Hurtigere adgang end browser!
161 relationer: Advokat, Alemannere, Alperne, Ammianus Marcellinus, Anonymitet, Antakya, Antikken, Arendal, Arianisme, Armenien, Asien, Ateisme, Athanasius af Alexandria, Athen, İzmit, Barbar, Bayern, Bøn, Biskop, Caesarea Maritima, Cæsar (titel), Cæsarea, Cirkus, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Consul, Dans, Det Gamle Testamente, Domstol, Donau, Drab, Drama, Efesos, England, Epigram, Eunuk, Evangelium, Fabel, Fattigdom, Fængsel, Fæstningsværk, Felttog, Filosofi, Folketribun, Forbillede, Forræderi, François-René de Chateaubriand, Friedrich Schiller, Gallien, Gæstebud, ..., Gøgler, Germanien, Gods (større gård), Gregor fra Nazianz, Høvding, Hedenskab, Hekate, Hellenismen, Helt, Henrik Ibsen, Herberg, Herodes Antipas, Herulere, Hof, Homer, Hymne, Illyrien, Iran, Istanbul, Jøder, Jesuiterordenen, Johann Wolfgang von Goethe, Jovian, Judas Iskariot, Jupiter (gud), Katolicisme, Kejser, Keltere, Kirkefader, Klassekamp, Konspiration, Konstantin den Store, Konstantinopel, Korinth, Korsets tegn, Legion (Rom), Licinius, Lorenz Bergmann, Martyr, Mellemøsten, Menighed, Michel de Montaigne, Middelalderen, Mithraskulten, Monarki, Mystik, Neoplatonisme, Officer, Oplysningstiden, Palads, Parade, Paris, Partherriget, Paulus, Penelope, Pergamon, Pilgrimsfærd, Polyteisme, Pontius Pilatus, Prædiken, Præfekt, Præst, Prætorianergarden, Profeti, Prudentius, Rekrut, Religion, Rhinen, Rom, Romerriget, Romerske kejsere, Rygte, Samfundsklasse, Sankt Ambrosius, Sarkofag, Sassaniderne, Skæbne, Skuespil, Slaveri, Sofisme, Soldat, Sovjetunionen, Sparta, Spedalskhed, Spion, Sult, Sygehus, Syrien, Telt, Tempel, Teologi, Tiggeri, Træl, Tyranni, Vatikanstaten, Våben, Væddeløb, Voltaire, 1950, 26. juni, 315, 324, 331, 332, 335, 337, 354, 361, 363, 364, 400 f.Kr.. Expand indeks (111 mere) »
Advokat
Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.
Ny!!: Julian (kejser) og Advokat · Se mere »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Ny!!: Julian (kejser) og Alemannere · Se mere »
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ny!!: Julian (kejser) og Alperne · Se mere »
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Ny!!: Julian (kejser) og Ammianus Marcellinus · Se mere »
Anonymitet
''Anonym'', statue i Budapest. Anonym er den som ikke opgiver sin identitet i en given sammenhæng (samme som engelsk "no name" og på dansk med forkortelsen nn).
Ny!!: Julian (kejser) og Anonymitet · Se mere »
Antakya
jordskælvet 2023 En ødelagt bygning i Antakya efter jordskælvet 2023 Antakya er hovedstad i Hatay-provinsen, den sydligste provins i Tyrkiet.
Ny!!: Julian (kejser) og Antakya · Se mere »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Ny!!: Julian (kejser) og Antikken · Se mere »
Arendal
Arendal er en by i det sydøstlige Norge, og den er fylkeshovedstad i Agder fylke.
Ny!!: Julian (kejser) og Arendal · Se mere »
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Ny!!: Julian (kejser) og Arianisme · Se mere »
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Ny!!: Julian (kejser) og Armenien · Se mere »
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Ny!!: Julian (kejser) og Asien · Se mere »
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ny!!: Julian (kejser) og Ateisme · Se mere »
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent. Athanasius var en ivrig aktør imod arianismen, der har navn efter Arius. I den strid lykkedes det Athanasius at få gennemført sin egen tro på Jesus som en del af Guds væsen i kirkens teologi. Arius og hans støtter mente, at Jesus var et skabt væsen, og dermed ikke en del af Guds væsen, men det synspunkt blev bandlyst ved det første koncil i Nikæa i 325. Bandlysningen fik dog ikke knust arianerne, der gennem det meste af 300-tallet fandtes inden for kirken. Ud over den arianske strid var Athanasius også en central person i munkebevægelsen i kristendommen. I 300-tallet, hvor Athanasius levede, levede mange munke som asketer i Egyptens og Syriens ørkener. Munkene var i stor stil uden for biskoppernes kontrol; men det lykkedes Athanasius at knytte munkebevægelsen sammen med bispesædet i Alexandria. Det fik enorm indflydelse på kristendommen. En af de vigtigste overleveringer fra Athanasius' hånd er hans skildring af munken Antonius, Vita Antonii (Antonius' liv). Antonius levede i den egyptiske ørken i det 3. og 4. århundrede. Athanasius' skildring af Antonius' liv er på ingen måde neutral og fremhæver Antonius som en levende helgen, der kæmpede mod djævle og dæmoner. Ifølge Vita Antonii opgav Antonius som ung hele sin formue og viede sit liv til streng askese, hvor han blandt andet boede i længere tid i en grav, hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævelen. Vita Antonii var et vigtigt skrift for Athanasius, for det viser også Antonius som en lydig undersåt mod bispesædet i Alexandria. Det hjalp Athanasius med at få munkebevægelserne i Egypten indordnet under Alexandria, og var dermed også en stor støtte for ham i hans kamp mod Melitius, der konkurrerede mod bispesædet i Alexandria ved at udnævne sine egne præster og biskopper.
Ny!!: Julian (kejser) og Athanasius af Alexandria · Se mere »
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Ny!!: Julian (kejser) og Athen · Se mere »
İzmit
İzmit er en by i det nordvestlige Tyrkiet med ca.
Ny!!: Julian (kejser) og İzmit · Se mere »
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Ny!!: Julian (kejser) og Barbar · Se mere »
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Ny!!: Julian (kejser) og Bayern · Se mere »
Bøn
Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.
Ny!!: Julian (kejser) og Bøn · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Julian (kejser) og Biskop · Se mere »
Caesarea Maritima
Havnen ved Caesarea Caesarea Maritima (Παράλιος Καισάρεια, Parálios Kaisáreia - Caesarea Palæstina fra år 133 e.Kr.) var en antik havneby, som oprindeligt hed Pyrgo Strato (Stratons fyrtårn) og var grundlagt af fønikerne.
Ny!!: Julian (kejser) og Caesarea Maritima · Se mere »
Cæsar (titel)
Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.
Ny!!: Julian (kejser) og Cæsar (titel) · Se mere »
Cæsarea
Der er flere steder ved navn Cæsarea, som er afledt af det romerske kejsernavn Cæsar.
Ny!!: Julian (kejser) og Cæsarea · Se mere »
Cirkus
dansk teltcirkus, Cirkus Benneweis i Tangkrogen, Århus 2007. Cirkus kommer fra latin circus, der betyder kreds.
Ny!!: Julian (kejser) og Cirkus · Se mere »
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Ny!!: Julian (kejser) og Constantius 1. Chlorus · Se mere »
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Ny!!: Julian (kejser) og Constantius 2. · Se mere »
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Ny!!: Julian (kejser) og Consul · Se mere »
Dans
Dansende par, malet af Pierre-Auguste Renoir. Dans er en rytmisk, bevidst og behagelig bevægelse af hele kroppen, oftest til musik, og defineres også som scenekunst når der danses foran et publikum.
Ny!!: Julian (kejser) og Dans · Se mere »
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Ny!!: Julian (kejser) og Det Gamle Testamente · Se mere »
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Ny!!: Julian (kejser) og Domstol · Se mere »
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Ny!!: Julian (kejser) og Donau · Se mere »
Drab
Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.
Ny!!: Julian (kejser) og Drab · Se mere »
Drama
Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.
Ny!!: Julian (kejser) og Drama · Se mere »
Efesos
Historisk kort over Efesos fra Meyers Konversationslexikon, 1888 Oldtidens Lydien med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet Efesos var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst næsten ud for øen Samos.
Ny!!: Julian (kejser) og Efesos · Se mere »
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ny!!: Julian (kejser) og England · Se mere »
Epigram
(en)Grundlagt af Skt. Ambrosius i slutningen af 300-tallet Epigram var hos grækerne oprindelig en indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende, der skulle betegne genstanden og dens betydning.
Ny!!: Julian (kejser) og Epigram · Se mere »
Eunuk
Klædedragt for overhovedet blandt de sorte eunukker, Kislar-Aga, der havde opsynet med haremmet i Det Osmanniske Rige. En eunuk er en mand, der er kastreret.
Ny!!: Julian (kejser) og Eunuk · Se mere »
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Ny!!: Julian (kejser) og Evangelium · Se mere »
Fabel
Fabler indeholder ofte en tydelig morale. At "gøre en bjørnetjeneste" er at skade den, der skal hjælpes, eller at gøre ondt værre. Udtrykket stammer fra Jean de La Fontaines fabel om bjørnen, der dræbte sin sovende herre, da den ville slå en flue ihjel på herrens næse. Illustration af Gustave Doré. En fabel er en fortælling, typisk med dyr som hovedpersoner, og som næsten altid har en meget tydelig morale (pædagogisk pointe).
Ny!!: Julian (kejser) og Fabel · Se mere »
Fattigdom
Fattigdom. En hjemløs franskmand i Paris. Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed.
Ny!!: Julian (kejser) og Fattigdom · Se mere »
Fængsel
Fængselscelle Horsens Statsfængsel. 2005 Fængsel kan både betyde frihedsberøvelse og være en betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen skal finde sted.
Ny!!: Julian (kejser) og Fængsel · Se mere »
Fæstningsværk
Kaitbays citadel i Alexandria. Fæstningsværker er militære konstruktioner og bygninger beregnet til forsvar i krigstid.
Ny!!: Julian (kejser) og Fæstningsværk · Se mere »
Felttog
Et felttog betegner i udvidet forstand samtlige operationer i en krig fra troppernes udmarch til deres hjemkomst.
Ny!!: Julian (kejser) og Felttog · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Julian (kejser) og Filosofi · Se mere »
Folketribun
Folketribun var et embede i den romerske republik.
Ny!!: Julian (kejser) og Folketribun · Se mere »
Forbillede
En rollemodel eller et forbillede er en person, hvis opførsel, eksempel eller succes er eller kan emuleres af andre, særligt af yngre.
Ny!!: Julian (kejser) og Forbillede · Se mere »
Forræderi
Forræderi betegner bedrag eller svigt, særligt handlinger som er rettet mod statens sikkerhed eller selvstændighed.
Ny!!: Julian (kejser) og Forræderi · Se mere »
François-René de Chateaubriand
François-René de Chateaubriand (født 4. september 1768, død 4. juli 1848) var en fransk forfatter, politiker og diplomat.
Ny!!: Julian (kejser) og François-René de Chateaubriand · Se mere »
Friedrich Schiller
Goethe i Jena, ca. 1797 Johann Christoph Friedrich von Schiller (født 10. november 1759 i Marbach, død 9. maj 1805 i Weimar) er mest kendt som Friedrich Schiller var en tysk digter, historiker og dramatiker.
Ny!!: Julian (kejser) og Friedrich Schiller · Se mere »
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Ny!!: Julian (kejser) og Gallien · Se mere »
Gæstebud
Et gæstebud er en ældre betegnelse for et stort selskab, hvor der drikkes og spises.
Ny!!: Julian (kejser) og Gæstebud · Se mere »
Gøgler
En gøgler i Buenos Aires. En gøgler er en omrejsende underholder og artist, der dækker en lang række forskellige kunstarter.
Ny!!: Julian (kejser) og Gøgler · Se mere »
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Ny!!: Julian (kejser) og Germanien · Se mere »
Gods (større gård)
Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.
Ny!!: Julian (kejser) og Gods (større gård) · Se mere »
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Ny!!: Julian (kejser) og Gregor fra Nazianz · Se mere »
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Ny!!: Julian (kejser) og Høvding · Se mere »
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Ny!!: Julian (kejser) og Hedenskab · Se mere »
Hekate
Statue af Hekate Hekate (Ἑκάτη, Hekátē) er en gudinde i græsk mytologi.
Ny!!: Julian (kejser) og Hekate · Se mere »
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Ny!!: Julian (kejser) og Hellenismen · Se mere »
Helt
Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.
Ny!!: Julian (kejser) og Helt · Se mere »
Henrik Ibsen
Henrik Ibsen Henrik Ibsen (20. marts 1828 – 23. maj 1906) var en norsk dramatiker og digter.
Ny!!: Julian (kejser) og Henrik Ibsen · Se mere »
Herberg
Jens Birkholm, ''Ved sengetid i herberget'', 1901, Statens Museum for Kunst. Herberg er et hus, hvor rejsende kan købe sig til ophold for natten.
Ny!!: Julian (kejser) og Herberg · Se mere »
Herodes Antipas
Herodes Antipas, der var søn af Herodes den Store, regerede som landshøvding (tetrark) i Galilæa (4 f.Kr. til 39 e.Kr.). Ifølge Det Ny Testamente lod han Johannes Døberen henrette og forhørte Jesus, før Pilatus' domfældelse af ham.
Ny!!: Julian (kejser) og Herodes Antipas · Se mere »
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Ny!!: Julian (kejser) og Herulere · Se mere »
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Ny!!: Julian (kejser) og Hof · Se mere »
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Ny!!: Julian (kejser) og Homer · Se mere »
Hymne
En hymne er et hyldestdigt.
Ny!!: Julian (kejser) og Hymne · Se mere »
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Ny!!: Julian (kejser) og Illyrien · Se mere »
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Ny!!: Julian (kejser) og Iran · Se mere »
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Ny!!: Julian (kejser) og Istanbul · Se mere »
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Ny!!: Julian (kejser) og Jøder · Se mere »
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Ny!!: Julian (kejser) og Jesuiterordenen · Se mere »
Johann Wolfgang von Goethe
''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Ny!!: Julian (kejser) og Johann Wolfgang von Goethe · Se mere »
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Ny!!: Julian (kejser) og Jovian · Se mere »
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Ny!!: Julian (kejser) og Judas Iskariot · Se mere »
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Ny!!: Julian (kejser) og Jupiter (gud) · Se mere »
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Ny!!: Julian (kejser) og Katolicisme · Se mere »
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Ny!!: Julian (kejser) og Kejser · Se mere »
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Ny!!: Julian (kejser) og Keltere · Se mere »
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Ny!!: Julian (kejser) og Kirkefader · Se mere »
Klassekamp
Anti-kapitalistisk plakat, der fremstiller klassekampen Klassekamp er et begreb, som beskriver klassekonflikten mellem klasser af udbyttere og udbyttede.
Ny!!: Julian (kejser) og Klassekamp · Se mere »
Konspiration
En konspiration er en sammensværgelse mellem en eller flere parter om at begå noget ulovligt eller umoralsk og forsøges derfor holdt skjult.
Ny!!: Julian (kejser) og Konspiration · Se mere »
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Ny!!: Julian (kejser) og Konstantin den Store · Se mere »
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Ny!!: Julian (kejser) og Konstantinopel · Se mere »
Korinth
Korinth (græsk: Κόρινθος – Korinthos) er en by i Grækenland på den nordøstligste del af halvøen Peloponnes nær Korinthtangen.
Ny!!: Julian (kejser) og Korinth · Se mere »
Korsets tegn
Korsets tegn (Signum Crucis) er en rituel håndbevægelse, der udføres af medlemmer af mange kristne trossamfund, ofte ledsaget af den udtalte eller mentalt reciterede trinitariske formel.
Ny!!: Julian (kejser) og Korsets tegn · Se mere »
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Ny!!: Julian (kejser) og Legion (Rom) · Se mere »
Licinius
Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.
Ny!!: Julian (kejser) og Licinius · Se mere »
Lorenz Bergmann
Lorenz Andreas Christian Bergmann (født 4. juli 1875 i Sankt Pauls Sogn i København, død 20. marts 1966 i København) var en dansk teolog og professor i missionshistorie ved Københavns Universitet.
Ny!!: Julian (kejser) og Lorenz Bergmann · Se mere »
Martyr
En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.
Ny!!: Julian (kejser) og Martyr · Se mere »
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Ny!!: Julian (kejser) og Mellemøsten · Se mere »
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Ny!!: Julian (kejser) og Menighed · Se mere »
Michel de Montaigne
Michel de Montaigne (født 28. februar 1533, død 13. september 1592) var en fransk renæssancehumanist, der grundlagde essaygenren.
Ny!!: Julian (kejser) og Michel de Montaigne · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Julian (kejser) og Middelalderen · Se mere »
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Ny!!: Julian (kejser) og Mithraskulten · Se mere »
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Ny!!: Julian (kejser) og Monarki · Se mere »
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Ny!!: Julian (kejser) og Mystik · Se mere »
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Ny!!: Julian (kejser) og Neoplatonisme · Se mere »
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Ny!!: Julian (kejser) og Officer · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Julian (kejser) og Oplysningstiden · Se mere »
Palads
Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland. Et palads er en storslået bopæl, der er bolig eller hjemsted for et statsoverhoved eller en anden dignitar som en biskop eller en ærkebiskop.
Ny!!: Julian (kejser) og Palads · Se mere »
Parade
Trinitatis Kirke i anledning af årsdagen for Udfaldet fra Fredericia. Parade er et festligt eller højtideligt optog hvori som regel uniformerede personer er opstillet i formation eller marcherer med musikledsagelse, faner eller lignende ofte til ære for en person eller en institution eller i anledning af en historisk begivenhed.
Ny!!: Julian (kejser) og Parade · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Julian (kejser) og Paris · Se mere »
Partherriget
Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.
Ny!!: Julian (kejser) og Partherriget · Se mere »
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Ny!!: Julian (kejser) og Paulus · Se mere »
Penelope
''Penelope og hendes bejlere'' af John William Waterhouse (1912). Penelope (Penélopê, Πηνελοπεια) er et pigenavn der fra klassisk græsk betyder “væver” med etymologisk rod i det græske pene. Mytologisk stammer navnet fra Homers Odysseen hvor Odysseus' kone Penelope under Odysseus' 20 års fravær forsvarede sig mod talrige bejlere ved at insistere på, at hun måtte have færdiggjort det arbejde, hun arbejdede på, før hun kunne indgå et nyt ægteskab.
Ny!!: Julian (kejser) og Penelope · Se mere »
Pergamon
Model af Pergamon Pergamon (oldgræsk: Πέργαμον) var en rig og magtfuld by i oldtidens Grækenland i området Mysien.
Ny!!: Julian (kejser) og Pergamon · Se mere »
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Ny!!: Julian (kejser) og Pilgrimsfærd · Se mere »
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Ny!!: Julian (kejser) og Polyteisme · Se mere »
Pontius Pilatus
Pontius Pilatus var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36 e.Kr.
Ny!!: Julian (kejser) og Pontius Pilatus · Se mere »
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Ny!!: Julian (kejser) og Prædiken · Se mere »
Præfekt
En præfekt (af latin: praefectus, "foresat") kan være flere ting.
Ny!!: Julian (kejser) og Præfekt · Se mere »
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Ny!!: Julian (kejser) og Præst · Se mere »
Prætorianergarden
Prætorianer fra Pergamonmuseet,andet århundrede e. Kr. Prætorianergarden var en elitestyrke og livvagt for romerske kejsere.
Ny!!: Julian (kejser) og Prætorianergarden · Se mere »
Profeti
I kristne religioner er en profeti (hebræisk.: nava’′; græsk: profēteu′ō) et inspireret budskab; en åbenbaring eller en forkyndelse af Guds vilje og hensigt.
Ny!!: Julian (kejser) og Profeti · Se mere »
Prudentius
Aurelius Prudentius Clemens (født 348 i det nordlige Spanien, død omtrent 410) var en kristelig latinsk digter.
Ny!!: Julian (kejser) og Prudentius · Se mere »
Rekrut
En værnepligtig menig vil i de første fire måneder blive betegnet som en rekrut.
Ny!!: Julian (kejser) og Rekrut · Se mere »
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ny!!: Julian (kejser) og Religion · Se mere »
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Ny!!: Julian (kejser) og Rhinen · Se mere »
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Ny!!: Julian (kejser) og Rom · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Julian (kejser) og Romerriget · Se mere »
Romerske kejsere
alt.
Ny!!: Julian (kejser) og Romerske kejsere · Se mere »
Rygte
Et rygte (fra nedertysk ruchte.
Ny!!: Julian (kejser) og Rygte · Se mere »
Samfundsklasse
Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.
Ny!!: Julian (kejser) og Samfundsklasse · Se mere »
Sankt Ambrosius
Skt.
Ny!!: Julian (kejser) og Sankt Ambrosius · Se mere »
Sarkofag
Christian 7.s sarkofag i Roskilde Sarkofag (af græsk sarkophagos: sarx kød, og phagos at spise, altså kødspiser) er en ligkiste (oprindeligt) af sten.
Ny!!: Julian (kejser) og Sarkofag · Se mere »
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Ny!!: Julian (kejser) og Sassaniderne · Se mere »
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Ny!!: Julian (kejser) og Skæbne · Se mere »
Skuespil
Skuespil betegner både en forestilling, der opføres på en teaterscene, og et dramatisk værk, der er skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene - altså et teaterstykke.
Ny!!: Julian (kejser) og Skuespil · Se mere »
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Ny!!: Julian (kejser) og Slaveri · Se mere »
Sofisme
Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.
Ny!!: Julian (kejser) og Sofisme · Se mere »
Soldat
U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.
Ny!!: Julian (kejser) og Soldat · Se mere »
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ny!!: Julian (kejser) og Sovjetunionen · Se mere »
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.
Ny!!: Julian (kejser) og Sparta · Se mere »
Spedalskhed
Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae.
Ny!!: Julian (kejser) og Spedalskhed · Se mere »
Spion
En spion, hemmelig agent eller efterretningsagent er en person som begår spionage, dvs.
Ny!!: Julian (kejser) og Spion · Se mere »
Sult
Overlevende fra krigfangelejren Andersonvillehttps://allthatsinteresting.com/andersonville-prison Nordstaternes krigsfangelejr Andersonville under den amerikanske borgerkrig. Sult er et ønske om eller en mangel på mad, og kan anvendes som metafor for andre former for ønsker, eksempelvis kan man sulte efter kærlighed eller en sejr i sport.
Ny!!: Julian (kejser) og Sult · Se mere »
Sygehus
Herlev Hospital, set fra syd. 2004 En stue på et sygehus i Danmark. 2005 Et sygehus eller hospital er et sted, hvor patienter bliver undersøgt, behandlet og plejet af bl.a. læger og sygeplejersker.
Ny!!: Julian (kejser) og Sygehus · Se mere »
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Ny!!: Julian (kejser) og Syrien · Se mere »
Telt
Simpelt telt. Indianer tipi. Festivaltelte. Et telt er en (midlertidig) bolig bestående af et skelet af en eller flere teltstænger eller grene.
Ny!!: Julian (kejser) og Telt · Se mere »
Tempel
Mormontempel i Salt Lake City, Utah. Et tempel er en bygning, et telt eller lignende, der indgår som en del af en religions helligdomme.
Ny!!: Julian (kejser) og Tempel · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Julian (kejser) og Teologi · Se mere »
Tiggeri
En tigger i 1880'ernes Teheran, fotograferet af Antoin Sevruguin Tiggeri (eller betleri) er den praksis at bede andre at give noget til livets ophold, ofte penge, med ingen eller kun lille forventning om at skulle give noget tilbage.
Ny!!: Julian (kejser) og Tiggeri · Se mere »
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Ny!!: Julian (kejser) og Træl · Se mere »
Tyranni
Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder "enehersker".
Ny!!: Julian (kejser) og Tyranni · Se mere »
Vatikanstaten
Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.
Ny!!: Julian (kejser) og Vatikanstaten · Se mere »
Våben
Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.
Ny!!: Julian (kejser) og Våben · Se mere »
Væddeløb
Væddeløb er en betegnelse for kapløb, dvs.
Ny!!: Julian (kejser) og Væddeløb · Se mere »
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Ny!!: Julian (kejser) og Voltaire · Se mere »
1950
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).
Ny!!: Julian (kejser) og 1950 · Se mere »
26. juni
26.
Ny!!: Julian (kejser) og 26. juni · Se mere »
315
----.
Ny!!: Julian (kejser) og 315 · Se mere »
324
---- Se også 324 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 324 · Se mere »
331
---- Se også 331 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 331 · Se mere »
332
---- Se også 332 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 332 · Se mere »
335
---- Se også 335 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 335 · Se mere »
337
---- Se også 337 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 337 · Se mere »
354
---- Se også 354 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 354 · Se mere »
361
---- Se også 361 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 361 · Se mere »
363
---- Se også 363 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 363 · Se mere »
364
---- Se også 364 (tal) ----.
Ny!!: Julian (kejser) og 364 · Se mere »
400 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Julian (kejser) og 400 f.Kr. · Se mere »
Omdirigeringer her:
Julian Apostata, Julian den Frafaldne, Julian den frafaldne, Julianus Apostata.
