Indholdsfortegnelse
15 relationer: Bagepulver, Brød, Dej, Fladbrød, Gærdej, Hvedebrød, Kage, Krumme (bagværk), Mælkesnitte, Natron, Peberkage, Pesach, Rullelag, Tilsætningsstof, 1680'erne f.Kr..
Bagepulver
Bagepulver afmærket "Royal Baking Powder" Bagepulver er et hævemiddel, der benyttes i bagværk.
Brød
krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.
Dej
Dej Dej er en blanding af en væske (vand eller mælk, udelades i mørdej), mel og smagsstoffer og krydderier.
Fladbrød
Fladbrød Fladbrød er brød lavet af mel, vand og salt.
Gærdej
Gærdej er en dej til bagning af brød hvor der er brugt gær af arten Saccharomyces cerevisiae som hævemiddel og ikke bagepulver, natron, potaske, hjortetaksalt eller andet, heller ikke surdej.
Hvedebrød
Hvedebrød er brød bagt af hvedemel, hovedsageligt med gær som hævemiddel, sjældnere surdej.
Kage
glasur og nøddestykker. Gulerodskage. Kage er en spise, der typisk er sød og bagt.
Krumme (bagværk)
En overskåret baguette med den lyse krumme under den mørke skorpe Krummen af et brød er den indvendige del af brødet inden for skorpen.
Se Hævemiddel og Krumme (bagværk)
Mælkesnitte
Mælkesnitte Mælkesnitten (ell. Kinder MælkeSnitte) blev introduceret i Tyskland i 1978 af Ferrero.
Natron
Natriumhydrogencarbonat Natriumhydrogencarbonat eller natron, også kaldet natriumbicarbonat eller tvekulsurt natron, er et salt af kulsyre og har formlen NaHCO3.
Peberkage
Brunkagedejen kan udstandses med små metalforme til figurer - ofte med form som hjerter, stjerner eller nisser. Honningkagehjerter dekoreret med glansbilleder. Bagning af pebernødder. Peberkagedejen benyttes også i juletiden til bygning af kagehuse med pynt af slik og farvet glasur.
Pesach
matzot (usyrede brød). Illustration fra ''København-haggadaen'' – et illustreret manuskript fra 1739. Pesach (hebraisk פֶּסַח) eller jødisk påske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.
Rullelag
wienerdej med 27 rullelag. Rullelag (også kaldet margarinelag) er et fagord inden for bagerfaget og henfører til antallet af dej-fedtstof lag, der findes i wienerdej (f.eks. i wienerbrød) og butterdej (f.eks. i tarteletter).
Tilsætningsstof
Tilsætningsstoffer er stoffer, der tilsættes fødevarer, for at forlænge holdbarhed (konservering), hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne.
Se Hævemiddel og Tilsætningsstof
1680'erne f.Kr.
Århundreder: 18. århundrede f.Kr. – 17. århundrede f.Kr. – 16. århundrede f.Kr. Årtier: 1730'erne f.Kr. 1720'erne f.Kr. 1710'erne f.Kr. 1700'erne f.Kr. 1690'erne f.Kr. – 1680'erne f.Kr. – 1670'erne f.Kr. 1660'erne f.Kr.