Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
23 relationer: Aegviidu, Anton Hansen Tammsaare, Den Liviske Orden, Eduard Wiiralt, Estland guvernement, Estlands amter, Estlands selvstændighedserklæring (1918), Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343), Järva-Jaani, Jõgevamaa, Johannes Green, Kakerdaja mose, Lääne-Virumaa, Martsdeportationerne, Paide, Pärnumaa, Raplamaa, Reval bispedømme, Stensby-aftalen, Sværdbroderordenen, Svensk Estland, Türi, Võhma.
Aegviidu
Aegviidu (Charlottenhof) er en flække (alev) i landskabet Harrien i det nordlige Estland.
Anton Hansen Tammsaare
Anton Hansen Tammsaares fødested Mindetavle over Anton Hansen Tammsaare i Tartu Anton Hansen Tammsaare på den estiske 25-kroonseddel Bagsiden af den estiske 25-kroonseddel med et billede af Tammsaares gård Anton Hansen Tammsaare (30. januar 1878 på Tammsaare i Järva maakond-1.
Se Järvamaa og Anton Hansen Tammsaare
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Se Järvamaa og Den Liviske Orden
Eduard Wiiralt
Eduard Wiiralt (også Eduard Viiralt; født 20. marts 1898 Sankt Petersborg Gouvernement, død 8. januar 1954 i Paris) var Estlands mest fremtrædende grafiker i første halvdel af det 20. århundrede.
Estland guvernement
Våben. Guvernementet Estland 1820. Estland guvernement var et guvernement i Kejserdømmet Rusland 1721–1917.
Se Järvamaa og Estland guvernement
Estlands amter
Et amt (maakond) er en administrativ del af Estland.
Estlands selvstændighedserklæring (1918)
Markeringen af den første årsdag for '''Estlands selvstændighedsdag''' i Tallinn Estland den 24. februar 1919 Den Estiske selvstændighedserklæring, tillige kendt som Manifest til Estlands folk (estisk: Manifest Eestimaa rahwastele), regnes som den erklæring, hvorved Republikken Estland blev udråbt i 1918.
Se Järvamaa og Estlands selvstændighedserklæring (1918)
Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)
Den finske Bugt. Det område, der var opfattet af Folkeopstanden 1343, ses med rødprikket markering øverst på kortet Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (Jüriöö ülestõus) var et folkeoprør under dansk konge, som begyndte Sankt Jørgens nat, den 23.
Se Järvamaa og Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)
Järva-Jaani
Järva-Jaani (Sankt Johannis) er en flække (alev) i det centrale Estland.
Jõgevamaa
Jõgeva (estisk: Jõgeva maakond), eller Jõgevamaa, er et af Estlands 15 amter (maakond) og er beliggende i den østlige del af landet.
Johannes Green
Johannes Green (russisk: Ivan Ivanovih Gren, Иван Иванович Грен, 25. december 1898 i Villevere, Pilistvere vald (sognekommune), Viljandimaa amt (nu i Türi, Järvamaa) - 19. december 1960 i Moskva, Sovjetunionen) var oprindelig en estisk født sovjetisk officer (viceadmiral).
Kakerdaja mose
Sangsvaner på Kakerdi järv (sø). Kakerdaja mose Kakerdaja raba (mose) er en mose i Albu Vald, Järvamaa i Estland.
Lääne-Virumaa
Lääne-Viru (estisk: Lääne-Viru maakond), eller Lääne-Virumaa, er et af Estlands 15 amter (maakond) og er beliggende i den nordlige del af landet.
Martsdeportationerne
Martsdeportationer (estisk: märtsiküüditamine) er deportationerne af omkring 90.000 baltere mellem 25. marts og 29. marts 1949.
Se Järvamaa og Martsdeportationerne
Paide
Paide (Weissenstein) er en by i det centrale Estland.
Pärnumaa
Pärnu (estisk: Pärnu maakond), eller Pärnumaa, er et af Estlands 15 amter (maakond) og er beliggende i den sydvestlige del af landet.
Raplamaa
Rapla (estisk: Rapla maakond), eller Raplamaa, er et af Estlands 15 amter (maakond) og er beliggende i den vestlige del af landet.
Reval bispedømme
Reval bispedømmes stift (lysegrøn). Det blågrønne område viser Järvamaa. Andre områder tilhørende Ordenen er vist med hvidt, andre bispedømmer med gråt. Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Se Järvamaa og Reval bispedømme
Stensby-aftalen
Livland i 1260. På kortet ses de områder, Valdemar Sejr fik tilbage, med gråbrun farve (Duchy of Estonia). Den Tyske eller Liviske Ordens områder med tyrkis. Bispedømmet Øsel-Wiek med rødt. Tartu bispedømme (Dorpat) med mørk orange. Stensby-aftalen (estisk: Stensby leping) er en den 7.
Se Järvamaa og Stensby-aftalen
Sværdbroderordenen
Sværdbrødreordenens segl. Sværdbrødreordenen (officielt navn Kristi Livlandske Krigstjenestebrødre, (Fratres Militiae Christi Livoniae) var en kirkelig krigerorden, der eksisterede 1202–1237.
Se Järvamaa og Sværdbroderordenen
Svensk Estland
Stormagtstiden. Alle tre blev afståede til Rusland ved Freden i Nystad 1721. Svensk Estland kaldes oftest den nordvestligste af de tre besiddelser, som Sverige havde syd for den Finske Bugt under den svenske stormagtstid.
Türi
Türi (Türgel; Tiri; Tiūris) er en by i det centrale Estland.
Võhma
Võhma (Wöchma) er en by (linn) i det sydlige Estland.
Også kendt som Jerwen, Järva maakond, Jærvamaa.