Indholdsfortegnelse
32 relationer: Ammonit, Økologi, Chicxulub-krateret, Danske Vidundere, Dinosaurus, Dromaeosauridae, Evolution (biologi), Ferskvandshul, Fiskeler, Flyveløse fugle, Fugle, Geologi, Gyldent søm, Havkrybdyr, Hestens evolution, Hvaløgler, Iridium, Jordens historie, Kridt (geologisk periode), Loch Ness-uhyret, Meteorit, Meteoritnedslag, Palæogen, Paleocæn, Pattedyr, Sauropoder, Shiva-krateret, Skrivekridt, Stevns Klint, Tidslinje for livets evolutionshistorie, Udryddelse, Vulkan.
Ammonit
Ammoniter er en gruppe af uddøde blæksprutter, der levede fra midten af Palæozoikum til kridttiden.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se K/Pg-grænse og Chicxulub-krateret
Danske Vidundere
Danske Vidundere er en dansk dokumentarfilmserie der blev sendt på DR2 fra 2005-2007.
Se K/Pg-grænse og Danske Vidundere
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Dromaeosauridae
Dromaeosauridae er en familie af fuglelignende dinosaurer.
Se K/Pg-grænse og Dromaeosauridae
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se K/Pg-grænse og Evolution (biologi)
Ferskvandshul
Hellige ferskvandshul ved Chichén Itzá. Cenote i Quintana Roo. Et ferskvandshul eller cenote (plural: cenoter; fra Yucatec Maya dzonot eller ts'onot, betyder "brønd") er et jordfaldshul indeholdende grundvand med synlige stenede kanter.
Se K/Pg-grænse og Ferskvandshul
Fiskeler
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.
Flyveløse fugle
Pingviner er velkendte eksempler på flyveløse fugle. Strudse de største eksisterende flyveløse fugle samt de største nutidslevende fugle i almindelighed. Flyveløse fugle er fugle, der har mistet evnen til at flyve.
Se K/Pg-grænse og Flyveløse fugle
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Geologi
p.
Gyldent søm
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint i Danmark Et gyldent søm (golden spike; faglig forkortelse: GSSP, der står for Global Boundary Stratotype Sections and Points) er en geologisk markør for begyndelsen af en geologisk tidsalder.
Havkrybdyr
Plesiosaurus Havkrybdyr er udviklet fra landdyr, der sekundært er blevet tilpasset til et marint miljø.
Hestens evolution
Skelettets evolution Hestens evolution foregik over en periode på 50 millioner år, hvor den lille skovboende Eohippus på størrelse med en hund udviklede sig til den moderne hest.
Se K/Pg-grænse og Hestens evolution
Hvaløgler
Hvaløgler (ichthyosaurer, fiskeøgler eller iktyosaurer) er en gruppe uddøde euryapside havkrybdyr, der tilhørte ordenen Ichthyosauria.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se K/Pg-grænse og Jordens historie
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se K/Pg-grænse og Kridt (geologisk periode)
Loch Ness-uhyret
Søen Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret efter sigende skulle holde til. I forgrunden ses ruinen af Urquhart Castle, hvor mange angiveligt har set uhyret. Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness.
Se K/Pg-grænse og Loch Ness-uhyret
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se K/Pg-grænse og Meteoritnedslag
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Shiva-krateret
Shiva-krateret findes i det Indiske Ocean vest for Indien.
Se K/Pg-grænse og Shiva-krateret
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Se K/Pg-grænse og Stevns Klint
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se K/Pg-grænse og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Også kendt som K/T-grænse, Kridt-Palæogen-grænsen.