Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Holocæn

Indeks Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Indholdsfortegnelse

  1. 84 relationer: Afrikas Horn, Allerødtiden, Amerikansk mastodont, Antropocæn, Aragats, Atlantisk tid, Ŝwidrykultur, Ældre stenalder, Ældste stenalder, Bárðarbunga, Beş Barmaq, Bjarne Holm Jakobsen, Blandede skove ved det østlige Middelhav, Bolivias vulkaner, Boreal tid, Bornholms geologi, Bronzealder, Cambodja, Danmarks geologi, Danmarks urhistorie, Den neolitiske revolution, Den sjette store massedød, Eem-mellemistiden, Eocæn, Europæisk malle, Flodhest, Forhistorisk tid, Fossilt DNA, Frugtbare halvmåne, Geologisk tidsskala, Grønlands geologi, Guldsjakal, Hermann Eberhard, Holocæne kalender, Istid, Jakobshavn Isbræ, Jamna-kulturen, Jægerstenalder, Jernalder, Jordens fremtid, Karl-Ernst Behre, Klimaændring, Kobberalder, Kolding Fjord, Kronozoner, Kvartær, Løve, Lillebælt, Megafauna ulv, Melbourne, ... Expand indeks (34 mere) »

Afrikas Horn

Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.

Se Holocæn og Afrikas Horn

Allerødtiden

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller, hvor Allerød-tiden ses. Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca.

Se Holocæn og Allerødtiden

Amerikansk mastodont

Grafisk rekonstruktion af amerikansk mastodont (''Mammut americanum'') Amerikansk mastodont (Mammut americanum) er en uddød snabeldyrsart i mastodontslægten (Mammut).

Se Holocæn og Amerikansk mastodont

Antropocæn

Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.

Se Holocæn og Antropocæn

Aragats

Aragats (armensk: Արագած) er det højeste bjerg i Armenien, og ligger i provinsen Aragatsotn, nordvest for Jerevan.

Se Holocæn og Aragats

Atlantisk tid

Atlantisk tid fra ca.

Se Holocæn og Atlantisk tid

Ŝwidrykultur

Kort over Ŝwidrykulturens udbredelsesområde. Świderisk spids Świderisk pil-blad spids Ŝwidrykulturen var en kultur i området sydøst for Østersøen (omtrent svarende til det nuværende Polen) i tiden 11.000-9.500 f.Kr.

Se Holocæn og Ŝwidrykultur

Ældre stenalder

Havniveauændringer i det meste af ældre stenalder (og frem til nu). Økse fra ældre stenalder. Skiveøkse fra ældre stenalder. Ældre stenalder er en del af jægerstenalderen.

Se Holocæn og Ældre stenalder

Ældste stenalder

Spids fra Brommekulturen Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen.

Se Holocæn og Ældste stenalder

Bárðarbunga

Den vestlige del af Vatnajökull hvorunder Bárðarbunga ligger Bárðarbunga er en stratovulkan som ligger under den nordvestlige del af Islands største bræ, Vatnajökull, nordvest for Grímsvötn.

Se Holocæn og Bárðarbunga

Beş Barmaq

Beş Barmaq Beş Barmaq (Femfingerbjerget) er et bjerg i Xızı rayonu i Aserbajdsjan, ikke langt fra det Kaspiske Hav.

Se Holocæn og Beş Barmaq

Bjarne Holm Jakobsen

Bjarne Holm Jakobsen (født 27. marts 1954) er en dansk geograf ansat som lektor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

Se Holocæn og Bjarne Holm Jakobsen

Blandede skove ved det østlige Middelhav

Köprülüslugten nord for Antalya. Blandede skove ved det østlige Middelhav er en del af økoregionen mediterrane skove, skovområder og krat i det østlige Middelhavsområde.

Se Holocæn og Blandede skove ved det østlige Middelhav

Bolivias vulkaner

Det sydamerikanske land Bolivia er hjemsted for mange aktive og udslukte vulkaner.

Se Holocæn og Bolivias vulkaner

Boreal tid

Boreal tid fra ca.

Se Holocæn og Boreal tid

Bornholms geologi

Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).

Se Holocæn og Bornholms geologi

Bronzealder

Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Se Holocæn og Bronzealder

Cambodja

Cambodja (កម្ពុជា), officielt: Kongeriget Cambodja (ព្រះរាជាណាចក្រកម្ពុជា), er en suveræn stat i Sydøstasien.

Se Holocæn og Cambodja

Danmarks geologi

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.

Se Holocæn og Danmarks geologi

Danmarks urhistorie

Danmarks urhistorie omhandler overgangsperioden mellem "geologisk tidsregning", hvor den nuværende epoke, omtales som Holocæn, og "historisk tidsregning" der begynder med Danmarks forhistorie.

Se Holocæn og Danmarks urhistorie

Den neolitiske revolution

En grutte- eller skubbekværn fra den yngre stenalders bondekultur. Den neolitiske revolution er et begreb, som blev indført af den australske arkæolog Vere Gordon Childe (1892 – 1957) i 1920'erne.

Se Holocæn og Den neolitiske revolution

Den sjette store massedød

Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Se Holocæn og Den sjette store massedød

Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.

Se Holocæn og Eem-mellemistiden

Eocæn

''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Se Holocæn og Eocæn

Europæisk malle

Den europæiske malle (Silurus glanis) (eng. Wels Catfish) er en malle, som kan blive mindst 60 år, op til 3 meter lang, og kan veje 150 kg (historisk måske helt op til 4,5 meter og 300 kg, hvilket dog ikke er veldokumenteret).

Se Holocæn og Europæisk malle

Flodhest

En flodhest (Hippopotamus amphibius) er et stort, primært planteædende, patte- og hovdyr, som lever i Afrika syd for Sahara.

Se Holocæn og Flodhest

Forhistorisk tid

link.

Se Holocæn og Forhistorisk tid

Fossilt DNA

Et insekt fanget i en ravklump. Ravklumpen er 10 mm lang. Fossilt DNA eller aDNA (efter eng. ancient DNA) er en type DNA som stammer fra biologiske prøver, der ikke bevidst er blevet konserveret med henblik på senere DNA-analyser.

Se Holocæn og Fossilt DNA

Frugtbare halvmåne

Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.

Se Holocæn og Frugtbare halvmåne

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Holocæn og Geologisk tidsskala

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).

Se Holocæn og Grønlands geologi

Guldsjakal

Guldsjakalen (Canis aureus) er et dyr i hundefamilien.

Se Holocæn og Guldsjakal

Hermann Eberhard

Hermann Eberhard. Hermann Eberhard (27. februar 1852 i Ohlau, Schlesien – 30. maj 1908) var en tysk opdagelsesrejsende, der er krediteret for at have været den første fra Vesten, der opdagede Patagonien, Chile.

Se Holocæn og Hermann Eberhard

Holocæne kalender

Den holocæne kalender er en kalender, der blev foreslået af Cesare Emiliani i 1993.

Se Holocæn og Holocæne kalender

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Holocæn og Istid

Jakobshavn Isbræ

Jakobshavn Isbræ eller Ilulissat Isbræ eller Sermeq Kujalleq er en isbræ eller gletsjer, der får tilført is fra den Grønlands indlandsis.

Se Holocæn og Jakobshavn Isbræ

Jamna-kulturen

Formodede udbredelse af Jamna-kulturen ca. 3.200-2.300 f.Kr. Jamna-kulturen i det 4. årtusind f.Kr. i Europa. Jamna-kulturen (Ямная культура,/Ямна культура fra russisk/ukrainsk яма, grube, derfor også benævnt som Grubegravskulturen eller Okkergravskulturen) er en kultur fra sen kobberalder og tidlig bronzealder, der var udbredt mellem floderne Buh i Ukraine og Dnestr i Rumænien på den Pontisk-Kaspiske slette mellem 3.500 og 2.200 f.Kr.

Se Holocæn og Jamna-kulturen

Jægerstenalder

Rekonstrueret stenalder-boplads fra ertebøllekulturen. Jægerstenalder omfatter både ældste stenalder og ældre stenalder.

Se Holocæn og Jægerstenalder

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Se Holocæn og Jernalder

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Holocæn og Jordens fremtid

Karl-Ernst Behre

Karl-Ernst Behre (født 13. februar 1935 i Bremen) er en tysk arkæbotanist (botanist med speciale i forhistorisk botanik), kendt for sit arbejde på den historiske kystforskning ved Vesterhavet.

Se Holocæn og Karl-Ernst Behre

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Holocæn og Klimaændring

Kobberalder

Kobberalderen, æneolitikum eller kalkolitikum er en periode mellem stenalder og bronzealder i bl.a. Egypten og store dele af Europa, men næppe i Danmark.

Se Holocæn og Kobberalder

Kolding Fjord

Fjorden set mod øst. Skamlingsvejen i forgrunden og Marina Syd til venstre og Rebæk til højre. Kolding Fjord er en ca.

Se Holocæn og Kolding Fjord

Kronozoner

Tre temperaturkurver, hvor den røde er fra Grønlandsisen (GRIP). Den viser Yngre Dryas som en bølgedal til venstre for midten. De to andre kurver er fra Antarktis, og de viser mindre udslag på den sydlige halvkugle. Moderne tid med høje temperaturer ses til venstre, mens istiden er de to tredjedele af hver kurve til højre.

Se Holocæn og Kronozoner

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Se Holocæn og Kvartær

Løve

Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.

Se Holocæn og Løve

Lillebælt

Bælter og sunde i Danmark og den sydlige Østersø Lillebælt ved skumring Lillebælt er sundet mellem Fyn og Jylland og forbinder Kattegat med Østersøen.

Se Holocæn og Lillebælt

Megafauna ulv

Hutton and Banwell Caves'', (Somerset) og ''Oreston Cave'' (Plymouth), England. En megafauna ulv (Canis cf. lupus, Canis milleri, Canis variabilis eller forhistorisk ulv) var en sen pleistocæn – tidlig holocæn hypercarnivor med samme størrelse som den store uddøde gråulv.

Se Holocæn og Megafauna ulv

Melbourne

Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.

Se Holocæn og Melbourne

Miocæn

Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.

Se Holocæn og Miocæn

Monte Amiata

Mount Amiata er den største af lavakuplerne i Amiata lavadomekomplekset der ligger omkring 20 km nordvest for Bolsena-søen i den sydlige del af Toscana-regionen i Italien.

Se Holocæn og Monte Amiata

Mount Iliamna

Mount Iliamna (Dena'ina: Ch'naqał'in; Sugpiaq: Puyulek) er en gletsjer-dækket stratovulkan i den stort set vulkanske Aleutian Range i det sydvestlige Alaska.

Se Holocæn og Mount Iliamna

Mount Spurr

Mount Spurr (Dena'ina: K'idazq'eni) er en stratovulkan i Aleutian Arc of Alaska, opkaldt efter United States Geological Survey geolog og opdagelsesrejsende Josiah Edward Spurr, som ledede en ekspedition til området i 1898.

Se Holocæn og Mount Spurr

Natufisk kultur

Kort over den natufiske kulturs udbredelse. Den natufiske kultur var en epipalæolitisk kultur, der eksisterede fra 12.500 til 9.500 f.Kr.

Se Holocæn og Natufisk kultur

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Se Holocæn og Neogen

Norrland

Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.

Se Holocæn og Norrland

Okavangodeltaet

Okavangodeltaet i Botswana er et stort indlandsdelta, som er opstået, hvor Okavango-floden når et tektonisk lavpunkt i det centrale område af det endorheiske bækken i Kalahari-ørkenen.

Se Holocæn og Okavangodeltaet

Olduwan-kultur

En økse fra olduwankulturen Olduwan-kultur er menneskekultur, som har fremstillet menneskets ældste kendte redskaber.

Se Holocæn og Olduwan-kultur

Oligocæn

''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.

Se Holocæn og Oligocæn

Palæoøkologi

Nyligt afdød måge på øen Düne nær Helgoland. Undersøgelser af den slags kadavere har vist, at fugle kun kan bevares som fossiler, hvis de ender deres dage på land. Palæoøkologi (eller palæøkologi) er en videnskab, der henter data fra fossiler og arkæologiske fund for at rekonstruere fortidens økosystemer.

Se Holocæn og Palæoøkologi

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Se Holocæn og Palæogen

Paleocæn

Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.

Se Holocæn og Paleocæn

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).

Se Holocæn og Pleistocæn

Pliocæn

Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.

Se Holocæn og Pliocæn

Præboreal tid

Præboreal tid fra ca.

Se Holocæn og Præboreal tid

Scoria

Scoria Tuff moai med rød scoria pukao på hovedet Scoria er en meget porøs, mørkfarvet vulkansk sten, der nogle gange indeholder krystaller (fenokryster).

Se Holocæn og Scoria

Southwest Alaska

Southwest Alaska eller Det sydvestlige Alaska er en region i den amerikanske delstat Alaska.

Se Holocæn og Southwest Alaska

Stenalder

ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.

Se Holocæn og Stenalder

Strandža naturpark

Kort over Strandža-bjergmassivet. Strandža (bulgarsk: Странджа, tyrkisk: Yıldız Dağları eller Istranca Dağları, ofte også translittereret som Strandzha, Strandja eller Stranja) er et bjergmassiv i Sydøsteuropa.

Se Holocæn og Strandža naturpark

Subatlantisk tid

Subatlantisk tid fra ca.

Se Holocæn og Subatlantisk tid

Subboreal tid

Subboreal tid fra ca.

Se Holocæn og Subboreal tid

Suomusjärvikulturen

Suomusjärvikulturens udbredelse (rødt). Bemærk, at den daværende kystlinje lå relativt højere end nu på grund af afsmeltet is, der blev spærret inde i Østersøen. Suomusjärvikulturen er den ældste materielle kultur i Finland efter Weichsel-istiden.

Se Holocæn og Suomusjärvikulturen

Tasmansk pungulv

Den tasmanske pungulv (også kendt som tasmansk tiger) (Thylacinus cynocephalus) var et stort rovdyr, der levede i Australien.

Se Holocæn og Tasmansk pungulv

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Se Holocæn og Tertiær

Teufelshöle Pottenstein

Stalagmitgruppen ''Zaubergarten'' i ''Barbarosasalen'' Teufelshöhle (Djævlehulen) er en drypstensgrotte ved Pottenstein i Oberfranken i Fränkische Schweiz.

Se Holocæn og Teufelshöle Pottenstein

Thanetien

Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.

Se Holocæn og Thanetien

Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.

Se Holocæn og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

Tiger

Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen.

Se Holocæn og Tiger

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Holocæn og Vikingetid

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.

Se Holocæn og Weichsel-istiden

Yngre Dryas

Yngre Dryas var en periode mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr.

Se Holocæn og Yngre Dryas

Yngre stenalder

Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.

Se Holocæn og Yngre stenalder

10. årtusinde f.Kr.

Årtusinder: 11. årtusinde f.Kr. – 10.

Se Holocæn og 10. årtusinde f.Kr.

Også kendt som Alluvium-epoke, Alluvium-epoken, Flandern-mellemistid, Flandern-mellemistiden, Postglacial.

, Miocæn, Monte Amiata, Mount Iliamna, Mount Spurr, Natufisk kultur, Neogen, Norrland, Okavangodeltaet, Olduwan-kultur, Oligocæn, Palæoøkologi, Palæogen, Paleocæn, Pleistocæn, Pliocæn, Præboreal tid, Scoria, Southwest Alaska, Stenalder, Strandža naturpark, Subatlantisk tid, Subboreal tid, Suomusjärvikulturen, Tasmansk pungulv, Tertiær, Teufelshöle Pottenstein, Thanetien, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tiger, Vikingetid, Weichsel-istiden, Yngre Dryas, Yngre stenalder, 10. årtusinde f.Kr..