Indholdsfortegnelse
26 relationer: Atmosfære (himmellegeme), Barnards stjerne, Bespin, Brun dværg, CFBDSIR 2149-0403, Cubewano, Deimos (måne), Differentiel rotation, Gliese 876 d, Jet Propulsion Laboratory, Jorden, Kentaur-asteroider, Kepler-22b, Kepler-452b, Klippeplanet, Magnetosfære, Metallisk hydrogen, Neptun (planet), Planetarisk tåge, Planetring, Solsystemet, Stjerne, Triton (måne), Tyche (planet), Voyager 2, Yavin 4.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Gaskæmpe og Atmosfære (himmellegeme)
Barnards stjerne
Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.
Se Gaskæmpe og Barnards stjerne
Bespin
Bespin er en planet i Star Wars universet.
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
CFBDSIR 2149-0403
CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.
Se Gaskæmpe og CFBDSIR 2149-0403
Cubewano
En Cubewano (eller et Klassisk Kuiperbælte objekt) er et astronomisk objekt i Kuiperbæltet som kredser omkring Solen udenfor Neptun, i en bane som har den store halvakse i en størrelsesorden 40–50 AU og som ikke er under påvirkning af nogen af gaskæmpernes gravitation.
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Gaskæmpe og Differentiel rotation
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Gaskæmpe og Jet Propulsion Laboratory
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Gaskæmpe og Kentaur-asteroider
Kepler-22b
En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.
Kepler-452b
Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Metallisk hydrogen
De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.
Se Gaskæmpe og Metallisk hydrogen
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Gaskæmpe og Neptun (planet)
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Gaskæmpe og Planetarisk tåge
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Yavin 4
Yavin 4 er en fiktiv måne, som kredser om gaskæmpen Yavin i Star Wars Galaksen.
Også kendt som Gasgigant, Gasplanet, Gasplaneter, Joviansk planet.