43 relationer: Aborre, Almindelig strandsnegl, Amphiuma, Antarktisk krill, Armpadde, Axolotl, Øre, Østers (gruppe), Ægte rejer, Bløddyr, Brugde, Bugsvømmere, Coenobita, Coleoidea, Dobbeltdyr, Ernst Haeckel, Europæisk stør, Fisk, Fjæsing, Haletudse, Havkat, Hulepadde, Hulepadder, Insekter, Kæmpemund, Kimærer (fisk), Konkylie, Kuldioxid, Kvægmyg, Lunge, Lunge (bredere betydning), Lungefisk, Nøgensnegle, Oxyhæmoglobin, Pelikanfod, Pomacea, Sandmusling, Skalle, Småplettet rødhaj, Snegle, Sorttippet revhaj, Springpadder, Trakea.
Aborre
Aborren (Perca fluviatilis) er en almindelig ferskvandsfisk i Danmark.
Ny!!: Gælle og Aborre · Se mere »
Almindelig strandsnegl
Den almindelige strandsnegl (Littorina littorea), også kaldet den store strandsnegl, er en op til 3,5 centimeter høj snegl, der er udbredt langs Vesteuropas kyster fra det nordlige Spanien til Hvidehavet.
Ny!!: Gælle og Almindelig strandsnegl · Se mere »
Amphiuma
Amphiuma er en halepaddeslægt.
Ny!!: Gælle og Amphiuma · Se mere »
Antarktisk krill
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.
Ny!!: Gælle og Antarktisk krill · Se mere »
Armpadde
Armpadder er en gruppe af salamandere som omfatter fire arter.
Ny!!: Gælle og Armpadde · Se mere »
Axolotl
Axolotl (latin Ambystoma mexicanum) er en vandlevende halepadde der lever i Mexico.
Ny!!: Gælle og Axolotl · Se mere »
Øre
Eksempel på den ydre del af øret (øremuslingen) Mennesket har to ører – et på hver side af hovedet.
Ny!!: Gælle og Øre · Se mere »
Østers (gruppe)
Stillehavsøsters (''Crassostrea gigas'') Østers er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af muslinger som hovedsageligt vokser i brak- og saltvand.
Ny!!: Gælle og Østers (gruppe) · Se mere »
Ægte rejer
Pillede rejer. Ægte rejer er tibenede krebsdyr.
Ny!!: Gælle og Ægte rejer · Se mere »
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Ny!!: Gælle og Bløddyr · Se mere »
Brugde
Brugden (Cetorhinus maximus) er verdens næststørste haj og fisk, kun overgået af hvalhajen.
Ny!!: Gælle og Brugde · Se mere »
Bugsvømmere
Bugsvømmere (Corixidae) er en familie af vandlevende insekter, der lever i damme og langsomt strømmende vandløb, hvor de opholder sig tæt på bunden.
Ny!!: Gælle og Bugsvømmere · Se mere »
Coenobita
Slægten Coenobita indeholder 16 arter af landlevende eremitkrebs.
Ny!!: Gælle og Coenobita · Se mere »
Coleoidea
Blæksprutter hænger til tørre i Iwami havn (Japan). Coleoidea (ægte blæksprutter) er en underklasse blandt blæksprutterne.
Ny!!: Gælle og Coleoidea · Se mere »
Dobbeltdyr
Dobbeltdyr (Diplozoon paradoxum) er en ikte, hvilket er en gruppe inden for fladormene, som er kendt for dens ubrydelige form for monogami bestående af to sammenvoksede dyr.
Ny!!: Gælle og Dobbeltdyr · Se mere »
Ernst Haeckel
Ernst Haeckel Ernst Heinrich Philipp August Haeckel (født 16. februar 1834 i Potsdam, død 9. august 1919 i Jena) var en tysk biolog og filosof, som gjorde Charles Darwins arbejder kendt i Tyskland, og som udbyggede dem med hensyn til menneskets afstamning.
Ny!!: Gælle og Ernst Haeckel · Se mere »
Europæisk stør
Europæisk stør (Acipenser sturio) er en fisk i størfamilien.
Ny!!: Gælle og Europæisk stør · Se mere »
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Ny!!: Gælle og Fisk · Se mere »
Fjæsing
Fjæsingen (Trachinus draco) er en op til 50 cm lang pigfinnefisk med lange finner på bagkroppen og med giftpigge i den forreste rygfinne og ved gællelågene.
Ny!!: Gælle og Fjæsing · Se mere »
Haletudse
10 dage gamle haletudser, hvor man stadig kan se de buskformede gæller. Haletudser er paddernes ungdomsstadie, der er overgangsformen mellem æg og voksen padde.
Ny!!: Gælle og Haletudse · Se mere »
Havkat
Havkatten (Anarhichas lupus) findes i det østlige Atlanterhav fra Frankrig til arktiske områder, ved Grønland og den nordøstlige kyst af Nordamerika, i danske farvande indtil den vestlige Østersø.
Ny!!: Gælle og Havkat · Se mere »
Hulepadde
Hulepadden (Proteus anguinus) er en blind halepadde der findes i underjordiske kalkstenshuler i Sydøsteuropa, langs den østlige kyst af Adriaterhavet.
Ny!!: Gælle og Hulepadde · Se mere »
Hulepadder
Hulepadder (Proteidae) er en familie af Halepadder.
Ny!!: Gælle og Hulepadder · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Gælle og Insekter · Se mere »
Kæmpemund
Kæmpemund Megachasma pelagios i ''Toba Aquarium'', Japan. Kæmpemunden eller stormund (Megachasma pelagios) er en meget sjælden hajart, der som de andre store hajarter f.eks.
Ny!!: Gælle og Kæmpemund · Se mere »
Kimærer (fisk)
Dybhavskimær, Sulawesi Kimærer (Chimaeriformes) er en orden af bruskfisk, søsterorden til hajer og rokker.
Ny!!: Gælle og Kimærer (fisk) · Se mere »
Konkylie
Formvariation hos konkylier. Ernst Haeckel, 1904. Skaller fra konkylier i familien Strombidae: til venstre nederst ''Laevistrombus turturella'', i midten øverst ''Lambis lambis'', til højre nederst ''Euprotomus aurisdianae''. Konkylier eller forgællesnegle har traditionelt været defineret som en underklasse af bløddyr, hvis videnskabelige navn var Prosobranchia.
Ny!!: Gælle og Konkylie · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Gælle og Kuldioxid · Se mere »
Kvægmyg
Tegning af kvægmyg. Kvægmyg (Simuliidae) eller knot er en slægt i underordenen myg (Nemocera) blandt tovingerne.
Ny!!: Gælle og Kvægmyg · Se mere »
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ny!!: Gælle og Lunge · Se mere »
Lunge (bredere betydning)
Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. En gris' lunger. doi-access.
Ny!!: Gælle og Lunge (bredere betydning) · Se mere »
Lungefisk
Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.
Ny!!: Gælle og Lungefisk · Se mere »
Nøgensnegle
Et farverigt eksemplar af Phyllidia varicosa fra Indonesien Nøgensneglene (Nudibranchia), udgør den største orden af baggællesneglene.
Ny!!: Gælle og Nøgensnegle · Se mere »
Oxyhæmoglobin
Oxyhæmoglobin er hæmoglobin, der har optaget alle de fire mulige oxygenatomer.
Ny!!: Gælle og Oxyhæmoglobin · Se mere »
Pelikanfod
En pelikanfod (Aporrhais pespelicani) er en dansk havsnegl, der kan blive 5 centimeter høj.
Ny!!: Gælle og Pelikanfod · Se mere »
Pomacea
Pomacea er en slægt af ferskvandssnegle med gæller og en operculum.
Ny!!: Gælle og Pomacea · Se mere »
Sandmusling
Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle.
Ny!!: Gælle og Sandmusling · Se mere »
Skalle
Skalle (Rutilus rutilus) er en benfisk i karpefamilien, der kan blive op til 50 centimeter lang.
Ny!!: Gælle og Skalle · Se mere »
Småplettet rødhaj
Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en haj, der er helt ufarlig for mennesker.
Ny!!: Gælle og Småplettet rødhaj · Se mere »
Snegle
''Nassarius'', art af overfamilien ''Buccinoidea.'' Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne.
Ny!!: Gælle og Snegle · Se mere »
Sorttippet revhaj
Den sorttippede revhaj (Carcharhinus melanopterus) er en haj, der lever i varme tempererede have (Middelhavet, Rødehavet, Stillehavet og det Indiske Ocean).
Ny!!: Gælle og Sorttippet revhaj · Se mere »
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne. De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt. Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes frøer, mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes tudser. Med frøer kan også mere specifikt menes de egentlige frøer (Ranidae).
Ny!!: Gælle og Springpadder · Se mere »
Trakea
Osmoderma eremita''. Trakea er et net af tynde rør, såkaldte trakearør, og er en del af åndedrættet hos en række laverestående dyr.
Ny!!: Gælle og Trakea · Se mere »