Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Første koncil i Konstantinopel

Indeks Første koncil i Konstantinopel

Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.

15 relationer: Apollinarisme, Armeniens historie, Økumenisk koncil, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Første koncil i Nikæa, Gregor fra Nazianz, Gregor fra Nyssa, Koncilet i Efesos, Kyrillos af Jerusalem, Monofysitisme, Pave Damasus 1., Sabellianisme, Tidslinje for kristendommen, Tomus ad Antiochenos.

Apollinarisme

Apollinarisme er en læreretning opkaldt efter Apollinaris af Laodikea fra Syrien (d.390).

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Apollinarisme · Se mere »

Armeniens historie

Armeniens udstrækning gennem tiderne. Armeniens historie dækker et større område end nutidens Armenien.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Armeniens historie · Se mere »

Økumenisk koncil

Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Økumenisk koncil · Se mere »

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Den arianske strid · Se mere »

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse · Se mere »

Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Første koncil i Nikæa · Se mere »

Gregor fra Nazianz

Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Gregor fra Nazianz · Se mere »

Gregor fra Nyssa

Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Gregor fra Nyssa · Se mere »

Koncilet i Efesos

Koncilet i Efesus blev afholdt i 431 i Efesus (i det nuværende Tyrkiet under Kejser Theodosius II. Det var det tredje økumeniske koncil. Omkring 200 biskopper var tilstede fra starten; omkring 50 fra vest ankom i løbet af koncilet. Koncilets hovedtema var nestorianisme, en retning indenfor kristendommen som stærkt fremhævede Jesu Kristi menneskelige natur. Koncilfædrene mente at de lagde for meget vægt på hans menneskelige natur, hvilket blev på bekostning af hans guddommelige natur. Diskussionerne blev ført i en ophidset stemning. Nestorius blev fordømt for sin lære, som i hovedtræk gik ud på at Jomfru Maria fødte et menneske, Jesus Kristus, og ikke Gud eller Logos (Ordet, Guds søn). Logos boede i ham som i et tempel, og Kristus blev beskrevet som Theophoros, 'Gudebæreren'. Maria måtte dermed kadles Khristotokos (Kristi mor, Kristusfødersken) og ikke Theotokos, (Guds mor, Gudsfødersken). Koncilfædrene erklærede at Jesus var én person, ikke et "delt menneske". Han var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. De erklærede videre at Jomfru Maria var Theotokos, fordi hun ikke fødte et menneske, men Gud som menneske. De to naturer – guddommelig og menneskelig – var efter deres lære forenet på en sådan måde at de ikke kom i konflikt med hinanden. Den nikænske trosbekendelse blev bekræftet, og det blev slået fast at det ikke var tilladt at ændre trosbekendelsen. Koncilet fordømte også pelagianismen, en læreretning som hævdede at arvesynden ikke eksisterer, og at mennesket derfor kan frelse sig selv uden Guds indgriben. Kategori:Økumeniske konciler Kategori:Oldkirken.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Koncilet i Efesos · Se mere »

Kyrillos af Jerusalem

Kyrillos (født ca. 315, død 18. marts 386) var patriark i Jerusalem og en fremragende teolog, regnet som kirkefader.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Kyrillos af Jerusalem · Se mere »

Monofysitisme

''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Monofysitisme · Se mere »

Pave Damasus 1.

Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Pave Damasus 1. · Se mere »

Sabellianisme

Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Sabellianisme · Se mere »

Tidslinje for kristendommen

Tidslinje for kristendommen.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Tomus ad Antiochenos

ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.

Ny!!: Første koncil i Konstantinopel og Tomus ad Antiochenos · Se mere »

Omdirigeringer her:

2. økumeniske koncil.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »