Indholdsfortegnelse
62 relationer: Aluminium, Anodestråle, Antiproton, Argon, Astronomi, Atmosfærisk elektricitet, Beryllium, Carbon, Carl David Anderson, Dihydrogen-kation, ECR, Ekstremofil, Gammastråling, Gran Sasso d'Italia, Henfaldskæde, Henrik Svensmark, Hubble Deep Field, Iapetus (måne), Interstellar sky, Ioniserende stråling, J. Robert Oppenheimer, John Archibald Wheeler, Jordens alder, Jordens atmosfære, Klimamysteriet, Klimaskepsis, Kosmisk strålespallation, Kulstof 14, Kulstof 14-datering, Luft, Magnetosfære, Menneskeskabt drivhuseffekt, Myon, Nairobi, Nairobi Expressway, NASA, Neon, Neutrino, Patrick Blackett, Polarlys, Positron, Radioaktivitet, Radiokemi, Rumobservatorium, Solen, Solplet, Solsystemet, Solvind, Spredning (fysik), Strålesystem, ... Expand indeks (12 mere) »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Kosmisk stråling og Aluminium
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Se Kosmisk stråling og Anodestråle
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Se Kosmisk stråling og Antiproton
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Kosmisk stråling og Astronomi
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Se Kosmisk stråling og Atmosfærisk elektricitet
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Kosmisk stråling og Beryllium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carl David Anderson
Carl David Anderson (født 3. september 1905, død 11. januar 1991) var en amerikansk eksperimentel fysiker.
Se Kosmisk stråling og Carl David Anderson
Dihydrogen-kation
De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.
Se Kosmisk stråling og Dihydrogen-kation
ECR
ECR eller ecr har flere betydninger.
Ekstremofil
Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer Ekstremofiler (af extremus "ekstrem" og φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.
Se Kosmisk stråling og Ekstremofil
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Kosmisk stråling og Gammastråling
Gran Sasso d'Italia
Gran Sasso d’Italia er det højeste bjergområde i Apenninerne, og ligger i regionen Abruzzo i det centrale Italien.
Se Kosmisk stråling og Gran Sasso d'Italia
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Se Kosmisk stråling og Henfaldskæde
Henrik Svensmark
Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.
Se Kosmisk stråling og Henrik Svensmark
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Se Kosmisk stråling og Hubble Deep Field
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Se Kosmisk stråling og Iapetus (måne)
Interstellar sky
ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.
Se Kosmisk stråling og Interstellar sky
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Kosmisk stråling og Ioniserende stråling
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Kosmisk stråling og J. Robert Oppenheimer
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Kosmisk stråling og John Archibald Wheeler
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Kosmisk stråling og Jordens alder
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Kosmisk stråling og Jordens atmosfære
Klimamysteriet
Klimamysteriet er en dansk dokumentatfilm fra 2008, der er instrueret af Lars Oxfeldt Mortensen.
Se Kosmisk stråling og Klimamysteriet
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Se Kosmisk stråling og Klimaskepsis
Kosmisk strålespallation
Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.
Se Kosmisk stråling og Kosmisk strålespallation
Kulstof 14
Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.
Se Kosmisk stråling og Kulstof 14
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Kosmisk stråling og Kulstof 14-datering
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Kosmisk stråling og Magnetosfære
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Kosmisk stråling og Menneskeskabt drivhuseffekt
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Nairobi
Nairobi er hovedstaden i Kenya og har indbyggere.
Se Kosmisk stråling og Nairobi
Nairobi Expressway
Nairobi Expressway er en seks og fire sporet motortrafikvej der går igennem Kenyas hovedstad Nairobi.
Se Kosmisk stråling og Nairobi Expressway
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Kosmisk stråling og Neutrino
Patrick Blackett
Patrick Maynard Stuart Blackett, Baron Blackett OM CH FRS (født 18. november 1897, død 13. juli 1974) var en britisk eksperimentel fysiker, der er kendt for sit arbejde med tågekamre, kosmisk stråling og paleomagnetism.
Se Kosmisk stråling og Patrick Blackett
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Kosmisk stråling og Polarlys
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Se Kosmisk stråling og Positron
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Kosmisk stråling og Radioaktivitet
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Se Kosmisk stråling og Radiokemi
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Kosmisk stråling og Rumobservatorium
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Se Kosmisk stråling og Solplet
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Kosmisk stråling og Solsystemet
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Kosmisk stråling og Solvind
Spredning (fysik)
virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.
Se Kosmisk stråling og Spredning (fysik)
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
Se Kosmisk stråling og Strålesystem
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Se Kosmisk stråling og Stråling
STS-134
STS-134 (Space Transportation System-134) var rumfærgen Endeavours 25.
Se Kosmisk stråling og STS-134
STS-91
STS-91 (Space Transportation System-91) var Discoverys 24.
Takaaki Kajita
Takaaki Kajita (梶田 隆章, født 9. marts 1959 i Higashimatsuyama) er en japansk fysiker.
Se Kosmisk stråling og Takaaki Kajita
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Kosmisk stråling og Udenjordisk liv
Victor Franz Hess
Victor Franz Hess (Victor Francis Hess) (født 24. juni 1883, død 17. december 1964) var en østrigsk-amerikansk fysiker.
Se Kosmisk stråling og Victor Franz Hess
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Se Kosmisk stråling og Voyager
Walther Bothe
Walther Wilhelm Georg Bothe (født 8. januar 1891, død 8. februar 1957) var en tysk atomfysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1954 sammen med Max Born for sit arbejde med Comptonspredning, kosmisk stråling og partikel-bølge dualitet.
Se Kosmisk stråling og Walther Bothe
Wide Field and Planetary Camera 2
Wide Field and Planetary Camera 2 udstillet på museum Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) er et kamera, der var installeret i Hubble-rumteleskopet.
Se Kosmisk stråling og Wide Field and Planetary Camera 2
Xenon
Xenon er det 54.
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
7400-serierne
skifteregistre i overflademonteret hus loddet på en printplade. Havde disse ICere derimod været 74HCT595, ville de være kompatible med TTL. Produktkodens ekstra "T" signalerer TTL-signalniveau kompatibilitet. 7400-serierne er en fælles betegnelse for en række integrerede kredse indenfor digital elektronik.
Se Kosmisk stråling og 7400-serierne
Også kendt som EECR, GCR, Galaktisk kosmisk stråling, Galaktiske kosmiske stråler, Intergalaktisk kosmisk stråling, Intergalaktiske kosmiske stråler, Kosmiske stråler, Kosmiske stråling, UHECR.