Indholdsfortegnelse
54 relationer: Almanak, Andesteg, Anholt, Blot, Bunad, Dans, Dionysos, Egnsret, Etnografi, Folkedragt, Folkeminde, Gilde, Institut Sankt Joseph, Islam, Islamic Center Jaffaria, Jesu opstandelse, Jesus, Jul, Julehandel, Julestue, Kransekage, Kristendom, Kristi himmelfartsdag, Kwanzaa, Kybele, Leonidas, Love Actually, Lupercalia, Mariæ bebudelsesdag, Marineret sild, Messehagel, Midsommer, Motet, Nisse, Nordisk religion, Ofring, Påskefrokost, Pinse, Pinsefrokost, Pyntning, Raslen, Risengrød, Sang-Værk til den Danske Kirke, Sankt Clemens Kirke (Rømø), Sankt Hans, Sankthans, Snirkel, Songkran, Thailands demonstrationer i 2020, Tingbjerg Kirke, ... Expand indeks (4 mere) »
Almanak
Forside til den første trykte bog i Norge: ''Allmanach paa det Aar efter Jesu Christi Fødsel 1644''. En almanak (græsk almenichia'ka fra koptisk) er en fortegnelse over årets tidsinddeling, kalender, kirkelige højtider, astronomiske observationer, tidevand m.m.
Andesteg
Andesteg er en traditionel middagsret til fejring af højtiderne mortensaften og juleaften.
Anholt
Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km².
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Bunad
Norske mandsbunader fra den nordlige del af Gudbrandsdalen. Kvindebunad fra Oppdal syet omkring 1930. En bunad er den norske festdragt, baseret på traditionelle folkedragter.
Dans
Dansende par, malet af Pierre-Auguste Renoir. Dans er en rytmisk, bevidst og behagelig bevægelse af hele kroppen, oftest til musik, og defineres også som scenekunst når der danses foran et publikum.
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Egnsret
Egnsretter er madretter fra bestemte egne.
Etnografi
Tuareg på kamel (postkort fra 1907). Etnografi (fra græsk έθνος ethnos.
Folkedragt
Amagerkone i folkedragt. Nordiske folkedragter som frimærkemotiv. Nationaldragter og øvrige antræk, anskuelsestavle fra 1863. Folkedragt eller nationaldragt er en påklædning, som er typisk for et bestemt geografisk område.
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Gilde
Gilde er betegnelsen for de i den danske middelalder dokumenterede broderskaber, i hvilke de fortrinsvist privilegerede mænd sluttede sig sammen.
Institut Sankt Joseph
Skolen set fra Dag Hammarskjölds Allé Skolens andagtsrum Skolegården Institut Sankt Joseph er en katolsk privatskole beliggende i København, Danmark.
Se Højtid og Institut Sankt Joseph
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Islamic Center Jaffaria
Islamic Center Jaffaria er en shiamuslimsk moské og forsamlingssted for forholdsvis dansk-pakistanske shiamuslimer.
Se Højtid og Islamic Center Jaffaria
Jesu opstandelse
Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Julehandel
Stormagasiner i den vestlige verden er typisk pyntet op i god tid inden jul. Julehandel omfatter køb og salg af varer og gaver op til jul, og beskrives allerede i Peter Fabers julesang: »Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm«.
Julestue
En julestue var et julegilde, hvor der blev spist, festet og drukket tæt.
Kransekage
En kransekage ved en konfirmation Kransekage En kransekage er en kage af mandler, sukker og æggehvide.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartMaleri af Andrea Mantegna, o. 1460 Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi himmelfart, 40 dage efter hans opstandelse på påskedag.
Se Højtid og Kristi himmelfartsdag
Kwanzaa
En kvinde tænder levende lys på et bord dækket med kwanzaasymboler. Kwanzaa er en syv dage lang afroamerikansk højtid som varer fra 26. december til 1. januar.
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Leonidas
Leonidas (græsk: "løvens søn", "løvesøn") (født omkring 540 f.Kr., død 11. august 480 f.Kr.) var konge af bystaten Sparta fra omkring 490 f.Kr. og frem til sin død i slaget ved Thermopylæ.
Love Actually
Love Actually er et romantisk komediedrama og julefilm fra 2003 skrevet og instrueret af Richard Curtis.
Lupercalia
Lupercalia er en af de allerældste religiøse romerske fester, den fandt sted den 15. februar til ære for den i dag ellers ukendte frugtbarheds- eller landbrugsgud, Lupercus, som med stor sandsynlighed er tæt forbundet med ordet for ulv (lupus).
Mariæ bebudelsesdag
Mariæ bebudelsesdag, også kendt som Herrens bebudelse, latin: Annuntiatio Beatæ Mariæ Virginis, har traditionelt været en vigtig mærkedag i kirkeåret.
Se Højtid og Mariæ bebudelsesdag
Marineret sild
Marinerede sild er en europæisk delikatesse og er almindelige i det baltiske, nordiske, hollandske, tyske, polske, skotske og jødiske køkken.
Messehagel
Kopi af messehagel fra 1500-tallet, Lunder kirke, Sokna Messehagel (latin: casula) er en liturgisk overbeklædning som bruges af præster under nadveren og ved højtider.
Midsommer
Midsommer er en højtid, der fejres nær sommersolhverv, hovedsageligt i Nordeuropa.
Motet
Motet på noder, British Library Eksempel på motet Motet er en musikform i den kirkelige musik, der behandler en bibelsk tekst (i almindelighed latinsk) flerstemmigt, polyfont og som regel uden instrumentledsagelse, a cappella.
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Påskefrokost
Påskefrokost er et fællesarrangement, hvor der ved en frokost serveres dansk smørrebrød og lune retter i anledning af højtiden.
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Pinsefrokost
Pinsefrokost er et fællesarrangement, hvor der ved en frokost serveres dansk smørrebrød og evt.
Pyntning
Et oppyntet rum. Pyntepuder Pyntedekoration Pyntebelysning Pyntning, prydelse, udsmykning, dekoration eller dekorering er det at få mad, en genstand, bygning eller person til at se pænere ud med pynt og typisk med målet at give en stemningsfuld oplevelse.
Raslen
Raslen i Sverige ved Halloween. Raslen, det at gå udklædt rundt og tigge (typisk om slik eller kager), er en tradition, der følger med forskellige højtider.
Risengrød
Risengrød serveret med kanelsukker og smørklatter Risengrød indgår som middagsret i nordisk juletradition.
Sang-Værk til den Danske Kirke
Sang-Værk til den Danske Kirke er en samling af salmer skrevet af N.F.S. Grundtvig, som udkom 1836-1837.
Se Højtid og Sang-Værk til den Danske Kirke
Sankt Clemens Kirke (Rømø)
Sankt Clemens Kirke (Rømø Kirke) er en kirke beliggende i Rømø Kirkeby på Rømø midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby i Tønder, Højer og Lø Herred.
Se Højtid og Sankt Clemens Kirke (Rømø)
Sankt Hans
Sankt Hans kan henvise til flere artikler.
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24.
Snirkel
Snirkel (eller chokoladepynt) er i sammenhæng med kage og desserter ofte små og skrøbelige "tegninger", der bruges som blikfang.
Songkran
Songkran fest den 13. april i thailandsk turist-ferieby Nytårsvandkampene kan begynde allerde om aftenen den 12. april Songkran (Song kran) er den thailandske nytårsfest, som fejres fra 13.
Thailands demonstrationer i 2020
Demonstration ved Bangkoks ''Democracy Monument'' (Demokratimonumentet) den 16. august 2020. Thailands demonstrationer i 2020 begyndte i juli måned med studenterdemonstrationer, der forlanger et mere demokratisk styre end det militærdominerede parlament indført ved valget i 2019, som overgang til civilt styre og afløsning militærdiktaturet siden statskuppet i 2014.
Se Højtid og Thailands demonstrationer i 2020
Tingbjerg Kirke
Tingbjerg Kirke fik sit eget sogn i 1984 (udskilt fra Brønshøj Sogn).
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Trinitatis
Trinitatis (latin: genitiv af trinitas "treenighed") er en kristen højtid.
Udklædning
To børn klædt ud som snemænd. Cosplay er udklædning som tegneseriefigurer og lignende, her fra mangaserien ''Tokyo Mew Mew''. Udklædning er at klæde sig ud i tøj og eventuelt med maske eller sminke, så man fremstår i en anden rolle end til daglig.
Vestalinde
Ruinen af Vestas tempel på Forum Romanum. Arnen ses i forgrunden. Vestalinderne (latin virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom.