Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Førne

Indeks Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Indholdsfortegnelse

  1. 54 relationer: Affald, Aktinobakterier, Almindelig bingelurt, Almindelig hvidmos, Økologisk havedyrkning, Økologisk landbrug, Økotype, Bakterier, Bøg på mor, Bøg på mor med Kristtorn, Bentiske zone, Biocønose, Blegsand, C/N-forhold, Danmarks flora og fauna, Detritus, Energistrøm, Føde (næring), Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex), Fingerstar, Fosforkredsløb, Histosol, Humificering, Huminsyre, Jord, Jordbundens miljø, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordbundslære, Jordtype, Kompostering, Korsikas flora og fauna, Krummestruktur, Kvælstofkredsløb, Løvfældende, Mississippinældetræ, Morr, Mykorrhiza, Nedbrydere, Nedbryderfødekæde, Nedbrydersamfund, Organisk materiale, Pine barrens, Planteøkologi, Podzol, Polarklima, Raunkiærske system, Regnskov, Sitkagran, Skovbund, ... Expand indeks (4 mere) »

Affald

Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.

Se Førne og Affald

Aktinobakterier

Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.

Se Førne og Aktinobakterier

Almindelig bingelurt

Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.

Se Førne og Almindelig bingelurt

Almindelig hvidmos

Almindelig hvidmos (Leucobryum glaucum) er en mosart, der danner kompakte puder på op til en halv meters højde på morbund i skove.

Se Førne og Almindelig hvidmos

Økologisk havedyrkning

Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.

Se Førne og Økologisk havedyrkning

Økologisk landbrug

Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.

Se Førne og Økologisk landbrug

Økotype

Fire forskellige økotyper af mosset ''Physcomitrella patens'', opbevaret i International Moss Stock Center I den evolutionære økologi, beskriver man en økotype (eller økoart) som en genetisk adskilt, geografisk variant, population eller race inden for en art, som er tilpasset specielle, miljømæssige forhold.

Se Førne og Økotype

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Førne og Bakterier

Bøg på mor

Bøgeskov på sandjord i Mecklenburg-Vorpommern. Bøg på mor er en naturtype, der findes på steder, hvor jorden er sur og næringsfattig.

Se Førne og Bøg på mor

Bøg på mor med Kristtorn

Kristtorn og Ene i forgrunden og bøge-højskov i baggrunden. Bøgeskov på morbund er bøgeskove, som står på let, ofte udvasket jord.

Se Førne og Bøg på mor med Kristtorn

Bentiske zone

Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.

Se Førne og Bentiske zone

Biocønose

Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.

Se Førne og Biocønose

Blegsand

Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.

Se Førne og Blegsand

C/N-forhold

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).

Se Førne og C/N-forhold

Danmarks flora og fauna

Danmarks flora og fauna er bestemt af to sæt vilkår.

Se Førne og Danmarks flora og fauna

Detritus

Hestepærer og hø. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Svampe nedbryder en træstamme. Komposttønde med haveaffald. Detritus er, indenfor biologiske økosystemer, dødt organisk materiale fra vira og organismer (fx planter og dyr).

Se Førne og Detritus

Energistrøm

Jorden har to energikilder.

Se Førne og Energistrøm

Føde (næring)

Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.

Se Førne og Føde (næring)

Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex)

Ferskvandtangloppen, Gammarus pulex, er et lille krebsdyr, der tilhører ordenen tanglopper.

Se Førne og Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex)

Fingerstar

Fingerstar (Carex digitata), ofte skrevet finger-star, er et 10-30 cm højt halvgræs, der vokser på kalkholdig bund i bøgeskov.

Se Førne og Fingerstar

Fosforkredsløb

Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.

Se Førne og Fosforkredsløb

Histosol

Histosol udbredelse i verden. Profil af en histosol-jord. Histosol er humusjord, der udelukkende dannes i kær og moser.

Se Førne og Histosol

Humificering

Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.

Se Førne og Humificering

Huminsyre

Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.

Se Førne og Huminsyre

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Førne og Jord

Jordbundens miljø

I jordbunden er der både levende organismer og døde partikler.

Se Førne og Jordbundens miljø

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Se Førne og Jordbundsbiologi

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Se Førne og Jordbundsforhold

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).

Se Førne og Jordbundslære

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Se Førne og Jordtype

Kompostering

Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.

Se Førne og Kompostering

Korsikas flora og fauna

Soløjetræ (her arten ''Cistus salvifolius'') dominerer makien på Korsika. Korsikas flora og fauna er bestemt af tre forhold: øens geologiske historie, klimaforholdene og menneskenes brug af øen.

Se Førne og Korsikas flora og fauna

Krummestruktur

Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.

Se Førne og Krummestruktur

Kvælstofkredsløb

Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.

Se Førne og Kvælstofkredsløb

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Førne og Løvfældende

Mississippinældetræ

Mississippinældetræ (Celtis laevigata) er et middelstort, løvfældende træ, der hører hjemme i Nordamerika.

Se Førne og Mississippinældetræ

Morr

Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.

Se Førne og Morr

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Førne og Mykorrhiza

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Førne og Nedbrydere

Nedbryderfødekæde

Nedbryderfødekæder er fødekæder, der begynder hos førnen.

Se Førne og Nedbryderfødekæde

Nedbrydersamfund

Nedbrydersamfund er i økologisk sammenhæng betegnelsen for samliv mellem populationer af mange arter af nedbrydere.

Se Førne og Nedbrydersamfund

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Førne og Organisk materiale

Pine barrens

Pine barrens (.

Se Førne og Pine barrens

Planteøkologi

Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.

Se Førne og Planteøkologi

Podzol

Podzol udbredelse i verden. Patlo@m Diagram over en podzol-jord Podzol eller podsol (af russisk: под/pod.

Se Førne og Podzol

Polarklima

Polarklima er det klima, der hersker omkring Nordpolen og Sydpolen.

Se Førne og Polarklima

Raunkiærske system

Livsformer efter det Raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Se Førne og Raunkiærske system

Regnskov

Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.

Se Førne og Regnskov

Sitkagran

Sitkagran (Picea sitchensis), også skrevet Sitka-Gran, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet vækst og en slank top.

Se Førne og Sitkagran

Skovbund

Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.

Se Førne og Skovbund

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Førne og Stofkredsløb

Trillium ovatum

Trillium ovatum er en flerårig, urteagtig plante med en opret vækst, store blade og hvide (senere brunrøde) blomster.

Se Førne og Trillium ovatum

Tusindben

thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.

Se Førne og Tusindben

Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris

Denne skovtype, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, findes på den nordlige halvkugle på områder, hvor underlaget er fugtig podsol, dvs.

Se Førne og Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris

Også kendt som Førn.

, Stofkredsløb, Trillium ovatum, Tusindben, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris.