Indholdsfortegnelse
63 relationer: Argumentationsetik, Axel Honneth, Borgerløn, Chantal Mouffe, Civilsamfundet, Deliberativt demokrati, Demokrati, Demokratisk dannelse, Diskurs, Diskursetik, Erasmusprisen, Etik, Filosofiens historie, Filosofisk Forum, Fornuft, Frankfurterskolen, Henrik Kaare Nielsen, Holger Henriksen, Illuminati-ordenen, Immanuel Kant, Informations Forlag, Jørgen, Karl-Otto Apel, Kommunikativ handlen, Kontinental filosofi, Kritisk psykiatri, Kritisk sociologi, Livsstil, Livsverden, Ludwig Klages, Magt, Medborgerskab, Mediesociologi, Neopragmatisme, Niklas Luhmann, Norm (sociologi), Offentlighed, Olivier Roy, Oskar Becker, Patriotisme, Post-sekularisme, Postmodernitet, Rasmus Willig, Sammenhængskraft, Sandhed, Søren R. Fauth, Senmoderne samfund, Socialisering (sociologi), Sociologi, Sociologisk teori, ... Expand indeks (13 mere) »
Argumentationsetik
Argumentationsetik er et apriori, værdi-frit praxeologisk argument for deontologisk libertariansk etik, udviklet af filosof og økonom af den østrigske skole Hans-Hermann Hoppe.
Se Jürgen Habermas og Argumentationsetik
Axel Honneth
Axel Honneth (født 18. juli 1949) er en tysk professor og filosof og er først og fremmest kendt for sin anerkendelsesteori.
Se Jürgen Habermas og Axel Honneth
Borgerløn
Bern, 4. oktober 2013. Schweitziske aktivister hælder 8 millioner 5-cents ud på pladsen foran parlamentet. Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land.
Se Jürgen Habermas og Borgerløn
Chantal Mouffe
Chantal Mouffe (født 17. juni 1943 i Charleroi, Belgien) er en belgisk politisk filosof.
Se Jürgen Habermas og Chantal Mouffe
Civilsamfundet
Civilsamfundet er i modsætning til staten og markedet den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det formelle politiske system.
Se Jürgen Habermas og Civilsamfundet
Deliberativt demokrati
Deliberativt demokrati refererer til et system af politiske beslutninger baseret på en udveksling mellem konsensusbeslutningstagning og repræsentativt demokrati.
Se Jürgen Habermas og Deliberativt demokrati
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Jürgen Habermas og Demokrati
Demokratisk dannelse
Demokratisk dannelse er et begreb, som pædagoger har udviklet i forlængelse af den deliberative demokratitradition.
Se Jürgen Habermas og Demokratisk dannelse
Diskurs
Diskurs er et udtryk som benyttes inden for.
Diskursetik
Diskursetik er en særlig talemåde.
Se Jürgen Habermas og Diskursetik
Erasmusprisen
Erasmusprisen er en international pris som tildeles for indsats for at fremme europæisk kultur.
Se Jürgen Habermas og Erasmusprisen
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Jürgen Habermas og Filosofiens historie
Filosofisk Forum
Filosofisk Forum er en frivillig non-profit forening af forskere, studerende og undervisere.
Se Jürgen Habermas og Filosofisk Forum
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Frankfurterskolen
Max Horkheimer (t.v.) og Theodor W. Adorno (t.h) med Jürgen Habermas og Siegfried Landshut i baggrunden. Foto taget i Heidelberg i 1964 Frankfurterskolen er betegnelsen for en original retning inden for nymarxistisk kultur-, sociologi- og samfundsteori i det 20. århundrede.
Se Jürgen Habermas og Frankfurterskolen
Henrik Kaare Nielsen
Henrik Kaare Nielsen (født 1953) er en dansk kulturteoretiker inspireret af Kritisk teori og filosoffer som Jürgen Habermas.
Se Jürgen Habermas og Henrik Kaare Nielsen
Holger Henriksen
Holger Henriksen (født 5. oktober 1931) var en dansk pædagog, der gennem sin undervisning i skole og læreruddannelse, ved sin foredragsvirksomhed og sit forfatterskab har bidraget til skoletænkningen og den pædagogiske debat i Danmark.
Se Jürgen Habermas og Holger Henriksen
Illuminati-ordenen
Adam Weishaupt, grundlæggeren af Illuminatiordenen. Illuminati-ordenen var et hemmeligt selskab stiftet 1. maj 1776 i Ingolstadt i Bayern i Tyskland af den tidligere frimurer Adam Weishaupt.
Se Jürgen Habermas og Illuminati-ordenen
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Jürgen Habermas og Immanuel Kant
Informations Forlag
Informations Forlag var et dansk forlag.
Se Jürgen Habermas og Informations Forlag
Jørgen
Jørgen er et drengenavn, der stammer fra plattysk Iurian, hvor det er hentet fra Georg.
Karl-Otto Apel
Karl-Otto Apel (født 15. marts 1922, død 15. maj 2017) var en tysk filosof.
Se Jürgen Habermas og Karl-Otto Apel
Kommunikativ handlen
Kommunikativ handlen er et begreb opfundet af Jürgen Habermas, der dækker over social handlen grundet i fælles forståelse af og konsensus om, hvad sandheden er.
Se Jürgen Habermas og Kommunikativ handlen
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Jürgen Habermas og Kontinental filosofi
Kritisk psykiatri
Kritisk psykiatri er en videnskabsteoretisk synsmåde.
Se Jürgen Habermas og Kritisk psykiatri
Kritisk sociologi
Kritisk sociologi er en sociologisk tradition med rod i Institut für Sozialforschung i Frankfurt, også kaldet Frankfurterskolen.
Se Jürgen Habermas og Kritisk sociologi
Livsstil
Deltagere ved festival i 1981 rettet mod hippie-livsstil. Livsstil er et begreb, som anvendes i forskellige betydninger.
Se Jürgen Habermas og Livsstil
Livsverden
Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl, og kan siges at være den sene Husserls modsvar til Martin Heideggers pointering af mennesket som en væren-i-verden (Heidegger, 1927).
Se Jürgen Habermas og Livsverden
Ludwig Klages
Karl Wolfskehl, Alfred Schuler, Ludwig Klages, Stefan George & Albert Verwey (1902) Ludwig Klages (10. december 1872 i Hannover - 29. juli 1956) var en tysk filosof, psykolog og grafologisk teoretiker.
Se Jürgen Habermas og Ludwig Klages
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Medborgerskab
Begrebet medborgerskab kan spores tilbage til 1700-tallet, men i den nuværende anvendelse henviser det til en relativt ny filosofi om individets rolle i samfundet.
Se Jürgen Habermas og Medborgerskab
Mediesociologi
massemedier og derfor også hvilken indflydelse eller funktion massemedier spiller socialt og i samfund. Mediesociologi er den videnskabelige undersøgelse af, "hvad medierne gør ved kultur og samfund"Stig Hjarvard (2008) En verden af medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s.
Se Jürgen Habermas og Mediesociologi
Neopragmatisme
Neopragmatisme eller Nypragmatisme er navnet på en ny litteraturteoretisk bevægelse, der er opstået i USA og kan opfattes som et alternativ til den såkaldte dekonstruktionisme.
Se Jürgen Habermas og Neopragmatisme
Niklas Luhmann
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori.
Se Jürgen Habermas og Niklas Luhmann
Norm (sociologi)
Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.
Se Jürgen Habermas og Norm (sociologi)
Offentlighed
Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.
Se Jürgen Habermas og Offentlighed
Olivier Roy
Olivier Roy (født 30. august 1949) er professor på "European University Institute" i Firenze i Italien.
Se Jürgen Habermas og Olivier Roy
Oskar Becker
Oskar Joachim Becker (* 5. September 1889 i Leipzig; † 13. November 1964 i Bonn) var en tysk filosof, logiker og matematiker.
Se Jürgen Habermas og Oskar Becker
Patriotisme
Patriotismeallegori i ''Monument til de faldne for Spanien'' i Madrid (1840) af skulptør Francisco Pérez del Valle. Patriotisme eller fædrelandskærlighed er følelsen af kærlighed, hengivenhed og tilknytning til ens land.
Se Jürgen Habermas og Patriotisme
Post-sekularisme
Post-sekularisme eller post-sekularisering er en række filosofiske og videnskabelige teorier om, at religion har været vedholdende eller genopblusser i det 21.
Se Jürgen Habermas og Post-sekularisme
Postmodernitet
Postmodernitet (også den postmoderne tilstand) er beskrivelsen af den sociologiske, økonomiske og/eller kulturelle tilstand i den samfundstype, som ifølge en række teoretikere har efterfulgt moderniteten.
Se Jürgen Habermas og Postmodernitet
Rasmus Willig
Rasmus Willig (født 7. juli 1973) er en dansk sociolog og tidligere CSR Chef i gazelle biotekvirksomheden, Gubra.
Se Jürgen Habermas og Rasmus Willig
Sammenhængskraft
Sammenhængskraft bruges i dag om den kraft, der holder et samfund eller en gruppe sammen.
Se Jürgen Habermas og Sammenhængskraft
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Søren R. Fauth
Søren Robert Fauth (født 13. september 1971) er en dansk forfatter, litteraturforsker og germanist, dr.
Se Jürgen Habermas og Søren R. Fauth
Senmoderne samfund
Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb af den engelske sociolog Anthony Giddens.
Se Jürgen Habermas og Senmoderne samfund
Socialisering (sociologi)
Socialiseringen foregår i hjemmet og - som her- i skolen.Satirisk tegning fra ''Punch'', juni 1880 Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kultur med henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold.
Se Jürgen Habermas og Socialisering (sociologi)
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Jürgen Habermas og Sociologi
Sociologisk teori
Sociologisk teori betegnes også som samfundsteori eller samfundsfilosofi, og bygger på studier af menneskelig adfærd og samspillet mellem individ og system.
Se Jürgen Habermas og Sociologisk teori
Sonningprisen
Sonningprisen er Danmarks største kulturpris og uddeles i henhold til Sonning-Fondens bestemmelser.
Se Jürgen Habermas og Sonningprisen
Teorien om den kommunikative handlen
Teorien om den kommunikative handlen (Theorie des kommunikativen Handelns) er en tobinds bog fra 1981 af den tyske filosof Jürgen Habermas, i hvilken det var forfatterens "intention at formulere mulighederne for et meningsfyldt medmenneskeligt samvær", som han havde påbegyndt i Om Logikken i Socialvidenskaberne (1967).
Se Jürgen Habermas og Teorien om den kommunikative handlen
The Spectator (1711)
''The Spectator'' fra 7. juni 1711 The Spectator var et engelsk tidsskrift grundlagt af Joseph Addison og Richard Steele.
Se Jürgen Habermas og The Spectator (1711)
Theodor-W.-Adorno-prisen
Prismodtageren for 2009: Alexander Kluge sammen med borgmesteren i Frankfurt am Main, Petra Roth Theodor-W.-Adorno-prisen uddeles af byen Frankfurt am Main og bliver givet som anerkendelse af fremragende ydelser inden for filosofi, musik, teaterkunst og filmkunst.
Se Jürgen Habermas og Theodor-W.-Adorno-prisen
Tysk filosofi
Tysk filosofi vedrører filosofiske emner, personer, sager og ting der baserer sig på tysk sprog og tradition.
Se Jürgen Habermas og Tysk filosofi
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Jürgen Habermas og Tyskland
Værdibaseret ledelse
Siden starten af 1990'erne, da ideerne om værdibaseret ledelse begyndte at komme frem, har begrebet opnået stor popularitet.
Se Jürgen Habermas og Værdibaseret ledelse
Værdikamp
Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.
Se Jürgen Habermas og Værdikamp
Velfærdsstat
Otto von Bismarck nævnes ofte som grundlægger af velfærdsstaten.https://denstoredanske.lex.dk/velf%C3%A6rdsstat En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere.
Se Jürgen Habermas og Velfærdsstat
Velfærdsstaten i Danmark
Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital set fra syd, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat. Velfærdsstaten i Danmark er en konkret udmøntning af den type velfærdsmodel, som fortrinsvis blev udviklet i Europa i det 20. århundrede.
Se Jürgen Habermas og Velfærdsstaten i Danmark
Videnskabelig metode
Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.
Se Jürgen Habermas og Videnskabelig metode
Zoran Đinđić
Đinđić ved World Economic Forum i Davos, 2003. Zoran Đinđić (ofte blot Zoran Djindjić; serbisk-kyrilisk Зоран Ђинђић) (1. august 1952 i Šamac, Jugoslavien − 12. marts 2003 i Beograd, Serbien og Montenegro) var en serbisk politiker, der bl.a. var premierminister, borgmester i Beograd og leder af det demokratiske parti Demokratska Stranka.
Se Jürgen Habermas og Zoran Đinđić
1929
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).
Også kendt som Habermas, Jyrgen Habermas.