Indholdsfortegnelse
31 relationer: Astronomisk passage, Baneresonans, Callisto, Enceladus (måne), Europa (måne), Galileiske måner, Galileo Galilei, Ganymedes, Gliese 581, Io (måne), Jupiter Icy Moons Explorer, Jupiters måner, Kraterkæde, Kryovulkan, Magnetosfære, Merkur (planet), Meteoritnedslag, Nedslagskrater, Planetsystemets nomenklatur, Pluto (dværgplanet), Resonans (fysik), Saturn, Simon Marius, Solsystemet, Tidevand, Titan (måne), Vandverden, 1 E13 m², 1036 Ganymed, 1610, 3 (tal).
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Ganymedes (måne) og Astronomisk passage
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Se Ganymedes (måne) og Baneresonans
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Se Ganymedes (måne) og Callisto
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Ganymedes (måne) og Enceladus (måne)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Ganymedes (måne) og Europa (måne)
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Ganymedes (måne) og Galileiske måner
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Ganymedes (måne) og Galileo Galilei
Ganymedes
Ganymedes har flere betydninger.
Se Ganymedes (måne) og Ganymedes
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Se Ganymedes (måne) og Gliese 581
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Ganymedes (måne) og Io (måne)
Jupiter Icy Moons Explorer
Kunstnerisk fortolkning af JUICE-rumfartøjet ved Jupiter ESA's Juice-rummission opsendes af en Ariane 5-raket den 14. april 2023 Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) er et interplanetarisk rumfartøj, der den 14.
Se Ganymedes (måne) og Jupiter Icy Moons Explorer
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Se Ganymedes (måne) og Jupiters måner
Kraterkæde
Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.
Se Ganymedes (måne) og Kraterkæde
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Se Ganymedes (måne) og Kryovulkan
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Ganymedes (måne) og Magnetosfære
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Ganymedes (måne) og Merkur (planet)
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Ganymedes (måne) og Meteoritnedslag
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Ganymedes (måne) og Nedslagskrater
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Ganymedes (måne) og Planetsystemets nomenklatur
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Ganymedes (måne) og Pluto (dværgplanet)
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Se Ganymedes (måne) og Resonans (fysik)
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Simon Marius
Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.
Se Ganymedes (måne) og Simon Marius
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Ganymedes (måne) og Solsystemet
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se Ganymedes (måne) og Tidevand
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Ganymedes (måne) og Titan (måne)
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Se Ganymedes (måne) og Vandverden
1 E13 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².
Se Ganymedes (måne) og 1 E13 m²
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Se Ganymedes (måne) og 1036 Ganymed
1610
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).
3 (tal)
3 (tre) er.
Se Ganymedes (måne) og 3 (tal)
Også kendt som Ganymedes, måne.