Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Færøsk landbrug

Indeks Færøsk landbrug

Landbrugsdrift i vikingetiden. Færøsk landbrug er også i nutiden overvejende et udmark-indmark-system, med fåreavl og kvægavl som hovedindtægt.

Indholdsfortegnelse

  1. 11 relationer: Fårebrevet, Færøerne, Færøerne under 1. verdenskrig, Fæstebonde, Gårdtun fra Færøerne (Frilandsmuseet), Kirkjubøur, Kongsjord, Markatal, Odelsjord, Streymoy, Velbastaður.

Fårebrevet

Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument.

Se Færøsk landbrug og Fårebrevet

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Færøsk landbrug og Færøerne

Færøerne under 1. verdenskrig

Søkrigskort over Nordsøen og Østersøen fra 1914. Færøerne ses længst mod nordvest. Selvom Færøerne under 1.

Se Færøsk landbrug og Færøerne under 1. verdenskrig

Fæstebonde

En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.

Se Færøsk landbrug og Fæstebonde

Gårdtun fra Færøerne (Frilandsmuseet)

Frilandsmuseets gårdtun fra Færøerne er en lille bygd bestående af forskellige bygninger som fortæller om de særlige forhold på Færøerne; et beboelseshus suppleret med et forrådshus, et korntørringshus, en lille horisontalmølle og en stensat gødningsplads.

Se Færøsk landbrug og Gårdtun fra Færøerne (Frilandsmuseet)

Kirkjubøur

Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.

Se Færøsk landbrug og Kirkjubøur

Kongsjord

Kongsjord (på færøsk kongsjørð, læs) er jord i offentlig eje i landbruget på Færøerne.

Se Færøsk landbrug og Kongsjord

Markatal

Markatal (færøsk) betegner antallet af merkur (ental mørk) i landbruget på Færøerne.

Se Færøsk landbrug og Markatal

Odelsjord

Odelsjord (på færøsk óðalsjørð eller ognarjørð) eller arvejord er privat ejet jord i landbruget på Færøerne.

Se Færøsk landbrug og Odelsjord

Streymoy

Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.

Se Færøsk landbrug og Streymoy

Velbastaður

Velbastaður er en færøsk bygd på vestkysten af det sydlige Streymoy med udsigt til øerne Hestur og Koltur.

Se Færøsk landbrug og Velbastaður

Også kendt som Landbrug på Færøerne.