Indholdsfortegnelse
24 relationer: Arkæer, Boblerev, Dolomit (mineral), Dybhavsminedrift, Ekstremofil, Ekstremozym, Fumarole, Gejser, Hav, Havbund, Jordens fremtid, Jordens historie, Kemosyntese, Lamellibrachia, Lithium, Liv, Miller-Urey-eksperimentet, Peptid, Rørorm, Sneboldjord, Subduktion, Varm kilde, Verdenshave, Vulkan.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Se Hydrotermisk væld og Arkæer
Boblerev
Fra et boblerev i Den Mexicanske Golf. Boblerev er en revtype og naturtype, som bobler af metangas.
Se Hydrotermisk væld og Boblerev
Dolomit (mineral)
Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.
Se Hydrotermisk væld og Dolomit (mineral)
Dybhavsminedrift
Dybhavsminedrift er udvinding af mineraler på havbunden.
Se Hydrotermisk væld og Dybhavsminedrift
Ekstremofil
Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer Ekstremofiler (af extremus "ekstrem" og φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.
Se Hydrotermisk væld og Ekstremofil
Ekstremozym
Et ekstremozym er et enzym, der er virksomt under ekstreme betingelser, der ville ødelægge (denaturere) andre enzymer.
Se Hydrotermisk væld og Ekstremozym
Fumarole
Forskere tager gasprøver ved fumaroler på Mount Baker En fumarole (Latin fumus, røg) er en åbning i jordens (eller et himmellegemes) skorpe, ofte i nærheden af vulkaner, som slipper damp og gas, så som kuldioxid, svovldioxid, saltsyre og brintsulfid ud.
Se Hydrotermisk væld og Fumarole
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Se Hydrotermisk væld og Gejser
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst.
Se Hydrotermisk væld og Havbund
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Hydrotermisk væld og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Hydrotermisk væld og Jordens historie
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Se Hydrotermisk væld og Kemosyntese
Lamellibrachia
Lamellibrachia er en slægt af rørorme beslægtet med gigantrørormen, Riftia pachyptila.
Se Hydrotermisk væld og Lamellibrachia
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Hydrotermisk væld og Lithium
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Hydrotermisk væld og Miller-Urey-eksperimentet
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Se Hydrotermisk væld og Peptid
Rørorm
Levende rørorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker'' (hydrotermisk væld). En rørorm er et ormelignende sessilt hvirvelløst dyr, som fæstner sin hale til en undervandsflade og udskiller et mineralrør omkring dets krop, i hvilket rørormen kan trækkes hele sin krop ind i.
Se Hydrotermisk væld og Rørorm
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Se Hydrotermisk væld og Sneboldjord
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Hydrotermisk væld og Subduktion
Varm kilde
Grand Prismatic Spring og ''Midway Geyser Basin'' i Yellowstone National Park. En varm kilde, hydrotermisk kilde eller geotermisk kilde er en kilde produceret ved fremkomsten af geotermisk opvarmet grundvand på overfladen af jorden.
Se Hydrotermisk væld og Varm kilde
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Hydrotermisk væld og Verdenshave
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Hydrotermisk væld og Vulkan
Også kendt som Black smoker, Black smokers, Hydrotermiske væld, White smoker, White smokers.