Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kuiperbæltet

Indeks Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Arrokoth, Asteroide, Charon (måne), Cubewano, David C. Jewitt, Det Store Bombardement, Dysnomia (måne), Eris (dværgplanet), Gerard Kuiper, Halleys komet, Haumea (dværgplanet), Interstellar rejse, Kavli-prisen, Kentaur-asteroider, Komet, Kosmisk støv, Makemake, NASA, Nereid, New Horizons, Oortskyen, Orcus, Planet, Planet x, Planetologi, Plutino, Pluto (dværgplanet), Smålegemer i Solsystemet, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Sycorax (måne), Trans-neptunske objekter, Triton (måne), (15760) 1992 QB1, (308933) 2006 SQ372, (50000) Quaoar, (55636) 2002 TX300, (55637) 2002 UX25, (90377) Sedna, 20000 Varuna, 2002 AW197, 2005, 2015, 28978 Ixion.

Arrokoth

(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons, men efterfølgende navngivet Arrokoth er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn.

Se Kuiperbæltet og Arrokoth

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Kuiperbæltet og Asteroide

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Se Kuiperbæltet og Charon (måne)

Cubewano

En Cubewano (eller et Klassisk Kuiperbælte objekt) er et astronomisk objekt i Kuiperbæltet som kredser omkring Solen udenfor Neptun, i en bane som har den store halvakse i en størrelsesorden 40–50 AU og som ikke er under påvirkning af nogen af gaskæmpernes gravitation.

Se Kuiperbæltet og Cubewano

David C. Jewitt

David C. Jewitt er en professor i astronomi ved instituttet for astronomi ved University of Hawaii.

Se Kuiperbæltet og David C. Jewitt

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Kuiperbæltet og Det Store Bombardement

Dysnomia (måne)

Dysnomia (den lille prik) i kredsløb om Eris (t.h.). Billede taget af Hubble-teleskopet. Dysnomia er en måne (naturlig satellit) til dværgplaneten Eris.

Se Kuiperbæltet og Dysnomia (måne)

Eris (dværgplanet)

Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.

Se Kuiperbæltet og Eris (dværgplanet)

Gerard Kuiper

Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.

Se Kuiperbæltet og Gerard Kuiper

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Se Kuiperbæltet og Halleys komet

Haumea (dværgplanet)

Haumea (136108 Haumea, symbol:; tidligere 2003 EL61, også skrevet som 2003 EL61, tidligere øgenavn "julemanden"), er en dværgplanet og Kuiper-bælteobjekt, opdaget i december 2004 med en størrelse på omkring 28 % af Plutos størrelse.

Se Kuiperbæltet og Haumea (dværgplanet)

Interstellar rejse

En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.

Se Kuiperbæltet og Interstellar rejse

Kavli-prisen

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.

Se Kuiperbæltet og Kavli-prisen

Kentaur-asteroider

Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.

Se Kuiperbæltet og Kentaur-asteroider

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Kuiperbæltet og Komet

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se Kuiperbæltet og Kosmisk støv

Makemake

Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.

Se Kuiperbæltet og Makemake

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Kuiperbæltet og NASA

Nereid

Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.

Se Kuiperbæltet og Nereid

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Se Kuiperbæltet og New Horizons

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Se Kuiperbæltet og Oortskyen

Orcus

access-date.

Se Kuiperbæltet og Orcus

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Kuiperbæltet og Planet

Planet x

Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.

Se Kuiperbæltet og Planet x

Planetologi

Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.

Se Kuiperbæltet og Planetologi

Plutino

Nogle af de først kendte plutinoer sammenlignet i størrelse, albedo og farve En plutino er et trans-neptunsk objekt, der er i 2:3 baneresonans med Neptun.

Se Kuiperbæltet og Plutino

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Kuiperbæltet og Pluto (dværgplanet)

Smålegemer i Solsystemet

kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.

Se Kuiperbæltet og Smålegemer i Solsystemet

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Kuiperbæltet og Solsystemet

Solsystemets dannelse og udvikling

Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.

Se Kuiperbæltet og Solsystemets dannelse og udvikling

Sycorax (måne)

Sycorax er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Philip D. Nicholson, Brett J. Gladman, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Caliban.

Se Kuiperbæltet og Sycorax (måne)

Trans-neptunske objekter

Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.

Se Kuiperbæltet og Trans-neptunske objekter

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Se Kuiperbæltet og Triton (måne)

(15760) 1992 QB1

kredløb om Solen (blåt) og de fire ydre planeters kredsløb (rødt). (15760) 1992 QB1 er en småplanet i vort solsystem.

Se Kuiperbæltet og (15760) 1992 QB1

(308933) 2006 SQ372

Omløbsbanerne af en række af solsystemets fjernliggende objekter. 2006 SQ372s bane ses midt i billedet. Billedet kan forstørres ved at klikke på det. (308933) 2006 SQ372 er et lille trans-neptunsk objekt, som blev opdaget i forbindelse med Sloan Digital Sky Survey-projektet af Andrew Becker og Nathan Kaib samt andre kollegaer.

Se Kuiperbæltet og (308933) 2006 SQ372

(50000) Quaoar

Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.

Se Kuiperbæltet og (50000) Quaoar

(55636) 2002 TX300

(55636) 2002 TX300 (55636) 2002 TX300 er et objekt i Kuiperbæltet der blev opdaget i 2001.

Se Kuiperbæltet og (55636) 2002 TX300

(55637) 2002 UX25

right (55637) 2002 UX25 er et stort objekt i Kuiperbæltet.

Se Kuiperbæltet og (55637) 2002 UX25

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Se Kuiperbæltet og (90377) Sedna

20000 Varuna

20000 Varuna (symbol: 16px) er en cubewano i Kuiperbæltet.

Se Kuiperbæltet og 20000 Varuna

2002 AW197

2002 AW197 er en asteroide i Kuiperbæltet med 700 km i diameter.

Se Kuiperbæltet og 2002 AW197

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Kuiperbæltet og 2005

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Kuiperbæltet og 2015

28978 Ixion

28978 Ixion (også navngivet 2001 KX76; symbol: 16px) er en plutino (dvs. et himmellegeme der har en 2:3 baneresonans med Neptun i Kuiperbæltet. Det anses sandsynligt at det er en dværgplanet selvom IAU ikke officielt har klassificeret den som sådan. Dens diameter er estimeret til 650 km af Rumteleskopet Spitzer hvilket gør den til den 5.

Se Kuiperbæltet og 28978 Ixion

Også kendt som KBO, Kuiper-bæltet.