Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jætte

Indeks Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Indholdsfortegnelse

  1. 199 relationer: Age of Mythology, Alf (nordisk mytologi), Angelsaksisk religion, Angerboda, Aser, Asernes heste, Aurvandil, Þórsdrápa, Ørboda, Ægir, Ægir (flertydig), Ægirsgade, Årvalde, Balder, Balders død, Bauge, Bøltorn, Bele, Bergelmer, Bestla, Bigfoot, Birkebeinerne, Brimer, Bygmester (nordisk mytologi), Crossdressing, Dag (nordisk mytologi), Dagny, De gyldne æbler, De nordiske guders stamtræ, Den store udfordring, Det mytologiske kvarter, Dufa, Dværg (mytologi), Eilífr Goðrúnarson, Einherjer, Elverfolk, Erik Menneskesøn, Erik Menneskesøn-serien, Eventyr, Eyvind Skaldaspillir, Fabel, Farbaute, Færøerne, Fenja, Fenja og Menja, Fjølner, Fjørgyn, Folketro, Forklædning, Frej, ... Expand indeks (149 mere) »

Age of Mythology

Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.

Se Jætte og Age of Mythology

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Se Jætte og Alf (nordisk mytologi)

Angelsaksisk religion

Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.

Se Jætte og Angelsaksisk religion

Angerboda

Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.

Se Jætte og Angerboda

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Aser

Asernes heste

Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).

Se Jætte og Asernes heste

Aurvandil

Aurvandil (eller Ørvandel) den Tapre er i Nordisk mytologi en jætte, som er gift med vølven Groa.

Se Jætte og Aurvandil

Þórsdrápa

Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.

Se Jætte og Þórsdrápa

Ørboda

Ørboda er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele.

Se Jætte og Ørboda

Ægir

Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.

Se Jætte og Ægir

Ægir (flertydig)

Ægir dækker over flere emner.

Se Jætte og Ægir (flertydig)

Ægirsgade

Ægirsgade er en gade på Ydre Nørrebro.

Se Jætte og Ægirsgade

Årvalde

Årvalde er i nordisk mytologi jætte og far til Idi, Tjasse og Gang.

Se Jætte og Årvalde

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Jætte og Balder

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Se Jætte og Balders død

Bauge

Bauge borer ind i bjerget, så Odin kan komme ind. Illustrationen er fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Bauge er i nordisk mytologi en jætte, som er bror til jætten Suttung.

Se Jætte og Bauge

Bøltorn

Bøltorn er i nordisk mytologi navnet på Bestlas og Mimers far og dermed Odins morfar.

Se Jætte og Bøltorn

Bele

Bele var en jætte, der var søn af Gymer og Ørboda og bror til Gerd.

Se Jætte og Bele

Bergelmer

I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.

Se Jætte og Bergelmer

Bestla

Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.

Se Jætte og Bestla

Bigfoot

Statue af en Bigfoot Bigfoot observationshyppigheder (jo mørkere jo hyppigere) Bigfoot, eller Sasquatch, er en bipedal hominid kryptid, som påstås at leve på det nordamerikanske kontinent og skal være observeret så nordligt som Alaska.

Se Jætte og Bigfoot

Birkebeinerne

Birkebeinerne (norrønt: birkibainar), oprindeligt et spottenavn på den oprørsflok i Norge, som i 1174 sluttede sig til Øystein Møyla, og i 1177 led nederlag på slaget på Re (ved Tønsberg), hvor Øystein blev dræbt af en bonde efter slaget.

Se Jætte og Birkebeinerne

Brimer

Brimer er i nordisk mytologi et andet navn på kæmpen Ymer samt navnet på den hal hvor de overlevende jætter kan søge ly.

Se Jætte og Brimer

Bygmester (nordisk mytologi)

Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.

Se Jætte og Bygmester (nordisk mytologi)

Crossdressing

Fotografen Frances Benjamin Johnston (til højre) crossdresser sammen med et par venner i 1890. Crossdressing (cross-dressing) er et begreb, der dækker over det at bære tøj og andre ting, der normalt associeres med det modsatte køn i et givent samfund.

Se Jætte og Crossdressing

Dag (nordisk mytologi)

''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. I nordisk mytologi er Dag søn af Nat og Delling.

Se Jætte og Dag (nordisk mytologi)

Dagny

Dagny er en dansk børnefilm fra 2016 instrueret af Peter Lopes Andersson.

Se Jætte og Dagny

De gyldne æbler

Iduns æbler er det syvende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og blev udgivet i 1990.

Se Jætte og De gyldne æbler

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Se Jætte og De nordiske guders stamtræ

Den store udfordring

Frejas smykke er det niende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og det blev udgivet i 1993.

Se Jætte og Den store udfordring

Det mytologiske kvarter

Det mytologiske kvarter er et kvarter på Ydre Nørrebro i København, bestående af de to mindre kvarterer Mimersgadekvarteret og Haraldsgadekvarteret.

Se Jætte og Det mytologiske kvarter

Dufa

Dufa er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er datter af Ægir og Ran.

Se Jætte og Dufa

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Jætte og Dværg (mytologi)

Eilífr Goðrúnarson

Eilífr Goðrúnarson var en af Hakon Jarls skjalde, kendt for sin Þórsdrápa, et prisdigt om guden Thor.

Se Jætte og Eilífr Goðrúnarson

Einherjer

Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.

Se Jætte og Einherjer

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Se Jætte og Elverfolk

Erik Menneskesøn

Erik Menneskesøn er titlen på en ungdomsbog af forfatteren Lars-Henrik Olsen, der blev udgivet i 1986.

Se Jætte og Erik Menneskesøn

Erik Menneskesøn-serien

Erik Menneskesøn-serien er fire romaner skrevet af den danske forfatter Lars-Henrik Olsen.

Se Jætte og Erik Menneskesøn-serien

Eventyr

Trolde med en bortført prinsesse Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse.

Se Jætte og Eventyr

Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Se Jætte og Eyvind Skaldaspillir

Fabel

Fabler indeholder ofte en tydelig morale. At "gøre en bjørnetjeneste" er at skade den, der skal hjælpes, eller at gøre ondt værre. Udtrykket stammer fra Jean de La Fontaines fabel om bjørnen, der dræbte sin sovende herre, da den ville slå en flue ihjel på herrens næse.

Se Jætte og Fabel

Farbaute

Farbaute (Oldnordisk: Fárbauti, ("som slår hårdt")), er en jætte fra nordisk mytologi.

Se Jætte og Farbaute

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Jætte og Færøerne

Fenja

Fenja kan henvise til flere artikler.

Se Jætte og Fenja

Fenja og Menja

Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Fenja og Menja

Fjølner

Type.

Se Jætte og Fjølner

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Se Jætte og Fjørgyn

Folketro

Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.

Se Jætte og Folketro

Forklædning

Den britiske forfatter og efterretningsofficer Paul Dukes i forskellige forklædninger. En forklædning er det at få nogen eller noget til at fremstå som noget andet end det er ved hjælp af udklædning, sminke, ændringer af frisure og andre ændringer af udseendet.

Se Jætte og Forklædning

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Jætte og Frej

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Freja

Frejs sværd

I nordisk mytologi er Frejs sværd et sværd, som kan hugge af sig selv.

Se Jætte og Frejs sværd

Fylgje

En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.

Se Jætte og Fylgje

Gam

Gam er parallel til begrebet Hræsvælg i nordisk mytologi.

Se Jætte og Gam

Gang (nordisk mytologi)

Gang er i nordisk mytologi en jætte.

Se Jætte og Gang (nordisk mytologi)

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Se Jætte og Gefion

Gejrrød

Gejrrød er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som fik Loke til at lokke Thor med til sin gård våbenløs.

Se Jætte og Gejrrød

Gennem ild og vand

Gennem ild og vand er det tolvte tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 2001.

Se Jætte og Gennem ild og vand

Gerd (nordisk mytologi)

Gerd er i den nordiske mytologi en utrolig smuk jættekvinde.

Se Jætte og Gerd (nordisk mytologi)

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Jætte og Germanske mytologiske væsner

Gigant

Gigantomakhien: Dionysos angriber en gigant. Udsmykning på en ''pelike'' fra ca. 460 fvt. der findes på Louvre Giganterne var, i den græske mytologi, forhistoriske væsner avlet af Gaia efter at hendes tidligere kuld titanerne var blevet besejret af Kroniderne.

Se Jætte og Gigant

Gilling

Gilling er i nordisk mytologi en jætte, som er fader til jætten Suttung.

Se Jætte og Gilling

Ginnungagap

Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.

Se Jætte og Ginnungagap

Gjallarhornet

Gjallarhornet (eller Gjallerhornet) er i nordisk mytologi den kæmpelur som Hejmdal skal bruge ved Ragnarok for at advare aserne om at jætterne kommer.

Se Jætte og Gjallarhornet

Gjálp og Greip

I den nordiske mytologi er Gjálp og Greip to kæmpe jættekvinder.

Se Jætte og Gjálp og Greip

Gram (sværd)

Gram eller Balmung er det sværd, som Odin gav til helten Sigmund.

Se Jætte og Gram (sværd)

Grid

Grid er i nordisk mytologi en asevenlig jættekvinde.

Se Jætte og Grid

Guldhornene

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.

Se Jætte og Guldhornene

Gunlød

Gunlød er i nordisk mytologi jætten Suttungs smukke datter.

Se Jætte og Gunlød

Gyger

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.

Se Jætte og Gyger

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Jætte og Harald Hårfager

Hate

Hate (Hati Hróðvitnisson) er en Jætte i ulveskikkelse, som forfølger Månen i dens bane.

Se Jætte og Hate

Hávamál

Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.

Se Jætte og Hávamál

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Hejmdal

Hel (Lokes datter)

''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.

Se Jætte og Hel (Lokes datter)

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Jætte og Hermod

Hestevæddeløb

Galophest under et hestevæddeløb Hestevæddeløb for travheste på Charlottenlund Travbane. Hestevæddeløb er en sport, hvor to eller flere ryttere eller kuske rider eller fører en hest over en given distance for at komme først i mål.

Se Jætte og Hestevæddeløb

Himinglæva

Himinglæva er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er datter af Ægir og Ran.

Se Jætte og Himinglæva

Himinhrjod

Himinhrjod er i nordisk mytologi navnet på jætten Hymers største og flotteste avlstyr.

Se Jætte og Himinhrjod

Historien om Quark

Historien om Quark er det fjerde tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 1987.

Se Jætte og Historien om Quark

Hræsvælg

I nordisk mytologi er Hræsvælg (Ræsvelg) en jætte i form af verdens største ørn.

Se Jætte og Hræsvælg

Hrodr

Hrodr (norrønt Hroðr, betydende "den berømte"Orchard (1997:192).) er en kvindelig jætte i nordisk mytologi, der er venner med aserne og jætten Hymer.

Se Jætte og Hrodr

Hrungner

Hrungner eller Rungner (.

Se Jætte og Hrungner

Hrym

Hrym er den jætte, som i nordisk mytologi skal være rorsmanden for skibet Nagelfar under Ragnarok.

Se Jætte og Hrym

Hu

Hu er en lille jætte, der bor hos Udgårdsloke i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Hu

Hversu Noregr byggðist

Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.

Se Jætte og Hversu Noregr byggðist

Hymer

Thor og Hymer på fisketur. Hymer er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som ejede en enorm kedel.

Se Jætte og Hymer

Hyrrokin

Hyrrokin fra Hunnestadsmonumentet i Skåne. Hyrrokin eller Hyrrokken var i den nordiske mytologi en jættekvinde, der bor i Jernskoven i Jotunheim.

Se Jætte og Hyrrokin

Idi

Idi (eller Iði) er en jætte og søn af Årvalde, og bror til Tjasse og Gang.

Se Jætte og Idi

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Jætte og Idun

Ikonografi i nordisk religion

Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.

Se Jætte og Ikonografi i nordisk religion

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Jætte og Island

Jernsaxa

I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.

Se Jætte og Jernsaxa

Jernskoven

Jernskoven eller oldnordisk Járnviðr er en skov i Jotunheim bestående udelukkende af træer lavet af jern, som beskrives i nordisk mytologi.

Se Jætte og Jernskoven

Johannes Ewald

Johannes Ewald (18. november 1743 – 17. marts 1781) var en dansk digter og dramatiker.

Se Jætte og Johannes Ewald

Jotunheim

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.

Se Jætte og Jotunheim

Jul i Valhal

Jul i Valhal er en julekalender, der oprindeligt blev vist på TV 2 i december 2005.

Se Jætte og Jul i Valhal

Karmøy

Karmøy er en kommune i Rogaland fylke i Norge.

Se Jætte og Karmøy

Kæmpe

Mange kulturers mytologi indeholder monstre af menneskelig udseende, men med abnorm størrelse og styrke.

Se Jætte og Kæmpe

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Jætte og Kenning

Kunst i vikingetiden

Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.

Se Jætte og Kunst i vikingetiden

Læsø

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.

Se Jætte og Læsø

Lidskjalv

Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Lidskjalv

Loge (nordisk mytologi)

Loge eller Logi ("lue") er en skikkelse i nordisk mytologi, en jætte som herskede over ilden.

Se Jætte og Loge (nordisk mytologi)

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Jætte og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Jætte og Loke

Lokes væddemål med dværgene

Lokes væddemål med dværgene er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Lokes væddemål med dværgene

Louisenlund

Louisenlund, september 2010 Louisenlund ca.

Se Jætte og Louisenlund

Måne (nordisk gud)

Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.

Se Jætte og Måne (nordisk gud)

Månegarm

Månegarm er en jættefødt ulv, også kaldet Managarm.

Se Jætte og Månegarm

Månen i mytologi

Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.

Se Jætte og Månen i mytologi

Mørkeskoven

Mørkeskoven er et skovområde i nordisk mytologi.

Se Jætte og Mørkeskoven

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).

Se Jætte og Mennesket i nordisk religion

Midgård (nordisk mytologi)

Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.

Se Jætte og Midgård (nordisk mytologi)

Midgårdsgade

Midgårdsgade. Midgårdsgade er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.

Se Jætte og Midgårdsgade

Mimer

Mimer er i den nordiske mytologi en jætte.

Se Jætte og Mimer

Mimersgade

Mimersgade. Nørrebro Remise. Mimersgade er en gade på det Ydre Nørrebro i København, der løber mellem Jagtvej og Nørrebro Station.

Se Jætte og Mimersgade

Mjød

Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.

Se Jætte og Mjød

Mokkurkalfe

Mokkurkalfe eller Møkkurkalfe var en golem af ler i norrøn mytologi, omtalt i Skaldskaparmal.

Se Jætte og Mokkurkalfe

Mundilfare (måne)

Mundilfare er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 9.

Se Jætte og Mundilfare (måne)

Muren omkring Asgård

Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Muren omkring Asgård

Muspel

Muspel er en jætte i nordisk mytologi.

Se Jætte og Muspel

Mysteriet om digtermjøden

Mysteriet om digtermjøden er det elvte tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.

Se Jætte og Mysteriet om digtermjøden

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Se Jætte og N.F.S. Grundtvig

Narvi (måne)

Narvi er en af planeten Saturns måner.

Se Jætte og Narvi (måne)

Nat (flertydig)

Nat har flere betydninger.

Se Jætte og Nat (flertydig)

Nat (nordisk mytologi)

thumbI nordisk mytologi er Nat datter af jætten Narfe.

Se Jætte og Nat (nordisk mytologi)

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Jætte og Njord

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Se Jætte og Nordisk folklore

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Jætte og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Jætte og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Jætte og Nordisk religion

Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.

Se Jætte og Norne

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Jætte og Odin

Odin stjæler skjaldemjøden

Odin gylper Suttungs mjød op.Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i den 18. århundrede Odin stjæler skjaldemjøden er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Odin stjæler skjaldemjøden

Okolner

Okolner.

Se Jætte og Okolner

Okseøerne

Udsigt til Okseøerne Okseøerne (tysk: Ochseninseln) er to småøer på den danske side i Flensborg Fjord.

Se Jætte og Okseøerne

Olaus Magnus

Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.

Se Jætte og Olaus Magnus

Ormen i dybet

Ormen i dybet er det syvende tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.

Se Jætte og Ormen i dybet

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Jætte og Polarlys

Quark (tegneserie)

Quark er en tegneserie, der omhandler Quark, der er en dansk tegneseriefigur, som blev introduceret i tegneserien Valhalla, album nr.

Se Jætte og Quark (tegneserie)

Quark (tegneseriefigur)

Quark er en figur i tegneserierne Valhalla og Quark, oprindeligt tegnet af Peter Madsen.

Se Jætte og Quark (tegneseriefigur)

Quark ruller sig ud

Quark ruller sig ud er en tegnefilm, der handler om jætten Quark.

Se Jætte og Quark ruller sig ud

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Jætte og Ragnarok

Ramund

"Ramund" er en folkevise som kendes i mange forskellige udgaver på tværs af de nordiske lande.

Se Jætte og Ramund

Rate-bor

Rate-bor er var i den nordiske mytologi navnet på det bor (naver), som ifølge Snorre Sturlasson blev anvendt af jætten Suttungs bror Bauge for at bore et hul i bjerget Hnitbjerg, hvor skjaldemjøden blev opbevaret.

Se Jætte og Rate-bor

Rind (nordisk mytologi)

I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.

Se Jætte og Rind (nordisk mytologi)

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Se Jætte og Ritualer i nordisk religion

Siegfried (opera)

Siegfried er den tredje af de fire operaer, der udgør Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.

Se Jætte og Siegfried (opera)

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Se Jætte og Skabelsen (nordisk mytologi)

Skade (måne)

Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.

Se Jætte og Skade (måne)

Skade (nordisk mytologi)

''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.

Se Jætte og Skade (nordisk mytologi)

Skades valg

Skades valg er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Skades valg

Ski

twintip ski Et par ski er to lange, flade brædder i træ eller glasfiber til at sætte fast på fødderne, for at fordele kropsvægten over et større areal, så personen, der bærer dem, ikke synker ned i dyb sne.

Se Jætte og Ski

Skirner

Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.

Se Jætte og Skirner

Skirnismál

Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.

Se Jætte og Skirnismál

Skjaldemjøden

Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.

Se Jætte og Skjaldemjøden

Skoll

"Ulvene forfølger Sol og Máni" af J. C. Dollman, 1909 Skoll eller "Den bedrageriske" er en jætte i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Skoll

Skrymers snore

Skrymers snore (Nordisk mytologi) Da Thor og hans følge har overnattet i jætten Skrymers handske, foreslår jætten at de deles om maden.

Se Jætte og Skrymers snore

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Jætte og Sleipner

Snaptun

Snaptun er en lille havneby i Østjylland ved Horsens Fjord med, beliggende i Glud Sogn.

Se Jætte og Snaptun

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Jætte og Solen

Stærkodder

Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.

Se Jætte og Stærkodder

Stenshuvud

Stenshuvud er en nationalpark og et højdedrag i Østerlen i det sydøstlige Skåne 18 kilometer nord for Simrishamn.

Se Jætte og Stenshuvud

Surtsey

Surtsey, 16 dage efter udbruddet begyndte Aske og damp rejser sig over den nydannede ø Den vulkanske ø Surtsey steg op fra havet 33 km syd for Island den 14. november 1963.

Se Jætte og Surtsey

Suttung

Suttung og dværgene. Illustration fra 1891 Suttung er i nordisk mytologi en jætte, hvis fader, Gilling, og moder blev dræbt af dværgene Fjalar og Galar.

Se Jætte og Suttung

Suttung (måne)

Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.

Se Jætte og Suttung (måne)

Svipdag

''Vågn op, Groa! Vågn op, mor!'' Illustration af John Bauer i den engelske oversættelse fra 1911, ''Our Fathers' Godsaga'', af Viktor Rydbergs ''Fädernas gudasaga''. Svipdag er helten i to nordiske eddadigte; Grógaldr og Fjölsvinnsmál.

Se Jætte og Svipdag

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Jætte og Thor

Thors besøg hos Gejrrød

Thors besøg hos Gejrrød er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Thors besøg hos Gejrrød

Thors kamp med Hrungner

Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.

Se Jætte og Thors kamp med Hrungner

Tjasse

Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.

Se Jætte og Tjasse

Tjasse bortfører Idun

Tjasse bortfører Idun er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Tjasse bortfører Idun

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Se Jætte og Trold

Troldjægeren

Troldjægeren (Original titel: Trolljegeren) er en norsk spillefilm fra 2010 instrueret og skrevet af André Øvredal.

Se Jætte og Troldjægeren

Trudgelmer

Trudgelmer er en sekshovedet jætte i nordisk mytologi.

Se Jætte og Trudgelmer

Trudhjem

I nordisk mytologi er Trudhjem (Þrúðheimr, norrønt for "Verden af styrke") er guden Thors hjem i Ældre Edda-digtet Grímnismál (4).

Se Jætte og Trudhjem

Trym

Tryms bryllupsfest med den forklædte Thor. Illustration fra 1908. Trym den larmende er i nordisk mytologi en jætte der var ugift og boede med sin søster.

Se Jætte og Trym

Trym (måne)

Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.

Se Jætte og Trym (måne)

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Se Jætte og Tyr (gud)

Tyrfing

dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Tyrfing

Udgårdsloke

Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.

Se Jætte og Udgårdsloke

Ulv

Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.

Se Jætte og Ulv

Urds brønd

Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.

Se Jætte og Urds brønd

Vafþrúðnismál

Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.

Se Jætte og Vafþrúðnismál

Vaftrudner

Vaftrudner er i nordisk mytologi en overordentlig vis jætte, kendt for sin strid på ord med Odin.

Se Jætte og Vaftrudner

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Jætte og Valhal

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Jætte og Valkyrie

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Jætte og Vaner

Völuspá hin skamma

Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.

Se Jætte og Völuspá hin skamma

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Jætte og Vølvens spådom

Vølvens spådom (film)

Vølvens spådom er en dansk animationsfilm fra 1996 instrueret af Maria Mac Dalland og efter manuskript af Maria Mac Dalland og Thomas Winding.

Se Jætte og Vølvens spådom (film)

Viking (sagnhelt)

Viking er i nordisk mytologi navnet på barnebarnet af den norske konge Haloge, som ifølge visse overleveringer siges at være Loke.

Se Jætte og Viking (sagnhelt)

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Se Jætte og Vile og Ve

Vinter-Eventyr

Vinter-Eventyr (eng. Winter's Tales) er en novellesamling af Karen Blixen fra 1942.

Se Jætte og Vinter-Eventyr

Visingsö

Visingsö er den største ø i Vättern og ligger i søens sydlige del, tredive kilometer nord for Jönköping og seks kilometer vest for Gränna som øen har færgeforbindelse til.

Se Jætte og Visingsö

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Se Jætte og Yggdrasil

Ymer

Ymer har flere betydninger.

Se Jætte og Ymer

Ymer (måne)

Ymer er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman og John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 1.

Se Jætte og Ymer (måne)

Også kendt som Jættekvinde, Jættekvinder, Jætter.

, Freja, Frejs sværd, Fylgje, Gam, Gang (nordisk mytologi), Gefion, Gejrrød, Gennem ild og vand, Gerd (nordisk mytologi), Germanske mytologiske væsner, Gigant, Gilling, Ginnungagap, Gjallarhornet, Gjálp og Greip, Gram (sværd), Grid, Guldhornene, Gunlød, Gyger, Harald Hårfager, Hate, Hávamál, Hejmdal, Hel (Lokes datter), Hermod, Hestevæddeløb, Himinglæva, Himinhrjod, Historien om Quark, Hræsvælg, Hrodr, Hrungner, Hrym, Hu, Hversu Noregr byggðist, Hymer, Hyrrokin, Idi, Idun, Ikonografi i nordisk religion, Island, Jernsaxa, Jernskoven, Johannes Ewald, Jotunheim, Jul i Valhal, Karmøy, Kæmpe, Kenning, Kunst i vikingetiden, Læsø, Lidskjalv, Loge (nordisk mytologi), Lokasenna, Loke, Lokes væddemål med dværgene, Louisenlund, Måne (nordisk gud), Månegarm, Månen i mytologi, Mørkeskoven, Mennesket i nordisk religion, Midgård (nordisk mytologi), Midgårdsgade, Mimer, Mimersgade, Mjød, Mokkurkalfe, Mundilfare (måne), Muren omkring Asgård, Muspel, Mysteriet om digtermjøden, N.F.S. Grundtvig, Narvi (måne), Nat (flertydig), Nat (nordisk mytologi), Njord, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Odin, Odin stjæler skjaldemjøden, Okolner, Okseøerne, Olaus Magnus, Ormen i dybet, Polarlys, Quark (tegneserie), Quark (tegneseriefigur), Quark ruller sig ud, Ragnarok, Ramund, Rate-bor, Rind (nordisk mytologi), Ritualer i nordisk religion, Siegfried (opera), Skabelsen (nordisk mytologi), Skade (måne), Skade (nordisk mytologi), Skades valg, Ski, Skirner, Skirnismál, Skjaldemjøden, Skoll, Skrymers snore, Sleipner, Snaptun, Solen, Stærkodder, Stenshuvud, Surtsey, Suttung, Suttung (måne), Svipdag, Thor, Thors besøg hos Gejrrød, Thors kamp med Hrungner, Tjasse, Tjasse bortfører Idun, Trold, Troldjægeren, Trudgelmer, Trudhjem, Trym, Trym (måne), Tyr (gud), Tyrfing, Udgårdsloke, Ulv, Urds brønd, Vafþrúðnismál, Vaftrudner, Valhal, Valkyrie, Vaner, Völuspá hin skamma, Vølvens spådom, Vølvens spådom (film), Viking (sagnhelt), Vile og Ve, Vinter-Eventyr, Visingsö, Yggdrasil, Ymer, Ymer (måne).