Indholdsfortegnelse
382 relationer: Afghanistan, Aflyd, Afrikaans, Agern, Akkusativ, Albanien, Albaniens historie, Albansk (sprog), Alexis Manaster Ramer, Alf (nordisk mytologi), Allitteration, Anatoliske sprog, April, Arabisk grammatik, Aragonsk (sprog), Arbejde (samfundsvidenskab), Arier, Armeniere, Armensk (sprog), Arnsbæk, Arthur de Gobineau, Aser, Askepot, Assamesisk (sprog), Atlantis - Det forsvundne rige, Atlantisk (sprog), Austroasiatiske sprog, Žemaitisk (dialekt), Østslaviske sprog, Æble, Çatalhöyük, Émile Benveniste, Baltere, Baltiske sprog, Baltoslaviske sprog, Baskisk, Belgae, Bengali (sprog), Bhojpuri (sprog), Birgit Anette Olsen, Blot, Borough, Bretonsk, Britanniske sprog, Bulgarsk (sprog), Bulsø, Carlo Salvioni, Catalansk (sprog), Cataloniens historie, Cølibat, ... Expand indeks (332 mere) »
Afghanistan
Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.
Se Indoeuropæiske sprog og Afghanistan
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Se Indoeuropæiske sprog og Aflyd
Afrikaans
Afrikaans eller (meget sjældent) boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) er et vestgermansk sprog, udviklet fra det nederlandske sprog, der blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland.
Se Indoeuropæiske sprog og Afrikaans
Agern
Agern. Agern fra egetræ udbredt i middelhavsområdet (''Quercus ithaburensis ssp. macrolepis''). Agern er egens frugter.
Se Indoeuropæiske sprog og Agern
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Se Indoeuropæiske sprog og Akkusativ
Albanien
Albanien (Shqipëri/Shqipëria; via), officielt Republikken Albanien (Republika e Shqipërisë, udtalt), er en suveræn stat i Sydøsteuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Albanien
Albaniens historie
Albaniens historie begyndte for mere end totusinde år siden, da folkeslag af usikker etnisk oprindelse beboede det område, der udgør den moderne stat Albanien.
Se Indoeuropæiske sprog og Albaniens historie
Albansk (sprog)
Albansk er et indo-europæisk sprog, som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan.
Se Indoeuropæiske sprog og Albansk (sprog)
Alexis Manaster Ramer
Alexis Manaster Ramer Alexis Manaster Ramer (født 1956) er en polskfødt amerikansk sprogforsker, ph.d. 1981 fra University of Chicago). Han har en omfattende publikationsrække bag sig om syntaktisk typologi (især i relation til australske, ekimoiske og austronesiske sprog); om fonologisk teori i sammenhæng med fænomener som versifikation og talefejl; om sammenlignende sprogvidenskab (komparativ lingvistik) og etymologi inden for indoeuropæisk, uto-aztekisk og jiddisch); glottochronology og sprogklassifikation, især appliceret på (nostratisk, altaisk, haida-na-dene, pakawan/coahuiltekisk, tonkawa-nadene); om poetik (især inden for vedisk, homerisk græsk og litteratur på jiddisch; samt om lingvistikkens historie.
Se Indoeuropæiske sprog og Alexis Manaster Ramer
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Indoeuropæiske sprog og Alf (nordisk mytologi)
Allitteration
'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.
Se Indoeuropæiske sprog og Allitteration
Anatoliske sprog
De anatoliske sprog var en familie af sprog som taltes i Anatolien i oldtiden.
Se Indoeuropæiske sprog og Anatoliske sprog
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Se Indoeuropæiske sprog og April
Arabisk grammatik
Arabisk grammatik er det arabiske sprogs grammatik, dvs.
Se Indoeuropæiske sprog og Arabisk grammatik
Aragonsk (sprog)
Aragonsk er et indoeuropæisk romansk sprog, mere specifikt er det et iberoromansk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Aragonsk (sprog)
Arbejde (samfundsvidenskab)
Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi.
Se Indoeuropæiske sprog og Arbejde (samfundsvidenskab)
Arier
Arier (आर्य, آریا, ārya: „ædel“; afledte former aryāna, ari eller arya, fra proto-indogermansk *ar-yo: „godt skabt“) er blevet brugt som betegnelse for de indoiranske stammer, som på et tidspunkt mellem 2000 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Arier
Armeniere
Armeniere er et indoeuropæisk folkeslag med oprindelse i Kaukasus og det armenske højland, hvor det en stor del af dem fortsat bor.
Se Indoeuropæiske sprog og Armeniere
Armensk (sprog)
300x300px Armensk (armensk: հայերեն hajeren) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren.
Se Indoeuropæiske sprog og Armensk (sprog)
Arnsbæk
Bækkens begyndelse Arnsbæk (dansk) eller Arensbek (tysk) er et vandløb i Arns Herred på gesten i det centrale Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Indoeuropæiske sprog og Arnsbæk
Arthur de Gobineau
Joseph Arthur Comte de Gobineau (født 14. juli 1816, død 13. oktober 1882) var en fransk romanforfatter, som blev kendt for at have udviklet teorien om den ariske "herrerace" i sin bog Essai sur l'inégalité des races humaines ("Essay om de menneskelige racers forskelle"), udkom i to bind, 1853 og 1855.
Se Indoeuropæiske sprog og Arthur de Gobineau
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Indoeuropæiske sprog og Aser
Askepot
Askepot prøver skoen og beviser, at hun er pigen fra slotsballet, 1865. Gustave Dorés illustration af Askepot ved festen. Fortællingen om Askepot er et populært eventyr, som indeholder en klassisk folkefortælling med mytiske elementer om uretfærdig undertrykkelse og triumferende belønning.
Se Indoeuropæiske sprog og Askepot
Assamesisk (sprog)
Assamesisk (Oxomiya) på assamesisk Assamesisk er det officielle sprog i den indiske delstat Assam.
Se Indoeuropæiske sprog og Assamesisk (sprog)
Atlantis - Det forsvundne rige
Atlantis – Det forsvundne rige er en amerikansk animationsfilm fra 2001, som er lavet af Walt Disney Feature Animation – den første science fiction i Disneys tegnefilmsklassikere-kanon og den 41.
Se Indoeuropæiske sprog og Atlantis - Det forsvundne rige
Atlantisk (sprog)
Atlantisk er et kunstsprog, der er blevet udviklet af Marc Omkrand specielt til Disneys film, Atlantis - Det forsvundne rige.
Se Indoeuropæiske sprog og Atlantisk (sprog)
Austroasiatiske sprog
De austroasiatiske sprog er en stor sprogfamilie i Sydøstasien og Indien.
Se Indoeuropæiske sprog og Austroasiatiske sprog
Žemaitisk (dialekt)
Žemaitisk (žemaitisk: žemaitiu ruoda, žemaičių tarmė) er en litauisk dialekt, som dog af nogen anses for at være et selvstændigt sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Žemaitisk (dialekt)
Østslaviske sprog
De østslaviske sprog er en undergruppe af de slaviske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Østslaviske sprog
Æble
Billede af æblets stilkende (Red Delicious). Et æble er frugten af sorter af arten almindelig æble (Malus domestica).
Se Indoeuropæiske sprog og Æble
Çatalhöyük
Den store overdækkede udgravning ved Çatalhöyük, der er tilgængelig for besøgende. Çatalhöyük (andre stavemåder er Çatal Höyük og Çatal Hüyük eller uden diakritiske tegn Catal HuyukPeter K. A. Jensen, Menneskets oprindelse og udvikling, G.E.C.
Se Indoeuropæiske sprog og Çatalhöyük
Émile Benveniste
Émile Benveniste (fransk: (født 27. maj 1902, død 3. oktober 1976) var en fransk lingvist og semiotiker af den strukturalistiske skole. Han er bedst kendt for sit arbejde med de indoeuropæiske sprog og hans udvidelse af det lingvistiske paradigme etableret af Ferdinand de Saussure.
Se Indoeuropæiske sprog og Émile Benveniste
Baltere
Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Baltere
Baltiske sprog
De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Baltiske sprog
Baltoslaviske sprog
Den Balto-slaviske sproggruppe består af de baltiske og slaviske sprog, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Baltoslaviske sprog
Baskisk
Det baskiske alfabet. Baskiske dialekter. Baskisk (baskisk: euskera / euskara / eskuara) er et isoleret sprog, talt af omkring 690.000 personer i Baskerland, en spansk-fransk grænseregion ved atlanterhavskysten; men mange baskisktalende bor i andre dele af Europa og i USA, og det totale antal er omkring 800.000.
Se Indoeuropæiske sprog og Baskisk
Belgae
Belgica og Gallien lige før romernes erobringer. Belgae var en gruppe med stammer som var bosatte i det nordlige Gallia og mellem Den engelske kanal og de vestlige banker af Rhinen fra 200-tallet fvt.
Se Indoeuropæiske sprog og Belgae
Bengali (sprog)
Shaheed Minar er et monument for i Dhaka, som hylder martyrene der kæmpede fra det bengaliske sprog Bengali er et indoeuropæisk sprog som tales i Bangladesh og Indien.
Se Indoeuropæiske sprog og Bengali (sprog)
Bhojpuri (sprog)
Bhojpuri er hovedsproget i de indiske delstater Bihar og Jharkhand.
Se Indoeuropæiske sprog og Bhojpuri (sprog)
Birgit Anette Olsen
Birgit Anette Olsen (født 2. april 1952 i København) er en dansk sprogforsker, fra 2014 professor i indoeuropæistik ved Københavns Universitet, hvor hun også er leder af det tværvidenskabelige forskningscenter Roots of Europe.
Se Indoeuropæiske sprog og Birgit Anette Olsen
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Indoeuropæiske sprog og Blot
Borough
Borough er en subnational enhed i flere lande.
Se Indoeuropæiske sprog og Borough
Bretonsk
Bretonsk (bretonsk: Brezhoneg) er et keltisk sprog, der tales af et mindretal i Bretagne – der ligger i Nordvestfrankrig mellem Den Engelske Kanal og Biskayen.
Se Indoeuropæiske sprog og Bretonsk
Britanniske sprog
Britanniske sprog (eller brytoniske sprog) er den ene hovedgruppe af keltiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Britanniske sprog
Bulgarsk (sprog)
Bulgarsk (български език, IPA:, bǎlgarski ezik) er et sydslavisk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Bulgarsk (sprog)
Bulsø
Badested ved Bulsøen Bulsø (dansk) eller Bültsee (tysk) er en cirka 19,8 ha stor indsø i det nordlige Tyskland, beliggende nordvest for byen Egernførde (Egernfjord) ved bunden af halvøen Svansø i Sydslesvig.
Se Indoeuropæiske sprog og Bulsø
Carlo Salvioni
Carlo Salvioni (født 3. marts 1858 i Bellinzona, død 21. oktober 1920 i Milano) var en italiensk sprogforsker.
Se Indoeuropæiske sprog og Carlo Salvioni
Catalansk (sprog)
Catalansk-Valenciansk (català-valencià) er et romansk sprog som tales af omkring 11,5 millioner i dele af Spanien, Frankrig, Italien og Andorra.
Se Indoeuropæiske sprog og Catalansk (sprog)
Cataloniens historie
Kort over fyrstendømmet Catalonien år 1608. Cataloniens våbenskjold. Cataloniens historie strækker sig fra den tid, hvor det landområde, der nu udgør Catalonien, først blev beboet og til nutiden.
Se Indoeuropæiske sprog og Cataloniens historie
Cølibat
Pave Gregor 7. (1073-1085) fik indført cølibatet i den katolske gejstlighed Cølibat betyder kønslig afholdenhed.
Se Indoeuropæiske sprog og Cølibat
Ceres (gudinde)
Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.
Se Indoeuropæiske sprog og Ceres (gudinde)
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Se Indoeuropæiske sprog og Chaos
Cheruskere
Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.
Se Indoeuropæiske sprog og Cheruskere
Colin Renfrew
Colin Renfrew (født 25. juli 1937) er en engelsk arkæolog.
Se Indoeuropæiske sprog og Colin Renfrew
Dakien
Kongeriget Dakiens grænser i dets storhedstid. Kort over Dakien af Brue Adrien Hubert, (1826) Dakien betegner et område i Sydøst-Europa i Antikken.
Se Indoeuropæiske sprog og Dakien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Indoeuropæiske sprog og Danmark
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Se Indoeuropæiske sprog og Danmarks etymologi
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Dansk (sprog)
Dansk ordforråd
Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.
Se Indoeuropæiske sprog og Dansk ordforråd
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Se Indoeuropæiske sprog og Danskere
Datter
Gibson-frisure med sin datter (omkring 1902) Datter (i flertal døtre) er en forælders afkom af hunkøn.
Se Indoeuropæiske sprog og Datter
Dør
paneler) ved indgangen til en kirke En dør er en barriere, oftest monteret med hængsler i en dørkarm, indsat i en åbning i en mur for at tillade eller hindre passage.
Se Indoeuropæiske sprog og Dør
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Se Indoeuropæiske sprog og Den vilde jagt
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Se Indoeuropæiske sprog og Det arabiske talsystem
Det kyrilliske alfabet
Det kyrilliske alfabet er et alfabet, der bruges blandt andet til at kommunikere på 7 forskellige østeuropæiske/slaviske sprog (bosnisk, bulgarsk, hviderussisk, makedonsk, russisk, serbisk, ukrainsk) udover Østeuropa så gøres der også brug af alfabetet i den asiatiske del af Rusland og i nogle få asiatiske sprog der har været under indflydelse af Sovjetunionen.
Se Indoeuropæiske sprog og Det kyrilliske alfabet
Direktiv (kasus)
Direktiv er en kasus, der i agawsprogene betegner en retning hen imod noget.
Se Indoeuropæiske sprog og Direktiv (kasus)
Dnestr
Dnestr (også kendt som Dnjestr) (Дністер,; Nistru; Днестр) er en 1.352 km lang flod, der udspringer i Karpaterne, flyder igennem Ukraine og Moldova og udmunder i Sortehavet.
Se Indoeuropæiske sprog og Dnestr
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Se Indoeuropæiske sprog og Donau
Dragonja
Dragonja (udtalt) er en 30 kilometer lang flod Statistical Office of the Republic of Slovenia hentet 20.
Se Indoeuropæiske sprog og Dragonja
Draugen
Eventyrtegneren Theodor Kittelsens ''Sjøtrollet'' fra 1887 viser en skabning, der minder om en draug. En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.
Se Indoeuropæiske sprog og Draugen
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Indoeuropæiske sprog og Dværg (mytologi)
Elvdalsk
Elvdalsk (elvdalsk: övdalsk eller övdalską, svensk: älvdalska eller älvdalsmål) er en variant af de skandinaviske sprog som tales af omkring 3.000 beboere i Älvdalens kommun i Dalarna i Sverige.
Se Indoeuropæiske sprog og Elvdalsk
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Indoeuropæiske sprog og Engelsk (sprog)
Epigrafik
Gravsten forSextus Gracchius Fronto Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv.
Se Indoeuropæiske sprog og Epigrafik
Epirus (periferi)
Epirus, eller Ípiros, (græsk Ήπειρος, Ípiros, albansk Epiri) er en periferi i nordvestlige Grækenland og grænser til Vestmakedonien og Thessalien i øst, Ambraciske Golf (Artabugten) og provinsen Vestgrækenland i syd, det Ioniske Hav og De Ioniske Øer i vest og Albanien i nord.
Se Indoeuropæiske sprog og Epirus (periferi)
Ergative sprog
De ergative sprog er sprog der bruger et ergativ/absolutiv kasus-system.
Se Indoeuropæiske sprog og Ergative sprog
Erymanthos (bjerg)
Asteri Dam eller Parapiros Dam. Udsigt over dæmningssøen. Den midlertidige holm med Saint Theodores' kapel i landsbyen Mitopolis synker. De talrige toppe af Erymanthos-bjerget kan ses i baggrunden. Natura 2000-skilt i Erymanthos. Olonos (til højre), samt den næsthøjeste top af Erymanthos, Mougila (til venstre).
Se Indoeuropæiske sprog og Erymanthos (bjerg)
Eskimoisk-aleutiske sprog
Udbredelsen af eskimoisk-aleutiske sprog Eskimoisk-aleutiske sprog eller Inuit-Yupik-Unangan sprog er en sproggruppe, som bliver talt på Aleuterne, på begge sider af Beringstrædet, i Alaska og Canada og i Grønland.
Se Indoeuropæiske sprog og Eskimoisk-aleutiske sprog
Esperanto
Esperanto er et kunstsprog, som har til formål at gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere lettere med hinanden.
Se Indoeuropæiske sprog og Esperanto
Etruskere
Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.
Se Indoeuropæiske sprog og Etruskere
Etruskisk (sprog)
''Liber Linteus'' i Zagreb. Italien i jernalderen. Det etruskiske alfabet, optegnelse fra 1739 i ''Acta Eruditorum''. Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.
Se Indoeuropæiske sprog og Etruskisk (sprog)
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Se Indoeuropæiske sprog og Etymologi
Fælleskøn
Fælleskøn eller utrum er, når grammatisk hankøn og hunkøn er slået sammen.
Se Indoeuropæiske sprog og Fælleskøn
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Indoeuropæiske sprog og Færøsk (sprog)
Ferdinand de Saussure
Ferdinand de Saussure (født 26. november 1857, død 22. februar 1913) var en schweizisk lingvist og betragtes som strukturalismens grundlægger.
Se Indoeuropæiske sprog og Ferdinand de Saussure
Filistre (folkeslag)
Gazastribe (til venstre). Filistre (פְּלִשְׁתִּים, pelištīm) var et ikke-jødisk folk, som i mellemøstens jernalder levede ved Middelhavet på sydkysten af Kanaan.
Se Indoeuropæiske sprog og Filistre (folkeslag)
Finger
Eksempel på menneskets fingre. En finger er et af de fem bevægelige lemmer, som sidder yderst på hånden hos mennesker og visse andre arter, som aber.
Se Indoeuropæiske sprog og Finger
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Finland
Finner
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland.
Se Indoeuropæiske sprog og Finner
Finsk (sprog)
Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Finsk (sprog)
Finsk-ugriske folkeslag
Neenets, et finsk-ugrisk folk, omkring 1860. Ved finsk-ugriske folk forstås sådanne, som har finsk-ugrisk sprog som modersmål.
Se Indoeuropæiske sprog og Finsk-ugriske folkeslag
Finsk-ugriske sprog
De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Finsk-ugriske sprog
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Se Indoeuropæiske sprog og Fjørgyn
Flekterende sprog
Flekterende sprog er i sprogtypologien sprog af syntetisk type, hvor grænsen mellem de enkelte morfemer i ordene er uklar.
Se Indoeuropæiske sprog og Flekterende sprog
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Indoeuropæiske sprog og Fransk (sprog)
Franz Bopp
Franz Bopp (født 14. september 1791 i Mainz, død 23. oktober 1867 i Berlin) var en tysk sprogforsker.
Se Indoeuropæiske sprog og Franz Bopp
Frederik Kortlandt
Frederik Herman Henri (Frits) Kortlandt (født 19. juni 1946 i Utrecht i Holland) er professor i deskriptiv og sammenlignende sprogforskning ved Universiteit Leiden.
Se Indoeuropæiske sprog og Frederik Kortlandt
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Indoeuropæiske sprog og Freja
Friedrich Max Müller
Friedrich Max Müller (6. december 1823 i Dresden - 28. oktober 1900) var en tysk filolog og orientalist.
Se Indoeuropæiske sprog og Friedrich Max Müller
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Se Indoeuropæiske sprog og Frisisk (sprog)
Frygere
Mand i frygisk dragt; terrakottaskulptur fra Cypern, ca. 300-100-tallet f.v.t (Louvre) Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan.
Se Indoeuropæiske sprog og Frygere
Fuck
Fuck er et engelsk vulgært bandeord og slangudtryk med flere betydninger.
Se Indoeuropæiske sprog og Fuck
Galicisk (sprog)
Galicisk (på galicisk: galego) er et ibero-romansk sprog, der tales i Galicien, der er en selvstyrende region i det nordvestlige Spanien.
Se Indoeuropæiske sprog og Galicisk (sprog)
Gammel østslavisk sprog
Gammel østslavisk (давньоруська мова; древнерусский язык; старажытнаруская мова) var et sprog, der anvendtes i 900-1400-tallet af østslaverne i Kievriget og stater, der udviklede sig efter sammenbruddet af Kievriget.
Se Indoeuropæiske sprog og Gammel østslavisk sprog
Gammelsaksisk (sprog)
Gammelsaksisk, også kaldt for oldsaksisk eller gammelnedertysk, er et germansk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Gammelsaksisk (sprog)
Gaston Maspero
Gaston Camille Charles Maspero (født 23. juni 1846 i Paris, død 30. juni 1916 sammesteds) var en fransk ægyptolog.
Se Indoeuropæiske sprog og Gaston Maspero
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Se Indoeuropæiske sprog og Georges Dumézil
Georgien
Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Georgien
Georgisk (sprog)
Georgisk (ქართული ენა) er det største kartvelske sprog, og officielt sprog i Georgien.
Se Indoeuropæiske sprog og Georgisk (sprog)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Germansk religion
Germanske lydforskydning
Den germanske lydforskydning er en serie af lydudviklinger ("lydlove"), der var med til at spalte germansk fra de øvrige indoeuropæiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Germanske lydforskydning
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Indoeuropæiske sprog og Germanske mytologiske væsner
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Indoeuropæiske sprog og Germanske sprog
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Indoeuropæiske sprog og Gotere
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Indoeuropæiske sprog og Gotisk (sprog)
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Grammatisk køn
Græker
Grækerne I dag er græker betegnelse for indbyggerne i det moderne Grækenland.
Se Indoeuropæiske sprog og Græker
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Indoeuropæiske sprog og Græs-familien
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Indoeuropæiske sprog og Græsk (sprog)
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Indoeuropæiske sprog og Græsk litteratur
Grøn
Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.
Se Indoeuropæiske sprog og Grøn
Hamshinere
Hamshin (også kendt som Hemshin eller Khemsh; Համշինի på armensk; Hemşin på tyrkisk; Амшенцы på russisk) er en etnisk gruppe af armensk oprindelse, som bor i kystegnene langs Sortehavet i Tyrkiet, Rusland, Ukraine og Georgien.
Se Indoeuropæiske sprog og Hamshinere
Højre og venstre
Skiltetraileren angiver man skal køre til højre, fordi der er sket en ulykke. Ulykken er sandsynligvis sket til venstre. Højre og venstre er udtryk for to sider i forhold til hinanden eller en midte, relativt fra en bestemt synsvinkel, typisk talerens.
Se Indoeuropæiske sprog og Højre og venstre
Helmer Smith
Helmer Smith (født 26. april 1882, død 9. januar 1956) var en svensk indolog.
Se Indoeuropæiske sprog og Helmer Smith
Heri Joensen
Heri Joensen (født d. 21. februar 1973) er en færøsk musiker, der er mest kendt som forsanger i heavy metalbandet Týr.
Se Indoeuropæiske sprog og Heri Joensen
Herman Møller
Martin Thomas Hermann Møller (født 13. januar 1850 i Hjerpsted, Tønder Amt, død 5. oktober 1923 i København) var en tysk-dansk sprogforsker, og professor i germansk filologi ved Københavns Universitet (1888 - 1921).
Se Indoeuropæiske sprog og Herman Møller
Hindi
"Hindi" skrevet på devanagari. Hindi er et sprog, som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater.
Se Indoeuropæiske sprog og Hindi
Hindko
Hindko er et sprog som tales i Pakistan af omkring 2-3 millioner mennesker.
Se Indoeuropæiske sprog og Hindko
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Indoeuropæiske sprog og Hispania Baetica
Historisk lingvistik
Historisk lingvistik, også kaldet historisk sprogvidenskab, sproghistorie, diakronisk sprogvidenskab, diakron lingvistik, sammenlignende lingvistik og komparativ lingvistik, er den gren af lingvistikken som studerer.
Se Indoeuropæiske sprog og Historisk lingvistik
Hittitisk (sprog)
Hittitisk er et indoeuropæisk sprog som taltes af hittiterne i Anatolien i det andet årtusinde fvt.
Se Indoeuropæiske sprog og Hittitisk (sprog)
Hittitter
Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 fvt. sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget.
Se Indoeuropæiske sprog og Hittitter
Holger Pedersen (sprogforsker)
Holger Pedersen (født 7. april 1867 i Gelballe, død 25. oktober 1953 i Hellerup) var en dansk sprogforsker.
Se Indoeuropæiske sprog og Holger Pedersen (sprogforsker)
Hurrierne
Hurritterne var et folkeslag, der i oldtiden spredte sig ud over Anatolien, Armenien og det nordlige Mesopotamien.
Se Indoeuropæiske sprog og Hurrierne
Hurrisk (sprog)
Hurrisk eller Hurrittisk er et sprog som i oldtiden taltes af hurritterne.
Se Indoeuropæiske sprog og Hurrisk (sprog)
Hviderussere
Hviderussere (беларусы, белору́сы) er et slavisk folkeslag, der for størstedelen bor i Hviderusland, men med store mindretal i nabolandene Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se Indoeuropæiske sprog og Hviderussere
Hviderussisk (sprog)
Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk) Hviderussisk sprog (hviderussisk: беларуская мова) er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd.
Se Indoeuropæiske sprog og Hviderussisk (sprog)
Iapetos
Iapetos (græsk: Ἰαπετός) er en titan fra den græske mytologi.
Se Indoeuropæiske sprog og Iapetos
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Se Indoeuropæiske sprog og Idun
Illyrere
Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.
Se Indoeuropæiske sprog og Illyrere
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Se Indoeuropæiske sprog og Indien
Indoariske sprog
Kort fra 1978, der viser udbredelsen af indoariske sprog. Urdu er inkluderet under Hindi. Romani, Domari og Lomavren er uden for kortet. Prikkede/stribede områder er områder, hvor flersprogethed forekommer. De indoariske sprog er sprog, som nedstammer fra sanskrit eller sprog, som var nært beslægtet med sanskrit.
Se Indoeuropæiske sprog og Indoariske sprog
Indoeuropæisk urhjem
Stedet for de indoeuropæiske sprogs urhjemstavn, har været genstand for diskussion siden sprogfamilien blev opdaget.
Se Indoeuropæiske sprog og Indoeuropæisk urhjem
Indoiranske sprog
Indoiranske sprog er den mest østlige gruppe af de levende indoeuropæiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Indoiranske sprog
Indvandring
Nettoindvandringsrater i 2016: positive (blå), negative (orange), stabile (grøn) og ingen data (grå). Kilde: ''CIA Factbook''. Europæiske immigranter ankommer til Argentina. Indvandring eller immigration angiver den proces, hvor mennesker fra ét land flytter til et andet land, permanent eller for en længere periode.
Se Indoeuropæiske sprog og Indvandring
Indvandring til Danmark
Igennem hele Danmarkshistorien har der været forskellige former for indvandring til Danmark.
Se Indoeuropæiske sprog og Indvandring til Danmark
Infiks
Infiks er i grammatik, lingvistik, et affiks, der indskydes mellem fonemer i et morfem.
Se Indoeuropæiske sprog og Infiks
Instrumentalis
Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen").
Se Indoeuropæiske sprog og Instrumentalis
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Indoeuropæiske sprog og Interpretatio graeca
Iranske sprog
De iranske sprog er en sproggruppe inden for de indoiranske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Iranske sprog
Irsk (sprog)
Irsk (irsk: Gaeilge) er et keltisk sprog, der især tales på øen Irland.
Se Indoeuropæiske sprog og Irsk (sprog)
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Indoeuropæiske sprog og Islandsk (sprog)
Istra (Romsdal)
Istra er en biflod til Rauma i Norge med en længde på 17 km.
Se Indoeuropæiske sprog og Istra (Romsdal)
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Indoeuropæiske sprog og Italiensk (sprog)
Italiske sprog
De italiske sprog er en undergruppe af de indoeuropæiske sprog og blev som navnet antyder talt i et område, der udgør en del af det nuværende Italien.
Se Indoeuropæiske sprog og Italiske sprog
Jamna-kulturen
Formodede udbredelse af Jamna-kulturen ca. 3.200-2.300 f.Kr. Jamna-kulturen i det 4. årtusind f.Kr. i Europa. Jamna-kulturen (Ямная культура,/Ямна культура fra russisk/ukrainsk яма, grube, derfor også benævnt som Grubegravskulturen eller Okkergravskulturen) er en kultur fra sen kobberalder og tidlig bronzealder, der var udbredt mellem floderne Buh i Ukraine og Dnestr i Rumænien på den Pontisk-Kaspiske slette mellem 3.500 og 2.200 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Jamna-kulturen
Jens Elmegård Rasmussen
Jens Elmegård Rasmussen (15. marts 1944 – 15. maj 2013) var en dansk sprogforsker og lektor i indoeuropæisk samt leder for Roots of Europe forskningscenteret ved Københavns Universitet fra dets oprettelse i 2008 til sin død.
Se Indoeuropæiske sprog og Jens Elmegård Rasmussen
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Indoeuropæiske sprog og Jul
Kalevi Wiik
Kaino Kalevi Wiik (født 2. august 1932 i Åbo, død 12. september 2015 i Åbo) var en finsk professor i fonetik ved Åbo universitet.
Se Indoeuropæiske sprog og Kalevi Wiik
Kanesh
Kanesh (Tyrkisk: Kaneš) er i dag en landsby i den østlige del af Anatolien, men den var i oldtiden et stort hittitisk handelscentrum.
Se Indoeuropæiske sprog og Kanesh
Kantonesisk (sprog)
Forretningsgade i Guangzhou, dengang kaldet Canton, med gadeskilte på kantonesisk, foto af Lai Afong fra 1880 Kantonesisk stavet med det kinesiske skrift: 廣東話 Gwóngdūng wá (Cantonmål) Kantonesisk (廣東話 Gwóngdūng wá, eller Guangdong-hua) er et af de store kinesiske sprog, og er en finkulturel dialekt fra Yue-sprogfamilien, der tales af Han-kinesere i sydøstlige Kina.
Se Indoeuropæiske sprog og Kantonesisk (sprog)
Kanun
Kanun (med tryk på 2. stavelse) er albansk og betegner en sædvaneretlig tradition fra Nordalbanien.
Se Indoeuropæiske sprog og Kanun
Karl Brugmann
Karl Friedrich Christian Brugmann (født 16. marts 1849 i Wiesbaden, død 29. juni 1919 i Leipzig) var en tysk sprogforsker.
Se Indoeuropæiske sprog og Karl Brugmann
Karl Richard Lepsius
Karl Richard Lepsius (født 23. december 1810 i Naumburg, død 10. juli 1884 i Berlin) var en tysk ægyptolog.
Se Indoeuropæiske sprog og Karl Richard Lepsius
Kasjubisk (sprog)
Kasjubisk er et vestslavisk indoeuropæisk sprog, der tales af 50.000 mennesker, primært i Pommern, vest for Gdańsk (Polen).
Se Indoeuropæiske sprog og Kasjubisk (sprog)
Kassitter
Babylonien, 13. århundrede f.Kr. Kassitterne var en folkegruppe, som i oldtiden boede i Zagrosbjergene i det nuværende Iran.
Se Indoeuropæiske sprog og Kassitter
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Se Indoeuropæiske sprog og Kasus
Kasussprog
Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.
Se Indoeuropæiske sprog og Kasussprog
Kaukasiske sprog
De kaukasiske sprog er betegnelsen for nogle sprog, der findes omkring Kaukasus på grænsen mellem Asien og Europa.
Se Indoeuropæiske sprog og Kaukasiske sprog
Kausativ (kasus)
Kausativ er i grammatik en kasus, der angiver en årsag eller anledning til noget.
Se Indoeuropæiske sprog og Kausativ (kasus)
Kölsch (sprog)
Kölsch er et lille set af tæt forbundne dialekter eller varianter af rhintysk.
Se Indoeuropæiske sprog og Kölsch (sprog)
Keltiske sprog
De keltiske sprogs udbredelse i Europa i dag.Inden for de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Keltiske sprog
Kendis
sladderpressen. En kendis eller berømthed er en levende person, som er bredt kendt i sin samtid på grund af omfattende omtale i massemedier som TV, radio, aviser og ugeblade.
Se Indoeuropæiske sprog og Kendis
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Indoeuropæiske sprog og Kenning
Kirgisistan
Kirgisistan (kirgisisk: Кыргызстан, Kyrgyzstan), også Kirgisien eller fejlagtigt "Kirgistan", officielt den Kirgisiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Kirgisistan
Koma
Koma er dyb bevidstløshed.
Se Indoeuropæiske sprog og Koma
Konkani (sprog)
Konkani er et indoarisk sprog, der tales af den indiske etniske gruppe konkani-folket.
Se Indoeuropæiske sprog og Konkani (sprog)
Kornisk
Kornisk (kornisk: Kernowek) er et keltisk sprog der er nært beslægtet med walisisk (75 % fælles ordforråd) og bretonsk (80% fælles ordforråd), og noget fjernere med irsk.
Se Indoeuropæiske sprog og Kornisk
Korsikansk (sprog)
Disse vejskilte viser både lidt om det korsikanske sprog og om den korsikanske nationalfølelse. Korsikansk er et sprog, der tales på Korsika og det nordlige Sardinien.
Se Indoeuropæiske sprog og Korsikansk (sprog)
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Indoeuropæiske sprog og Krigen mellem aser og vaner
Krkonose/Karkonosze-bjergene
Krkonoše- Karkonosze- eller Kæmpebjergene (tjekkisk: (polsk), er en bjergkæde beliggende i den nordlige del af Tjekkiet og den sydvestlige del af Polen, en del af Sudeternes bjergsystem (en del af det bøhmiske massiv). Den tjekkisk-polske grænse, som deler de historiske regioner Bøhmen og Schlesien, løber langs hovedryggen.
Se Indoeuropæiske sprog og Krkonose/Karkonosze-bjergene
Kroatisk (sprog)
Kroatiske dialekter i Kroatien og Bosnien-Hercegovina Kroatisk (hrvatski jezik) er et sydslavisk sprog, en afart af serbokroatisk.
Se Indoeuropæiske sprog og Kroatisk (sprog)
Kupa
Floden Kupa eller Kolpa (fra i romertiden), er en højre biflod til Sava, der danner en naturlig grænse mellem det nordvestlige Kroatien og det sydøstlige Slovenien. Den er 297 km lang, hvoraf dens grænsedel har en længde på 118 km og resten ligger i Kroatien. Dinariske Alper, til den forlader Kočevski Rog og Ogulinsko zagorje.
Se Indoeuropæiske sprog og Kupa
Kurdere
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).
Se Indoeuropæiske sprog og Kurdere
Kurdisk (sprog)
Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien.
Se Indoeuropæiske sprog og Kurdisk (sprog)
Kurdistan
Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.
Se Indoeuropæiske sprog og Kurdistan
Kurgan (gravhøj)
En sarmatisk kurgan (4. århundrede f.v.t.) fra Fillipovka i det sydlige Ural. Højen blev udgravet i 2006, og er restaureret til den oprindelige tilstand efter udgravningen. Kurgan (курган,; fra tyrkisk sprog) er en stor gravhøj af jord eller sten.
Se Indoeuropæiske sprog og Kurgan (gravhøj)
Kurgan-hypotesen
Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''Urheimat'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Kurgan-hypotesen
Kurmanji
Kurmanji eller Nordkurdisk er en kurdisk dialekt, som hovedsageligt tales i det sydøstlige Tyrkiet, det nordvestlige Iran, det nordlige Irak og det nordlige Syrien.
Se Indoeuropæiske sprog og Kurmanji
Lacus Flevo
Nederlandene ca. 500 f.Kr. Nederlandene ca. 50 e.Kr. Nederlandene ca. 800 e.Kr. På dette tidspunkt havde søen navnet Almere. Lacus Flevo, oversat: Flevo-søen, var en sø i det, der nu er Holland, der eksisterede i romersk tid og i den tidlige middelalder.
Se Indoeuropæiske sprog og Lacus Flevo
Lange videregående uddannelser i Danmark
Lange videregående uddannelser (LVU) er højere, videregående uddannelser af teoretisk/boglig art.
Se Indoeuropæiske sprog og Lange videregående uddannelser i Danmark
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Indoeuropæiske sprog og Langobardisk (sprog)
Laryngal
Laryngal (græsk. larynx "strubehoved") er en samlebetegnelse for de glottale og faryngale sproglyde, der dannes i struben.
Se Indoeuropæiske sprog og Laryngal
Laryngalteorien
Ferdinand de Saussure (1857-1913) formulerede laryngalteorien i 1878 20 år gammel. Laryngalteorin er en sproghistorisk teori om det indoeuropæiske ursprog, som første gang blev formuleret af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure i 1878.
Se Indoeuropæiske sprog og Laryngalteorien
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Indoeuropæiske sprog og Latin
Latinsk grammatik
Latinsk grammatik beskriver de regler, som bruges til at fortolke og komponere latinske tekster.
Se Indoeuropæiske sprog og Latinsk grammatik
Lekhitiske sprog
Lekhitisk omfatter tre sprog, der tales i Centraleuropa, hovedsageligt i Polen, og historisk også i Brandenburg, Mecklenburg og Vorpommern i det nordøstlige Tyskland.
Se Indoeuropæiske sprog og Lekhitiske sprog
Letgallisk (sprog)
Letgallisk er et sprog, som tales i den østlige del af Letland af letgallerne.
Se Indoeuropæiske sprog og Letgallisk (sprog)
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Letland
Letter
Letter (latvieši) er Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal.
Se Indoeuropæiske sprog og Letter
Lettisk (sprog)
Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.
Se Indoeuropæiske sprog og Lettisk (sprog)
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Indoeuropæiske sprog og Limfjorden
Liste over indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog tales i dag verden over.
Se Indoeuropæiske sprog og Liste over indoeuropæiske sprog
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Indoeuropæiske sprog og Litauen
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Indoeuropæiske sprog og Litauere
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Se Indoeuropæiske sprog og Litauisk (sprog)
Llionsk (sprog)
251px251px Llionsk (llionés) er et romansk sprog som tales af imellem 25.000 og 50.000 mennesker i et område som omfatter dele af Spanien og Portugal, nærmere bestemt: provinsen León, provinsen Zamora (i Spanien) og provinsen Bragança (i Portugal).
Se Indoeuropæiske sprog og Llionsk (sprog)
Lokativ
Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.
Se Indoeuropæiske sprog og Lokativ
Lurisk
Lurisk er navnet på et sprog, der tales i Iran, Irak, og Oman.
Se Indoeuropæiske sprog og Lurisk
Luvisk
Udbredelsesområdet af luvisk Luvisk er et uddødt indoeuropæisk sprog, som tilhører den anatoliske gruppe.
Se Indoeuropæiske sprog og Luvisk
Lydisk
Lydisk kan hentyde til flere forskellige artikler.
Se Indoeuropæiske sprog og Lydisk
Lykien
Lykins placering i Romerriget. Lykien (lykisk: Trmmis) er en region i tre dele af de moderne provinser Antalya og Mugla i Tyrkiet mellem de moderne byer Fethiye i øst og Antalya i vest.
Se Indoeuropæiske sprog og Lykien
Lykisk (sprog)
Lykisk er et uddødt sprog i den indoeuropæsiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Lykisk (sprog)
Magahi (sprog)
Magahi eller Magadhi er et indisk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Magahi (sprog)
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Magi
Makan
Kort over Makans beliggenhed. Makan (også Magan) var et gammelt rige eller område, der blev nævnt i sumeriske kileskrifttekster fra omkring 2300 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Makan
Makedonsk (sprog)
Makedonsk (makedonsk: македонски јазик,, IPA) er et sydslavisk sprog, der tales af 1.407.810(2011).
Se Indoeuropæiske sprog og Makedonsk (sprog)
Marija Gimbutas
Marija Gimbutas (litauisk Marija Gimbutienė; født 23. januar 1921 i Vilnius, død 2. februar 1994 i Los Angeles) var en litauisk-amerikansk arkæolog, som primært er kendt for sin forskning i neolitiske og bronzealderens kulturer i ’’Gamle Europa’’, et begreb hun selv indførte.
Se Indoeuropæiske sprog og Marija Gimbutas
Masurisk (dialekt)
Masurien i violet Masurisk (maz: Mazurská Gádka Mazurski; Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.
Se Indoeuropæiske sprog og Masurisk (dialekt)
Mazenisk (sprog)
Mazenisk (Taperisk, Gilisk) er det sprog i Iran hvor det tales af omkring halvdelen af befolkningen.
Se Indoeuropæiske sprog og Mazenisk (sprog)
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Indoeuropæiske sprog og Månen
Mælk
Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.
Se Indoeuropæiske sprog og Mælk
Mediopassiv (islandsk)
På islandsk er mediopassiven en verbalform som er opstået ved, at det refleksive pronomen sik blev tilføjet verbalstammen.
Se Indoeuropæiske sprog og Mediopassiv (islandsk)
Megalit
Vinstrup, Nørhald En megalit (af græsk: megas.
Se Indoeuropæiske sprog og Megalit
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Indoeuropæiske sprog og Mennesket i nordisk religion
Middelnedertysk
|glotto.
Se Indoeuropæiske sprog og Middelnedertysk
Mittani
Kart over Levanten ca 1400 f.Kr. som viser kongeriket Mitanni ved dets største utbredelse. Mitanni (transkriberet fra hettittisk kileskrift: Mi-ta-an-ni) eller Hanigalbat (assyrisk: Hanigalbat eller Khanigalbat, transkriberet fra kileskrift Ḫa-ni-gal-bat) var en hurrittisk talende stat i nordlige Syrien og sydvestlige Anatolien i tiden 1500–1300 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Mittani
Mohenjo-Daro
Induskulturområdet (grønt). Mohenjo-Daro (~ dødehøjen) og Harappa var samtidige oldtidsbyer i Indusdalen, der i dag ligger i Pakistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Mohenjo-Daro
Montenegrinsk
Montenegrinsk er det officielle sprog i Montenegro og er en afart af det sprog, som førhen var kendt som serbokroatisk.
Se Indoeuropæiske sprog og Montenegrinsk
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Se Indoeuropæiske sprog og Navn
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Indoeuropæiske sprog og Nederlandsk (sprog)
Nepal
Nepal, (nəˈpɑːl, नेपाल; officielt 2008 Kongeriget Nepal og herefter Den føderale demokratiske republik Nepal) er en indlandsstat, der ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Kina (Tibet) mod nord.
Se Indoeuropæiske sprog og Nepal
Nepalesisk (sprog)
Udbredelsesområdet for nepalesisk Nepalesisk er et indoeuropæisk sprog som tales i Nepal, Indien og Bhutan.
Se Indoeuropæiske sprog og Nepalesisk (sprog)
Niçois
Niçois er en dialekt af occitansk, som tales i det område, der tidligere hed Comté de Nice og som i det store og hele dækker arrondissementet Nice.
Se Indoeuropæiske sprog og Niçois
Nilosahariske sprog
Kort over de nilosahariske sprogs udbredelse. Nilosaharisk er afrikansk sprogfamilie, der især tales omkring de øvre dele af floderne Chari og Nilen, inkl.
Se Indoeuropæiske sprog og Nilosahariske sprog
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Se Indoeuropæiske sprog og Njord
Nord
Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.
Se Indoeuropæiske sprog og Nord
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Se Indoeuropæiske sprog og Norden
Nordfrisisk (sprog)
Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).
Se Indoeuropæiske sprog og Nordfrisisk (sprog)
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Indoeuropæiske sprog og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Indoeuropæiske sprog og Nordisk religion
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Indoeuropæiske sprog og Nordiske sprog
Nordlige Dvina
Nordlige Dvina i Arkhangelsk Nordlige Dvina starter ved sammenløbet af Jug (til venstre) og Sukhona (øverst) ved Velikij Ustjug (foto 2001) Nordlige Dvina (Се́верная Двина́,; Вы́нва) er en flod i Vologda oblast og Arkhangelsk oblast i den nordvestlige del af europæisk Rusland.
Se Indoeuropæiske sprog og Nordlige Dvina
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Norrønt
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Indoeuropæiske sprog og Norsk (sprog)
Nostratiske sprog
En phylogenetisk oversigt over nostratiske sprog (af Bomhard, 2008). Nostratiske sprog er en hypotetisk sproglig storæt, hvortil mange forskellige sprogfamilier i Europa, Nordafrika og Asien måske hører.
Se Indoeuropæiske sprog og Nostratiske sprog
Nygræsk (sprog)
Græsk, også kaldet nygræsk ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; Nea Elliniká, Ellinikí), er et indoeuropæisk sprog, der tales i Grækenland og på Cypern.
Se Indoeuropæiske sprog og Nygræsk (sprog)
Nyhøjtysk
Nyhøjtysk (NHT) er betegnelsen for den sidste periode af det tyske sprogs historie, og er en direkte oversættelse af det tyske ord Neuhochdeutsch (Nhd).
Se Indoeuropæiske sprog og Nyhøjtysk
Occitansk (sprog)
Occitansk er en gruppe gallo-romanske sprog, som tales i Sydfrankrig og det øvrige historiske Occitanien.
Se Indoeuropæiske sprog og Occitansk (sprog)
Oldfransk
Bog på oldfransk, 1482 Oldfransk er en betegnelse for de romanske sprog af sprogfamilien langues d'oïl, som taltes i den nordlige halvdel af Frankrig, i Belgien og dele af Schweiz mellem ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Oldfransk
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Se Indoeuropæiske sprog og Oldhøjtysk
Oldpersisk
Inskription på oldpersisk Oldpersisk er et uddødt sprog der blev talt i Iran fra ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Oldpersisk
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Se Indoeuropæiske sprog og Omlyd
Ord
Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).
Se Indoeuropæiske sprog og Ord
Oriya (sprog)
Skilt på hindi (øverst) og oriya (nederst) Oriya eller orija er det officielle sprog i den indiske delstat Orissa.
Se Indoeuropæiske sprog og Oriya (sprog)
Ossetere
250px Ossetisk pige (fotografi fra 1883) Ossetere (også Ossetiere; ossetisk: ирæттæ, "irættæ", russisk: осети́ны, "osetini") er et folkeslag, der taler ossetisk, et østiransk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Ossetere
Ossetisk (sprog)
Udbredelsesområdet for ossetisk Ossetisk er et sprog, der tales i Ossetien i det nordlige Kaukasus.
Se Indoeuropæiske sprog og Ossetisk (sprog)
Pashto
talt sammen med andre sprog Person taler pashto Pashto (som er det andet ord for afghansk) er et sprog som tales af pashtunerne i Afghanistan og Pakistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Pashto
Penis
Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.
Se Indoeuropæiske sprog og Penis
Persere
Persere eller persiske folk er den del af det iranske folk, som taler moderne persisk og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialectKathryn M.
Se Indoeuropæiske sprog og Persere
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.
Se Indoeuropæiske sprog og Persisk (sprog)
Pikardisk
Pikardisk (pikardisk: picard) er et romansk sprog, tæt relateret til fransk.
Se Indoeuropæiske sprog og Pikardisk
Piktisk (sprog)
Piktisk er et uddødt brittonsk sprog, der blev talt af pikterne, folket i det østlige og nordlige Skotland fra senantikken til den tidlige middelalder.
Se Indoeuropæiske sprog og Piktisk (sprog)
Polakker
Polakkerne (sing. polak, polsk: Polacy, mask. Polak, fem. Polka) er et vestslavisk folkeslag fra østeuropa.
Se Indoeuropæiske sprog og Polakker
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Polsk (sprog)
Portugisisk (sprog)
Portugisisk er et sprog, der tales i Portugal, Brasilien og i de øvrige forhenværende portugisiske kolonier i Afrika, navnlig Angola, Mozambique og Kap Verde.
Se Indoeuropæiske sprog og Portugisisk (sprog)
Præfiks (talord)
Præfikstalord eller præfiksnumeralier af græsk, latinsk og sanskritSe:en:Mendeleev's predicted elements for de mest almindelige brug af Sanskrit præfiks talord.
Se Indoeuropæiske sprog og Præfiks (talord)
Punjab (Pakistan)
Punjab (Shahmukhi: پنجا) er en provins i det nord-østlige Pakistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Punjab (Pakistan)
Punjabi
Punjabisk (Gurmukhi skriften.
Se Indoeuropæiske sprog og Punjabi
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Indoeuropæiske sprog og Ragnarok
Rætoromansk (sprog)
Rætoromansk (rumantsch) er et romansk sprog, som er et af de fire officielle sprog i Schweiz, sammen med tysk, fransk og italiensk.
Se Indoeuropæiske sprog og Rætoromansk (sprog)
Religion i Sydasien
Religion i Sydasien er præget af områdets høje grad af etnisk, sproglig og kulturel diversitet; det betyder at fx traditionalisme blandes med modernitet i den moderne indiske stat, at og tolerance og religiøs åbenhed eksisterer side om side med blodige religiøse konflikter i fx Pakistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Religion i Sydasien
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Indoeuropæiske sprog og Religionshistorie
Rohingya
Rohingya er et statsløst folk af omtvistet herkomst.
Se Indoeuropæiske sprog og Rohingya
Romaer
url-status.
Se Indoeuropæiske sprog og Romaer
Romani
Romani er romaernes (forældet dansk: zigeunernes ell. sigøjnernes) sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Romani
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Romantikken
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Indoeuropæiske sprog og Romerriget
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Indoeuropæiske sprog og Romersk religion
Rudolf Thurneysen
Eduard Rudolf Thurneysen (født 14. marts 1857 i Basel, død 9. august 1940 i Bonn) var en schweizisk sprogforsker.
Se Indoeuropæiske sprog og Rudolf Thurneysen
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Se Indoeuropæiske sprog og Rum
Rusinsk
Rusinsk er et østslavisk sprog nært beslægtet med ukrainsk.
Se Indoeuropæiske sprog og Rusinsk
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se Indoeuropæiske sprog og Russere
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Indoeuropæiske sprog og Russisk (sprog)
Rutensk
Rutensk (se andre navne) var et østslavisk sprog, der taltes i Storfyrstendømmet Litauen og senere i de østslaviske områder i den polsk-litauiske realunion.
Se Indoeuropæiske sprog og Rutensk
Sabinere
"Sabinerindernes rov" af Giambologna. Sabinerne (Latin: Sabini, ental Sabinus) var en italisk stamme, der dels boede ved Adriaterhavet, dels i mindre bosættelser i det område, hvor Rom opstod.
Se Indoeuropæiske sprog og Sabinere
Samhain
En irsk ''halloween''-lygte fra tidligt 1900-tal af en majroe, ''Museum of Country Life'', County Mayo. Ceridwen, malet af Christopher Williams i 1910. Samhain (udtalt sow-in, sah-vin, sahm-hayn) var en keltisk høstfestival.
Se Indoeuropæiske sprog og Samhain
San (flod)
San (Sian) er en flod i det sydøstlige Polen og det vestlige Ukraine, en biflod til floden Vistula, med en længde på 458 km (det er den 6. længste polske flod) og et afvandingsområde på 16.877 km2 (14.426 km2 af det i Polen).
Se Indoeuropæiske sprog og San (flod)
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Indoeuropæiske sprog og Sanskrit
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Se Indoeuropæiske sprog og Sarmatere
Saterfrisisk
Saterfrisisk, også kendt som Saterland-frisisk eller saterlandsk, er den sidste levende dialekt af det østfrisiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Saterfrisisk
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Indoeuropæiske sprog og Sølv
Søn
Foto navngivet "Wait for Me, Daddy", taget af Claude P. Dettloff i 1940. Søn er en forælders afkom af hankøn.
Se Indoeuropæiske sprog og Søn
Schweizisk standardtysk
Geografisk udbredelse af schweizisk standardtysk Schweizisk standardtysk (Schweizer Standarddeutsch), eller Schweizisk højtysk (Schweizer Hochdeutsch eller Schweizerhochdeutsch), af schweizere kaldt Schriftdeutsch, eller Hochdeutsch, er et af Schweiz' fire officielle sprog, sammen med fransk, italiensk og rætoromansk.
Se Indoeuropæiske sprog og Schweizisk standardtysk
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Indoeuropæiske sprog og Sejd
Selisk (sprog)
Selisk var et sprog, der tilhørte den baltiske sproggruppe i den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Selisk (sprog)
Semgalisk (sprog)
Semgalisk er et uddødt østbaltisk sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Semgalisk (sprog)
Semitiske sprog
Lertavle med ''Digtet om Gilgamesh'' skrevet på det østsemitiske sprog akkadisk. De semitiske sprog er en gruppe beslægtede sprog, der fortrinsvis tales i Mellemøsten samt i Eritrea og Etiopien.
Se Indoeuropæiske sprog og Semitiske sprog
Serbokroatisk
Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006) Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina og Montenegro, samt i mindre omfang i Kosovo.
Se Indoeuropæiske sprog og Serbokroatisk
Sigrid
Sigrid er et pigenavn.
Se Indoeuropæiske sprog og Sigrid
Sindhi
Sindhi er et indoarisk, indoiransk, indoeuropæisk sprog som tales af omkring 17 millioner mennesker i den Pakistanske provins Sindh.
Se Indoeuropæiske sprog og Sindhi
Skam
Eva, der efter syndefaldet viser skam. Skam bunder i følelsen af at være uønsket eller ikke finde sin plads, være værdiløs, tabe ansigt.
Se Indoeuropæiske sprog og Skam
Skånsk
Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne.
Se Indoeuropæiske sprog og Skånsk
Skotsk gælisk (sprog)
Skotsk gælisk (skotsk gælisk: Gàidhlig) er en aflægger af det keltiske, goideliske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Skotsk gælisk (sprog)
Skyter
Skytiske krigere afbilledet på et bæger fundet i en Kurgan begravelse ved Kerch på krimhalvøen Skytherne (skyterne) var et arisk nomadisk folk, der i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.
Se Indoeuropæiske sprog og Skyter
Slavisk
Slavisk har flere betydninger.
Se Indoeuropæiske sprog og Slavisk
Slavisk mytologi
guddom Slavisk mytologi er den overordnede betegnelse for det mytiske aspekt af den førkristne polyteistiske religion, som slaverne praktiserede.
Se Indoeuropæiske sprog og Slavisk mytologi
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Slaviske folkeslag
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Se Indoeuropæiske sprog og Slaviske sprog
Slovakisk
Slovakisk (slovenčina) er et vestslavisk sprog som hovedsageligt tales i Slovakiet hvor det er det officielle sprog, men også i visse dele af Tjekkiet.
Se Indoeuropæiske sprog og Slovakisk
Slovensk (sprog)
Slovensk (slovenski jezik eller slovenščina) er et slavisk sprog, der tales af lidt over 2 mio.
Se Indoeuropæiske sprog og Slovensk (sprog)
Sorani
Sorani er en af de større kurdiske dialekter og tales af ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Sorani
Sorbisk
De sorbiske sprog (øvresorbisk: Serbsce, nedresorbisk: Serbski) er to nært beslægtede sprog, der tales af sorbere, et slavisk mindretal i Lausitzregionen i det østlige Tyskland.
Se Indoeuropæiske sprog og Sorbisk
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Indoeuropæiske sprog og Spansk (sprog)
Spinderok
svensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevæger krumtapmekanismen (kranken) og driver det store svinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).
Se Indoeuropæiske sprog og Spinderok
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Indoeuropæiske sprog og Sprog
Sprogø
Sprogø er en lille ø med areal på 164 ha midt i Storebælt, tilhørende Slagelse Kommune.
Se Indoeuropæiske sprog og Sprogø
Sprogfamilie
Kort over de største sprogfamilier i verden En sprogfamilie er en gruppe sprog, som anses at være i slægt med hinanden derved, at alle disse stammer fra samme sprog, kaldet et grundsprog - evt.
Se Indoeuropæiske sprog og Sprogfamilie
Sredny Stog-kulturen
Udbredelsen af Sredny Stog-kulturenSredny Stog-kulturen var en ukrainsk kobberalderkultur 4.500-3.500 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Sredny Stog-kulturen
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Se Indoeuropæiske sprog og Svebere
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Indoeuropæiske sprog og Svensk (sprog)
Sydøstasien
Sydøstasien er en region i Asien, der sædvanligvis sættes til at omfatte landene syd for Kina, øst for Indien og nord for Australien.
Se Indoeuropæiske sprog og Sydøstasien
Sydslaviske sprog
De sydslaviske sprog er en undergruppe af de slaviske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie, der tales syd for Karpaterne.
Se Indoeuropæiske sprog og Sydslaviske sprog
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Se Indoeuropæiske sprog og Synd
Syrah
Syrah, den blå vindrue. Syrah eller Shiraz er en blå drue, der ofte bruges til at skabe fyldige vine med god syre og masser af mørk frugt i smagen.
Se Indoeuropæiske sprog og Syrah
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Se Indoeuropæiske sprog og Syrien
T
T T, t er det 20.
Tadsjikisk
Tadjikisk (kyrillisk: тоҷикӣ, perso-arabisk: تاجیکی tājikī) er en variant af farsi og er dermed et indoeuropæisk sprog hørende til satem-gruppen, undergruppen indo-iransk, iransk, vestiransk.
Se Indoeuropæiske sprog og Tadsjikisk
Talord
Numeralier, ental numerale (latin numerus 'tal') eller talord er en ordklasse, der betegner det nøjagtige antal (mængdetal eller kardinaltal) eller den nøjagtige placering i en række (ordinaltal eller ordenstal).
Se Indoeuropæiske sprog og Talord
Tang-kampagnen mod Kucha
Tang-kampagnen mod Kucha var en militærkampagne ledet af Tang-dynastiet, general Ashina She'er, mod oasestaten Kucha i Tarim-bækkenet i Xinjiang, som var tilknyttet det vestlige turkiske khaganat.
Se Indoeuropæiske sprog og Tang-kampagnen mod Kucha
Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere
Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere, kendt som den vestlige Tujue i kinesiske kilder, var en række militære kampagner, der blev gennemført under Tang-dynastiet mod det vestlige tyrkiske khaganat i det 7.
Se Indoeuropæiske sprog og Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere
Tarimbækkenet
Satellitfoto af Tarimbækkenet, med sandørkenen Taklamakan.(NASA/MODIS/Blue Marble) Kort over Tarimfloden og bækkenet Centralasien med Silkevejen Tarimbækkenet er et område der ligger i den kinesiske autonome region Xinjiang, i den vestlige del af i Kina, nord for Tibet.
Se Indoeuropæiske sprog og Tarimbækkenet
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Indoeuropæiske sprog og Thor
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Thrakere
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Se Indoeuropæiske sprog og Thrakien
Tibetanske imperium
Den tibetanske sneleopard. Kort over det tibetanske imperium i 780-erne og 790-erne. Det tibetanske imperium (tibetansk: བོད་ ཆེན་ པོ, Wylie: bod chen po, "Store Tibet") eksisterede fra det 7.
Se Indoeuropæiske sprog og Tibetanske imperium
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Se Indoeuropæiske sprog og Tid
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Indoeuropæiske sprog og Tidslinje for Galiciens historie
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Indoeuropæiske sprog og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Tjekkisk (sprog)
Det tjekkiske sprog (tjekkisk: čeština) tales af henved 12 millioner mennesker, primært boende i Tjekkiet.
Se Indoeuropæiske sprog og Tjekkisk (sprog)
Tokharere
En fremmed handelsrejsende i det nordlige Kina. 7. århundrede. Flere af Xinjiang-mumierne var iført den samme spidse hat. Tokharerne var et indoeuropæisk folk, der levede i Tarimbækkenet i Centralasien.
Se Indoeuropæiske sprog og Tokharere
Tokhariske sprog
Manuskript side med tekst skrevet på sproget Tokharisk B i Brahmi skriften, fundet i Kucha, Kina. De Tokhariske sprog er de to indoeuropæiske sprog Tokharisk A og Tokharisk B, som taltes af tokharerne i Kina i det 6.
Se Indoeuropæiske sprog og Tokhariske sprog
Tomorr
Tomorr er en bjergkæde i regionen Berat og Skrapar, i Albanien.
Se Indoeuropæiske sprog og Tomorr
Tordenkile
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.
Se Indoeuropæiske sprog og Tordenkile
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Indoeuropæiske sprog og Tyr (gud)
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Indoeuropæiske sprog og Tyrkiet
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Tysk (sprog)
Udtryk
Et udtryk er noget, som bliver ytret.
Se Indoeuropæiske sprog og Udtryk
Uighurere
Uighurere også stavet Uyghurere er et folkeslag, som primært lever i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region (Shinjang Uyghur Aptonom Rayoni/Xīnjiāng Wéiwú'ěr Zìzhìqū), der også kendes under betegnelsen Østturkistan, Østturkestan, Kinesisk Turkestan eller Uyghurstan.
Se Indoeuropæiske sprog og Uighurere
Ukrainsk (sprog)
Ukrainsk (ukrainsk: українська мова) er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk og hviderussisk.
Se Indoeuropæiske sprog og Ukrainsk (sprog)
Ungarere
Fyrst Árpáds færd gennem Karpaterne. Detalje af Árpád Feszty og hans assistenters enorme (1800 m²) lærred, malet til fejringen af 1000-årsjubilæet for magyarernes erobring af Ungarn, nu udstillet på Ópusztaszer nationalhistoriske museum i Ungarn Ungarere (Magyar, Magyarország) er en folkegruppe, som først og fremmest knyttes til Ungarn.
Se Indoeuropæiske sprog og Ungarere
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Se Indoeuropæiske sprog og Ungarn
Urdu
Sætningen ''Zaban-e Urdu-e Mualla'' ("Den oprørte lejrs sprog") skrevet med nastaʿlīq-skrift. Urdu eller lushkari (især i native translation og stavet indfødt لشکری) er det nationale sprog i Pakistan, og hører til blandt de indoeuropæiske sprog.
Se Indoeuropæiske sprog og Urdu
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Se Indoeuropæiske sprog og Urgermansk
Usbekistan
Kort over Usbekistan Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى) er et land i Centralasien.
Se Indoeuropæiske sprog og Usbekistan
Vallonsk (sprog)
Vallonsk er et romansk sprog, der fortrinsvis tales i det sydlige Belgien (Vallonien og Bruxelles).
Se Indoeuropæiske sprog og Vallonsk (sprog)
Vampyr
Philip Burne-Jones' maleri ''The Vampire'', 1897 Vampiir (Aleksander Promet, 1922) accessdate.
Se Indoeuropæiske sprog og Vampyr
Van-
Forstavelsen van- er meget gammel, den kommer af indoeuropæisk: *u-ono-s → germansk: *wana- → oldnordisk: van-.
Se Indoeuropæiske sprog og Van-
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Se Indoeuropæiske sprog og Vaner
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Indoeuropæiske sprog og Vølve
Vedisk
Det vediske sprog er et indoarisk sprog der blev talt indtil ca.
Se Indoeuropæiske sprog og Vedisk
Vedisk religion
Rigveda manuskript på sanskrit. Papir fra Indien (19. århundrede). 10 linjer i devanagariskriften med sletninger i gult, vediske accenter og rettelser i rødt. Den Vediske kulturs religion er forløberen for både den klassiske og den moderne Hinduisme, men også for Buddhismen og Jainismen.
Se Indoeuropæiske sprog og Vedisk religion
Vestslaviske sprog
Vestslaviske sprog udgør sammen med Sydslaviske sprog og Østslaviske sprog en af de tre grene af de slaviske sprog, der tilhører den Indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Indoeuropæiske sprog og Vestslaviske sprog
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
Se Indoeuropæiske sprog og Vokativ
Volapük (sprog)
Symbolet for Volapük Volapük (fra vol 'verden' og pük 'sprog') er et kunstsprog, som var populært i slutningen af det 19. århundrede.
Se Indoeuropæiske sprog og Volapük (sprog)
Walisisk
Walisisk eller kymrisk (Cymraeg) tales i Wales.
Se Indoeuropæiske sprog og Walisisk
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Se Indoeuropæiske sprog og Zeus
1 (tal)
1 (en eller et) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 1 (tal)
10 (tal)
10 (ti) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 10 (tal)
100 (tal)
100 (hundred(e)) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 100 (tal)
11 (tal)
11 (elleve) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 11 (tal)
12 (tal)
12 (tolv) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 12 (tal)
2 (tal)
2 (to) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 2 (tal)
3 (tal)
3 (tre) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 3 (tal)
4 (tal)
4 (Fire) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 4 (tal)
5 (tal)
5 (Fem) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 5 (tal)
6 (tal)
6 (seks) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 6 (tal)
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se Indoeuropæiske sprog og 7 (tal)
8 (tal)
8 (otte) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 8 (tal)
9 (tal)
9 (ni) er.
Se Indoeuropæiske sprog og 9 (tal)
Også kendt som Indo-europæiske sprog, Indoeuropæisk, Indoeuropæisk (sprog), Proto-indoeuropæisk, Protoindoeuropæisk, Urindoeuropæisk.
, Ceres (gudinde), Chaos, Cheruskere, Colin Renfrew, Dakien, Danmark, Danmarks etymologi, Dansk (sprog), Dansk ordforråd, Danskere, Datter, Dør, Den vilde jagt, Det arabiske talsystem, Det kyrilliske alfabet, Direktiv (kasus), Dnestr, Donau, Dragonja, Draugen, Dværg (mytologi), Elvdalsk, Engelsk (sprog), Epigrafik, Epirus (periferi), Ergative sprog, Erymanthos (bjerg), Eskimoisk-aleutiske sprog, Esperanto, Etruskere, Etruskisk (sprog), Etymologi, Fælleskøn, Færøsk (sprog), Ferdinand de Saussure, Filistre (folkeslag), Finger, Finland, Finner, Finsk (sprog), Finsk-ugriske folkeslag, Finsk-ugriske sprog, Fjørgyn, Flekterende sprog, Fransk (sprog), Franz Bopp, Frederik Kortlandt, Freja, Friedrich Max Müller, Frisisk (sprog), Frygere, Fuck, Galicisk (sprog), Gammel østslavisk sprog, Gammelsaksisk (sprog), Gaston Maspero, Georges Dumézil, Georgien, Georgisk (sprog), Germansk religion, Germanske lydforskydning, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gotere, Gotisk (sprog), Grammatisk køn, Græker, Græs-familien, Græsk (sprog), Græsk litteratur, Grøn, Hamshinere, Højre og venstre, Helmer Smith, Heri Joensen, Herman Møller, Hindi, Hindko, Hispania Baetica, Historisk lingvistik, Hittitisk (sprog), Hittitter, Holger Pedersen (sprogforsker), Hurrierne, Hurrisk (sprog), Hviderussere, Hviderussisk (sprog), Iapetos, Idun, Illyrere, Indien, Indoariske sprog, Indoeuropæisk urhjem, Indoiranske sprog, Indvandring, Indvandring til Danmark, Infiks, Instrumentalis, Interpretatio graeca, Iranske sprog, Irsk (sprog), Islandsk (sprog), Istra (Romsdal), Italiensk (sprog), Italiske sprog, Jamna-kulturen, Jens Elmegård Rasmussen, Jul, Kalevi Wiik, Kanesh, Kantonesisk (sprog), Kanun, Karl Brugmann, Karl Richard Lepsius, Kasjubisk (sprog), Kassitter, Kasus, Kasussprog, Kaukasiske sprog, Kausativ (kasus), Kölsch (sprog), Keltiske sprog, Kendis, Kenning, Kirgisistan, Koma, Konkani (sprog), Kornisk, Korsikansk (sprog), Krigen mellem aser og vaner, Krkonose/Karkonosze-bjergene, Kroatisk (sprog), Kupa, Kurdere, Kurdisk (sprog), Kurdistan, Kurgan (gravhøj), Kurgan-hypotesen, Kurmanji, Lacus Flevo, Lange videregående uddannelser i Danmark, Langobardisk (sprog), Laryngal, Laryngalteorien, Latin, Latinsk grammatik, Lekhitiske sprog, Letgallisk (sprog), Letland, Letter, Lettisk (sprog), Limfjorden, Liste over indoeuropæiske sprog, Litauen, Litauere, Litauisk (sprog), Llionsk (sprog), Lokativ, Lurisk, Luvisk, Lydisk, Lykien, Lykisk (sprog), Magahi (sprog), Magi, Makan, Makedonsk (sprog), Marija Gimbutas, Masurisk (dialekt), Mazenisk (sprog), Månen, Mælk, Mediopassiv (islandsk), Megalit, Mennesket i nordisk religion, Middelnedertysk, Mittani, Mohenjo-Daro, Montenegrinsk, Navn, Nederlandsk (sprog), Nepal, Nepalesisk (sprog), Niçois, Nilosahariske sprog, Njord, Nord, Norden, Nordfrisisk (sprog), Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Nordlige Dvina, Norrønt, Norsk (sprog), Nostratiske sprog, Nygræsk (sprog), Nyhøjtysk, Occitansk (sprog), Oldfransk, Oldgræsk, Oldhøjtysk, Oldpersisk, Omlyd, Ord, Oriya (sprog), Ossetere, Ossetisk (sprog), Pashto, Penis, Persere, Persisk (sprog), Pikardisk, Piktisk (sprog), Polakker, Polsk (sprog), Portugisisk (sprog), Præfiks (talord), Punjab (Pakistan), Punjabi, Ragnarok, Rætoromansk (sprog), Religion i Sydasien, Religionshistorie, Rohingya, Romaer, Romani, Romantikken, Romerriget, Romersk religion, Rudolf Thurneysen, Rum, Rusinsk, Russere, Russisk (sprog), Rutensk, Sabinere, Samhain, San (flod), Sanskrit, Sarmatere, Saterfrisisk, Sølv, Søn, Schweizisk standardtysk, Sejd, Selisk (sprog), Semgalisk (sprog), Semitiske sprog, Serbokroatisk, Sigrid, Sindhi, Skam, Skånsk, Skotsk gælisk (sprog), Skyter, Slavisk, Slavisk mytologi, Slaviske folkeslag, Slaviske sprog, Slovakisk, Slovensk (sprog), Sorani, Sorbisk, Spansk (sprog), Spinderok, Sprog, Sprogø, Sprogfamilie, Sredny Stog-kulturen, Svebere, Svensk (sprog), Sydøstasien, Sydslaviske sprog, Synd, Syrah, Syrien, T, Tadsjikisk, Talord, Tang-kampagnen mod Kucha, Tangkampagnerne mod de vestlige tyrkere, Tarimbækkenet, Thor, Thrakere, Thrakien, Tibetanske imperium, Tid, Tidslinje for Galiciens historie, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tjekkisk (sprog), Tokharere, Tokhariske sprog, Tomorr, Tordenkile, Tyr (gud), Tyrkiet, Tysk (sprog), Udtryk, Uighurere, Ukrainsk (sprog), Ungarere, Ungarn, Urdu, Urgermansk, Usbekistan, Vallonsk (sprog), Vampyr, Van-, Vaner, Vølve, Vedisk, Vedisk religion, Vestslaviske sprog, Vokativ, Volapük (sprog), Walisisk, Zeus, 1 (tal), 10 (tal), 100 (tal), 11 (tal), 12 (tal), 2 (tal), 3 (tal), 4 (tal), 5 (tal), 6 (tal), 7 (tal), 8 (tal), 9 (tal).