Indholdsfortegnelse
22 relationer: Økologi, Økologiens historie, Biosfære, Den termohaline cirkulation, Det Store Bombardement, Forsuring, Geologi, Gliese 581 c, Global opvarmning, Havenes forsuring, Jorden, Jordens fremtid, Klippeplanet, Kryosfære, Kuldioxid, Kvælstofkredsløb, Lithosfære, Nedbør, Saltvand, Solsystemet, Vand, Verdenshave.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Hydrosfære og Økologiens historie
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Den termohaline cirkulation
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.
Se Hydrosfære og Den termohaline cirkulation
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Hydrosfære og Det Store Bombardement
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Geologi
p.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Hydrosfære og Global opvarmning
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Hydrosfære og Havenes forsuring
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Hydrosfære og Jordens fremtid
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kryosfære
Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Hydrosfære og Kvælstofkredsløb
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Også kendt som Hydrosfæren.