gíslason

Konráð Gíslason (født 3. juli 1808, død 4. januar 1891) var en islandsk sprogforsker.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Konráð Gíslason

Krákumál

Ella/Ælla. Her dør han, angivelig mens han fremsiger dødssangen ''Krákamál''.Tegning af Hugo Hamilton, 1830. Krákumál (eller Krakamål) er et skjaldekvad fra 1100-tallet.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Krákumál

Kvad

Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).

Se Finnur Jónsson (filolog) og Kvad

Laxdæla saga

Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Laxdæla saga

Lodur

Lodur (norrønt Lóðurr) er en as i nordisk mytologi.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Lodur

Ludvig Wimmer

Ludvig Frands Adalbert Wimmer (født 7. februar 1839 i Ringkøbing, død 29. april 1920 i København) var en dansk sprogforsker, forfatter og professor i runologi.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ludvig Wimmer

Medlemmer af Videnskabernes Selskab

Listen over indenlandske medlemmer af Videnskabernes Selskab 2022 er baseret på selskabets medlemsliste per 19.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Medlemmer af Videnskabernes Selskab

Morkinskinna

Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Morkinskinna

Njáls saga

Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Njáls saga

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Njord

Njorun

Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Njorun

Norna-Gests þáttr

Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Norna-Gests þáttr

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Orkneyøerne

Ragnars saga Loðbrókar

I det første kapitel i sagaen fortælles om hvordan den tre år gamle Åslaug Sigurdsdatter, som var datter af Sigurd Fåvnesbane, kommer til sine fosterforældre Åke og Grima. Tegning af August Malmström. Regnar Lodbrogs saga (Ragnars saga loðbrókar) er en nordisk fornaldersaga fra ca.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ragnars saga Loðbrókar

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ragnarsdrápa

Ragnarssona þáttr

Ællas sendebud overbringer budskabet om Regnar Lodbrogs død til hans sønner, maleri af August Malmström (1857) Þáttr af Ragnars sonum eller Ragnarssona Þáttr på dansk også Totten om Ragnars sønner er en fornaldersaga fra Island, skrevet omkring år 1300.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ragnarssona þáttr

Ríma

Ríma (isl. plur. rímur; da. rime, "rimdigt") kaldes en enkelt afdeling af rímur, islandske digte eller digtarter, der opstod i det 14. århundrede og afløste den gamle drapedigtning.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Ríma

Richard Heinzel

Richard Heinzel (født 3. november 1838 i Capodistria, død 4. april 1905 i Wien) var en østrigsk filolog.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Richard Heinzel

Sörla þáttr

''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Sörla þáttr

Sigurd Orm-i-Øje

Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Sigurd Orm-i-Øje

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Slaget ved Svold

Sveinbjörn Egilsson

Sveinbjörn Egilsson (født 6. marts 1791, død 17. august 1852) var en islandsk teolog, klassicist, lærer, oversætter og poet.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Sveinbjörn Egilsson

Thormod Torfæus

Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Thormod Torfæus

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Torbjørn Hornkløve

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Valkyrie

Vellekla

Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Vellekla

Vladimir 1. af Kijev

Vladimir Svjatoslavitj (Володимѣръ Свѧтославичь, Volodiměrъ Svętoslavičь; norrønt Valdamarr gamli; født ca. 958, død 15. juli 1015), også kaldet Vladimir den Hellige var fyrste af Novgorod og storfyrste af Kijev og regent i Kijevriget fra 980 til 1015 som Vladimir 1.

Se Finnur Jónsson (filolog) og Vladimir 1. af Kijev

Også kendt som F. Jónsson, Finnur Jónsson (philologist).

, Sigurd Orm-i-Øje, Slaget ved Svold, Sveinbjörn Egilsson, Thormod Torfæus, Torbjørn Hornkløve, Valkyrie, Vellekla, Vladimir 1. af Kijev.