Indholdsfortegnelse
8 relationer: Bronzenatten, Den estiske selvstændighedskrig, Estlands historie, Estlands selvstændighedserklæring (1918), Estlandssvenskere, Selvkup, Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, 1918.
Bronzenatten
Protesterende i Tallinn bymidte efter at politiet havde afspærret gaderne omkring monumentet, hvorfor de "protesterende" gav afløb for deres vrede langs gaden ind mod bymidten. Herefter udviklede protesten sig hurtigt til meningsløst hærværk og åbenlyse tyverier - ikke mindst af slik og alkohol Bronzenatten (pronksiöö) eller April-urolighederne (aprillirahutused) henviser til de bølleoptøjer, der fandt sted i Estlands hovedstad Tallinn natten mellem den 26.
Se Konstantin Päts og Bronzenatten
Den estiske selvstændighedskrig
Den estiske selvstændighedskrigs område. Den estiske selvstændighedskrig (estisk: Vabadussõda; frihedskrigen, russisk: Эстонская война за независимость) var en forsvarskrig, hvor den estiske folkehær kæmpede mod sovjetiske styrker under den sovjetiske vestoffensiv og baltisktyske landeswehr-offensiver i 1919 i Letland i forbindelse med den russiske borgerkrig og som del af eftervirkningerne af 1.
Se Konstantin Päts og Den estiske selvstændighedskrig
Estlands historie
Estlands historie startede i 10.000 f.Kr. hvor man har fundet det første tegn på bosættelse, nemlig Kundakulturen, hvor man fandt stenaldermidler i Pulli nær Pärnu.
Se Konstantin Päts og Estlands historie
Estlands selvstændighedserklæring (1918)
Markeringen af den første årsdag for '''Estlands selvstændighedsdag''' i Tallinn Estland den 24. februar 1919 Den Estiske selvstændighedserklæring, tillige kendt som Manifest til Estlands folk (estisk: Manifest Eestimaa rahwastele), regnes som den erklæring, hvorved Republikken Estland blev udråbt i 1918.
Se Konstantin Päts og Estlands selvstændighedserklæring (1918)
Estlandssvenskere
Ruinen af "Jesu kapell" på Odensholm, en af de forladte tidligere svenskbeboede øer Estlandssvenskerne var et svensktalende mindretal på cirka 10.000 mennesker i det nordvestlige Estland, som kendes siden 1200-tallet.
Se Konstantin Päts og Estlandssvenskere
Selvkup
Louis-Napoléon Bonaparte tog diktatorisk magt, og et år senere blev udråbt til kejser af Frankrig. Selvkup er en form for statskup, hvor en nations leder, der er kommet til magten på lovlig vis, forsøger at holde sig ved magten med ulovlige midler.
Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande er betegnelsen for den militære besættelse af Estland, Letland og Litauen, som Sovjetunionen gennemførte i sommeren 1940 inden for rammerne af Molotov-Ribbentrop-pagten, og som Sovjetunionen gentog i 1944 efter at have være fordrevet fra de baltiske lande af den tyske Wehrmacht i 1941.
Se Konstantin Päts og Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Også kendt som Konstantin Pæts.