14 relationer: Almindelig filtmos, Almindelig kløvtand, Bly-syre-akkumulator, Burette, Elektrostatisk kraft, Hyalocyt, Jordbundsforhold, Kapillær, Ladislo Biro, Menisk (fysik), Mosser, Planternes evolution, Selvvandende plantebeholder, Tørvemos.
Almindelig filtmos
Almindelig filtmos (Aulacomnium palustre) er et mos, der vokser almindeligt i moser og kær.
Se Kapillærkraft og Almindelig filtmos
Almindelig kløvtand
Almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), også kaldet kostkløvtand, er et meget almindeligt mos på sur og næringsfattig jord.
Se Kapillærkraft og Almindelig kløvtand
Bly-syre-akkumulator
Bilakkumulator UPS-blyakkumulator En bly-syre-akkumulator (kortere blyakkumulator) er en meget udbredt akkumulatortype grundet lav anskaffelsespris, men normalt med ringe dybdeladecyklus holdbarhed.
Se Kapillærkraft og Bly-syre-akkumulator
Burette
En burette. En burette er en beholder for flydende reagenser udformet som et smalt rør, med en skala inddelt i f.eks.
Elektrostatisk kraft
Elektrostatiske kræfter er en kraft man kan "mærke", når man bevæger sig ned i nano-verdenen.
Se Kapillærkraft og Elektrostatisk kraft
Hyalocyt
Kristian Peters Hyalocyt er navnet på nogle specialiserede, døde celler, som findes hos tørvemosserne.
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Kapillærkraft og Jordbundsforhold
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Ladislo Biro
Biró kuglepen László József Bíró (29. september 1899 i Budapest, Ungarn – 24. oktober 1985 i Buenos Aires, Argentina), var en ungarsk hypnotisør, skulptør, opfinder og journalist.
Se Kapillærkraft og Ladislo Biro
Menisk (fysik)
Menisk er den kurve i overfladen af en væske tæt kanten af beholderen eller andre objekter, der forårsages af overfladespænding.
Se Kapillærkraft og Menisk (fysik)
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Kapillærkraft og Planternes evolution
Selvvandende plantebeholder
Selvvandende plantebeholder date.
Se Kapillærkraft og Selvvandende plantebeholder
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
