Indholdsfortegnelse
14 relationer: Air France Flight 447, Cyclic stick, De Havilland Canada DHC-2 Beaver, General Dynamics F-16 Fighting Falcon, Indfaldsvinkel, Landingsstel, Lockheed F-104 Starfighter, North American F-100 Super Sabre, North American F-86 Sabre, Northrop Grumman EA-6B Prowler, Opdrift (dynamisk), Stall, Variabel pilgeometri, Vinge.
Air France Flight 447
Den planlagte rute for Air France Flight 447, som styrtede ned i Atlanterhavet. Air France Flight 447 var en planlagt flyvning fra Galeão International Airport i Rio de Janeiro i Brasilien til Charles de Gaulle lufthavnen i Paris i Frankrig, som styrtede ned i Atlanterhavet den 1. juni 2009.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Air France Flight 447
Cyclic stick
Cyclic stick (normalt bare kaldet cyclic) er den "styrepind" der som oftest er placeret mellem benene på piloten i en helikopter.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Cyclic stick
De Havilland Canada DHC-2 Beaver
de Havilland Canada DHC-2 Beaver er et enmotors, højvinget og propel-drevet STOL fly udviklet og produceret af de Havilland Canada, og er primært kendt som et bushfly; mere præcist, som bushflyet over alle bushfly.
Se Indfaldsvinkel (fly) og De Havilland Canada DHC-2 Beaver
General Dynamics F-16 Fighting Falcon
General Dynamics F-16 Fighting Falcon er en enmotors supersonisk multirolle jagerbomber, oprindeligt udviklet af General Dynamics (nu Lockheed Martin) for United States Air Force (USAF).
Se Indfaldsvinkel (fly) og General Dynamics F-16 Fighting Falcon
Indfaldsvinkel
Indfaldsvinkel: Den røde pil danner en vinkel \theta på normalen (punkterede linje). Indfaldsvinklen for mange objekter er ofte lig med udfaldsvinklen.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Indfaldsvinkel
Landingsstel
Understel på en Boeing 777. Understellet på en Boeing 727 bliver trukket op efter starten Et landingsstel eller understel er det bærende system som et luftfartøj benytter til at lande på eller starte fra, som understøtter flyet når det ikke er i brug, og til at transportere sig rundt på overfladen ved hastigheder for lave til at fartøjet er luftbårent (taxiing).
Se Indfaldsvinkel (fly) og Landingsstel
Lockheed F-104 Starfighter
Lockheed F-104 Starfighter er et enmotors supersonisk interceptor altvejrs-jagerfly fra USA.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Lockheed F-104 Starfighter
North American F-100 Super Sabre
Undersiden af den første YF-100A prototype, s/n ''52-5754.'' North American F-100 Super Sabre var en amerikansk supersonisk jetjager, der gjorde tjeneste ved United States Air Force (USAF) fra 1954 til 1971 og ved Air National Guard (ANG) indtil 1979. Det var USAFs første jager, der kunne gennembryde lydmuren under vandret flyvning.
Se Indfaldsvinkel (fly) og North American F-100 Super Sabre
North American F-86 Sabre
North American F-86 Sabre, undertiden kaldet Sabrejet, er et transonisk jetdrevet jagerfly.
Se Indfaldsvinkel (fly) og North American F-86 Sabre
Northrop Grumman EA-6B Prowler
Northrop Grumman (tidligere Grumman) EA-6B Prowler er et tomotors fly designet til taktisk elektronisk krigsførelse (EK), primært elektronisk angreb. Flyet er baseret på A-6 Intruder-flystellet. EA-6A var den oprindelige EK-version af A-6 benyttet af United States Marine Corps i 1960'erne.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Northrop Grumman EA-6B Prowler
Opdrift (dynamisk)
Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).
Se Indfaldsvinkel (fly) og Opdrift (dynamisk)
Stall
Grafisk fremstilling af et ''stall''. Et stall (fra engelsk) er det fænomen, at en eller flere af en flyvemaskines vinger mister deres opdrift, fordi indfaldsvinklen bliver for stor, hvorved luftstrømmen ikke følger vingens profil.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Stall
Variabel pilgeometri
To Dassault Mirage G-prototyper; den øverste i billedet med den variable vinge trukket tilbage. En vinge med variabel pilgeometri er en vinge på en flyvemaskine, der kan bevæges tilbage og frem igen til sin oprindelige position under flyvning.
Se Indfaldsvinkel (fly) og Variabel pilgeometri
Vinge
Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.