Høgnorsk

Høgnorsk eller højnorsk er den fælles betegnelse for en uofficiel og i dag sjældent brugt form af nynorsk.

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 6 relationer: Den norske sprogstrid, Háfrónska, Ivar Aasen-sambandet, Norsk (sprog), Nynorsk, Riksmål.

Den norske sprogstrid

Den norske sprogstrid er betegnelsen på konflikten mellem de fire forskellige skriftssprogsnormer i Norge: Riksmål, bokmål, nynorsk og høgnorsk.

Se Høgnorsk og Den norske sprogstrid

Háfrónska

Háfrónska eller høj-islandsk er et kunstsprog skabt af belgieren Jozef Braekmans ved at forsøge at fjerne alle låneord fra moderne islandsk og i stedet erstatte dem med neologismer, altså nydannede ord.

Se Høgnorsk og Háfrónska

Ivar Aasen-sambandet

Carl Christian Wischmann Ivar Aasen-sambandet er en norsk organisation som arbejder for udbredelsen af skriftsproget høgnorsk, dvs.

Se Høgnorsk og Ivar Aasen-sambandet

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Høgnorsk og Norsk (sprog)

Nynorsk

Kort over hvilke kommuner, der pr. 2007 som officielt sprog anvender nynorsk (cyan) og bokmål (orange). Kommuner, der er neutrale, er angivet med gråt. Nynorsk (før 1929 kaldet landsmål) er siden 1885 en af to ligestillede former for norsk skriftsprog; den anden er bokmål.

Se Høgnorsk og Nynorsk

Riksmål

Nobelprisvinderen Bjørnstjerne Bjørnson indførte navnet riksmål i Norge og grundlagde Riksmålsforbundet. Riksmål (tidligere skrevet rigsmål) er en norsk betegnelse, der dels dækker den private retskrivningsnorm for det norske sprog, som siden midten af det 20.

Se Høgnorsk og Riksmål

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik