Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ionosfære

Indeks Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Alouette 1, Alouette 2, Andøya Space Center, Atmosfære, Atmosfærisk elektricitet, Debye-længde, DX-ing, Edward Victor Appleton, Ernest Rutherford, Flutter, Fobos-programmet, GPS, Jordens atmosfære, Kellyville Kangerlussuaq, Kortbølgeradio (kommunikation), Long delayed echo, Lyn i den øvre atmosfære, New Horizons, NVIS, Oliver Heaviside, Plasma, Radio Luxembourg, Radioamatør, Radioudbredelse, SBAS, Schumann-resonans, Solen, Soludbrud, Sporadisk E radioudbredelse, Sputnik 1, Termosfære, Vejrmanipulation, Venus Express.

Alouette 1

Alouette 1. Alouette 1 er en deaktiveret canadisk satellit, der studerede ionosfæren.

Se Ionosfære og Alouette 1

Alouette 2

Alouette 2 var en canadisk forskningssatellit, der blev opsendt kl.

Se Ionosfære og Alouette 2

Andøya Space Center

Raket udstillet uden for Andøya Space Center Udsigt til affyringsrampen om vinteren Andøya Space Center, tidligere Andøya Rakettskytefelt, er et center for opsendelse af forskningsraketter og videnskabelige balloner.

Se Ionosfære og Andøya Space Center

Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Se Ionosfære og Atmosfære

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Se Ionosfære og Atmosfærisk elektricitet

Debye-længde

I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.

Se Ionosfære og Debye-længde

DX-ing

DX-ing, DX'ing eller DXing er en hobby, der går ud på at opfange, identificere og aflytte radiosignaler, gerne over lange afstande via radio.

Se Ionosfære og DX-ing

Edward Victor Appleton

Sir Edward Victor Appleton GBE KCB FRS (6. september 1892 – 21. april 1965) var en engelsk fysiker, og radiofysiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1947 for sit skelsættende arbejde, der påviste eksistensen af af ionosfæren på baggrund af eksperimenter, som han havde udført i 1924.

Se Ionosfære og Edward Victor Appleton

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Ionosfære og Ernest Rutherford

Flutter

Flutter er inden for elektronik og kommunikation en forstyrrelse af et signal i form af hurtige ændringer.

Se Ionosfære og Flutter

Fobos-programmet

Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.

Se Ionosfære og Fobos-programmet

GPS

Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.

Se Ionosfære og GPS

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Ionosfære og Jordens atmosfære

Kellyville Kangerlussuaq

Sondrestrom Upper Atmospheric Research Facility Kellyville, Sondrestrom Upper Atmospheric Research Facility eller Sondrestrom Incoherent Scatter Radar Facility er en forskningsstation, der beskæftiger sig med ionosfære L-båndet.

Se Ionosfære og Kellyville Kangerlussuaq

Kortbølgeradio (kommunikation)

ITU-R Region 3 url-status.

Se Ionosfære og Kortbølgeradio (kommunikation)

Long delayed echo

Long delayed echo (LDE'er) er ekkoer af radiosignaler, som vender tilbage til afsenderen flere sekunder efter, at en radiotransmission har fundet sted.

Se Ionosfære og Long delayed echo

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Se Ionosfære og Lyn i den øvre atmosfære

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Se Ionosfære og New Horizons

NVIS

Jordbølgeudbredelse (blå) – rumbølgeudbredelse (rød). Near Vertical Incidence Skywave (NVIS) er en radioudbredelsesform på kortbølger via ionosfæren, som kan give radioforbindelse på "korte" afstande (ca. 300–500 km) uden mulighed for skip-zone ("død zone").

Se Ionosfære og NVIS

Oliver Heaviside

Oliver Heaviside (født 18. maj 1850 i Camden Town, London, død 3. februar 1925 i Torquay, England) var en engelsk elektrotekniker, der i 1902 fremsatte en begrundet formodning om tilstedeværelsen af ét eller flere lag af elektrisk ladede partikler i den øvre atmosfære, som ville muliggøre radiokommunikation over store afstande.

Se Ionosfære og Oliver Heaviside

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Ionosfære og Plasma

Radio Luxembourg

Radiostationen Radio Luxembourg begyndte sine udsendelser på langbølgebåndet i 1933 fra Beidweiler på bølgelængden 1.282 meter (svarende til frekvensen 234 kHz).

Se Ionosfære og Radio Luxembourg

Radioamatør

En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl.

Se Ionosfære og Radioamatør

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.

Se Ionosfære og Radioudbredelse

SBAS

SBAS (Satellite Based Augmentation System) er en fællesbetegnelse for udvidelsessystemer til GPS-navigationssystemet.

Se Ionosfære og SBAS

Schumann-resonans

right right Animation af Schumann-resonanser i jordens atmosfære. Schumann-resonans (SR) er flere toppe i den ekstreme lavfrekvente (ELF) og nogle toppe i den super lavfrekvente (SLF) del af jordens elektromagnetiske spektrum.

Se Ionosfære og Schumann-resonans

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Ionosfære og Solen

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Ionosfære og Soludbrud

Sporadisk E radioudbredelse

Sporadisk E eller Es er en usædvanlig form for radioudbredelse, der benytter visse egenskaber af jordens atmosfæres ionosfære.

Se Ionosfære og Sporadisk E radioudbredelse

Sputnik 1

Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.

Se Ionosfære og Sputnik 1

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Se Ionosfære og Termosfære

Vejrmanipulation

En tornado i det centrale Oklahoma. Vejrmanipulationsforskere forsøger at undgå eller i det mindste kontrollere farlige vejrtyper som denne. Vejrmanipulation handler om bevidst og målrettet at ændre på klima.

Se Ionosfære og Vejrmanipulation

Venus Express

Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.

Se Ionosfære og Venus Express

Også kendt som D-lag, E-lag, F-lag, F1-lag, F2-lag, Ionosfæren.