Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
37 relationer: Abel af Danmark, Allodialgods, Anton Viktor af Østrig, August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Bonn, Christian 1., Den fransk-hollandske krig, Den hollandske guldalder, Det Angevinske Rige, Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige), Franz Mayer von Mayersheim, Freden i Rijswijk, Frederik 2. af Hessen-Kassel, Fyrstbiskop, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Hussitterkrigene, Johan Dietrich Haxthausen, Köln (flertydig), Krige med dansk deltagelse eller involvering, Krige Norge har været med i, Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen, Ludvig 14. af Frankrig, Ludwig van Beethoven, Maria Theresia af Østrig, Matilde af England, hertuginde af Sachsen, Maximilian Frans af Østrig, Philip Adam von Massenbach, Rampjaar, Recklinghausen, Reinhold Meier, Rhinprovinsen, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsumiddelbarhed, Romernes Konge, Rudolf 1. af Pfalz, Tysk-romersk kejser, Valdemar 3. af Slesvig.
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Abel af Danmark
Allodialgods
Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske Rige, gods som var personlig ejendom for lensindehavere, og som kunne gå i arv i slægten efter fri vilje.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Allodialgods
Anton Viktor af Østrig
Ærkehertug Anton Viktor af Østrig (31. august 1779 – 2. april 1835) var en østrigsk ærkehertug, der var søn af den Tysk-romerske kejser Leopold 2. og yngre bror til kejser Frans 2..
Se Kurfyrstendømmet Köln og Anton Viktor af Østrig
August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
August, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (13. februar 1652 – 26. september 1689) var den anden titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1675 til 1689.
Se Kurfyrstendømmet Köln og August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Bonn
Bonn (officiel Bundesstadt Bonn) er en tysk by med omkring 300.000 indbyggere.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Bonn
Christian 1.
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Christian 1.
Den fransk-hollandske krig
Den fransk-hollandske krig (Den nederlandske Hævnkrig eller Den hollandske krig) var en paneuropæisk krig fra 1672 (katastrofeåret) til 1678.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Den fransk-hollandske krig
Den hollandske guldalder
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Den hollandske guldalder
Det Angevinske Rige
Det Angevinske Rige beskriver de første engelske konger af Huset Plantagenets besiddelser i England og Frankrig i løbet af det 12.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Det Angevinske Rige
Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige)
Frans 1.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige)
Franz Mayer von Mayersheim
Franz Mayer von Mayersheim (født Franz Mayer) var en tysk diplomat.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Franz Mayer von Mayersheim
Freden i Rijswijk
Rijswijk-nålen, en obelisk rejst til minde om fredsaftalen i årene 1792–1794 med byggematerialer fra det nedrevne Huis ter Nieuwburg Grænserne i Europa efter Freden i Rijswijk, og før Ludvig XIV sidste store krig, den spanske arvefølgekrig. Freden i Rijswijk blev undertegnet den 20.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Freden i Rijswijk
Frederik 2. af Hessen-Kassel
Frederik 2.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Frederik 2. af Hessen-Kassel
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Fyrstbiskop
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Hussitterkrigene
hussitterkrigene, også kaldt bøhmerkrigene eller hussitterrevolutionen, var en serie af krige, der blev udkæmpet mellem kristne hussitter og den samlede kristne katolske styrke under kejser Sigismund og pave Martin 5., europæiske monarker, der var loyale mod den katolske kirke samt forskellige fraktioner af hussitterne.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Hussitterkrigene
Johan Dietrich Haxthausen
Johan Dietrich friherre Haxthausen (født 29. januar 1652 i Petershagen, Stift Minden, død 21. december 1703 i Imst, Tyrol) var en dansk officer, bror til Anton Wolf Haxthausen.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Johan Dietrich Haxthausen
Köln (flertydig)
Köln har flere betydninger.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Köln (flertydig)
Krige med dansk deltagelse eller involvering
Dette er en liste over krige kongeriget Danmark har været/involveret i.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Krige med dansk deltagelse eller involvering
Krige Norge har været med i
Denne artikel er en liste af krige Norge har været med i.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Krige Norge har været med i
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Storhertug Ludvig 1.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Ludvig 14. af Frankrig
Ludwig van Beethoven
Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Ludwig van Beethoven
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Maria Theresia af Østrig
Matilde af England, hertuginde af Sachsen
Matilde af England (også kaldet Maud; 6. januar 1156 – 28. juni 1189) var den ældste datter af kong Henrik 2. af England og Eleonora af Aquitanien.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Matilde af England, hertuginde af Sachsen
Maximilian Frans af Østrig
Maximilian Frans (Maximilian Franz; 8. december 1756 – 26. juli 1801) var ærkebiskop og kurfyrste af Köln, biskop af Münster og stormester af Den Tyske Orden.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Maximilian Frans af Østrig
Philip Adam von Massenbach
Philip Adam von Massenbach (1. april 1621 på godset Massenbach i Pfalz (nu i Württemberg) – 29. september 1702 på Hellestrup) var en tysk officer i dansk tjeneste.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Philip Adam von Massenbach
Rampjaar
Ludvig 14. af Frankrig ved Rhinovergangen 1672 I den nederlandske historie betegnes 1672 som rampjaar, et katastrofeår.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Rampjaar
Recklinghausen
Recklinghausen er en by i Ruhrområdet i den tyske i delstat Nordrhein-Westfalen med omkring 120.000 indbyggere.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Recklinghausen
Reinhold Meier
Reinhold Meier (28. februar 1634 i Slesvig by – 23. januar 1701 i København) var en dansk krigsdeputeret, bror til Herman Meier.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Reinhold Meier
Rhinprovinsen
prøjsiske regeringsbygning i Koblenz i Tyskland. Rhinprovinsen også kendt som Rhinpreussen (Rheinpreußen) ligger i det vestlige Tyskland.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Rhinprovinsen
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Rigsumiddelbarhed
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Romernes Konge
Rudolf 1. af Pfalz
Pfalzgreve Rudolf 1.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Rudolf 1. af Pfalz
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Tysk-romersk kejser
Valdemar 3. af Slesvig
Valdemar 3.
Se Kurfyrstendømmet Köln og Valdemar 3. af Slesvig
Også kendt som Fyrstærkebispedømmet Köln, Kurköln, Ærkebiskoppen af Köln.