Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jordens atmosfære

Indeks Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Indholdsfortegnelse

  1. 321 relationer: Aerob respiration, Aerologi, Aerostat, Akasha-kronikken, Aluminiumbronze, Andøy, Andøya, Andøya Space Center, Antarktis, Antarktis’ iskappe, Antarktisk krill, Anti-tusmørkestråler, Arabesk, Argon, Ariane (raket), Arkæer, Arne Christer Fuglesang, Arthur Edwin Kennelly, Astronaut, Astronomi, Atmosfære, Atmosfære (enhed), Atmosfære (himmellegeme), Atmosfærisk elektricitet, Atmosfærisk støj, Atmosfærisk støv, Atmosphere-Space Interactions Monitor, Atomprøvesprængning, Atomvinter, ATV (rumfartøj), Autogas, Økologi, Økologiens historie, Økologisk landbrug, Ørkenglas, Ædelgas, Ækvivalent potentialtemperatur, Ætanol, Åmosen, Året uden sommer, Bakterier, Ballon, Barometrisk højdeformel, Beryllium, Bil, Bioaerosol, Biosfære, Bjørnedyr, Blokering (meteorologi), Boeing X-37, ... Expand indeks (271 mere) »

Aerob respiration

Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.

Se Jordens atmosfære og Aerob respiration

Aerologi

Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Aerologi

Aerostat

Luftballoner er aerostater En aerostat er et luftfartøj, eksempelvis et luftskib eller en luftballon, hvis tyngde er lig eller mindre end tyngden af den fordrevne luft.

Se Jordens atmosfære og Aerostat

Akasha-kronikken

Akasha-kronikken (også kaldt ”akasha-krøniken”, “akasha-arkivet” eller ”akasha-optegnelserne”) er begrebet om en åndelig ”bog”, der har optegnet alle begivenheder, tanker, ord, følelser og hensigter, som er forekommet i fortiden, og som vil forekomme i fremtiden, hos alle livsformer, ikke blot mennesker.

Se Jordens atmosfære og Akasha-kronikken

Aluminiumbronze

Aluminiumbronze med 20% Aluminium set optisk ved 500x forstørrelse. Aluminiumbronze eller alu-bronze er en bronzevariant hvori aluminium er hovedbestanddelen i metallegeringen næst efter kobber (til perspektivering udgøres almindelig bronze af kobber og tin - og messing af kobber og zink).

Se Jordens atmosfære og Aluminiumbronze

Andøy

Andøy er en kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Jordens atmosfære og Andøy

Andøya

Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10.

Se Jordens atmosfære og Andøya

Andøya Space Center

Raket udstillet uden for Andøya Space Center Udsigt til affyringsrampen om vinteren Andøya Space Center, tidligere Andøya Rakettskytefelt, er et center for opsendelse af forskningsraketter og videnskabelige balloner.

Se Jordens atmosfære og Andøya Space Center

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Se Jordens atmosfære og Antarktis

Antarktis’ iskappe

Kort over Antarktis Satellitbillede af Antarktis Kort over de største isbræmmer i Antarktis Indlandsisens bevægelse på Antarktis Temperaturudviklingen over 65 millioner år med flere perioder af isdækket Antarktis Diagrammer fra iskerner for temperatur (blå), CO2 (grøn) og støv (rød) over de sidste 420.000 år Antarktis’ iskappe eller den antarktiske indlandsis er en af jordens to iskapper.

Se Jordens atmosfære og Antarktis’ iskappe

Antarktisk krill

Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.

Se Jordens atmosfære og Antarktisk krill

Anti-tusmørkestråler

Anti-tusmørkestråler eller Anti-crepuscularstråler svarer til tusmørkestråler, men ses i modsat retning på himlen.

Se Jordens atmosfære og Anti-tusmørkestråler

Arabesk

Umayyad-moskeen (Damaskus, Syrien) En del af et keramikpanel fra det 15. århundrede fra Samarkand (Usbekistan) "Tellus-panelet" fra ''Ara Pacis'', Rom, cirka 27 e.Kr. Den nederste del af panelet er et eksempel på en romersk arabesk Louis XVI-stil, af Étienne de Lavallée-Poussin, ca.

Se Jordens atmosfære og Arabesk

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Jordens atmosfære og Argon

Ariane (raket)

Ariane 44LP konfiguration. Ariane er navnet på en række løfteraketter, udviklet af ESA.

Se Jordens atmosfære og Ariane (raket)

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se Jordens atmosfære og Arkæer

Arne Christer Fuglesang

Arne Christer Fuglesang (født 18. marts 1957) er en svensk fysiker og astronaut og blev den 10.

Se Jordens atmosfære og Arne Christer Fuglesang

Arthur Edwin Kennelly

Arthur Edwin Kennelly (født 17. december 1861 i Indien, død 18. juni 1939 i Boston, Massachusetts) var en indiskfødt, amerikansk elektroingeniør, som forudsagde eksistensen af elektrisk ladede lag i jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Arthur Edwin Kennelly

Astronaut

Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.

Se Jordens atmosfære og Astronaut

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Jordens atmosfære og Astronomi

Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Se Jordens atmosfære og Atmosfære

Atmosfære (enhed)

Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.

Se Jordens atmosfære og Atmosfære (enhed)

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Jordens atmosfære og Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Se Jordens atmosfære og Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk støj

Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).

Se Jordens atmosfære og Atmosfærisk støj

Atmosfærisk støv

Dette diagram viser størrelsesfordelingen i mikrometer af forskellige typer af atmosfærisk støv. Diagrammet viser også de forskellige ophav og former for atmosfærisk støv. Atmosfærisk støv eller atmosfæriske partikler (engelsk particulate matter og heraf den også på dansk afledte forkortelse PM) er små stykker af faststof eller flydende stof opblandet i jordens atmosfæres luft.

Se Jordens atmosfære og Atmosfærisk støv

Atmosphere-Space Interactions Monitor

Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM) er et projekt under dansk ledelse, der gennemføres af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Se Jordens atmosfære og Atmosphere-Space Interactions Monitor

Atomprøvesprængning

Typer af atomprøvesprænginger:1. atmosfærisk test2. underjordisk test3. test i den øvre atmosfære4. undersøisk test Atomprøvesprængninger er forsøg hvor kernevåben detoneres for at teste våbenets egenskaber.

Se Jordens atmosfære og Atomprøvesprængning

Atomvinter

Atomvinter eller Nuklear vinter er den effekt et asteroidenedslag på jorden eller en global atomkrig ville få.

Se Jordens atmosfære og Atomvinter

ATV (rumfartøj)

Automated Transfer Vehicle (ATV), er et ubemandet rumfartøj udviklet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Se Jordens atmosfære og ATV (rumfartøj)

Autogas

Svensk vejskilt for autogas Bil der tanker autogas Autogas er betegnelsen for Liquified Petroleum Gas (LPG), når det benyttes i forbrændingsmotorer.

Se Jordens atmosfære og Autogas

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Se Jordens atmosfære og Økologi

Økologiens historie

En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.

Se Jordens atmosfære og Økologiens historie

Økologisk landbrug

Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.

Se Jordens atmosfære og Økologisk landbrug

Ørkenglas

Darwin-glas. Ørkenglas, eng.

Se Jordens atmosfære og Ørkenglas

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Jordens atmosfære og Ædelgas

Ækvivalent potentialtemperatur

Ækvivalent potentialtemperatur, typisk refereret til som theta-e \left(\theta_e \right), er en kvantitet relateret til stabiliteten af en søjle af luft i atmosfæren.

Se Jordens atmosfære og Ækvivalent potentialtemperatur

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Se Jordens atmosfære og Ætanol

Åmosen

elletræer Åmosen er Danmarks største lavmose beliggende i det nordlige Vestsjælland mellem Tissø (sø) i vest og Hvalsø (by) i øst.

Se Jordens atmosfære og Åmosen

Året uden sommer

1816 var året uden sommer på grund af den indonesiske vulkan Tambora, som i forbindelse med et udbrud i april 1815 udspyede over 100 km³ sten, som det næste års tid gav støv i atmosfæren over store dele af Nordamerika og Europa.

Se Jordens atmosfære og Året uden sommer

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Jordens atmosfære og Bakterier

Ballon

Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.

Se Jordens atmosfære og Ballon

Barometrisk højdeformel

Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.

Se Jordens atmosfære og Barometrisk højdeformel

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Jordens atmosfære og Beryllium

Bil

En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Jordens atmosfære og Bil

Bioaerosol

Bioaerosoler er mikroskopiske luftbårne partikler (aerosoler) af biologisk oprindelse eller egentlig luftbåren mikroskopisk liv.

Se Jordens atmosfære og Bioaerosol

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Se Jordens atmosfære og Biosfære

Bjørnedyr

Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.

Se Jordens atmosfære og Bjørnedyr

Blokering (meteorologi)

Inden for meteorologi er en blokering betegnelse for et vejrfænomen, hvor vejret så at sige står stille i en længere periode.

Se Jordens atmosfære og Blokering (meteorologi)

Boeing X-37

Boeing X-37 også kaldet Orbital Test Vehicle (OTV), er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj.

Se Jordens atmosfære og Boeing X-37

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Se Jordens atmosfære og Brændstof

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Jordens atmosfære og Brint

Brintpille

En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.

Se Jordens atmosfære og Brintpille

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Jordens atmosfære og Brom

Calcit

Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.

Se Jordens atmosfære og Calcit

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Jordens atmosfære og Carbon

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

Se Jordens atmosfære og CFC-gas

Chandra X-ray Observatory

Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.

Se Jordens atmosfære og Chandra X-ray Observatory

Charles Greeley Abbot

Charles Greeley Abbot (født 31. maj 1872, død 17. december 1973) var amerikansk astrofysiker, der fra 1928 til 1944 var den femte direktør for Smithsonian Institution.

Se Jordens atmosfære og Charles Greeley Abbot

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Se Jordens atmosfære og Chicxulub-krateret

CO2-neutral energilagring

CO2-neutral energilagring og vedvarende energilagring er lagring af energi i f.eks.

Se Jordens atmosfære og CO2-neutral energilagring

Columbia (rumfærge)

Den første amerikanske rumfærge Columbia letter (april 1981). Bemærk at tanken er malet hvid. Columbia lander på Edwards Air Force Base efter sin første mission. Columbias sidste hold. Columbia var den første af USA's fem rumfærger.

Se Jordens atmosfære og Columbia (rumfærge)

Columbusmodulet

Columbusmodulet flyttes fra rumfærgen til sin placering på ISS Columbusmodulet er et europæisk laboratoriemodul der blev koblet til Den Internationale Rumstation d. 11. februar 2008.

Se Jordens atmosfære og Columbusmodulet

Compton Gamma Ray Observatory

Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.

Se Jordens atmosfære og Compton Gamma Ray Observatory

Cumulus humilis

Skyer af typen Cumulus humilis Cumulus humilis eller godtvejrscumulus er en form for cumulussky og den mindste af slagsen.

Se Jordens atmosfære og Cumulus humilis

Dagslys

Verdenskort der viser de områder på Jorden, som modtager dagslys omkring klokken 13:00 UTC den 2. april Dagslys er en kombination af al direkte og indirekte udendørs sollys i dagtiden.

Se Jordens atmosfære og Dagslys

Dain, Dvalin, Dunør og Duratro

Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.

Se Jordens atmosfære og Dain, Dvalin, Dunør og Duratro

David McDowell Brown

David McDowell Brown (16. april 1956 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Se Jordens atmosfære og David McDowell Brown

De magdeburgske halvkugler

Det berømte vakuumforsøg med 16 heste. Stik fra Otto von Guerickes egen bog (1672). Rekonstruktion af forsøget med 12 heste i Magdeburg De magdeburgske halvkugler eller Guerickes halvkugler blev brugt i flere berømte vakuum-demonstrationsforsøg fra midten af 1650'erne.

Se Jordens atmosfære og De magdeburgske halvkugler

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Jordens atmosfære og Den Europæiske Rumorganisation

Den Internationale Rumstation

Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.

Se Jordens atmosfære og Den Internationale Rumstation

Den lille istid

Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.

Se Jordens atmosfære og Den lille istid

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Jordens atmosfære og Det Store Bombardement

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Se Jordens atmosfære og Dinosaurus

DMI

Danmarks Meteorologiske Institut eller DMI (fra 1. april 1872 til 1. januar 1990 Meteorologisk Institut) er et institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i kongeriget Danmark herunder rigets omliggende farvande og luftrum.

Se Jordens atmosfære og DMI

Dobson (enhed)

En Dobsonenhed (ofte forkortet DU efter engelsk: Dobson Unit) er en enhed som benyttes til at angive ozonlagets tykkelse.

Se Jordens atmosfære og Dobson (enhed)

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.

Se Jordens atmosfære og Drivhuseffekt

Dronning Maud Land

Dronning Maud Land Dronning Maud Land er et område i Antarktis opkaldt efter den norske dronning Maud (1869-1938).

Se Jordens atmosfære og Dronning Maud Land

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.

Se Jordens atmosfære og Ediacara-faunaen

Effekt (fysik)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.

Se Jordens atmosfære og Effekt (fysik)

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Jordens atmosfære og Eg

Endosymbiontteorien

Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.

Se Jordens atmosfære og Endosymbiontteorien

Engelsk visse

Engelsk Visse (Genista anglica) er en 15-30 cm høj, løvfældende og nedliggende til opstigende dværgbusk med spidse grentorne.

Se Jordens atmosfære og Engelsk visse

Eocæn

''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Se Jordens atmosfære og Eocæn

EOS (satellitprogram)

Jordovervågningssystemet Earth Observing System (EOS) er en del af NASAs geologiske program.

Se Jordens atmosfære og EOS (satellitprogram)

Exosfære

Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Exosfære

Flamme

Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.

Se Jordens atmosfære og Flamme

Flyvemaskine

En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).

Se Jordens atmosfære og Flyvemaskine

Forsuring

Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.

Se Jordens atmosfære og Forsuring

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Jordens atmosfære og Fotosyntese

Fotovoltaik

Solpaneler i Marla, Spanien Fotovoltaisk 'træ' i Steiermark, Østrig Fotovoltaik er omdannelsen af lys til elektrisk energi.

Se Jordens atmosfære og Fotovoltaik

Fugletræk

To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk.

Se Jordens atmosfære og Fugletræk

Future Climate - Engineering Solutions

Future Climate – Engineering Solutions er et internationalt klimaprojekt, der er startet af Ingeniørforeningen (IDA) i samarbejde med Sveriges Ingenjörer, Norges Ingeniør- og Teknologiorganisasjon (NITO) og Verein Deutscher Ingenieure fra Tyskland.

Se Jordens atmosfære og Future Climate - Engineering Solutions

Fyr (navigation)

Rubjerg Knude Fyr Cape Tryon Fyrtårn i Canada. Fyrtårn ved verdens ende i Ushuaia, Argentina. Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler.

Se Jordens atmosfære og Fyr (navigation)

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Jordens atmosfære og Gammastråling

Gigantisk soludbrud

Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Gigantisk soludbrud

Giordano Bruno (månekrater)

Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jordens atmosfære og Giordano Bruno (månekrater)

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Se Jordens atmosfære og Global opvarmning

Grøn omstilling

Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.

Se Jordens atmosfære og Grøn omstilling

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Jordens atmosfære og Guld

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Jordens atmosfære og Hadal

Harold Clayton Urey

Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.

Se Jordens atmosfære og Harold Clayton Urey

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Jordens atmosfære og Hav

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).

Se Jordens atmosfære og Havenes forsuring

Hårdhed (vand)

Vands totale indhold af opløst calcium og magnesium betegnes som hårdheden.

Se Jordens atmosfære og Hårdhed (vand)

Hæmatokritværdi

Hæmatokritværdien er den rumfangsmæssige procentdel af røde blodlegemer (eng. erythrocytes) i fuldblodet Hæmatokritværdi er volumenprocenten af røde blodlegemer i blodet.

Se Jordens atmosfære og Hæmatokritværdi

Højdemåler

Højdemåleren er ét af de seks såkaldte primære flyveinstrumenter, der findes i en flyvemaskines cockpit, og hvis den er korrekt justeret, viser den den aktuelle flyvehøjde målt i forhold til havoverfladen, typisk udtrykt i engelske fod (feet).

Se Jordens atmosfære og Højdemåler

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Jordens atmosfære og Helium

Henrik Svensmark

Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.

Se Jordens atmosfære og Henrik Svensmark

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Se Jordens atmosfære og Hubble Deep Field

Hydrologi

Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger.

Se Jordens atmosfære og Hydrologi

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Jordens atmosfære og Hydrostatisk ligevægt

Ilan Ramon

Ilan Ramon (født 20. juni 1954, død 1. februar 2003) var en israelsk jagerpilot og den første israelske astronaut.

Se Jordens atmosfære og Ilan Ramon

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Jordens atmosfære og Ilt

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Jordens atmosfære og Iltkatastrofen

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Jordens atmosfære og Infrarød stråling

Interkontinentalt ballistisk missil

Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51 Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent.

Se Jordens atmosfære og Interkontinentalt ballistisk missil

Inversion (meteorologi)

Temperaturinversionlag tæt ved vandoverfladen, som resulterer i en luftspejling. Da de to skibe kun strækker sig lidt i dybden er de relativt pænt spejlede. Da havet er næsten ensartet mørkeblåt omkring skibene, vil det ikke bidrage med så meget belysning oveni skibenes luftspejlinger.

Se Jordens atmosfære og Inversion (meteorologi)

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Jordens atmosfære og Io (måne)

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Se Jordens atmosfære og Ionosfære

Isopren

Isoprens strukturformel. Isopren er en meget vigtig byggesten, som danner grundlaget for biosyntesen af mange biologiske molekyler, f.eks.

Se Jordens atmosfære og Isopren

Isslag

Isslag er et fænomen, der opstår, når underafkølet regn rammer jorden og straks omdannes til is.

Se Jordens atmosfære og Isslag

Jernfremstilling

Jernfremstilling (herunder jernudvinding) er processer, hvor man fremstiller jern ud fra forskellige malme, først og fremmest hæmatit (Fe2O3) og magnetit (Fe3O4).

Se Jordens atmosfære og Jernfremstilling

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Jordens atmosfære og Jorden

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Jordens atmosfære og Jordens fremtid

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.

Se Jordens atmosfære og Jordens magnetfelt

Jordluft

Hulrummene og sprækkerne i jorden (porerne) er for en stor dels vedkommende fyldt med luft.

Se Jordens atmosfære og Jordluft

Julius Elster

Johann Philipp Ludwig Julius Elster (født 24. december 1854 i Blankenburg am Harz, død 6. april 1920 i Bad Harzburg) var en tysk fysiker.

Se Jordens atmosfære og Julius Elster

Kalpana Chawla

Kalpana Chawla (født 1. juli 1961, død 1. februar 2003) var en amerikansk / indisk forsker og astronaut og den første astronaut af indisk herkomst.

Se Jordens atmosfære og Kalpana Chawla

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Se Jordens atmosfære og Kambrium

Kaosteori

Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.

Se Jordens atmosfære og Kaosteori

Kármán-linjen

Kármán-linjen ligger i bunden af termosfæren.https://www.weather.gov/jetstream/layers Layers of the Atmosphere, National Weather Service JetStream – Online School for Weather Kármán-linjen er en populær definition på grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum.

Se Jordens atmosfære og Kármán-linjen

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Se Jordens atmosfære og Kølemiddel

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Jordens atmosfære og Kernevåben

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Jordens atmosfære og Klima

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Jordens atmosfære og Klimaændring

Klimachok i 535-536

År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.

Se Jordens atmosfære og Klimachok i 535-536

Klimafølsomhed

Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.

Se Jordens atmosfære og Klimafølsomhed

Klimamodel

billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.

Se Jordens atmosfære og Klimamodel

Klimamysteriet

Klimamysteriet er en dansk dokumentatfilm fra 2008, der er instrueret af Lars Oxfeldt Mortensen.

Se Jordens atmosfære og Klimamysteriet

Klimapolitik

Klimapolitik er en betegnelse for politiske beslutninger og holdninger, der skal forhindre eller styre klimaændringer som følge af fx drivhuseffekten, som er en stadig forøgelse af indholdet af drivhusgasser i jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Klimapolitik

Klimaskepsis

Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

Se Jordens atmosfære og Klimaskepsis

Klimatologi

Den globale årsmiddeltemperatur Klimatologi er læren om klimaet.

Se Jordens atmosfære og Klimatologi

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Se Jordens atmosfære og Kondensering

Kondensstribe

En kondensstribe efter et fly med fire motorer Kondensstriber efter et Boeing 747-400 fly fra Qantas i 11.000 meters højde. Flyvemaskine En kondensstribe er en lang, hvid sky, der er skabt af udstødningsgasserne af fly.

Se Jordens atmosfære og Kondensstribe

Konspirationsteorier om månelandingen

På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.

Se Jordens atmosfære og Konspirationsteorier om månelandingen

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Korona (solen)

Koronagraf

Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.

Se Jordens atmosfære og Koronagraf

Koronahul

Observation af et koronahul over 24 timer klippet sammen til 48 sek. (2013). Et Koronahul er et område, hvor Solens korona er mørkere og køligere og har en lavere tæthed i plasmaet end gennemsnittet.

Se Jordens atmosfære og Koronahul

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Jordens atmosfære og Kosmisk stråling

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Jordens atmosfære og Krypton

Krystaløreprop

To adskilte krystalørepropper øverst til højre. En krystaløreprop er en type af piezoelektrisk øretelefon, som producerer lyd ved at anvende et piezoelektrisk krystal, et materiale som ændrer form når elektricitet anvendes på det.

Se Jordens atmosfære og Krystaløreprop

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Jordens atmosfære og Kuldioxid

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Se Jordens atmosfære og Kulstof 14

Kulstof 14-datering

Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.

Se Jordens atmosfære og Kulstof 14-datering

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Jordens atmosfære og Kulstofkredsløb

Kumulus

Cumulusskyer Kumulus eller Kumulusskyer (latinsk: cumulus betyder 'høj, dynge, toppunkt) er en type skyer.

Se Jordens atmosfære og Kumulus

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Jordens atmosfære og Kvælstof

Kvælstof (molekylært)

Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 78% af Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Kvælstof (molekylært)

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Se Jordens atmosfære og Kvælstofdioxid

Kvælstofkredsløb

Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.

Se Jordens atmosfære og Kvælstofkredsløb

Laurel Clark

Laurel Blair Salton Clark (10. marts 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk læge og astronaut.

Se Jordens atmosfære og Laurel Clark

Leoniderne

Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.

Se Jordens atmosfære og Leoniderne

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Se Jordens atmosfære og Lithosfære

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Jordens atmosfære og Liv

Lockheed NF-104A

Lockheed NF-104A var en amerikansk træningsfly, der i 1960'erne og 1970'erne blev benyttet til træning af amerikanske astronauter.

Se Jordens atmosfære og Lockheed NF-104A

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Luft

Luftfartøj

Fairey Swordfish II Et luftfartøj er en indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.

Se Jordens atmosfære og Luftfartøj

Luftfartens historie

Billede af Wright brødrendes militære fly. 1908 Luftfartens historie er blevet udviklet gennem mere end to tusind år fra de første drager og forsøg på at hoppe ud fra et tårn, til supersoniske og hypersoniske fly.

Se Jordens atmosfære og Luftfartens historie

Luftforurening

Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.

Se Jordens atmosfære og Luftforurening

Luftperspektiv

250px Luftperspektiv er et udtryk, der beskriver en bestemt måde at male ved at skabe dybdevirkning i maleriet ved at efterligne den atmosfæriske effekt, hvorunder genstande langt væk fra beskueren forekommer blegere og mere blå.

Se Jordens atmosfære og Luftperspektiv

Luftrum

Et luftrum er en tre-dimensionel administrativ zone i Jordens atmosfære, almindeligvis afgrænset af et bestemt geografisk område og evt.

Se Jordens atmosfære og Luftrum

Luftrumsklasse

Af hensyn til afviklingen af luftfart, har man inddelt atmosfæren i områder, og tildelt de enkelte områder forskellige luftrumsklasser.

Se Jordens atmosfære og Luftrumsklasse

Luftspejling

Nedre luftspejling grundet tyndt lag varm luft lige over vejens asfalt. Årsagen til en nedre luftspejling. Figuren viser en lysstråle som kommer ovenfra ned mod den varmere overflade og til sidst registreres af øjet. Lysafbøjningen er stærkt overdreven. Temperaturinversionlag tæt ved vandoverfladen, som resulterer i en luftspejling.

Se Jordens atmosfære og Luftspejling

Lunge (bredere betydning)

Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. En gris' lunger. doi-access.

Se Jordens atmosfære og Lunge (bredere betydning)

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Jordens atmosfære og Lyn

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Se Jordens atmosfære og Lyn i den øvre atmosfære

Lysende natsky

Lysende natskyer. Lysende natskyer er et atmosfærisk fænomen der forekommer i dybt tusmørke.

Se Jordens atmosfære og Lysende natsky

M/S Explorer of the Seas

M/S Explorer of the Seas er et Voyager-klasse krydstogtskib ejet og drevet af Royal Caribbean International og bygget i 2000 i Åbo i Finland.

Se Jordens atmosfære og M/S Explorer of the Seas

Marinbiologi

alt.

Se Jordens atmosfære og Marinbiologi

Mauna Loa

Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.

Se Jordens atmosfære og Mauna Loa

Max von Pettenkofer

Max Joseph von Pettenkofer (født 3. december 1818 i Neuburg ved Donau, død 9. februar 1901 i München) var en tysk hygiejniker.

Se Jordens atmosfære og Max von Pettenkofer

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Se Jordens atmosfære og Måneformørkelse

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Jordens atmosfære og Månen

Mørke (den 9. plage)

Mørke er den 9.

Se Jordens atmosfære og Mørke (den 9. plage)

Medicinsk gasforsyning

Medicinsk gasforsyning på et hospital. Systemer til Medicinsk gasforsyning på hospitaler, og lignende sundhedsfaciliteter, anvendes til at levere specialiserede gasser og gasblandinger til konkrete brugssteder i anlægget.

Se Jordens atmosfære og Medicinsk gasforsyning

Menneskeskabt drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Se Jordens atmosfære og Menneskeskabt drivhuseffekt

Mesocyklon

En mesocyklon i Oklahoma, 3. maj 1999 En mesocyklon dannes i forbindelse med de voldsomste tordenbyger, der kaldes for superceller.

Se Jordens atmosfære og Mesocyklon

Mesosfære

Mesosfære (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) henviser til to artikler.

Se Jordens atmosfære og Mesosfære

Mesosfære (atmosfære)

Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.

Se Jordens atmosfære og Mesosfære (atmosfære)

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Jordens atmosfære og Mesozoikum

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Meteor

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Jordens atmosfære og Meteoritnedslag

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Se Jordens atmosfære og Meteorologi

Michael Anderson (astronaut)

Michael Phillip Anderson (25. december 1959 – 1. februar 2003) var en amerikansk forsker og astronaut.

Se Jordens atmosfære og Michael Anderson (astronaut)

Michael Fincke

Edward Michael Fincke (født 14. marts 1967) er en amerikansk ingeniør og NASA-astronaut.

Se Jordens atmosfære og Michael Fincke

Miljøteknologi

Det miljøteknologiske renseanlæg Mariagerfjord Miljøteknologi eller grøn teknologi er samlingen af de miljøvidenskaber der forsøger at holde liv i det naturlige miljø og ressourcer, ved at begrænse de bivirkninger menneskenes indflydelse har.

Se Jordens atmosfære og Miljøteknologi

Mir (rumstation)

Rumstationen MIR som den så ud i 1995. Mir (Мир), sovjetisk rumstation opsendt i 1986.

Se Jordens atmosfære og Mir (rumstation)

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Jordens atmosfære og Molybdæn

Morgenrøde

Morgenrøde over Djursland. Morgenrøden er den rødfarvning af himlen, som skyldes lysets brydning gennem atmosfæren.

Se Jordens atmosfære og Morgenrøde

Myon

En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.

Se Jordens atmosfære og Myon

National Oceanic and Atmospheric Administration

Logo National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er en videnskabelig etat under det amerikanske handelsministerium, Department of Commerce.

Se Jordens atmosfære og National Oceanic and Atmospheric Administration

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Se Jordens atmosfære og Navigation

Neandertaler

Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien.

Se Jordens atmosfære og Neandertaler

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Jordens atmosfære og Neon

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Se Jordens atmosfære og Normaltryk

Oligocæn

''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.

Se Jordens atmosfære og Oligocæn

Oliver Heaviside

Oliver Heaviside (født 18. maj 1850 i Camden Town, London, død 3. februar 1925 i Torquay, England) var en engelsk elektrotekniker, der i 1902 fremsatte en begrundet formodning om tilstedeværelsen af ét eller flere lag af elektrisk ladede partikler i den øvre atmosfære, som ville muliggøre radiokommunikation over store afstande.

Se Jordens atmosfære og Oliver Heaviside

Optisk fænomen

Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.

Se Jordens atmosfære og Optisk fænomen

Otto-kredsproces

Otto-kredsproces i et pV-diagram. Kredsprocessen går med uret rundt og er derfor en varmekraftmaskine-kredsproces. En Otto-kredsproces er en termodynamisk kredsproces opkaldt efter konstruktøren Nikolaus August Otto (1832-1891).

Se Jordens atmosfære og Otto-kredsproces

Oversvømmelse

Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.

Se Jordens atmosfære og Oversvømmelse

Oxidationsmiddel

Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.

Se Jordens atmosfære og Oxidationsmiddel

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Se Jordens atmosfære og Ozon

Ozonlaget

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.

Se Jordens atmosfære og Ozonlaget

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Se Jordens atmosfære og Palæogen

Paul J. Crutzen

Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021) var en hollandsk videnskabsmand.

Se Jordens atmosfære og Paul J. Crutzen

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Jordens atmosfære og Planetarisk tåge

Plantenaboskaber

Kultur med gulerødder og løg som naboplanter Plantenaboskaber (naboplanter, ledsageplantning eller på engelsk companion plants) er i havearbejde og landbrug en driftsform hvor man sætter forskellige afgrøder nær hinanden.

Se Jordens atmosfære og Plantenaboskaber

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Jordens atmosfære og Polarlys

Polarnat

Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.

Se Jordens atmosfære og Polarnat

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Jordens atmosfære og Prækambrium

Project Excelsior

Joseph Kittingers spring fra ''Excelsior III''. Project Excelsior var en serie af ekstremt høje faldskærmsudspring, der blev udført af kaptajn (og senere oberst) Joseph Kittinger fra United States Air Force, (USAF), i 1959 og 1960 for at teste Beaupres flertrins faldskærmssystem.

Se Jordens atmosfære og Project Excelsior

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Jordens atmosfære og Proterozoikum

Radioantenne

Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.

Se Jordens atmosfære og Radioantenne

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.

Se Jordens atmosfære og Radioudbredelse

Raket

Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.

Se Jordens atmosfære og Raket

Raketaffyringer i Cuxhaven

Raketaffyringer i Cuxhaven blev gennemført i rammer af forskellige forskningsrækker mellem 1933 og 1964 i den nuværende Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer ved Cuxhaven i den tyske delstat Niedersachsen.

Se Jordens atmosfære og Raketaffyringer i Cuxhaven

Raketfly

Det raketdrevne eksperimentalfly X-15, som bl.a. satte hastighedsrekord med ca. mach 7; syv gange lydens hastighed Et raketfly er en flyvemaskine, der bruger en raketmotor til at levere den kraft, der driver flyet fremad, i stedet for jet- og stempelmotorer, som modsat raketmotoren er afhængige af at kunne hente ilt fra den omgivende luft.

Se Jordens atmosfære og Raketfly

Rayleigh-spredning

Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.

Se Jordens atmosfære og Rayleigh-spredning

Rød regn i Kerala

Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.

Se Jordens atmosfære og Rød regn i Kerala

Redoubt

Redoubt eller Redoubt-vulkanen er en aktiv stratovulkan i Chigmit bjergkæden, der er en mindre del af Aleuterne i den amerikanske stat Alaska.

Se Jordens atmosfære og Redoubt

Region

Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.

Se Jordens atmosfære og Region

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Jordens atmosfære og Regn

Regnbue

Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.

Se Jordens atmosfære og Regnbue

Rick D. Husband

Rick D. Husband Richard Douglas Husband (12. juli 1957 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot, astronaut og oberst i det amerikanske luftvåben.

Se Jordens atmosfære og Rick D. Husband

Robert Woodrow Wilson

Robert Woodrow Wilson (født 10. januar 1936) er en amerikansk astronom, der sammen med Arno Allan Penzias, opdagede kosmisk baggrundsstråling i 1964.

Se Jordens atmosfære og Robert Woodrow Wilson

Rumaffald

Computerfremstillet billede af objekter i kredsløb om jorden. 95% af objekterne er rumaffald. Rumaffald er objekter i rummet, som kredser om Jorden, men ikke har en funktion.

Se Jordens atmosfære og Rumaffald

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Jordens atmosfære og Rumfart

Rumfartøj

Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.

Se Jordens atmosfære og Rumfartøj

Rumfærge-Mir-programmet

Det officielle NASA-emblem for programmet. Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.

Se Jordens atmosfære og Rumfærge-Mir-programmet

Rumfærge-programmet

Space Shuttle Insignia Rumfærge-programmet var det fjerde bemandede rumfartsprogram, der blev gennemført af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

Se Jordens atmosfære og Rumfærge-programmet

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Se Jordens atmosfære og Rumobservatorium

Rumstation

Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006). Rumstationen Skylab fotograferet 1974. Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Rumstation

Sapfo

Sapfo eller Sappho (født ca. 630-612 f.Kr., død ca. 570 f.Kr.) er oldtidens mest kendte kvindelige digter og en af de ni kanoniske græske lyrikere.

Se Jordens atmosfære og Sapfo

Servicekvalitet (datanet)

I telekommunikation og datanet, kan traffic engineering's termen servicekvalitet (eng. Quality of Service, QoS) betyde to beslægtede, men forskellige ting.

Se Jordens atmosfære og Servicekvalitet (datanet)

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Se Jordens atmosfære og Sky (meteorologi)

Sne

Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.

Se Jordens atmosfære og Sne

Sol-klima-teorien

Sol-klima-teorien er en teori om solens påvirkning af jordens klima, blandt andet i forbindelse med global opvarmning.

Se Jordens atmosfære og Sol-klima-teorien

Solarkonstanten

atmosfære. Solarkonstanten angiver den såkaldte intensitet af solen.

Se Jordens atmosfære og Solarkonstanten

Solcelle

|- align.

Se Jordens atmosfære og Solcelle

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Jordens atmosfære og Solen

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).

Se Jordens atmosfære og Solenergi

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Jordens atmosfære og Sollys

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Jordens atmosfære og Solplet

Solsten

Islandsspat, muligvis brugt som instrument. En solsten er den oldnordiske betegnelse for et instrument, sandsynligvis en krystal, der kunne bestemme solens nøjagtige position på himlen.

Se Jordens atmosfære og Solsten

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Jordens atmosfære og Solsystemet

Solvarmepanel

australsk møntvaskeri, der varmer vand via solvarmepaneler på taget. Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte Solens solenergi til varmeenergi (termisk energi).

Se Jordens atmosfære og Solvarmepanel

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Jordens atmosfære og Solvind

Space Cowboys

Space Cowboys er en amerikansk science-fiction actionkomediefilm fra 2000 instrueret og produceret af Clint Eastwood, der også spiller en af de fire hovedroller.

Se Jordens atmosfære og Space Cowboys

Spalteåbning

En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.

Se Jordens atmosfære og Spalteåbning

Sporadisk E radioudbredelse

Sporadisk E eller Es er en usædvanlig form for radioudbredelse, der benytter visse egenskaber af jordens atmosfæres ionosfære.

Se Jordens atmosfære og Sporadisk E radioudbredelse

Spredning (fysik)

virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.

Se Jordens atmosfære og Spredning (fysik)

Sputnik 1

Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.

Se Jordens atmosfære og Sputnik 1

Standard Missile 3

RIM-161 Standard Missile 3 (forkortet SM-3) er et skibsbaseret missilsystem udviklet til US Navy til at nedskyde fly, skibe, ballistiske- og krydsermissiler som en del af et missilskjold.

Se Jordens atmosfære og Standard Missile 3

Støv

Kølepladen på en bærbar computer dækket af et tykt lag støv Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter.

Se Jordens atmosfære og Støv

Støvhvirvel

En støvhvirvel En støvhvirvel (på dansk også kendt som en høtyv eller under den engelske betegnelse dust devil) er en lokal hvirvelvind, der opstår når jordoverfladen opvarmes kraftigt.

Se Jordens atmosfære og Støvhvirvel

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Jordens atmosfære og Stofkredsløb

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Se Jordens atmosfære og Stratosfære

Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy

SOFIA med udsyn til teleskopet. Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy (SOFIA) er et samarbejde mellem den amerikanske rumfartsorganisation NASA og Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR).

Se Jordens atmosfære og Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Jordens atmosfære og Stråling

Strålingspåvirkning

Jordens energi-budget Strålingspåvirkning eller eng.

Se Jordens atmosfære og Strålingspåvirkning

STS-1

STS (Space Transportation System)-1 var NASAs første rumfærge-mission.

Se Jordens atmosfære og STS-1

STS-107

STS-107 – (Space Transportation System-107) var den NASA rumfærge-mission, hvor rumfærgen Columbia eksploderede ved genindtræden i jordens atmosfære den 1. februar 2003.

Se Jordens atmosfære og STS-107

STS-125

STS-125 (Space Transportation System-125) var rumfærgen Atlantis 30.

Se Jordens atmosfære og STS-125

STS-127

STS-127 (Space Transportation System-127) var rumfærgen Endeavours 23.

Se Jordens atmosfære og STS-127

STS-4

STS-4 (Space Transportation System-4) var NASAs fjerde rumfærge-mission.

Se Jordens atmosfære og STS-4

STS-48

STS-48 (Space Transportation System-48) var rumfærgen Discovery 13.

Se Jordens atmosfære og STS-48

Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor

Spitfire Mk.Vb ''BM597'' tilhørende Duxford's Historic Aircraft Collection bemalet som tilhørende 317 (Polish) "Wileński" Squadron. Den Britiske Supermarine Spitfire var det eneste Allierede jagerfly fra 2. verdenskrig der gjorde fronttjeneste og var i kamp fra starten af konflikten i september 1939, indtil slutningen i august 1945.

Se Jordens atmosfære og Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor

Supervulkan

VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.

Se Jordens atmosfære og Supervulkan

Svalbard Rakettskytefelt

NASA er en af flere organisationer som benytter SvalRak. Svalbard Rakettskytefelt (forkortet SvalRak) er en rumhavn for opsendelse af forskningsraketter ved Ny-Ålesund på øgruppen Svalbard i Norge.

Se Jordens atmosfære og Svalbard Rakettskytefelt

Svalin

Svalin er i nordisk mytologi navnet på det skjold som befinder sig over jorden og beskytter den mod solens stråler.

Se Jordens atmosfære og Svalin

Tåge

Tåge Tåge over Savoureuse-dalen set fra Ballon d'Alsace.(Foto: Bresson Thomas) Skarnsundbroen i tåge i september 2014 Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør.

Se Jordens atmosfære og Tåge

Terahertz stråling

Terahertz stråling, Terahertz radiobølger, THF (Tremendously High Frequency), submillimeterbølger, T-stråler, T-bølger eller T-lux er betegnelsen for radiobølger med en frekvens (fra men ikke med) 300 GHz - 3 THz.

Se Jordens atmosfære og Terahertz stråling

Termografi

Termografisk billede af to bygninger; en traditionel bygning t.v. og en bygning med passivt design t.h. Billedet illustrerer bygningernes varmetab. Termografiske billeder af “hot musicians.” Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling - dvs.

Se Jordens atmosfære og Termografi

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Termosfære

Terraforming

Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.

Se Jordens atmosfære og Terraforming

Tetraklorkulstof

Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.

Se Jordens atmosfære og Tetraklorkulstof

Tidslinje for solenergi

Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.

Se Jordens atmosfære og Tidslinje for solenergi

Tirpitz (slagskib)

Tirpitz var et tysk slagskib.

Se Jordens atmosfære og Tirpitz (slagskib)

Tjeljabinsk-meteoren

Meteorens kondensationsspor (contrail) Meteorens lysspor i atmosfæren. Den lyseblå linje i diagrammet ovenfor viser den bane meteoriten havde før den eksploderede over byen Tjeljabinsk. Brudstykke af Tjeljabinsk meteoritten Tjeljabinsk-meteoren var en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m.

Se Jordens atmosfære og Tjeljabinsk-meteoren

Tordenbyge

En tordenbyge i New Orleans, juli 2004 En tordenbyge, dannes ved at varm og fugtig luft stiger til vejrs ved konvektion.

Se Jordens atmosfære og Tordenbyge

Torino-skalaen

Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.

Se Jordens atmosfære og Torino-skalaen

Tracking and Data Relay Satellite

En af de første TDRS. En senere udgave af en TDRS. Discovery. Tracking and Data Relay Satellite (TDRS) er en kommunikationssatellit i et netværk af satellitter: Tracking and Data Relay Satellite Systeme (TDRSS).

Se Jordens atmosfære og Tracking and Data Relay Satellite

Trakea

Osmoderma eremita''. Trakea er et net af tynde rør, såkaldte trakearør, og er en del af åndedrættet hos en række laverestående dyr.

Se Jordens atmosfære og Trakea

Trådløst datanet

Trådløse datanet er telefoni eller datanet, som anvender trådløse forbindelser, som f.eks.

Se Jordens atmosfære og Trådløst datanet

Trinitytesten

Trinity 0,025 sekund efter detonationen. Trinitytesten var verdens første test af et kernevåben.

Se Jordens atmosfære og Trinitytesten

Tropopause

Tropopausen er overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren troposfæren og den overliggende stratosfære.

Se Jordens atmosfære og Tropopause

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Se Jordens atmosfære og Troposfære

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Jordens atmosfære og Tryk (fysik)

Tunguska-eksplosionen

Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.

Se Jordens atmosfære og Tunguska-eksplosionen

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Jordens atmosfære og Tycho Brahe

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Jordens atmosfære og Ultraviolet lys

Upper Atmosphere Research Satellite

UARS satellitten Upper Atmosphere Research Satellite (UARS) er navnet på en satellit til udforskning af Jordens øvre atmosfære, dens primære formål var at undersøge ozonlaget.

Se Jordens atmosfære og Upper Atmosphere Research Satellite

USA 193

USA 193 eller NRO launch 21, var en amerikansk spionsatellit.

Se Jordens atmosfære og USA 193

Uv-indeks

Uv-indeks er et udtryk for intensiteten af ultraviolette stråling fra solens lys på et bestemt sted på en bestemt dag.

Se Jordens atmosfære og Uv-indeks

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Jordens atmosfære og Vakuum

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Jordens atmosfære og Vand

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Se Jordens atmosfære og Vanddamp

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Jordens atmosfære og Vegetation

VEI-skalaen

VEI-skalaen (fra eng. Volcanic Explosivity Index scale) er en skala, som giver et relativt mål for eksplosivitet i vulkanske udbrud.

Se Jordens atmosfære og VEI-skalaen

Vejr

Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.

Se Jordens atmosfære og Vejr

Vejrballon

En vejrballon. En vejrballon er en indretning, som meteorologer anvender til at foretage målinger i atmosfæren.

Se Jordens atmosfære og Vejrballon

Vejrmanipulation

En tornado i det centrale Oklahoma. Vejrmanipulationsforskere forsøger at undgå eller i det mindste kontrollere farlige vejrtyper som denne. Vejrmanipulation handler om bevidst og målrettet at ændre på klima.

Se Jordens atmosfære og Vejrmanipulation

Vejrsatellit

GOES-8, en en geostationær vejrsatellit drevet af NOAA En vejrsatellit er en type satellit, som benyttes til observation af Jordens atmosfære.

Se Jordens atmosfære og Vejrsatellit

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Jordens atmosfære og Venus (planet)

Vindenergi

Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.

Se Jordens atmosfære og Vindenergi

Vinylalkohol

Vinylalkohol (IUPAC-navn: ethenol) er en alkohol med den kemiske formel.

Se Jordens atmosfære og Vinylalkohol

Vippepunkt

Mulige scenarier for vippepunkter. Inden for klimaforskning er et vippepunkt en kritisk tærskel, som hvis den overskrides medfører store og ofte uafvendelige klimaforandringer, som sandsynligvis vil få stor indvirkning på mange menneskers liv.

Se Jordens atmosfære og Vippepunkt

Vulkansk aske

Askesky fra Mount Cleveland, en stratovulkan i Alaska Askepartikler, den såkaldte «Rockland ash», forstørret rundt 70 gange Mount St. Helens, Washington. Vulkansk aske eller tefra består af stenpartikler og mineraler med en kornstørrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkanåbning.

Se Jordens atmosfære og Vulkansk aske

William McCool

William Cameron McCool (23. september 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Se Jordens atmosfære og William McCool

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Jordens atmosfære og 2003

Også kendt som Atmosfære (Jordens), Earth atmosphere, Luftlag.

, Brændstof, Brint, Brintpille, Brom, Calcit, Carbon, CFC-gas, Chandra X-ray Observatory, Charles Greeley Abbot, Chicxulub-krateret, CO2-neutral energilagring, Columbia (rumfærge), Columbusmodulet, Compton Gamma Ray Observatory, Cumulus humilis, Dagslys, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, David McDowell Brown, De magdeburgske halvkugler, Den Europæiske Rumorganisation, Den Internationale Rumstation, Den lille istid, Det Store Bombardement, Dinosaurus, DMI, Dobson (enhed), Drivhuseffekt, Dronning Maud Land, Ediacara-faunaen, Effekt (fysik), Eg, Endosymbiontteorien, Engelsk visse, Eocæn, EOS (satellitprogram), Exosfære, Flamme, Flyvemaskine, Forsuring, Fotosyntese, Fotovoltaik, Fugletræk, Future Climate - Engineering Solutions, Fyr (navigation), Gammastråling, Gigantisk soludbrud, Giordano Bruno (månekrater), Global opvarmning, Grøn omstilling, Guld, Hadal, Harold Clayton Urey, Hav, Havenes forsuring, Hårdhed (vand), Hæmatokritværdi, Højdemåler, Helium, Henrik Svensmark, Hubble Deep Field, Hydrologi, Hydrostatisk ligevægt, Ilan Ramon, Ilt, Iltkatastrofen, Infrarød stråling, Interkontinentalt ballistisk missil, Inversion (meteorologi), Io (måne), Ionosfære, Isopren, Isslag, Jernfremstilling, Jorden, Jordens fremtid, Jordens magnetfelt, Jordluft, Julius Elster, Kalpana Chawla, Kambrium, Kaosteori, Kármán-linjen, Kølemiddel, Kernevåben, Klima, Klimaændring, Klimachok i 535-536, Klimafølsomhed, Klimamodel, Klimamysteriet, Klimapolitik, Klimaskepsis, Klimatologi, Kondensering, Kondensstribe, Konspirationsteorier om månelandingen, Korona (solen), Koronagraf, Koronahul, Kosmisk stråling, Krypton, Krystaløreprop, Kuldioxid, Kulstof 14, Kulstof 14-datering, Kulstofkredsløb, Kumulus, Kvælstof, Kvælstof (molekylært), Kvælstofdioxid, Kvælstofkredsløb, Laurel Clark, Leoniderne, Lithosfære, Liv, Lockheed NF-104A, Luft, Luftfartøj, Luftfartens historie, Luftforurening, Luftperspektiv, Luftrum, Luftrumsklasse, Luftspejling, Lunge (bredere betydning), Lyn, Lyn i den øvre atmosfære, Lysende natsky, M/S Explorer of the Seas, Marinbiologi, Mauna Loa, Max von Pettenkofer, Måneformørkelse, Månen, Mørke (den 9. plage), Medicinsk gasforsyning, Menneskeskabt drivhuseffekt, Mesocyklon, Mesosfære, Mesosfære (atmosfære), Mesozoikum, Meteor, Meteoritnedslag, Meteorologi, Michael Anderson (astronaut), Michael Fincke, Miljøteknologi, Mir (rumstation), Molybdæn, Morgenrøde, Myon, National Oceanic and Atmospheric Administration, Navigation, Neandertaler, Neon, Normaltryk, Oligocæn, Oliver Heaviside, Optisk fænomen, Otto-kredsproces, Oversvømmelse, Oxidationsmiddel, Ozon, Ozonlaget, Palæogen, Paul J. Crutzen, Planetarisk tåge, Plantenaboskaber, Polarlys, Polarnat, Prækambrium, Project Excelsior, Proterozoikum, Radioantenne, Radioudbredelse, Raket, Raketaffyringer i Cuxhaven, Raketfly, Rayleigh-spredning, Rød regn i Kerala, Redoubt, Region, Regn, Regnbue, Rick D. Husband, Robert Woodrow Wilson, Rumaffald, Rumfart, Rumfartøj, Rumfærge-Mir-programmet, Rumfærge-programmet, Rumobservatorium, Rumstation, Sapfo, Servicekvalitet (datanet), Sky (meteorologi), Sne, Sol-klima-teorien, Solarkonstanten, Solcelle, Solen, Solenergi, Sollys, Solplet, Solsten, Solsystemet, Solvarmepanel, Solvind, Space Cowboys, Spalteåbning, Sporadisk E radioudbredelse, Spredning (fysik), Sputnik 1, Standard Missile 3, Støv, Støvhvirvel, Stofkredsløb, Stratosfære, Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy, Stråling, Strålingspåvirkning, STS-1, STS-107, STS-125, STS-127, STS-4, STS-48, Supermarine Spitfire: Tidlige typer med Merlin motor, Supervulkan, Svalbard Rakettskytefelt, Svalin, Tåge, Terahertz stråling, Termografi, Termosfære, Terraforming, Tetraklorkulstof, Tidslinje for solenergi, Tirpitz (slagskib), Tjeljabinsk-meteoren, Tordenbyge, Torino-skalaen, Tracking and Data Relay Satellite, Trakea, Trådløst datanet, Trinitytesten, Tropopause, Troposfære, Tryk (fysik), Tunguska-eksplosionen, Tycho Brahe, Ultraviolet lys, Upper Atmosphere Research Satellite, USA 193, Uv-indeks, Vakuum, Vand, Vanddamp, Vegetation, VEI-skalaen, Vejr, Vejrballon, Vejrmanipulation, Vejrsatellit, Venus (planet), Vindenergi, Vinylalkohol, Vippepunkt, Vulkansk aske, William McCool, 2003.