Indholdsfortegnelse
28 relationer: Aleksej Rykov, Anatolij Lunatjarskij, Aserbajdsjans Nationale Kunstmuseum, Aserbajdsjantid, Den finske borgerkrig, Den Russiske Revolution 1917, Finlands historie, Finlands uafhængighedserklæring, Fjodor Sergejev, Georgij Malenkov, Kandidat nauk, Lev Kamenev, Lipetsk, Marskal af Sovjetunionen, Mikhail Vasiljevitj Frunse, Moskva-tid, Nikita Khrusjtjov, NKVD, Oktoberrevolutionen, Ordre nr. 0391, Ordre nr. 227, Ordre nr. 270, Ruslands regering, Semjon Budjonnyj, Sovjetisk-japanske neutralitetspagt, Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, Vasilij Konstantinovitj Bljukher, Vjatjeslav Molotov.
Aleksej Rykov
Aleksej Ivanovitj Rykov (Алексе́й Ива́нович Ры́ков,; født 25. februar 1881, død 15. marts 1938) var en russisk bolsjevik og en sovjetisk politiker.
Se Folkekommissærernes råd og Aleksej Rykov
Anatolij Lunatjarskij
Anatolij Vasiljevitj Lunatjarskij (Анато́лий Васи́льевич Лунача́рский,; født 23. november 1875, død 26. december 1933) var en sovjetisk politiker og forfatter.
Se Folkekommissærernes råd og Anatolij Lunatjarskij
Aserbajdsjans Nationale Kunstmuseum
Den gamle museumsbygning. Aserbajdsjans Nationale Kunstmuseum (aserbajdsjansk: Azərbaycan Milli İncəsənət Muzeyi) er det største kunstmuseum i Aserbajdsjan.
Se Folkekommissærernes råd og Aserbajdsjans Nationale Kunstmuseum
Aserbajdsjantid
'''AZT''' bliver brugt i Aserbajdsjan. Aserbajdsjantid (AZT) er standard-tidszonen for Aserbajdsjan.
Se Folkekommissærernes råd og Aserbajdsjantid
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Folkekommissærernes råd og Den finske borgerkrig
Den Russiske Revolution 1917
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig.
Se Folkekommissærernes råd og Den Russiske Revolution 1917
Finlands historie
ImageSize.
Se Folkekommissærernes råd og Finlands historie
Finlands uafhængighedserklæring
Finlands uafhængighedserklæring blev vedtaget af Finlands parlament 6. december 1917.
Se Folkekommissærernes råd og Finlands uafhængighedserklæring
Fjodor Sergejev
Fjodor Andrejevitj Sergejev (Фёдор Андре́евич Серге́ев, født 7. marts(jul.)/19. marts 1883(greg.), død 24. juli 1921), bedre kendt som Kammerat Artjom (товарищ Артём), var en russisk revolutionær født i landsbyen Glebovo i Kursk guvernement i Det Russiske Kejserrige.
Se Folkekommissærernes råd og Fjodor Sergejev
Georgij Malenkov
Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.
Se Folkekommissærernes råd og Georgij Malenkov
Kandidat nauk
Kandidat nauk (кандидат наук) er en akademisk titel i Sovjetunionen, der stadig eksisterer i nogle SNG-lande og Østeuropa, blandt andet Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkoslovakiet og Kasakhstan.
Se Folkekommissærernes råd og Kandidat nauk
Lev Kamenev
Lev Borisovitj Kamenev (Лев Бори́сович Ка́менев,; født 6. juli 1883, død 25. august 1936) var en sovjetisk parti- og statsleder, bolsjevik og revolutionær.
Se Folkekommissærernes råd og Lev Kamenev
Lipetsk
Lipetsk (Липецк, ~ lindetræ-byen) er en by i det vestlige Rusland 425 km sydøst for Moskva ved Voronezjfloden.
Se Folkekommissærernes råd og Lipetsk
Marskal af Sovjetunionen
Marskalerne Georgij Zjukov (midten), Konstantin Rokossovskij (højre) i 1945 Gradstegn for Marskal af Sovjetunionen 1943-1955. Marskal af Sovjetunionen (Маршал Советского Союза) var den højeste militære grad i de sovjetiske landstyrker.
Se Folkekommissærernes råd og Marskal af Sovjetunionen
Mikhail Vasiljevitj Frunse
Mikhail Vasiljevitj Frunse (Михаи́л Васи́льевич Фру́нзе) (partimæssige aliasser: Mikhailov, Trifonytj, Arsenij litterære psudonymer: Sergej Petrov, A. Sjujskij, M. Mirskij) (født 2. februar 1885 i Pisjpek (nuværende Bisjkek), Semiretjenskaja oblast (nuværende delt mellem Kirgisistan og Kasakhstan), død 25.
Se Folkekommissærernes råd og Mikhail Vasiljevitj Frunse
Moskva-tid
Kremls klokketårn Moskva-tid (forkortes MSK; московское время) er en tidszone, der er synonym med tidszonerne UTC+3 eller GMT+3 og er tidszonen for byen Moskva i Rusland og det meste af det vestlige Rusland, herunder Sankt Petersborg.
Se Folkekommissærernes råd og Moskva-tid
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Se Folkekommissærernes råd og Nikita Khrusjtjov
NKVD
NKVD (Народный комиссариат внутреннихдел,; "Folkekommissariatet for indenrigs anliggender"), var Sovjetunionens kombinerede sikkerhedstjenste fra 1934 til 1946.
Se Folkekommissærernes råd og NKVD
Oktoberrevolutionen
Rødgardister under oktoberrevolutionen. Oktoberrevolutionen, også kendt som den Bolsjevikiske Revolution eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den Store Socialistiske Oktoberrevolution, var den anden russiske revolution i 1917, der fandt sted den 25.
Se Folkekommissærernes råd og Oktoberrevolutionen
Ordre nr. 0391
Ordre nr.
Se Folkekommissærernes råd og Ordre nr. 0391
Ordre nr. 227
Ordre nr.
Se Folkekommissærernes råd og Ordre nr. 227
Ordre nr. 270
Ordre nr.
Se Folkekommissærernes råd og Ordre nr. 270
Ruslands regering
Ruslands regering er den udøvende magt i Den Russiske Føderation.
Se Folkekommissærernes råd og Ruslands regering
Semjon Budjonnyj
Semjon Mikhailovitj Budjonnyj (Семён Михайлович Будённый; født 13 april (25. april gregoriansk kalender) 1883 på landejendommen ”Kosjurin”, Kalmytskij okrug i Vojska Donskogo Oblast (Don-kosakkernes land) 26. oktober 1973) var en Russisk Kavaleriofficer og militær kommandør under den Russisk-japanske krig, Den russiske borgerkrig, Polsk-Sovjetiske krig samt 2.
Se Folkekommissærernes råd og Semjon Budjonnyj
Sovjetisk-japanske neutralitetspagt
Sovjetisk-japanske neutralitetspagt, 13. april 1941. Den japanske udenrigsminister Matsuoka underskriver den sovjetisk-japanske neutralitetspagt Den, også kaldet den var en pagt mellem Sovjetunionen og kejserriget Japan, som blev underskrevet den 13. april 1941, to år efter den korte Sovjetisk-japanske grænsekonflikt.
Se Folkekommissærernes råd og Sovjetisk-japanske neutralitetspagt
Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Deklarationen og traktaten om dannelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker oprettede officielt Unionen af sovjetiske socialistiske republikker (USSR), almindeligvis kendt som Sovjetunionen. Traktaten legaliserede de jure en sammenslutning af flere sovjetrepublikker, der havde eksisteret siden 1919 og skabte en ny centraliseret føderal regering.
Se Folkekommissærernes råd og Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker
Vasilij Konstantinovitj Bljukher
Vasilij Konstantinovitj Bljukher (Васи́лий Константи́нович Блю́хер; født 1. december 1890 i Barsjstinka, Jaroslavl oblast, Det Russiske Kejserrige, død 9. november 1938 i Lubjanka), alias Galin, var en sovjetisk militær, stats- og partileder.
Se Folkekommissærernes råd og Vasilij Konstantinovitj Bljukher
Vjatjeslav Molotov
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.
Se Folkekommissærernes råd og Vjatjeslav Molotov
Også kendt som Folkekommissærenes råd.