Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Første koncil i Nikæa

Indeks Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Alexander af Alexandria, Arianisme, Arius, Armeniens historie, Athanasius af Alexandria, Augustin, Økumenisk koncil, Østens Assyriske Kirke, Basileios den Store, Den arianske strid, Eusebios fra Nikomedia, Eusebius af Cæsarea, Fastelavn, Første koncil i Konstantinopel, Homoousios, Kalender, Marcellus af Ancyra, Mærkedag, Merovinger, Opus Majus, Pave Sylvester 1., Pave Zosimus, Påske, Pelusium, Reformationen, Rente, Søndag, Senantikken, Synode, Tidlig kristen kunst og arkitektur, Tidslinje for kristendommen, Tomus ad Antiochenos, Trabzon, Ukraines historie, 325.

Alexander af Alexandria

Alexander af Alexandria (ca. 250 – 17. april 326) var biskop og patriark i Alexandria 313-326.

Se Første koncil i Nikæa og Alexander af Alexandria

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Første koncil i Nikæa og Arianisme

Arius

Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.

Se Første koncil i Nikæa og Arius

Armeniens historie

Armeniens udstrækning gennem tiderne. Armeniens historie dækker et større område end nutidens Armenien.

Se Første koncil i Nikæa og Armeniens historie

Athanasius af Alexandria

Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.

Se Første koncil i Nikæa og Athanasius af Alexandria

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Første koncil i Nikæa og Augustin

Økumenisk koncil

Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.

Se Første koncil i Nikæa og Økumenisk koncil

Østens Assyriske Kirke

Østens Assyriske Kirke også kendt som Assyrian Church of the East (ACOE) eller Holy Apostolic Catholic Assyrian Church of the East (HACACE) er en af verdens ældste kristne kirker.

Se Første koncil i Nikæa og Østens Assyriske Kirke

Basileios den Store

Basileios den Store eller Basilius af Cæsarea (født 330, død 1. januar 379) (Ἅγιος Βασίλειος ὁ Μέγας) var biskop i Cæsarea Mazaca i Kappadokien (nu Kayseri i Tyrkiet).

Se Første koncil i Nikæa og Basileios den Store

Den arianske strid

Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.

Se Første koncil i Nikæa og Den arianske strid

Eusebios fra Nikomedia

Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.

Se Første koncil i Nikæa og Eusebios fra Nikomedia

Eusebius af Cæsarea

Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.

Se Første koncil i Nikæa og Eusebius af Cæsarea

Fastelavn

Udklædte børn slår katten af tønden, Danmark i 1937. Udklædte børn med raslebøsser. Danmark i 1930'erne. Foto af Bafo do Mundo ved Københavns Karneval i 2005. Karneval de Santa Cruz de Tenerife. Mardi Gras i New Orleans, USA. Karneval i Dunkerque, Frankrig.

Se Første koncil i Nikæa og Fastelavn

Første koncil i Konstantinopel

Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.

Se Første koncil i Nikæa og Første koncil i Konstantinopel

Homoousios

Homoousios (gr. homos samme og ousia væsen) er en betegnelse der inden for kristologien anvendes om forholdet mellem Faderen (Gud) og Sønnen (Jesus Kristus).

Se Første koncil i Nikæa og Homoousios

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Se Første koncil i Nikæa og Kalender

Marcellus af Ancyra

Marcellus († 374) var biskop i Ancyra (Ankara) i Galatien i begyndelsen af 4. århundrede.

Se Første koncil i Nikæa og Marcellus af Ancyra

Mærkedag

En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne.

Se Første koncil i Nikæa og Mærkedag

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Første koncil i Nikæa og Merovinger

Opus Majus

Opus Majus (latin for "Det store værk") er det vigtigste værk af Roger Bacon.

Se Første koncil i Nikæa og Opus Majus

Pave Sylvester 1.

Pave Sylvester 1. (død 31. december 335) blev pave efter Miltiades i januar 314 og regerede til sin død.

Se Første koncil i Nikæa og Pave Sylvester 1.

Pave Zosimus

Pave Zosimus 1. var pave fra 18. marts 417 til 26. december 418.

Se Første koncil i Nikæa og Pave Zosimus

Påske

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Se Første koncil i Nikæa og Påske

Pelusium

Pelusium var en betydningsfuld by længst mod øst i det egyptiske Nildelta 30 km sydøst for vore dages Port Said Byen var en romersk provinshovedstad og sæde for et stift.

Se Første koncil i Nikæa og Pelusium

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Første koncil i Nikæa og Reformationen

Rente

Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.

Se Første koncil i Nikæa og Rente

Søndag

Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag.

Se Første koncil i Nikæa og Søndag

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se Første koncil i Nikæa og Senantikken

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Se Første koncil i Nikæa og Synode

Tidlig kristen kunst og arkitektur

43 Tidlig kristen kunst og arkitektur (palæokristen kunst) er den kunst der blev frembragt af kristne eller under kristent mæcenat eller beskyttelse i kristendommens tidligste periode, engang mellem 260 og 525 – afhængigt af den definition, der anvendes.

Se Første koncil i Nikæa og Tidlig kristen kunst og arkitektur

Tidslinje for kristendommen

Tidslinje for kristendommen.

Se Første koncil i Nikæa og Tidslinje for kristendommen

Tomus ad Antiochenos

ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.

Se Første koncil i Nikæa og Tomus ad Antiochenos

Trabzon

Panorama over feriebyen Trabzon Trabzon (historisk kendt som Trebizond) er en by i det nordøstlige Tyrkiet på Sortehavets kyst og hovedstad i provinsen af samme navn.

Se Første koncil i Nikæa og Trabzon

Ukraines historie

Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige.

Se Første koncil i Nikæa og Ukraines historie

325

----.

Se Første koncil i Nikæa og 325

Også kendt som Koncilet i Nikæa.