Indholdsfortegnelse
31 relationer: Angantyr, Aud Djupaudga, Bjørn Ragnarsson Jernside, Brage Boddason, Christopher Tolkien, Diser, Erik Sejrsæl, Ermanarik, Filip af Sverige, Fornaldersaga, Frej, Halfdan Snialli, Halsten, Hauksbók, Hervararkviða, Hnefatafl, Inge den yngre, Ivar Vidfadme, Kristendommens indførelse i Norden, Nordisk mytologi, Norne, Randver, Richard Heinzel, Sigfred, Slaget ved Bråvalla, Slaget ved Fýrisvellir, Sleipner, Tove, Tyrfing, Tyrfing-cirklen, Valdar.
Angantyr
Angantyr (Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Angantyr
Aud Djupaudga
Aud Djupauga (norrønt Auðr in djúpúðga) eller Aud den dybsindige og tillige kaldet Ød eller Øde, var datter af den skånske kong Ivar Vidfamne og mor til Harald Hildetand.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Aud Djupaudga
Bjørn Ragnarsson Jernside
Bjørn Jernside (latin Bier Cotae Ferrae, Björn Járnsíða) var en viking som hærgede i Frankrig i 800-tallet.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Bjørn Ragnarsson Jernside
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Brage Boddason
Christopher Tolkien
Christopher John Reuel Tolkien (født 21. november 1924, død 16. januar 2020) var J.R.R. Tolkiens (1892–1973) yngste søn.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Christopher Tolkien
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Diser
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Erik Sejrsæl
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Ermanarik
Filip af Sverige
Filip eller Filip Halstensson var konge af Sverige fra omkring 1105–1110 til 1118.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Filip af Sverige
Fornaldersaga
''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Fornaldersaga
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Frej
Halfdan Snialli
Halfdan Snialli var en sagnprins over Skåne, der var far til Ivar Vidfamne ifølge Hervarar saga, Ynglinga saga, Njals saga og Hversu Noregr byggdist.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Halfdan Snialli
Halsten
Halsten Stenkilsson (Norrønt: Hallstein) var konge af Sverige, søn af kong Stenkil og en svensk prinsesse.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Halsten
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Hauksbók
Hervararkviða
Hervor vækker sin fader Angantyrs spøgelse fra hans gravhøj for at kræve det forbandede sværd Tyrfing. Hervararkviða er et gammelt nordisk digt fra Hervarar saga, der nogle gange også er inkluderet i Ældre Edda.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Hervararkviða
Hnefatafl
Hnefatafl / Kongens bord Hnefatafl eller Kongens bord er et nordisk brætspil.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Hnefatafl
Inge den yngre
kong Johan 3., 1500-tallet. Inge den yngre var konge af Sverige fra omkring 1110 til begyndelsen af 1120'erne.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Inge den yngre
Ivar Vidfadme
Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge, der optræder i flere sagaer.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Ivar Vidfadme
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Kristendommens indførelse i Norden
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Nordisk mytologi
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Norne
Randver
Randver eller Randvér var mytologisk konge af danerne og svearne ifølge Hervors saga.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Randver
Richard Heinzel
Richard Heinzel (født 3. november 1838 i Capodistria, død 4. april 1905 i Wien) var en østrigsk filolog.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Richard Heinzel
Sigfred
Sigfred eller Sigurd (latin Sigifridus) var dansk konge før Godfred.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Sigfred
Slaget ved Bråvalla
Slaget ved Bråvalla, Bråvallaslaget eller slaget ved Brávellir er det største af alle slag i nordisk heltedigtning.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Slaget ved Bråvalla
Slaget ved Fýrisvellir
Aros nævnes, mens Uppsala ligger ved Vänern. Slaget ved Fýrisvellir var en slag, der blev kæmpet i midten af 980'erne på sletten Fýrisvellir mellem Erik Sejrsæl og en invaderende hær.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Slaget ved Fýrisvellir
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Sleipner
Tove
Hervor for at få sværdet Tyrfing fra sin døde far i gravhøjen. Tove er et pigenavn, der stammer fra olddansk og oldnordisk Tōva eller Tofa, som en kortform af pigenavne, der begyndte med Thor-, såsom Thōrbærgh fra Þórbergr, samt af Thōrwar fra Þórvor.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Tove
Tyrfing
dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Tyrfing
Tyrfing-cirklen
Tyrfing-cirklen er en samling af nordiske legende, der har det fælles element, at de indeholder magiske sværd Tyrfing.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Tyrfing-cirklen
Valdar
Valdar er navnet på flere danske sagnkonger eller navnet på én sagnkonge, der i forskellige sagaer indsættes i meget forskellige familieforhold.
Se Hervarar saga ok Heiðreks og Valdar
Også kendt som Hervarar Saga, Hervors og Hedreks saga, Hervors saga.