Indholdsfortegnelse
24 relationer: Arn Magnusson, Arn: Tempelridderen, Birger Brosa, Birger jarl, Birgitta af Vadstena, Danmarks rigsvåben, Erik Eriksson, Erik Knutsson af Sverige, Erik Magnusson af Sverige, Finland i middelalderen, Göteborgs byvåben, Håkon 6. af Norge, Ingegerd af Danmark, Johan 1. Sverkersson af Sverige, Kalmarunionen, Knut Holmgersson Lange, Lovsigemand, Margrete 1., Oluf 2., Rimkrønikerne, Sveriges regenter, Ulf Fase, Valdemar Birgersson af Sverige, Ymseborg.
Arn Magnusson
Arn Magnusson af Folkungernes Æt (som tempelridder kaldet Arn de Gothia – Arn af Götaland eller på arabisk Al Ghouti) er hovedpersonen i Jan Guillous romantrilogi om tempelridderen.
Se Folkungaslægten og Arn Magnusson
Arn: Tempelridderen
Arn: Tempelridderen (svensk: Arn: Tempelriddaren) er en svensk film baseret på den svenske forfatter Jan Guillous trilogi om den svenske tempelridder Arn Magnusson.
Se Folkungaslægten og Arn: Tempelridderen
Birger Brosa
Birger Brosa eller Birger af Bjälbo (død 9. januar 1202 på Visingsö) var jarl af Sverige i 1174-1202 og en af Sveriges største statsmænd.
Se Folkungaslægten og Birger Brosa
Birger jarl
Birger jarls våbenskjold Birger jarl (egentlig Birger Magnusson, født ca. 1210, død 21. oktober 1266), regerende rigsjarl 1248–1266, blev formentlig født omkring 1210, men er først omtalt 1237.
Se Folkungaslægten og Birger jarl
Birgitta af Vadstena
Birgitta af Vadstena - middelalderlig statue i Vadstena klosterkirke Birgitta af Vadstena (eller den hellige Birgitta (født 1303 i Finsta vest for Norrtälje i Uppland, død 1373 i Rom) var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkungeætten, den gamle svenske kongeslægt.
Se Folkungaslægten og Birgitta af Vadstena
Danmarks rigsvåben
Kongeriget Danmarks "rigsvåben" – Den version, der bruges af Kongerigets regering. Det "lille våben". (også kaldet nationalvåben) Det tidligste kendte eksempel på det danske rigsvåben er Knud 6.s segl fra 1190'erne, hvis eneste overlevende kopi blev opdaget i 1879 i arkivet tilhørende storhertugen af Mecklenburg-Schwerin.
Se Folkungaslægten og Danmarks rigsvåben
Erik Eriksson
Erik Eriksson den Læspe og Halte (1216 – 2. februar 1250) var konge af Sverige i to perioder, og i henhold til Erikskrøniken var han både halt og læspende, hvilket gav ham tilnavnet, og han er derfor blevet stående i svensk historie som en noget kuriøs skikkelse, måske først og fremmest fordi han i flere år var umyndig og derfor blev styrtet.
Se Folkungaslægten og Erik Eriksson
Erik Knutsson af Sverige
Erik Knutsson (død 10. april 1216 på Näs borg på Visingsö) var søn af kong Knut Eriksson af Sverige og dennes hustru (navn ukendt) og var konge af Sverige 1208-1216.
Se Folkungaslægten og Erik Knutsson af Sverige
Erik Magnusson af Sverige
Eriks segl Erik Magnusson af Sverige eller Erik 12.
Se Folkungaslægten og Erik Magnusson af Sverige
Finland i middelalderen
landskaber, som findes i Finland. Finlands middelalderlige historie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer.
Se Folkungaslægten og Finland i middelalderen
Göteborgs byvåben
Göteborgs byvåben Göteborgs byvåben indeholder billeder fra Sveriges store rigsvåben og skal symbolisere at byen er Sveriges værn mod vest.
Se Folkungaslægten og Göteborgs byvåben
Håkon 6. af Norge
Håkon 6.
Se Folkungaslægten og Håkon 6. af Norge
Ingegerd af Danmark
Ingegerd af Danmark (svensk: Ingegärd Knutsdotter) (født i 1085 eller 1086 -) var prinsesse af Danmark og stammoder til Folkungaslægten.
Se Folkungaslægten og Ingegerd af Danmark
Johan 1. Sverkersson af Sverige
Mønt med Johan 1. Sverkerssons mærke. Johan Sverksson (1201-10. marts 1222), også kaldet Johan den unge i senere kilder, var svensk konge fra 1216.
Se Folkungaslægten og Johan 1. Sverkersson af Sverige
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Folkungaslægten og Kalmarunionen
Knut Holmgersson Lange
Knut Holmgersson Lange, død 1234, var konge af Sverige fra 1229.
Se Folkungaslægten og Knut Holmgersson Lange
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Se Folkungaslægten og Lovsigemand
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Se Folkungaslægten og Margrete 1.
Oluf 2.
type.
Rimkrønikerne
Rimkrønikerne er en samling vigtige historiske værker på vers og med rim fra Sveriges middelalder.
Se Folkungaslægten og Rimkrønikerne
Sveriges regenter
Dette er en liste over svenske monarker, som er konger og regerende dronninger af Sverige, fra ca.
Se Folkungaslægten og Sveriges regenter
Ulf Fase
Ulf, kaldet Ulf Fase eller den samtidige form Fasi (død 1247 eller 1248), var jarl af Sverige.
Se Folkungaslægten og Ulf Fase
Valdemar Birgersson af Sverige
Valdemar Birgerssons våbenskjold (1252) Valdemar Birgersson (født ca. 1243, død 26. december 1302 på Nyköpingshus) var konge af Sverige 1250-1275.
Se Folkungaslægten og Valdemar Birgersson af Sverige
Ymseborg
Fornborgen Ymseborg udenfor Töreboda i Västra Götaland, Sverige. Ymseborg var en folkungerborg og en fæstning. Dens beliggenhed var på en høj ved søen Ymsen, mellem Vänern og Vättern, i Bæks sogn i det nuværende Töreboda kommune i Västergötland.
Se Folkungaslægten og Ymseborg
Også kendt som Bjälboslægten, Folkung, Folkungeætten.