Indholdsfortegnelse
87 relationer: Afstandskvadratloven, Alfastråling, Americium, Antistof (fysik), Atmosfærisk elektricitet, Atomkerne, Beryllium, Betastråling, Carl David Anderson, Compton Gamma Ray Observatory, Deltaraket, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektronindfangning, Energi, Fission, Gamma, Gammaglimt, Gammahenfald, Gammakamera, Geiger-Müller-rør, Geigertæller, Geoteknik, Gliese 581, Gliese 581 c, Great Observatories program, Halveringstykkelse, Helium, Henfaldskæde, Hospitalsfysiker, Intensitet (fysik), Ioniserende stråling, Jordens alder, Jordens fremtid, Kaliumklorid, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kobolt, Kold fusion, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmisk stråling, Kvantemekanikkens historie, Kvasar, Lyn, Lys, Manhattan Project, Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Månen, ... Expand indeks (37 mere) »
Afstandskvadratloven
Afstandskvadratloven beskriver den matematiske sammenhæng mellem strålingsintensitet og afstanden til en given strålingskilde.
Se Gammastråling og Afstandskvadratloven
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Se Gammastråling og Alfastråling
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Gammastråling og Antistof (fysik)
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Se Gammastråling og Atmosfærisk elektricitet
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Se Gammastråling og Betastråling
Carl David Anderson
Carl David Anderson (født 3. september 1905, død 11. januar 1991) var en amerikansk eksperimentel fysiker.
Se Gammastråling og Carl David Anderson
Compton Gamma Ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.
Se Gammastråling og Compton Gamma Ray Observatory
Deltaraket
Delta II, III og IV i sammenligning (Delta I er fraværende) USA's Deltaraket er en succesrig løfteraket med en 95% succesrate.
Se Gammastråling og Deltaraket
Elektromagnetisk felt
Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.
Se Gammastråling og Elektromagnetisk felt
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Gammastråling og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Gammastråling og Elektromagnetiske spektrum
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Gammastråling og Elektronindfangning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Gamma
Gamma har flere betydninger.
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Se Gammastråling og Gammaglimt
Gammahenfald
Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling.
Se Gammastråling og Gammahenfald
Gammakamera
SiemensEt gammakamera anvendes i nuklearmedicin til at afbilde den gammastråling, som kommer fra patienten.
Se Gammastråling og Gammakamera
Geiger-Müller-rør
Geiger-tæller med det sorte geiger-müller-rør i forgrunden. Et geiger-müller-rør bruges i geigertællermåleinstrumentet til registrering af ioniserende stråling.
Se Gammastråling og Geiger-Müller-rør
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Se Gammastråling og Geigertæller
Geoteknik
87-89833-00-7 Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord- eller bjergarter.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Gammastråling og Gliese 581
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Gammastråling og Gliese 581 c
Great Observatories program
Great Observatories program er en serie af fire store, kraftige rumobservatorier, der blev fremstillet for det amerikanske rumagentur NASA med henblik på at undersøge Universet i et særligt område i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af forskellige teknologier.
Se Gammastråling og Great Observatories program
Halveringstykkelse
Halveringstykkelse er et mål for, hvor tykt et lag af et materiale, der skal til for at halvere intensiteten af en stråling.
Se Gammastråling og Halveringstykkelse
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Se Gammastråling og Henfaldskæde
Hospitalsfysiker
En hospitalsfysiker er en fysiker med en specialuddannelse i medicinsk fysik.
Se Gammastråling og Hospitalsfysiker
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Se Gammastråling og Intensitet (fysik)
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Gammastråling og Ioniserende stråling
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Gammastråling og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Gammastråling og Jordens fremtid
Kaliumklorid
Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.
Se Gammastråling og Kaliumklorid
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Gammastråling og Kernefusion
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Gammastråling og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Gammastråling og Kernekraft
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Se Gammastråling og Kold fusion
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Gammastråling og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Gammastråling og Kosmisk stråling
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Gammastråling og Kvantemekanikkens historie
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Gammastråling og Manhattan Project
Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik
Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik (ofte forkortet MPE) er et delinstitut under Max-Planck-Instituts für Physik und Astrophysik oprettet i München i 1963.
Se Gammastråling og Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mössbauerspektroskopi
Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.
Se Gammastråling og Mössbauerspektroskopi
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Gammastråling og Merkur (planet)
Michio Kaku
Michio Kaku (加來 道雄, Kaku Michio; født 24. januar 1947 i San Jose, Californien) er en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Gammastråling og Michio Kaku
N-stråler
Illustration fra en artikel af René Blondot fra 1904, hvor N-strålernes virkning viser sig i en lille gnist. N-stråler er navnet på en type stråler, som den franske fysiker René Blondlot mente at have opdaget i 1903.
Nærfelt og fjernfelt
Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.
Se Gammastråling og Nærfelt og fjernfelt
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Se Gammastråling og Nordsøolie
Optoelektronik
RGB-lysdiodematrix Flydende krystalfarveskærm Lyssensorer Optoelektronisk eksperiment Optoelektronik (eller optronik) er studiet og anvendelsen af elektronikkomponenter og systemer, som udsender, detekterer og styrer lys.
Se Gammastråling og Optoelektronik
Pin-diode
En principtegning over en pin-diodes lag. En pin-diode er en halvlederdiode med et relativt bredt, let doteret område (eng. intrinsic dansk 'iboende') mellem en p-type halvleder og en n-type halvleder område.
Pion
Pion eller pi-meson (π-meson) er i partikelfysikken et fælles navn på tre subatomare partikler: π0, π+ og π−.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Se Gammastråling og Positronium
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Se Gammastråling og Preon-stjerne
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Se Gammastråling og Promethium
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Gammastråling og Radioaktivitet
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Se Gammastråling og Radionuklid
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Gammastråling og Røntgenstråling
Rudolf Mössbauer
Rudolf Mössbauer (født 31. januar 1929 i München, død 14. september 2011) var en tysk fysiker, der studerede gammastråling fra nukleare overgange.
Se Gammastråling og Rudolf Mössbauer
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Gammastråling og Rumobservatorium
Sievert
spleen....").Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt.
SN 1572
SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Gammastråling og Solens kerne
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Se Gammastråling og Sonofusion
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Gammastråling og Spontan emission
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Swift Gamma-Ray Burst Mission
Rumteleskopet Swift. Animation showing Swift moving into sunlight and past the Earth to end facing out into space. Swift Gamma-Ray Burst Mission består af et rumteleskop kaldet Swift ("hurtig i vendingen"), der blev opsendt i kredsløb den 20.
Se Gammastråling og Swift Gamma-Ray Burst Mission
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Gammastråling og Technetium
Technetium-99m
Technetium-99m, Tc-99m eller 99mTc, er en radioaktiv isotop af grundstoffet technetium med en halveringstid på 6 timer.
Se Gammastråling og Technetium-99m
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Tjernobyl-atomkraftværket
Tjernobyl Atomkraftværk (Державне спецiалiзоване пiдприємство "Чорнобильська АЕС", Чернобыльская АЭС) er et nedlagt atomkraftværk beliggende nær byen Pripjat, 18 km nordvest for byen Tjernobyl i Ukraine.
Se Gammastråling og Tjernobyl-atomkraftværket
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
X-enhed
X-enhed (forkortet XE) er en enhed til måling af meget små afstande, for eksempel bølgelængden af gamma- og røntgenstråler.
Også kendt som Gamma-foton, Gammafoton, Gammakvant, Gammastråle, Gammastrålingen.