Indholdsfortegnelse
67 relationer: Alger, Almindelig lysmos, Angiosperm Phylogeny Group, Archaeplastida, Arvemasse, ATP-syntase, Autotrof, Bakterier, Beta-barrel, Blad (plantedel), Bygplanten, Calvin-cyklus, Celle (biologi), Cellemembran, Chlorella, Chloroplast DNA, Cryptophyta, Cyanobakterier, Cytoplasmastrømninger, Den lyskrævende fase, Dinoflagellater, DNA, Elektrokemisk gradient, Endosymbiontteorien, Euglenophyta, Eukaryoter, Fælledkrybstjerne, Fosforylering, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Frynset tørvemos, Fykobilin, Fykobilisom, Glaucofytter, Gulgrønalger, Ilt, Jordbundsbiologi, Jordens historie, Julesalat, Kimplante, Klorofyl, Kromosom, Kulsyreanhydrase, Lilje-ordenen, Membranprotein, Mesodinium chamaeleon, Mitokondrie, Modelorganisme, Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat, Nikotinamidadenindinukleotid, ... Expand indeks (17 mere) »
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig lysmos
Lysmos Almindelig lysmos (Schistostega pennata) er et sjældent mos i mørke huller og klipperevner.
Se Grønkorn og Almindelig lysmos
Angiosperm Phylogeny Group
Uppsala Universitets botaniske institut er blandt deltagerne i APG. Angiosperm Phylogeny Group er en internationalt sammensat gruppe af botanikere med speciale inden for plantesystematik og -taxonomi.
Se Grønkorn og Angiosperm Phylogeny Group
Archaeplastida
Archaeplastida er det højeste taksonomiske niveau som man i dag kunne finde på at kalde Planteriget.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
ATP-syntase
ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Beta-barrel
porin specifik for sucrose fra bakterien ''Salmonella typhimurium'' set fra siden. Poriner er transportproteiner, der sørger for diffusion af mindre molekyler på tværs af membranen Det humane retinol-bindende protein (RBP), en typisk lipocalin med otte beta-tråde En beta-barrel er den almindelige betegnelse for en protein-struktur, på dansk en beta-tønde, der er et beta-sheet formet som en cylinder og som derved danner en lukket struktur, hvor den første beta-tråd er bundet til den sidste beta-tråd med hydrogenbindinger.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Grønkorn og Blad (plantedel)
Bygplanten
Bygplanten er en dansk dokumentarserie om byg i tre afsnit fra 1964-1968 med ukendt instruktør.
Calvin-cyklus
Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Grønkorn og Celle (biologi)
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Chlorella
''Chlorella regularis''. Chlorella er en slægt af én-cellede grønne alger tilhørende divisionen Chlorophyta.
Chloroplast DNA
Interaktivt på den engelske udgave Chloroplaster har deres eget arvemateriale, chloroplast DNA', 'ctDNA eller cpDNA.
Se Grønkorn og Chloroplast DNA
Cryptophyta
Order Cryptomonadales Order Goniomonadales Kryptomonaderne (eller kryptofytterne) er en gruppe alger, hvoraf de fleste har grønkorn.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Cytoplasmastrømninger
Cytoplasmastrømninger foregår bl.a. i planteceller, hvor cytoplasmastrømninger fører kloroplasterne (grønkorn) rundt i cellen.
Se Grønkorn og Cytoplasmastrømninger
Den lyskrævende fase
Den lyskrævende fase er den fase af fotosyntesen, som kræver tilførsel af energi i form af lys (fotoner).
Se Grønkorn og Den lyskrævende fase
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Grønkorn og Dinoflagellater
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Se Grønkorn og Elektrokemisk gradient
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Grønkorn og Endosymbiontteorien
Euglenophyta
Eugleniderne (Euglenophyta) (eller Euglenoiderne) er en af de bedst kendte grupper af flagellater.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fælledkrybstjerne
Fælledkrybstjerne (Plagiomnium affine), ofte skrevet fælled-krybstjerne, er et almindeligt mos i grøfter og på græsfælleder.
Se Grønkorn og Fælledkrybstjerne
Fosforylering
A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frynset tørvemos
Frynset tørvemos (Sphagnum fimbriatum) er en art af slægten tørvemos.
Se Grønkorn og Frynset tørvemos
Fykobilin
Fykobiliner (af græsk: φύκος (phykos).
Fykobilisom
Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.
Glaucofytter
Glaucophyta eller glaucofytter er en lille gruppe mikroskopiske ferskvandsalger.
Gulgrønalger
Gulgrønalger er en vigtig gruppe alger.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Grønkorn og Jordbundsbiologi
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Grønkorn og Jordens historie
Julesalat
Mørkedrevne skud af Almindelig Cikorie, "julesalat". Julesalat (Cichorium intybus var. foliosum) er de hvide, kompakte skud af Cikorieplanten.
Kimplante
Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Grønkorn og Kulsyreanhydrase
Lilje-ordenen
Lilje-ordenen (Liliales) har gennemgået en del korrektioner efter de nyeste, fylogenetiske undersøgelser af grønkorn-DNA.
Membranprotein
Integrerede membranproteiner. A. Transmembran alfa-helixer, B. Beta-barrel, beta-tønde. Perifere membranproteiners interaktion med membranen. A+B. Forskellige typer af hydrofobe interaktioner, C. Forankring via fedtsyrekæde, D. Elektrostatisk interaktion. Aktiv transport af ioner. Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner.
Mesodinium chamaeleon
Mesodinium chamaeleon er en ciliat med en usædvanlig livsform, der kombinerer aspekter af både dyre- og planteriget.
Se Grønkorn og Mesodinium chamaeleon
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Modelorganisme
prokaryotisk model organisme. ''Drosophila melanogaster'' er en af de mest kendte organismer der benyttes til genetiske eksperimenter. ''Saccharomyces cerevisiae'' er en af de mest studerede eukaryotiske modelorganismer i molekylær- og cellebiologien. En modelorganisme er en ikke-menneskelig art, der studeres grundigt for at forstå bestemte biologiske fænomener med forventning om, at opdagelser gjort i modelorganismen vil give indsigt i, hvordan andre organismer fungerer.
Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.
Se Grønkorn og Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Se Grønkorn og Nikotinamidadenindinukleotid
Nostoc
Søblomme (''Nostoc pruniforme''). Nostoc er en slægt af cyanobakterier, der lever i ferskvand.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Paletblad
Paletblad. Naturaliseret i Puerto Rico Paletblad (Plectranthus scutellarioides) er en urt i familien Lamiaceae, der er hjemmehørende fra Sydøstasien til Australien.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Porin (protein)
Poriner er membranproteiner, der virker som kanaler for f.eks.
Se Grønkorn og Porin (protein)
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Rødalger
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Stroma
Stroma har flere betydninger.
Stroma (celletype)
Stroma, (gr. 'tæppe, leje', plur. stromata), hos planter og alger den opløsning, der afgrænses af kloroplasternes to ydre membraner og det indre membransystem (thylakoiderne) og bl.a. indeholder de enzymer, som katalyserer fotosyntesens mørkereaktioner (Calvin-cyklus).
Se Grønkorn og Stroma (celletype)
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.
Se Grønkorn og Stroma (plastiddel)
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Xantofyl
Xantofyl er et gult farvestof, beslægtet med karotin, som findes i plantecellers grønkorn.
Også kendt som Chloroplast, Chloroplastre, Grøntkorn, Kloroplast, Kloroplaster, Kloroplastre.