Hurtigere adgang end browser!
113 relationer: Aktinobakterier, Alger, Amøbe, Ammoniak, Ammoniumion, Autotrof, Ægte mus, Ærteblomst-familien, Bakterier, Bark (plantedel), Base (kemi), Bænkebidere, Bille, Biller, Biodiversitet, Bjørnedyr, Blad (plantedel), Blomst, Botanik, Busk, Calciumcarbonat, Celledeling, Ciliater, Cyanobakterier, Dyr, Edderkopper, Eddike, Elleslægten, Etårsskud, Eukaryoter, Fødenet, Førne, Flagellater, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Frugt, Frugtbarhed, Fusel, Gærsvamp, Gnavere, Græs-familien, Græsk (sprog), Grønkorn, Gren (plantedel), Heterotrof, Humificering, Humus, Hvirveldyr, Hyfe, Insekter, ..., Jord, Jordstængel, Jordtype, Karplanter, Klima, Knoldbakterie, Knop (plantedel), Kompostering, Konservering (madvarer), Kulbrinte, Kvælstof, Lav (symbiotisk organisme), Løg, Ledningsværdi, Ledorme, Liv, Makrofauna, Markmus, Megafauna, Mejere, Metan, Mider, Mikrobiologi, Mosegris, Muld, Muldvarp, Mycelium, Mykorrhiza, Myrer, Nedbrydere, Organisk stof, Organisme, Overjord, Paddehat, PH, Pigment, Plantehormon, Planter, Pors, Protister, Protozoer, Rørhat-slægten, Regnorme, Rod (plantedel), Rovdyr (orden), Rundorme, Sølvblad, Skolopendre, Snegle, Snylter, Spidsmus, Spindlere, Sporehus, Springhaler, Svampe, Svovlbrinte, Symbiose, Syre, Tørke, Tørvemos, Tillægsord, Tusindben, Vitamin. Expand indeks (63 mere) »
Aktinobakterier
Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Aktinobakterier · Se mere »
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Alger · Se mere »
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Amøbe · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ammoniak · Se mere »
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ammoniumion · Se mere »
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Autotrof · Se mere »
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ægte mus · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ærteblomst-familien · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Bakterier · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Bark (plantedel) · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Base (kemi) · Se mere »
Bænkebidere
Bænkebidere (flere arter: Glat Bænkebider (med danske navne; søg på 'Bænkebider') – Oniscus asellus, Langbenet Bænkebider – Philoscia muscorum, Grå Bænkebider – Porcelio scaber, Alm. Kuglebænkebider – Armadillidium vulgare) er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Bænkebidere · Se mere »
Bille
Bille har flere betydninger.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Bille · Se mere »
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Biller · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Biodiversitet · Se mere »
Bjørnedyr
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Bjørnedyr · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Blad (plantedel) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Blomst · Se mere »
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Botanik · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Busk · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Calciumcarbonat · Se mere »
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Celledeling · Se mere »
Ciliater
Ciliater (la. iliophora, da. også infusionsdyr) er en gruppe af encellede organismer, der typisk lever i vand.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ciliater · Se mere »
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Cyanobakterier · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Dyr · Se mere »
Edderkopper
Edderkopper (latin: Araneae) er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Edderkopper · Se mere »
Eddike
Flasker med vineddike med trøffel. Eddike sælges som en blanding af eddikesyre og vand.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Eddike · Se mere »
Elleslægten
El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Elleslægten · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Etårsskud · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Eukaryoter · Se mere »
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Fødenet · Se mere »
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Førne · Se mere »
Flagellater
Flagellater fra Ernst Haeckel's bog ''Kunstformen der Natur'' fra 1904. Flagellater er eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde (eller flageller, deraf navnet).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Flagellater · Se mere »
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Fotoautotrofi · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Fotosyntese · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Frugt · Se mere »
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Frugtbarhed · Se mere »
Fusel
Fusel (forkortet af fusel(branntwein)) er uren brændevin, der indeholder megen fuselolie; bruges også synonymt med dette.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Fusel · Se mere »
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Gærsvamp · Se mere »
Gnavere
Gnavere (Latin:Rodentia) er en gruppe af pattedyr med rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Gnavere · Se mere »
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Græs-familien · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Græsk (sprog) · Se mere »
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Grønkorn · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Gren (plantedel) · Se mere »
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Heterotrof · Se mere »
Humificering
Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Humificering · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Humus · Se mere »
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Hvirveldyr · Se mere »
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Hyfe · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Insekter · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Jord · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Jordstængel · Se mere »
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Jordtype · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Karplanter · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Klima · Se mere »
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Knoldbakterie · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Knop (plantedel) · Se mere »
Kompostering
Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Kompostering · Se mere »
Konservering (madvarer)
Eksempler på konserveret mad. Konservering i glas. Ved konservering søges at stabilisere fødevaren ved fx at hæmme mikrobiel vækst, oxidation af lipider eller enzymatisk aktivitet.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Konservering (madvarer) · Se mere »
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Kulbrinte · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Kvælstof · Se mere »
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Lav (symbiotisk organisme) · Se mere »
Løg
Forskellige typer af løg. Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Løg · Se mere »
Ledningsværdi
Ledningsværdien (fork. lv) udtrykker en væskes evne til at lede en elektrisk strøm.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ledningsværdi · Se mere »
Ledorme
Ledormene (Annelida) udgør en delgruppe af dyrene.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Ledorme · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Liv · Se mere »
Makrofauna
Makrofaunaen er dyr, hvis længde måles i centimeter, til forskel fra de mindre dyr i henholdsvis mesofaunaen og mikrofaunaen.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Makrofauna · Se mere »
Markmus
Markmusen (latin: Microtus agrestis), også kaldet almindelig markmus eller nordmarkmus, er den mest almindelige mus i Danmark, hvor den findes i græsvegetation over hele landet.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Markmus · Se mere »
Megafauna
Afrikansk elefant, Jordens største landpattedyr I zoologien er megafauna (fra oldgræsk mégalo "stor" + latin fauna "dyr") store eller kæmpestore dyr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Megafauna · Se mere »
Mejere
Opiliones eller mejerne er en orden af ottebenede hvirvelløse dyr med over 6.300 arter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mejere · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Metan · Se mere »
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mider · Se mere »
Mikrobiologi
Mikrobiologi er læren om biologiske organismer, der oftest kun er synlige i mikroskop.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mikrobiologi · Se mere »
Mosegris
Mosegris (latin: Arvicola amphibius) er et pattedyr i Europa og Asien. Den er også kendt som vandrotte, selv om det ikke er en rotte, men en studsmus. På dansk hedder den stor studsmus. Mosegrisen lever såvel nær vådområder som i mere tørre habitater. F.eks. i frugtplantager hvor den kan forvolde stor skade på unge træer, da den æder rødderne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mosegris · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Muld · Se mere »
Muldvarp
Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Muldvarp · Se mere »
Mycelium
Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mycelium · Se mere »
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Mykorrhiza · Se mere »
Myrer
Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Myrer · Se mere »
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl. førne).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Nedbrydere · Se mere »
Organisk stof
Organisk stof kan have flere betydninger.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Organisk stof · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Organisme · Se mere »
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Overjord · Se mere »
Paddehat
En paddehat Paddehat er den populære betegnelse for visse svampes frugtlegemer, med en bestemt form bestående af hat og stok.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Paddehat · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Jordbundsbiologi og PH · Se mere »
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Pigment · Se mere »
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Plantehormon · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Planter · Se mere »
Pors
Pors eller porse (Myrica) er en slægt af lave, løvfældende buske.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Pors · Se mere »
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Protister · Se mere »
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Protozoer · Se mere »
Rørhat-slægten
Rørhat (Boletus) er svampeslægt, som tilhører rørhat-ordenen.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Rørhat-slægten · Se mere »
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Regnorme · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Rod (plantedel) · Se mere »
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Rovdyr (orden) · Se mere »
Rundorme
Rundorm (Nematoda, fra gr. nema, 'tråd') er en klasse af langstrakte, blinde, uleddede orme, der oftest er tilspidsede i enderne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Rundorme · Se mere »
Sølvblad
Slægten Sølvblad (Elaeagnus) er udbredt i Østasien og Nordamerika.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Sølvblad · Se mere »
Skolopendre
Skolopendre (Chilopoda) er en klasse i rækken leddyr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Skolopendre · Se mere »
Snegle
''Nassarius'', art af overfamilien ''Buccinoidea.'' Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Snegle · Se mere »
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Snylter · Se mere »
Spidsmus
Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Spidsmus · Se mere »
Spindlere
Spindlere er leddyr i klassen Arachnida.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Spindlere · Se mere »
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Sporehus · Se mere »
Springhaler
Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Springhaler · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Svampe · Se mere »
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Svovlbrinte · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Symbiose · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Syre · Se mere »
Tørke
Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Tørke · Se mere »
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Tørvemos · Se mere »
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Ny!!: Jordbundsbiologi og Tillægsord · Se mere »
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Tusindben · Se mere »
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Ny!!: Jordbundsbiologi og Vitamin · Se mere »
Omdirigeringer her:
Edafisk, Edafon, Jordbundens liv, Jordbundsbiota, Jordbundsfauna, Jordbundsflora, Jordbundsliv, Jordbundsmikrobe, Jordbundsmikrober, Jordbundsorganisme, Jordbundsorganismer.
