Indholdsfortegnelse
43 relationer: Allel, Arvemasse, Aspergers syndrom, Økotype, Bidronningeføde, Blomst, CO, Darwinisme, Den mongolide race, DNA, Dominansforhold, Epigenetik, Evolution (biologi), Fænotypisk plasticitet, Fingerlængdeforholdet, Foundational Model of Anatomy, Genetik, Genetisk variation, Genotype, Genotype-Miljøinteraktion, Genpulje, Immunkemiske reaktioner, Jean-Baptiste Lamarck, Konkordans, Konvergent udvikling, Kromosommutation, Kvantitativ genetik, Lav (symbiotisk organisme), Naturlig selektion, Phage display, Racelære, Ren linje, Rhizobium rhizogenes, Ri plasmid, Ringart, Sæddonor, Sonic hedgehog, Tøndersvamp, Transfer DNA, Transgen, Tvillingeforskning, Vildtype, Wilhelm Johannsen.
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Aspergers syndrom
Aspergers syndrom (AS) eller Aspergers var diagnosen for en underform af autisme.
Se Fænotype og Aspergers syndrom
Økotype
Fire forskellige økotyper af mosset ''Physcomitrella patens'', opbevaret i International Moss Stock Center I den evolutionære økologi, beskriver man en økotype (eller økoart) som en genetisk adskilt, geografisk variant, population eller race inden for en art, som er tilpasset specielle, miljømæssige forhold.
Bidronningeføde
Bidronninglarver i puppe. Bidronningeføde er den hvide masse i puppen Bidronninglarver omgivet af bidronningeføde Bidronningeføde, også kaldet dronningegelé, dronningebisaft og gelée royale, er et sekret som udskilles af honningbier og bruges til at fodre bilarver og voksne bidronninger med.
Se Fænotype og Bidronningeføde
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
CO
CO eller co har flere betydninger.
Darwinisme
Charles Darwin i 1868. Darwinisme, også kaldet Darwinistisk teori, er en videnskabelig teori om biologisk evolution, der blev udviklet af den engelske naturalist Charles Darwin og andre.
Den mongolide race
''Mennesker fra Asien'', i ''Nordisk familjebok'', 1904. japansk kvinde. Den mongolide race eller mongolid (mongoloid) er et begreb, som bruges til raceindeling af mennesker.
Se Fænotype og Den mongolide race
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dominansforhold
Illustration af et dominant anlæg. Det røde arveanlæg er dominant, mens det blå arveanlæg er recessivt. I genetik beskriver dominansforhold, hvilken type arvegang der er tale om.
Se Fænotype og Dominansforhold
Epigenetik
Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Fænotype og Evolution (biologi)
Fænotypisk plasticitet
Fænotypisk plasticitet er en organismes evne til at ændre sin fænotype som svar på ændringer i miljøet.
Se Fænotype og Fænotypisk plasticitet
Fingerlængdeforholdet
Hånd hvor pegefingeren er kortere end ringfingeren, hvilket givet et lavt fingerlængdeforhold, hvilket tyder på en påvirkning af et højt testosteronindhold i livmoderen. Fingerlængdeforholdet (også kaldet digit ratio) er forholdet mellem længden af forskellige fingre målt fra hvor den enkelte finger er fæstet til hånden og til fingerspidsen.
Se Fænotype og Fingerlængdeforholdet
Foundational Model of Anatomy
Foundational Model of Anatomy Ontology (FMA) er en reference ontologi for domænet anatomi.
Se Fænotype og Foundational Model of Anatomy
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genetisk variation
Genetisk variation er variation i genomet mellem individer af samme art, og den variation i fænotyper, som skyldes variation i genomet.
Se Fænotype og Genetisk variation
Genotype
Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.
Genotype-Miljøinteraktion
Genotype-Miljøinteraktioner (eller GxE-interaktioner) opstår, hvis fænotypen hos individer af forskellige genotyper reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger.
Se Fænotype og Genotype-Miljøinteraktion
Genpulje
Genpuljen er en arts samlede genbeholdning.
Immunkemiske reaktioner
Immunkemiske reaktioner er en hurtig detektionsmetode for mikroorganismer baseret på antigen-antistof binding (antigenpåvisning).
Se Fænotype og Immunkemiske reaktioner
Jean-Baptiste Lamarck
Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet, Chevalier de Lamarck (født 1. august 1744, død 18. december 1829) var en fransk naturalist, der som en af de første hævdede, at evolution opstod på baggrund af naturlige love.
Se Fænotype og Jean-Baptiste Lamarck
Konkordans
Konkordans, (af latin concordantia betyder enighed, overensstemmelse, harmoni, af kon- og afledn. af cor 'hjerte').
Konvergent udvikling
Konvergent udvikling er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede.
Se Fænotype og Konvergent udvikling
Kromosommutation
Billede af øjnene på barn med Downs syndrom, der skyldes en kromosommutation. Brushfields pletter og øjenfold ses, to klassiske træk forbundet med Downs syndrom. Kromosommutationer er ændringer i dele af kromosomer, der omfatter mere end et gen.
Se Fænotype og Kromosommutation
Kvantitativ genetik
Kvantitativ genetik er den del af genetikken, som studerer nedarvning af metriske egenskaber hos levende organismer, dvs.
Se Fænotype og Kvantitativ genetik
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Fænotype og Lav (symbiotisk organisme)
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Fænotype og Naturlig selektion
Phage display
Skematisk oversigt over processen Phage display er en biokemisk laboratorieteknik til undersøgelse af protein–protein, protein–peptid, og protein–DNA interaktioner, hvor der bruges fager (kort for bakteriofager, dvs. virus, der inficerer bakterier) til at forbinde et protein med den genetiske information, der koder for det.
Racelære
Racelære eller videnskabelig racisme er en pseudovidenskabelig disciplin.
Ren linje
Rene linjer eller rentavlende linjer er grupper af individer af en art, som efter tilbagevendende krydsning mellem beslægtede individer har meget lidt eller slet ingen genetisk variation.
Rhizobium rhizogenes
Rhizobium rhizogenes (tidligere Agrobacterium rhizogenes) er en gram-negativ jordbakterie, der kan inficere planter og lede til dannelsen af sygdommen skægrødder.
Se Fænotype og Rhizobium rhizogenes
Ri plasmid
Det rodinducerende (Ri) -plasmid af Rhizobium rhizogenes (tidligere Agrobacterium rhizogenes) er et plasmid, der er i stand til at gennemgå horisontal genoverførsel af dets transfer DNA (T-DNA), når det kommer i kontakt med en åbning (et sår) i dens plantevært.
Ringart
krydsene populationer i den i cirkulære ynglegruppe, kaldes samlet en ringart. En ringart er inden for biologi en sammenhængende serie af nabopopulationer, som hver især kan få afkom med de nærmeste populationer, men hvor der findes mindst to "ende"-populationer i serien som er for fjernt beslægtede til at parre sig med hinanden selvom der kan ske en potentiel genudveksling gennem de sammenhængende populationer.
Sæddonor
En sæddonation kan anvendes til kunstig befrugtning En sæddonor er en mand, der donorer sæd til f.eks.
Sonic hedgehog
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Sonic hedgehog eller SHH er et protein som i mennesker er kodet for af genet SHH ("sonic hedgehog").
Tøndersvamp
Tøndersvamp (Fomes fomentarius) (også kendt som fyrsvamp) er en art af poresvamp i Poresvampe-familien som findes i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika.
Transfer DNA
Ti-plasmid med T-DNA region Transfer-DNA'et (forkortet T-DNA) er det overførte DNA fra det tumorinducerende eller rodinducerende (Ti-/Ri-) plasmid fra nogle bakteriearter, såsom Agrobacterium tumefaciens og Rhizobium rhizogenes (tidligere kendt som Agrobacterium rhizogenes).
Transgen
Et transgen er et gen, der er blevet overført naturligt eller ved brug af genteknologiske-teknikker, fra én organisme til en anden.
Tvillingeforskning
Tvillingeforskning er en metode anvendt til, at estimere betydningen af miljømæssige og genetiske påvirkninger.
Se Fænotype og Tvillingeforskning
Vildtype
I modsætning til de spiselige dyrkede bananer har bananernes vildtype adskillige store, hårde frø. Vildtypen er fænotypen af den typiske form af en art, som den forekommer i naturen.
Wilhelm Johannsen
Wilhelm Ludvig Johannsen (3. februar 1857 i København – 11. november 1927 i København) var en dansk botaniker, der opfandt begrebet gen i 1909.
Se Fænotype og Wilhelm Johannsen