Indholdsfortegnelse
58 relationer: Adel i Norge, Akutfaseprotein, Arbejde (samfundsvidenskab), Asymmetrisk information, Økonomisk ulighed, B-celle, Branche, Bytteforhold, Corlett-Hague-reglen, CRP, Den usynlige hånd, Ekskluderbart gode, Eksternalitet, Elasticitet (økonomi), Erik Lindahl, Finanspolitik, For det fælles bedste, Forbrug (økonomi), Forbrugsgode, Fordelingspolitik, Fuldkommen konkurrence, Georgisme, Gode, Gratist, Guldstandarden, Henrik Kleven, Industriøkonomi, Kapitalgode, Klimaøkonomi, Laissez faire, Lønarbejde, Lighed, Markedsfejl, Markedsmagt, Miljøøkonomi, Monopol, Naturresurse, Nytte, Offentlig økonomi, Offentlig sektor, Paul Krugman, Planøkonomi, Præference, Primtegn, Produkt (erhverv), Produktionsfunktion, Regnskab, Rent-seeking, Resurse, Rivaliserende gode, ... Expand indeks (8 mere) »
Adel i Norge
Adelen i Norge har en historie, der er højst forskellig fra den danske og svenske adels; dens blomstringstid falder tidligere, hvad der hænger sammen med, at fødselsadelen træder stærkere frem i Norge, som først blev samlet til enhed af Harald Hårfager.
Se Gode (økonomi) og Adel i Norge
Akutfaseprotein
Betændelsesceller og røde blodceller Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter massekoncentration Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter molær koncentration Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der forøges i koncentration (positive akutfaseproteiner) eller formindskes i koncentration (negative akutfaseproteiner) som følge af en inflammation (betændelsestilstand), der også kaldes akutfaseresponse.
Se Gode (økonomi) og Akutfaseprotein
Arbejde (samfundsvidenskab)
Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi.
Se Gode (økonomi) og Arbejde (samfundsvidenskab)
Asymmetrisk information
Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.
Se Gode (økonomi) og Asymmetrisk information
Økonomisk ulighed
Forskelle i national indkomstlighed verden over som målt ved den nationale Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), og 1 svarer til fuldstændig ulighed (én person tjener al indkomsten i økonomien, og alle andre har ingen indkomst).
Se Gode (økonomi) og Økonomisk ulighed
B-celle
B-celler er lymfocyter, som spiller en stor rolle i det humorale immunsystem.
Branche
BNP bestående af arbejdsstyrkens beskæftigelse inden for forskellige sektorer. De grønne, røde og blå farver repræsenterer procenter for jordbrug, industri og service. En branche er en erhvervsgren, der producerer et økonomisk gode eller en service inden for et bestemt erhverv.
Bytteforhold
Et lands bytteforhold er den relative pris på landets eksportvarer i forhold til prisen på de varer, landet importerer.
Se Gode (økonomi) og Bytteforhold
Corlett-Hague-reglen
Corlett-Hague-reglen er en regel indenfor økonomisk teori om optimal beskatning.
Se Gode (økonomi) og Corlett-Hague-reglen
CRP
C-Reaktivt Protein, forkortet CRP er et protein, der cirkulerer i blodets plasma og kaldes derfor for et plasmaprotein.
Den usynlige hånd
Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.
Se Gode (økonomi) og Den usynlige hånd
Ekskluderbart gode
Et ekskluderbart gode er et gode, som det er muligt at ekskludere enkelte folk fra at bruge.
Se Gode (økonomi) og Ekskluderbart gode
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Se Gode (økonomi) og Eksternalitet
Elasticitet (økonomi)
Elasticitet udtrykker i økonomisk teori forhold mellem de relative (procentuelle) ændringer i to variable.
Se Gode (økonomi) og Elasticitet (økonomi)
Erik Lindahl
Erik Robert Lindahl (født 21. november 1891 i Stockholm, død 6. januar 1960 i Uppsala) var en svensk nationaløkonom.
Se Gode (økonomi) og Erik Lindahl
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Se Gode (økonomi) og Finanspolitik
For det fælles bedste
Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.
Se Gode (økonomi) og For det fælles bedste
Forbrug (økonomi)
Ved forbrug forstås normalt den endelige anvendelse af alle varer og tjenester.
Se Gode (økonomi) og Forbrug (økonomi)
Forbrugsgode
Et forbrugsgode eller en forbrugsvare er indenfor økonomi et hvert gode eller vare som produceres med henblik på at tilfredsstille ønsker eller behov hos en forbruger.
Se Gode (økonomi) og Forbrugsgode
Fordelingspolitik
Fordelingspolitik er et udtryk, som dækker over politiske partiers og andre gruppers holdninger til, hvordan de materielle goder i et samfund skal fordeles.
Se Gode (økonomi) og Fordelingspolitik
Fuldkommen konkurrence
Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.
Se Gode (økonomi) og Fuldkommen konkurrence
Georgisme
Georgisme (udtales som det engelske George + -isme), opkaldt efter amerikaneren Henry George (1839-1897), er en politisk filosofi.
Se Gode (økonomi) og Georgisme
Gode
Gode har flere betydninger.
Gratist
En gratist er en person, der anvender eller har fordele af et gode, uden selv at betale for eller bidrage til det.
Guldstandarden
Man siger, at en møntfod (eller valuta) hviler på guldstandarden (eller guldfoden), hvis den er bakket op af et lager af ædelmetallet guld.
Se Gode (økonomi) og Guldstandarden
Henrik Kleven
Henrik Jacobsen Kleven er en dansk økonom og forsker i skatteøkonomi og offentlig økonomi.
Se Gode (økonomi) og Henrik Kleven
Industriøkonomi
Industriøkonomi er en underdisciplin indenfor mikroøkonomi.
Se Gode (økonomi) og Industriøkonomi
Kapitalgode
Et kapitalgode (sommetider blot kapital i økonomi) er et fremstillet gode, der anvendes i produktionen af varer og tjenesteydelser.
Se Gode (økonomi) og Kapitalgode
Klimaøkonomi
Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning.
Se Gode (økonomi) og Klimaøkonomi
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Gode (økonomi) og Laissez faire
Lønarbejde
Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Lønarbejde, lønmodtagerarbejde eller job beregnes som arbejdskraftens/medarbejderens anvendelse pr.
Se Gode (økonomi) og Lønarbejde
Lighed
Lighed angiver en tilstand, hvor alle i et samfund er stillet lige på bestemte områder.
Markedsfejl
Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.
Se Gode (økonomi) og Markedsfejl
Markedsmagt
Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.
Se Gode (økonomi) og Markedsmagt
Miljøøkonomi
Miljøøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der anvender dennes metoder og tankegang på miljøproblemer og miljøpolitik.
Se Gode (økonomi) og Miljøøkonomi
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Se Gode (økonomi) og Naturresurse
Nytte
Nytte angiver et mål for tilfredsstillelsen af behov eller ønsker.
Offentlig økonomi
Offentlig økonomi har sine indtægter fra bl.a. skatteopkrævning. ''Skatteopkræveren'', maleri af Marinus van Reymerswaele, 1542 Offentlig økonomi (eller den offentlige sektors økonomi) omhandler studiet af den offentlige sektors forskellige former for indvirkning på samfundsøkonomien, set gennem samfundsøkonomiske briller med vægt på økonomisk efficiens og fordelingsaspekter.
Se Gode (økonomi) og Offentlig økonomi
Offentlig sektor
offentlige forvaltning administreres Den offentlige sektor eller det offentlige er i moderne samfund den del af økonomien, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af serviceydelser til borgerne samt udøvelse af myndighed eller – i kritisk formulering – administration af det offentlige bureaukrati.
Se Gode (økonomi) og Offentlig sektor
Paul Krugman
Paul Robin Krugman (født 28. februar 1953 i Albany i den amerikanske delstat New York) er en amerikansk økonom, der er professor ved Graduate Center of the City University of New York (CUNY Graduate Center).
Se Gode (økonomi) og Paul Krugman
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Se Gode (økonomi) og Planøkonomi
Præference
Præferencer udtrykker tilbøjeligheden til at foretrække én bestemt valgmulighed foran en eller flere andre.
Se Gode (økonomi) og Præference
Primtegn
Primtegnet (′, Unicode U+2032, &prime) er et symbol, der primært bruges til diverse matematiske notationer.
Produkt (erhverv)
Udsigt over supermarkedshylder med udvalg af produkter Et produkt er en "ting fremstillet af arbejdskraft eller arbejde" eller som "resultat af en handling eller en proces".
Se Gode (økonomi) og Produkt (erhverv)
Produktionsfunktion
Indenfor mikroøkonomien viser en produktionsfunktion forholdet mellem mængden af input brugt til at producere et gode og mængden af output af dette gode.
Se Gode (økonomi) og Produktionsfunktion
Regnskab
Regnskab eller lidt bredere, regnskabsvæsen, beskæftiger sig med måling og formidling af informationer, som støtter ledere og andre beslutningstagere omkring allokering af ressourcer.
Rent-seeking
Inden for økonomisk teori betegner rent-seeking forsøg på at skaffe en gevinst (på engelsk kaldt economic rent) på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier.
Se Gode (økonomi) og Rent-seeking
Resurse
En resurse (staves også ressource) er en kilde eller et aktiv, der kan udnyttes til at fremskaffe en fordel i en given sammenhæng.
Rivaliserende gode
Et rivaliserende gode er et gode, hvor en persons forbrug udelukker eller formindsker en anden forbrugers forbrug af varen.
Se Gode (økonomi) og Rivaliserende gode
Samfundsvelfærdsfunktion
En samfundsvelfærdsfunktion er en funktion, der rangordner forskellige mulige tilstande for et samfund som mere eller mindre fordelagtige.
Se Gode (økonomi) og Samfundsvelfærdsfunktion
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Gode (økonomi) og Senmiddelalder
Substitution
Substitution betyder erstatning med noget andet, kaldet en substitut.
Se Gode (økonomi) og Substitution
Sundhedsøkonomi
Sundhedsøkonomi er en gren af økonomien, hvor man analyserer sundhed, sygdom og sygepleje ved hjælp af anerkendt økonomisk teori og empiri.
Se Gode (økonomi) og Sundhedsøkonomi
Transaktionsomkostning
Transaktionsomkostninger er kort fortalt omkostninger ved at foretage en handel (en transaktion).
Se Gode (økonomi) og Transaktionsomkostning
Udbud og efterspørgsel
I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence.
Se Gode (økonomi) og Udbud og efterspørgsel
Velfærdsøkonomi
Velfærdsøkonomi (også kaldet velfærdsteori) er en gren af mikroøkonomien, som forsøger at definere og måle et samfunds samlede velfærd (forstået som både materielle og immaterielle værdier).
Se Gode (økonomi) og Velfærdsøkonomi
Velfærdsstaten i Danmark
Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.
Se Gode (økonomi) og Velfærdsstaten i Danmark
Også kendt som Fælles ressourcer, Giffengode, Goder, Komplement, Naturligt monopol, Normale goder, Offentlige goder, Offentligt gode.