Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Ionosfære

Indeks Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

33 relationer: Alouette 1, Alouette 2, Andøya Space Center, Atmosfære, Atmosfærisk elektricitet, Debye-længde, DX-ing, Edward Victor Appleton, Ernest Rutherford, Flutter, Fobos-programmet, GPS, Jordens atmosfære, Kellyville Kangerlussuaq, Kortbølgeradio (kommunikation), Long delayed echo, Lyn i den øvre atmosfære, New Horizons, NVIS, Oliver Heaviside, Plasma, Radio Luxembourg, Radioamatør, Radioudbredelse, SBAS, Schumann-resonans, Solen, Soludbrud, Sporadisk E radioudbredelse, Sputnik 1, Termosfære, Vejrmanipulation, Venus Express.

Alouette 1

Alouette 1. Alouette 1 er en deaktiveret canadisk satellit, der studerede ionosfæren.

Ny!!: Ionosfære og Alouette 1 · Se mere »

Alouette 2

Alouette 2 var en canadisk forskningssatellit, der blev opsendt kl.

Ny!!: Ionosfære og Alouette 2 · Se mere »

Andøya Space Center

Raket udstillet uden for Andøya Space Center Udsigt til affyringsrampen om vinteren Andøya Space Center, tidligere Andøya Rakettskytefelt, er et center for opsendelse af forskningsraketter og videnskabelige balloner.

Ny!!: Ionosfære og Andøya Space Center · Se mere »

Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Ny!!: Ionosfære og Atmosfære · Se mere »

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Ny!!: Ionosfære og Atmosfærisk elektricitet · Se mere »

Debye-længde

I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.

Ny!!: Ionosfære og Debye-længde · Se mere »

DX-ing

DX-ing, DX'ing eller DXing er en hobby, der går ud på at opfange, identificere og aflytte radiosignaler, gerne over lange afstande via radio.

Ny!!: Ionosfære og DX-ing · Se mere »

Edward Victor Appleton

Sir Edward Victor Appleton GBE KCB FRS (6. september 1892 – 21. april 1965) var en engelsk fysiker, og radiofysiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1947 for sit skelsættende arbejde, der påviste eksistensen af af ionosfæren på baggrund af eksperimenter, som han havde udført i 1924.

Ny!!: Ionosfære og Edward Victor Appleton · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Ny!!: Ionosfære og Ernest Rutherford · Se mere »

Flutter

Flutter er inden for elektronik og kommunikation en forstyrrelse af et signal i form af hurtige ændringer.

Ny!!: Ionosfære og Flutter · Se mere »

Fobos-programmet

Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.

Ny!!: Ionosfære og Fobos-programmet · Se mere »

GPS

Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.

Ny!!: Ionosfære og GPS · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Ionosfære og Jordens atmosfære · Se mere »

Kellyville Kangerlussuaq

Sondrestrom Upper Atmospheric Research Facility Kellyville, Sondrestrom Upper Atmospheric Research Facility eller Sondrestrom Incoherent Scatter Radar Facility er en forskningsstation, der beskæftiger sig med ionosfære L-båndet.

Ny!!: Ionosfære og Kellyville Kangerlussuaq · Se mere »

Kortbølgeradio (kommunikation)

ITU-R Region 3 url-status.

Ny!!: Ionosfære og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »

Long delayed echo

Long delayed echo (LDE'er) er ekkoer af radiosignaler, som vender tilbage til afsenderen flere sekunder efter, at en radiotransmission har fundet sted.

Ny!!: Ionosfære og Long delayed echo · Se mere »

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Ny!!: Ionosfære og Lyn i den øvre atmosfære · Se mere »

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Ny!!: Ionosfære og New Horizons · Se mere »

NVIS

Jordbølgeudbredelse (blå) – rumbølgeudbredelse (rød). Near Vertical Incidence Skywave (NVIS) er en radioudbredelsesform på kortbølger via ionosfæren, som kan give radioforbindelse på "korte" afstande (ca. 300–500 km) uden mulighed for skip-zone ("død zone").

Ny!!: Ionosfære og NVIS · Se mere »

Oliver Heaviside

Oliver Heaviside (født 18. maj 1850 i Camden Town, London, død 3. februar 1925 i Torquay, England) var en engelsk elektrotekniker, der i 1902 fremsatte en begrundet formodning om tilstedeværelsen af ét eller flere lag af elektrisk ladede partikler i den øvre atmosfære, som ville muliggøre radiokommunikation over store afstande.

Ny!!: Ionosfære og Oliver Heaviside · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Ionosfære og Plasma · Se mere »

Radio Luxembourg

Radiostationen Radio Luxembourg begyndte sine udsendelser på langbølgebåndet i 1933 fra Beidweiler på bølgelængden 1.282 meter (svarende til frekvensen 234 kHz).

Ny!!: Ionosfære og Radio Luxembourg · Se mere »

Radioamatør

En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl. fx skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på privatradiobåndene eller som licenseret radioamatør.

Ny!!: Ionosfære og Radioamatør · Se mere »

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét ''skip''. Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler. Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk ''bodenwelle'') har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden. Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad. Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for ''Tropospheric Ducting''.https://web.archive.org/web/20160130001119/http://www.angelfire.com/sc/scannerpost/tropo.html Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..." Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone. transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver. Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.

Ny!!: Ionosfære og Radioudbredelse · Se mere »

SBAS

SBAS (Satellite Based Augmentation System) er en fællesbetegnelse for udvidelsessystemer til GPS-navigationssystemet.

Ny!!: Ionosfære og SBAS · Se mere »

Schumann-resonans

right right Animation af Schumann-resonanser i jordens atmosfære. Schumann-resonans (SR) er flere toppe i den ekstreme lavfrekvente (ELF) og nogle toppe i den super lavfrekvente (SLF) del af jordens elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Ionosfære og Schumann-resonans · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Ionosfære og Solen · Se mere »

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Ny!!: Ionosfære og Soludbrud · Se mere »

Sporadisk E radioudbredelse

Sporadisk E eller Es er en usædvanlig form for radioudbredelse, der benytter visse egenskaber af jordens atmosfæres ionosfære.

Ny!!: Ionosfære og Sporadisk E radioudbredelse · Se mere »

Sputnik 1

Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.

Ny!!: Ionosfære og Sputnik 1 · Se mere »

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Ny!!: Ionosfære og Termosfære · Se mere »

Vejrmanipulation

En tornado i det centrale Oklahoma. Vejrmanipulationsforskere forsøger at undgå eller i det mindste kontrollere farlige vejrtyper som denne. Vejrmanipulation handler om bevidst og målrettet at ændre på klima.

Ny!!: Ionosfære og Vejrmanipulation · Se mere »

Venus Express

Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.

Ny!!: Ionosfære og Venus Express · Se mere »

Omdirigeringer her:

D-lag, E-lag, F-lag, F1-lag, F2-lag, Ionosfæren.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »