Indholdsfortegnelse
32 relationer: Aerologi, Algeopblomstring, Biosfære, Calcit, Calciumcarbonat, Carbon, Choanoflagellat, Den sjette store massedød, Den svage sols paradoks, Drivhusgas, Fossilt brændstof og brændsel, Geologisk CO₂-lagring, Global opvarmning, Grønlandspumpen, Hav, Havenes forsuring, Ilt, Jorden, Jordens fremtid, Kulbrinte, Kuldioxid, Kulstoflager, Kvælstoffiksering, Kvælstofkredsløb, Masseuddøen, Metan, Planktonologi, Redfieldforholdet, RuBisCO, Stofkredsløb, Vådområde, Wallace Smith Broecker.
Aerologi
Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.
Se Kulstofkredsløb og Aerologi
Algeopblomstring
Fytoplankton omkring Danmark i juni 2006 Algeopblomstring eller sommetider algeblomstring er en hurtig stigning eller ophobning i antallet af alger eller cyanobakterier (tidligere kaldt blågrønalger) i ferskvand eller havvand.
Se Kulstofkredsløb og Algeopblomstring
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Se Kulstofkredsløb og Biosfære
Calcit
Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Kulstofkredsløb og Calciumcarbonat
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Choanoflagellat
Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand.
Se Kulstofkredsløb og Choanoflagellat
Den sjette store massedød
Den sjette store massedød er en betegnelse for tabet af plante- og dyrearter, som forskere mener, at mennesker i vor levetid står midt i, og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.
Se Kulstofkredsløb og Den sjette store massedød
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Se Kulstofkredsløb og Den svage sols paradoks
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Kulstofkredsløb og Drivhusgas
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Kulstofkredsløb og Fossilt brændstof og brændsel
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Kulstofkredsløb og Geologisk CO₂-lagring
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Kulstofkredsløb og Global opvarmning
Grønlandspumpen
Et simplificeret diagram over det globale thiermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island.
Se Kulstofkredsløb og Grønlandspumpen
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Kulstofkredsløb og Havenes forsuring
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Kulstofkredsløb og Jordens fremtid
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Kulstofkredsløb og Kulbrinte
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Kulstofkredsløb og Kuldioxid
Kulstoflager
Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.
Se Kulstofkredsløb og Kulstoflager
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Kulstofkredsløb og Kvælstoffiksering
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Kulstofkredsløb og Kvælstofkredsløb
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Kulstofkredsløb og Masseuddøen
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Planktonologi
Planktonologi eller planktologi er læren om plankton, hvilket er forskellige vandlevende mikroorganismer (dyr og planter), der flyder i vandet.
Se Kulstofkredsløb og Planktonologi
Redfieldforholdet
Redfieldforholdet (engelsk:Redfield ratio) beskriver atomforholdet mellem grundstofferne kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i plankton i havvand.
Se Kulstofkredsløb og Redfieldforholdet
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Kulstofkredsløb og Stofkredsløb
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Se Kulstofkredsløb og Vådområde
Wallace Smith Broecker
Wallace Smith Broecker (født 29. november 1931, død 18. februar 2019) var en amerikansk geofysiker.
Se Kulstofkredsløb og Wallace Smith Broecker
Også kendt som Carbon-kredsløb, Carbonkredsløb, Jordens globale CO2-regnskab, Kulstofkredsløbet, Kulstofkredsøbet.