Indholdsfortegnelse
51 relationer: Alf (nordisk mytologi), Ærkebispedømmet Bremen, Blot, Dørtærskel, Den islandske fristat, Diser, England i middelalderen, Europa, Færøsk kirkehistorie, Frej, Freja, Frigg, Gefion, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Goðafoss, Gutersagaen, Helga þáttr Þórissonar, Islandsk litteratur i middelalderen, Jætte, Jellingstenene, Kristendommens indførelse i Danmark, Kulistenen, Kunst i vikingetiden, Mennesket i nordisk religion, Middelalderen, N.F.S. Grundtvig, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Odin, Olav Tryggvason, Papar (munke), Ragnarok, Ritualer i nordisk religion, Samer, Sörla þáttr, Søren Nancke-Krogh, Sejd, Senmiddelalder, Slaget ved Nesjar, Slaget ved Svold, Thor, Trøndelag, Valkyrie, Vølve, Vølvens spådom, Vikinger, ... Expand indeks (1 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Alf (nordisk mytologi)
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Ærkebispedømmet Bremen
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Blot
Dørtærskel
Dør med dørtærskel i Flesbergs kyrka. Dørtærsklen (eller dørtrinnet) er et lavt trin i en døråbning i hele dennes bredde og udgør normalt anslag for underkanten af døren.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Dørtærskel
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Den islandske fristat
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Diser
England i middelalderen
Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.
Se Kristendommens indførelse i Norden og England i middelalderen
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Europa
Færøsk kirkehistorie
katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Færøsk kirkehistorie
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Kristendommens indførelse i Norden og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Freja
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Frigg
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Gefion
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Se Kristendommens indførelse i Norden og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Goðafoss
Goðafoss Goðafoss (Gudernes vandfald) er et af elven Skjálfandafljóts mange vandfald, det falder 12 meter over en bredde på omkring 30 meter.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Goðafoss
Gutersagaen
En af Gotlands billedstene genfortæller muligvis Gutasagaens historie om Hvidstjernes drøm om tre sammenslyngede slanger. Gutersagaen eller Gutesagaen (≈Guternes saga) er en gotlandsk krønike.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Gutersagaen
Helga þáttr Þórissonar
Helga þáttr Þórissonar er en tott (norrønt: þáttr) i form af en fornaldersaga der findes i Ólafs saga Tryggvasonar i Flatøbogen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Helga þáttr Þórissonar
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Islandsk litteratur i middelalderen
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Jætte
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Jellingstenene
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Kristendommens indførelse i Danmark
Kulistenen
Kulistenen som den står udstillet på Videnskabsmuseet i Trondheim. Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Kulistenen
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Kunst i vikingetiden
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Middelalderen
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Kristendommens indførelse i Norden og N.F.S. Grundtvig
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk før-kristen begravelse
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk folklore
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Norne
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Odin
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Olav Tryggvason
Papar (munke)
Papar (Islandsk udtale:; fra latin papa, og oldirsk, og betyder "fader" eller "pave") var, ifølge de tidlige islandske historiske kilder, en gruppe af irske eller skotske munke hjemmehørende på dele af Island, da Nordboerne ankom til øen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Papar (munke)
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Ragnarok
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Ritualer i nordisk religion
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Samer
Sörla þáttr
''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Sörla þáttr
Søren Nancke-Krogh
Søren Nancke-Krogh (født 17. marts 1944) døbt Søren Clausen Krogh som søn af repræsentant Orla Clausen Krogh og hustru Inger Marie f. Sørensen.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Søren Nancke-Krogh
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Sejd
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Senmiddelalder
Slaget ved Nesjar
Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).
Se Kristendommens indførelse i Norden og Slaget ved Nesjar
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Slaget ved Svold
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Thor
Trøndelag
Trøndelag (sydsamisk: Trööndelage) er et fylke og en historisk landsdel i Norge.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Trøndelag
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Valkyrie
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Vølve
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Vølvens spådom
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Vikinger
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Kristendommens indførelse i Norden og Vikingetid
Også kendt som Kristningen af Norden, Religionsskiftet i Norden.