Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Kvælstof

Indeks Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

438 relationer: Acetonitril, AdBlue, Adenin, Adrenalin, Adrenokrom, Affald, Agrobacterium tumefaciens, Airbag, Alfa-ketoglutarat, Alkaloid, Allosterisk regulering, Almindelig ært, Almindelig ærteblomst, Almindelig bregnepors, Almindelig bukketorn, Almindelig firling, Almindelig fuglegræs, Almindelig katost, Almindelig kællingetand, Almindelig robinie, Alno-Ulmion, Amid (funktionel gruppe), Aminogruppe, Ammoniak, Ammoniumion, Ammoniumnitrat, Andromedotoksin, Aneutronisk fusion, Anilin, Anion, Antibrint, Antioxidant, Antiparallel, Arakidonsyre, Arecibo-budskabet, Argon, Argonite, Ariane 5, Arktisk fjeldpryd, Aromatisk forbindelse, Artturi Ilmari Virtanen, Astrobiologi, Atlasraket, Atmosfære (himmellegeme), August Krogh, Avogadros lov, Azoforbindelse, Økologi, Økologisk landbrug, Økologiske processer, ..., Øl, Ædelgas, Ækvivalent luft dybde, Årslev Engsø, Bølget bunke, Bøvs, Beholder, Benzodiazepin, Biocønose, Biodiversitetsgård, Biogas, Biogødning, Biomolekyle, Biosfære, Biosignatur, Bjergmandstro, Blad (plantedel), Blåhat (plante), Blåsyre, Blæresmælde, Bleggul kløver, Brødhvede, Bredbladet sølvblad, Briller, Brintpille, Brun sandspringer, Brunkul, Burresnerre, C/N-forhold, C4-plante, Calcium, Calciumnitrat, Canadisk bøffelbær, Carbon, Carl Bosch, Carlsberg Laboratorium, Cathin, Charon (måne), CNO-cyklus, Constellation-programmet, Cyanat, Cyanobakterier, Cytosin, Daniel Rutherford, Danmarks geografi, Danmarks historie (1660-1814), Dekompression, Den kinesiske mælkepulverskandale, Denitrifikation, Deprotonisering, Det periodiske systems historie, Det Store Bombardement, Diatomisk molekyle, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentetraoxid, Dinitrogentrioxid, DNA, Dubnium, Dykning, Dyrkningssystem, Dysprosium, E-nummer, Elektronegativitet, Enårig rapgræs, Enceladus (måne), Energipil, Engelsk visse, Engvanding, Epibatidin, Ernest Rutherford, Ether (kemi), Etorfin, EuroChem, Exoplanet, Faya, Fænomenet i Hessdalen, Førne, Fingertang, Flamme, Fluefanger, Flydende helium, Forrådnelse, Fosfat, Frugtbarhed (jordbund), Fugle, Fustage, Fysiologisk brændværdi, Gasflaske, Gasværk, Gødning, Geding Sø, Georg Andrup, Glødelampe, Grå-el, Græs-indlandsklit, Grøn-el, Grignardreaktion, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Guanin, Guarbønne, Guinness, Guttation, Gylle, Gyromitrin, Gyvel (art), Haber-Bosch-processen, Hafnium, Halm, Halvleder, Havemalurt, Havtorn (art), Højmose, Højtemperatur-superleder, Helium, Hepatisk encefalopati, Heroin, Heteroatom, Heterocyklisk forbindelse, Himalayahavtorn, Hjertebladet el, Homøostase, Homonuklear, Horsetidsel, Hovedkål, Humificering, Humle (plante), Hvidkløver, Hybridguldregn, Hydrazin, Hydrogenbinding, IG-541, Ikkemetal, Ildlandgunnera, Ilt, Iltpartialtryk, Iltsvind, Imin, Indol, Industrialiserede landbrug, Isefjorden, Isocyanid, Isothiocyanat, Isotopanalyse, Β-lactam, Jern(III)nitrat, Jerntræ-familien (Casuarinaceae), Johan Kjeldahl, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordnedbrydning, Joseph Priestley, Kalapøjser, Kaliumnitrat, Kaliumthiocyanat, Kattegat, Kæmpebjørneklo, Kødædende plante, Kølemiddel, Kemisk stof, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kjeldahl-metoden, Klorofyl, Klorose (plantesygdom), Knoldbakterie, Kobbelbrug, Kobber(II)oxid, Kola superdybe borehul, Kompostering, Kovalent radius, Kozani (regional enhed), Krabbetågen, Kraftwerk Schwarze Pumpe, Kryonik, Kryoterapi, Kulstof 14, Kulstof 14-datering, Kulstof-baseret liv, Kvælstof (molekylært), Kvælstofbindere, Kvælstofdioxid, Kvælstofkredsløb, Kvælstofsagen, Laholmsbukten, Landbrugspakken 2016, Landingsstel, Landsbyer i Danmark, Langøya (Re), Lanthan, Lars Fredrik Svanberg, Løgkarse (art), Løvfældende, Le Chateliers princip, Liden nælde, Linde AG, Lipid, Lipopolysaccharid, Lithium, Lithiumnitrid, Liv, Lockheed NF-104A, Lonza Group, Louis Paul Cailletet, Luft, Luftmodstand, Lyn, Lyn i den øvre atmosfære, Magnesium, Magnesiumnitrid, Magnetosfære, Manhattan Project, Mariagerfjord Rensningsanlæg, Mars (planet), Massefylde, Månen, Månens atmosfære, Månens geologi, Måneregolit, Mætningsdykning, Medicinsk gasforsyning, Melamin, Melby Overdrev, Mergling, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Metylamin, Mikroorganisme, Mikrotom, Miller-Urey-eksperimentet, Monoisotopisk grundstof, Mosepors, Mykorrhiza, N, Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor, Naturgødning, Naturpakken 2016, Naturstof, Næringsstof (plantenæring), Neon, New Horizons, NFPA 704, Nikkende kobjælde, Nitrat, Nitratspaltende bakterier, Nitril, Nitroforbindelse, Nitrogenmonoxid, Nitrogennarkose, Nitrogenoxid, Nitrogenoxider, Nitroglycerin, Nitroso, Nitrox, Nodfaktor, Nukleinbase, Nukleinsyre, Nutrien, Oberon (måne), Oppustelig ting, Organisk kemi, Osteoporose, P-blokken, Paraquat, Partialtryk, Pentrit, Periode (periodiske system), Periode 2-grundstof, Phenylhydrazin, Pikrinsyre, Planetarisk tåge, Plante - bakterie interaktioner, Plantemorfologi, Plantenaboskaber, Plasmaskæring, Pluto (dværgplanet), Plutonium, Polarlys, Porrerust, Pors-familien, Præriehirse, Protisk opløsningsmiddel, Prymnesium parvum, Punktafgift, Pyridin, Quinolingult, Radium, Rød regn i Kerala, Rød sne, Rødel, Receptor, Redfieldforholdet, Regnbuelupin, Rensningsanlæg, Rhizobium, Riboflavin, Rolls-Royce Griffon, Ruderat, Rumvandring, Rundbælg (art), Rundbladet katost, Rundbladet soldug, Rundorme, Rustfrit stål, Safir, Salpetersyre, Sam Eyde, Sølvnitrat, Scopolamin, Shin-Etsu Chemical, Sir Lyngbjerg, Skærmsølvblad, Skeletformel, Skov-elm, Skovhvidvinge, Skovvikke, Smalbladet sølvblad, Smeltevarme, Solcelle, Solen, Solkær Enge, Solsystemet, Specifik varmeledningsevne, Spektralklasse, Spise med Price, Stadil Fjord, Stål, Stiig Markager, Stilling-Solbjerg Sø, Stinkende storkenæb, Stjerners energikilder, Stor nælde, Stråforkorter, Strontium, STS-109, STS-124, STS-127, STS-129, STS-130, STS-134, Supernovarest, Svovlsur ammoniak, Syre, Syrederivat, Tartrazin, Tøndersvamp, Tør hede, Termoakustisk varmluftmotor, Terroir, The Fat Duck, Tholin, Thymin, Titan (grundstof), Titan (måne), Tofarvet kløverbusk, Transferase, Trimix, Trinitramid, Tripelpunkt, Triton (måne), Tryggelev Nor, Trykfaldssyge, Ukrudt, Uracil, Urinstof, Urtebræmme, Vakuum isolerede fordamper, Van der Waals-gas, Van der Waals-radius, Vandforsyning, Vandområdeplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, Vandområdeplan 1.3 Mariager Fjord, Vår-gyvel, Væskekromatografi-massespektrometri, Vegetation, Vejrmanipulation, Venus (planet), Vilsted Sø, Vorsø, Yttrium, Zirconium, (90377) Sedna, 7 (tal). Expand indeks (388 mere) »

Acetonitril

Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.

Ny!!: Kvælstof og Acetonitril · Se mere »

AdBlue

AdBlue i 1,5-liters (til venstre) og 10-liters (til højre) dunke. Til venstre en AdBlue-tankpistol, og til højre en dieseltankpistol. AdBlue (AUS 32) er en væske, som benyttes til nyere dieselmotorer for at mindske udslippet af x.

Ny!!: Kvælstof og AdBlue · Se mere »

Adenin

Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Ny!!: Kvælstof og Adenin · Se mere »

Adrenalin

Adrenalins Struktur Adrenalin (af latin ad + renes.

Ny!!: Kvælstof og Adrenalin · Se mere »

Adrenokrom

Adrenokrom (kemisk formel C9H9NO3) er et pigment man får når man oxiderer adrenalin.

Ny!!: Kvælstof og Adrenokrom · Se mere »

Affald

Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.

Ny!!: Kvælstof og Affald · Se mere »

Agrobacterium tumefaciens

Agrobacterium tumefaciens (synonym Agrobacterium radiobacter) er en gram-negativ jordbakterie.

Ny!!: Kvælstof og Agrobacterium tumefaciens · Se mere »

Airbag

Udløst airbag En airbag er en oppustelig membran af nylon, der ved kollision hurtigt fyldes med luft eller en anden gasart og derved beskytter fører og passagerer.

Ny!!: Kvælstof og Airbag · Se mere »

Alfa-ketoglutarat

Alfa-ketoglutarats struktur i vandig opløsning Alfa-ketoglutarat, også kendt som α-ketoglutarat eller alfa-ketoglutarsyre, er et ketonstof, der er vigtigt i biologiske processer såsom citronsyrecyklus.

Ny!!: Kvælstof og Alfa-ketoglutarat · Se mere »

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Ny!!: Kvælstof og Alkaloid · Se mere »

Allosterisk regulering

Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.

Ny!!: Kvælstof og Allosterisk regulering · Se mere »

Almindelig ært

Almindelig ært, ''Pisum sativum.'' Almindelig ært (Pisum sativum) er en 30-100 centimeter lang, klatrende urt, der dyrkes for sine umodne frø, kaldet ærter.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig ært · Se mere »

Almindelig ærteblomst

Almindelig ærteblomst (Lathyrus odoratus), ofte benævnt "lathyrus", er en enårig, urteagtig plante.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig ærteblomst · Se mere »

Almindelig bregnepors

Almindelig bregnepors (Comptonia peregrina) er en lille, løvfældende busk.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig bregnepors · Se mere »

Almindelig bukketorn

Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) eller blot bukketorn er en op til 2,5 meter høj busk, der vokser i klitter og langs veje.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig bukketorn · Se mere »

Almindelig firling

Almindelig firling (Sagina procumbens) er en 3-6 cm høj urt, der vokser på kulturjord og enge.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig firling · Se mere »

Almindelig fuglegræs

Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig fuglegræs · Se mere »

Almindelig katost

Almindelig katost (Malva sylvestris) er en 40-100 cm høj urt, der vokser langs veje og ved bebyggelse.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig katost · Se mere »

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig kællingetand · Se mere »

Almindelig robinie

Almindelig robinie eller uægte akacie (Robinia pseudoacacia) er et stort, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækstform.

Ny!!: Kvælstof og Almindelig robinie · Se mere »

Alno-Ulmion

Ellesump, et eksempel på ''Alno-Ulmion''.Foto: Bernd Schade. Alno-Ulmion er et forbund af plantesamfund, som omfatter de skove, som findes på våd bund, hvor Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) ikke kan konkurrere.

Ny!!: Kvælstof og Alno-Ulmion · Se mere »

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.

Ny!!: Kvælstof og Amid (funktionel gruppe) · Se mere »

Aminogruppe

En aminogruppe eller amingruppe er en funktionel gruppe i organiske forbindelser, som indeholder et sp3-hybridiseret kvælstofatom.

Ny!!: Kvælstof og Aminogruppe · Se mere »

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ny!!: Kvælstof og Ammoniak · Se mere »

Ammoniumion

En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.

Ny!!: Kvælstof og Ammoniumion · Se mere »

Ammoniumnitrat

Ammoniumnitrat Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO) og tilsætning i landbruget i form af kunstgødning.

Ny!!: Kvælstof og Ammoniumnitrat · Se mere »

Andromedotoksin

Grayanotoksiner, der også kendes som andromedotoksin, acetylandromedol og rhodotoksin, findes i blade, skud og blomster, som kommer fra nogle slægter indenfor lyng-familien, heriblandt rododendron, pieris, agarista og kalmia.

Ny!!: Kvælstof og Andromedotoksin · Se mere »

Aneutronisk fusion

Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.

Ny!!: Kvælstof og Aneutronisk fusion · Se mere »

Anilin

Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.

Ny!!: Kvælstof og Anilin · Se mere »

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Ny!!: Kvælstof og Anion · Se mere »

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Ny!!: Kvælstof og Antibrint · Se mere »

Antioxidant

redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).

Ny!!: Kvælstof og Antioxidant · Se mere »

Antiparallel

Indenfor biokemi er to biopolymerer antiparallelle hvis de løber parallelt med hinanden, men i modsat retning af hinanden.

Ny!!: Kvælstof og Antiparallel · Se mere »

Arakidonsyre

Arakidonsyre (AA, undertiden ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre 20:04 (ω-6).

Ny!!: Kvælstof og Arakidonsyre · Se mere »

Arecibo-budskabet

Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.

Ny!!: Kvælstof og Arecibo-budskabet · Se mere »

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Kvælstof og Argon · Se mere »

Argonite

cylinderformede højtryksflasker (med et tryk på 150, 200 eller 300 bar) indeholdende Argonite til brandslukning – beliggende i et serverrum for en IT-afdeling. Argonite er navnet på en brandhæmmende gas, som består af en blanding af 50% argon (Ar) og 50% nitrogen (N2), som begge er rene og naturligt forekommende produkter.

Ny!!: Kvælstof og Argonite · Se mere »

Ariane 5

Ariane 5 er en europæisk totrinsløfteraket til primært at opsende satellitter til synkronbanen.

Ny!!: Kvælstof og Ariane 5 · Se mere »

Arktisk fjeldpryd

Arktisk Fjeldpryd (Diapensia lapponica) er en stedsegrøn dværgbusk med en pudeformet vækst.

Ny!!: Kvælstof og Arktisk fjeldpryd · Se mere »

Aromatisk forbindelse

Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.

Ny!!: Kvælstof og Aromatisk forbindelse · Se mere »

Artturi Ilmari Virtanen

Artturi Ilmari Virtanen (født 15. januar 1895 i Helsingfors, død 11. november 1973 i Helsingfors) var en finsk biokemiker.

Ny!!: Kvælstof og Artturi Ilmari Virtanen · Se mere »

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Ny!!: Kvælstof og Astrobiologi · Se mere »

Atlasraket

USA's Atlasraket er kendt for at sende de første amerikanere i kredsløb.

Ny!!: Kvælstof og Atlasraket · Se mere »

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Ny!!: Kvælstof og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »

August Krogh

Schack August Steenberg Krogh (født 15. november 1874 i Grenaa, død 13. november 1949 i København) var en dansk zoolog og fysiolog.

Ny!!: Kvælstof og August Krogh · Se mere »

Avogadros lov

Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.

Ny!!: Kvælstof og Avogadros lov · Se mere »

Azoforbindelse

Azoforbindelser er stoffer, hvori der indgår den funktionelle gruppe R-N.

Ny!!: Kvælstof og Azoforbindelse · Se mere »

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Ny!!: Kvælstof og Økologi · Se mere »

Økologisk landbrug

Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.

Ny!!: Kvælstof og Økologisk landbrug · Se mere »

Økologiske processer

Alle levende væsner har behov for at skaffe sig energi og organiske næringsstoffer.

Ny!!: Kvælstof og Økologiske processer · Se mere »

Øl

Glas med "Würzburger Hofbräu" Tuborgflasken i Hellerup kapsel Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvori der indgår malt, vand og gær.

Ny!!: Kvælstof og Øl · Se mere »

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Ny!!: Kvælstof og Ædelgas · Se mere »

Ækvivalent luft dybde

Ækvivalent luft dybde er et begreb der bruges inden for dykning med nitrox og trimix.

Ny!!: Kvælstof og Ækvivalent luft dybde · Se mere »

Årslev Engsø

Årslev Engsø er en genetableret sø i Aarhus-området, beliggende ved Brabrand-Årslev i Aarhus Kommune.

Ny!!: Kvælstof og Årslev Engsø · Se mere »

Bølget bunke

Bølget bunke (Deschampsia flexuosa) er et 25-70 cm højt græs, der vokser på heder og i skov på morbund.

Ny!!: Kvælstof og Bølget bunke · Se mere »

Bøvs

Bøvs At bøvse eller ræbe er at slippe gas fra fordøjelseskanalen (primært spiserøret og maven) ud gennem munden.

Ny!!: Kvælstof og Bøvs · Se mere »

Beholder

En beholder eller tank er en genstand, som bliver anvendt til at opbevare eller transportere forskellige former for stoffer eller genstande i. Ordet tank kommer fra Indien.

Ny!!: Kvælstof og Beholder · Se mere »

Benzodiazepin

Kemisk struktur af diazepam, et hyppigt anvendt benzodiazepin. Benzodiazepiner er betegnelsen for en gruppe af receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser.

Ny!!: Kvælstof og Benzodiazepin · Se mere »

Biocønose

Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.

Ny!!: Kvælstof og Biocønose · Se mere »

Biodiversitetsgård

Økologiens Hus i Åbyhøj, Aarhus fungerer som hovedsekretariat for Biodiversitetsgårdene i Danmark. Biodiversitetsgård, også kaldet arkegård, defineres af foreningen ”Biodiversitetsgårde i Danmark” som bæredygtige økologiske landbrug koblet med almennyttige tiltag i form af natur- og landskabspleje samt bevaring af gamle kulturplanter og gamle husdyrracer.

Ny!!: Kvælstof og Biodiversitetsgård · Se mere »

Biogas

Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.

Ny!!: Kvælstof og Biogas · Se mere »

Biogødning

Biogødning er det spildevandsslam fra rensningsanlæg, som overholder de danske grænseværdier på miljøområdet, og derfor kan recirkuleres som gødning på markerne.

Ny!!: Kvælstof og Biogødning · Se mere »

Biomolekyle

alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde. Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.

Ny!!: Kvælstof og Biomolekyle · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Kvælstof og Biosfære · Se mere »

Biosignatur

En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.

Ny!!: Kvælstof og Biosignatur · Se mere »

Bjergmandstro

Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst.

Ny!!: Kvælstof og Bjergmandstro · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Kvælstof og Blad (plantedel) · Se mere »

Blåhat (plante)

Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.

Ny!!: Kvælstof og Blåhat (plante) · Se mere »

Blåsyre

Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.

Ny!!: Kvælstof og Blåsyre · Se mere »

Blæresmælde

Blæresmælde (Silene vulgaris) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på tørre overdrev, skrænter og vejkanter.

Ny!!: Kvælstof og Blæresmælde · Se mere »

Bleggul kløver

Bleggul kløver (Trifolium ochroleucum) er en staude med en busket vækst og lysegule blomsterhoveder.

Ny!!: Kvælstof og Bleggul kløver · Se mere »

Brødhvede

Brød-Hvede (Triticum aestivum) - ofte kaldt Almindelig Hvede - er en 90-120 cm høj græsart, som dyrkes for de stivelsesholdige frø over hele verden.

Ny!!: Kvælstof og Brødhvede · Se mere »

Bredbladet sølvblad

Bredbladet sølvblad (Elaeagnus commutata) er en løvfældende busk med en opret vækst.

Ny!!: Kvælstof og Bredbladet sølvblad · Se mere »

Briller

Moderne briller. Moderne briller. Briller er betegnelsen for et synsforbedrende redskab.

Ny!!: Kvælstof og Briller · Se mere »

Brintpille

En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.

Ny!!: Kvælstof og Brintpille · Se mere »

Brun sandspringer

Brun sandspringer (latin: Cicindela hybrida) er en 12-16 millimeter lang, slank bille i underfamilien sandspringere blandt løbebillerne.

Ny!!: Kvælstof og Brun sandspringer · Se mere »

Brunkul

Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.

Ny!!: Kvælstof og Brunkul · Se mere »

Burresnerre

Burresnerre (Galium aparine) eller præstelus er en 10-120 cm høj urt, der vokser på agerjord, i haver og krat.

Ny!!: Kvælstof og Burresnerre · Se mere »

C/N-forhold

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).

Ny!!: Kvælstof og C/N-forhold · Se mere »

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Ny!!: Kvælstof og C4-plante · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Kvælstof og Calcium · Se mere »

Calciumnitrat

Mursalpeter (spontant dannede krystaller af calciumnitrat) i Frankrig. Calciumnitrat er et salt med sumformlen Ca(NO3)2.

Ny!!: Kvælstof og Calciumnitrat · Se mere »

Canadisk bøffelbær

Canadisk bøffelbær (Shepherdia canadensis) er en løvfældende busk med en åben, opstigende vækst.

Ny!!: Kvælstof og Canadisk bøffelbær · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Kvælstof og Carbon · Se mere »

Carl Bosch

Carl Bosch (født 27. august 1874 i Köln, død 26. april 1940 i Heidelberg) var en tysk kemiker, ingeniør og modtager af nobelprisen i kemi.

Ny!!: Kvælstof og Carl Bosch · Se mere »

Carlsberg Laboratorium

Carlsberg Laboratoriums gamle bygning med statue af grundlægger J.C. Jacobsen i forgrunden. Carlsberg Laboratorium er en internationalt anerkendt forskningsinstitution beliggende i Valby.

Ny!!: Kvælstof og Carlsberg Laboratorium · Se mere »

Cathin

Cathin er et monoamint alkaloid oftest fundet som et af de to euforiserende stoffer i rusmidlet khat.

Ny!!: Kvælstof og Cathin · Se mere »

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Ny!!: Kvælstof og Charon (måne) · Se mere »

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Ny!!: Kvælstof og CNO-cyklus · Se mere »

Constellation-programmet

Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.

Ny!!: Kvælstof og Constellation-programmet · Se mere »

Cyanat

Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.

Ny!!: Kvælstof og Cyanat · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Kvælstof og Cyanobakterier · Se mere »

Cytosin

Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Ny!!: Kvælstof og Cytosin · Se mere »

Daniel Rutherford

Professor Daniel Rutherford (født 3. november 1749, død 15. november 1819) var en skotsk kemiker og fysiker som er mest kendt for at have isoleret grundstoffet nitrogen (kvælstof) i 1772.

Ny!!: Kvælstof og Daniel Rutherford · Se mere »

Danmarks geografi

Kort over Danmark Danmark set fra verdensrummet Liver Ås udmunding i Skagerrak ved Kærsgård Strand En mark i Danmark Klinter ved Danmarks kyster Forurening: olie på stranden i Hirtshals Nymølle Bæk Limfjorden Danmark er det mindste og sydligste af de nordiske lande, lige nord for sit eneste naboland, Tyskland, sydvest for Sverige og syd for Norge.

Ny!!: Kvælstof og Danmarks geografi · Se mere »

Danmarks historie (1660-1814)

Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.

Ny!!: Kvælstof og Danmarks historie (1660-1814) · Se mere »

Dekompression

den amerikanske flåde overvåger en dekompression i et trykkammer. Dekompression er en betegnelse for en process, hvorved en dykkers omgivende tryk reduceres; typisk gennem opstigning i vandsøjlen eller i et trykkammer; hvorved der sker en reduktion af overskydende nitrogen fra dykkerens væv, med henblik på at undgå dekompressionssyge.

Ny!!: Kvælstof og Dekompression · Se mere »

Den kinesiske mælkepulverskandale

Tomme hylder i et ''Carefour'' supermarked i Kina. Alle kinesiske mejeri-produkter er fjernet fra hylderne. Den kinesiske mælkepulverskandale er en fødevareskandale der begyndte i september 2008 og handlede om problemer med kvaliteten og kontrollen med fødevarer i Kina hvor mælk og modermælkserstatning er blevet tilsat melamin, et kemikalie der kan give nyresten og urinvejslidelser – Ingeniøren, 17.

Ny!!: Kvælstof og Den kinesiske mælkepulverskandale · Se mere »

Denitrifikation

Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationproces, hvor nitrat (NO3-) omdannes til frit kvælstof (N2)eller lattergas (N2O).

Ny!!: Kvælstof og Denitrifikation · Se mere »

Deprotonisering

Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.

Ny!!: Kvælstof og Deprotonisering · Se mere »

Det periodiske systems historie

periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Ny!!: Kvælstof og Det periodiske systems historie · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Kvælstof og Det Store Bombardement · Se mere »

Diatomisk molekyle

Diatomiske molekyler er molekyler, der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen.

Ny!!: Kvælstof og Diatomisk molekyle · Se mere »

Dinitrogenpentoxid

Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogenpentoxid · Se mere »

Dinitrogentetraoxid

Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentetraoxid · Se mere »

Dinitrogentrioxid

Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentrioxid · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Kvælstof og DNA · Se mere »

Dubnium

Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.

Ny!!: Kvælstof og Dubnium · Se mere »

Dykning

Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.

Ny!!: Kvælstof og Dykning · Se mere »

Dyrkningssystem

Ved dyrkningssystem forstås den måde agerjorden, det vil sige det dyrkede land, behandles på for at opnå en fast og sikker afgrøde.

Ny!!: Kvælstof og Dyrkningssystem · Se mere »

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Ny!!: Kvælstof og Dysprosium · Se mere »

E-nummer

E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.

Ny!!: Kvælstof og E-nummer · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: Kvælstof og Elektronegativitet · Se mere »

Enårig rapgræs

Enårig rapgræs (Poa annua) er et 3-30 cm højt græs, der i Danmark vokser næsten overalt på åben jord.

Ny!!: Kvælstof og Enårig rapgræs · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Ny!!: Kvælstof og Enceladus (måne) · Se mere »

Energipil

Til venstre 3 år gammel energipil Høst af 4 år gammel pil Energipil dækker over en række forskellige pilearter og sorter der dyrkes i såkaldt kort-rotation, dvs.

Ny!!: Kvælstof og Energipil · Se mere »

Engelsk visse

Engelsk Visse (Genista anglica) er en 15-30 cm høj, løvfældende og nedliggende til opstigende dværgbusk med spidse grentorne.

Ny!!: Kvælstof og Engelsk visse · Se mere »

Engvanding

Ved engvanding forstås kunstig vandforsyning af engarealer.

Ny!!: Kvælstof og Engvanding · Se mere »

Epibatidin

Epibatidin er et kemisk ekstrakt fra skindet af gift- og farvefrøen (Epipedobates tricolor).

Ny!!: Kvælstof og Epibatidin · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Ny!!: Kvælstof og Ernest Rutherford · Se mere »

Ether (kemi)

Kuglekalot-model af diethylether Simpel strukturformel af dietylether En ether (Kemisk Ordbog) (ældre stavemåde æter) er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom.

Ny!!: Kvælstof og Ether (kemi) · Se mere »

Etorfin

Etorfin (Immobilon ell. M99) et en semi-syntetisk opioid, som har en bedøvende virkning som er ca.

Ny!!: Kvælstof og Etorfin · Se mere »

EuroChem

EuroChem Group AG er en schweizisk multinational producent af kunstgødning.

Ny!!: Kvælstof og EuroChem · Se mere »

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Ny!!: Kvælstof og Exoplanet · Se mere »

Faya

Faya (Morella faya) er et stedsegrønt træ eller busk, som efterhånden bliver bredt forgrenet fra jorden.

Ny!!: Kvælstof og Faya · Se mere »

Fænomenet i Hessdalen

Fænomenet i Hessdalen er et lysfænomen som gentagne gange er observeret i Hessdalen i Sør-Trøndelag i Norge.

Ny!!: Kvælstof og Fænomenet i Hessdalen · Se mere »

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Ny!!: Kvælstof og Førne · Se mere »

Fingertang

Fingertang (Laminaria digitata) er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme familie som Kombu-algen.

Ny!!: Kvælstof og Fingertang · Se mere »

Flamme

Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.

Ny!!: Kvælstof og Flamme · Se mere »

Fluefanger

Fluefanger (Dionaea muscipula) eller Venus-Fluefanger er en kødædende plante.

Ny!!: Kvælstof og Fluefanger · Se mere »

Flydende helium

Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).

Ny!!: Kvælstof og Flydende helium · Se mere »

Forrådnelse

fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.

Ny!!: Kvælstof og Forrådnelse · Se mere »

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Ny!!: Kvælstof og Fosfat · Se mere »

Frugtbarhed (jordbund)

EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.

Ny!!: Kvælstof og Frugtbarhed (jordbund) · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Ny!!: Kvælstof og Fugle · Se mere »

Fustage

50 liter DIN fustage - med skæring så man se beholderens indre udstyr. En fustage er en lille tønde lavet af træ eller metal der bruges til transport og opbevaring af væsker, smør, krudt, sæbe, østers og andet.

Ny!!: Kvælstof og Fustage · Se mere »

Fysiologisk brændværdi

Fysiologisk brændværdi (eng. physiological fuel value) er et mål for, hvor meget energi en bestemt mængde af en fødevare bidrager med i det menneskelige legeme til opvarmning, bevægelse og vedligeholdelse af væv.

Ny!!: Kvælstof og Fysiologisk brændværdi · Se mere »

Gasflaske

Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.

Ny!!: Kvælstof og Gasflaske · Se mere »

Gasværk

Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Et gasværk er en fabrik, der producerer bygas.

Ny!!: Kvælstof og Gasværk · Se mere »

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.

Ny!!: Kvælstof og Gødning · Se mere »

Geding Sø

Geding Sø ligger umiddelbart vest for Tilst i Aarhus Kommune.

Ny!!: Kvælstof og Geding Sø · Se mere »

Georg Andrup

Georg Otto Hindenburg Andrup (født 15. juli 1913, død 19. juli 1999) var en dansk miljøforkæmper, civilingeniør og direktør for Odense Vandforsyning samt medlem af Fyns Amtsråd for SF.

Ny!!: Kvælstof og Georg Andrup · Se mere »

Glødelampe

Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.

Ny!!: Kvælstof og Glødelampe · Se mere »

Grå-el

Gråel (Alnus incana), ofte skrevet grå-el, er et op til 20 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skove og moser.

Ny!!: Kvælstof og Grå-el · Se mere »

Græs-indlandsklit

Bægerlav under sporedannelse. Græs-indlandsklit er en naturtype der består af mere eller mindre åbne, meget lave bevoksninger.

Ny!!: Kvælstof og Græs-indlandsklit · Se mere »

Grøn-el

Grøn-El (Alnus viridis) er en løvfældende busk med en opstigende, åben vækst.

Ny!!: Kvælstof og Grøn-el · Se mere »

Grignardreaktion

Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.

Ny!!: Kvælstof og Grignardreaktion · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Kvælstof og Grundstof · Se mere »

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Ny!!: Kvælstof og Grundstoffer efter atomnummer · Se mere »

Guanin

Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Ny!!: Kvælstof og Guanin · Se mere »

Guarbønne

Guarbønne (Cyamopsis tetragonoloba) er en plante i ærteblomstfamilien som bruges til at producere guargummi.

Ny!!: Kvælstof og Guarbønne · Se mere »

Guinness

Et velskænket glas Guinness med det karakteristiske cremede skum Guinness eller Guinness plc er et af verdens mest kendte ølprodukter, der stammer fra det bryggeri, som Arthur Guinness grundlagde som St.

Ny!!: Kvælstof og Guinness · Se mere »

Guttation

Guttation hos en padderokplante jordbærblad Guttation er den dråbedannelse på bladspidser eller langs bladrande, som skyldes safttrykket i plantens vedkar.

Ny!!: Kvælstof og Guttation · Se mere »

Gylle

Gylle udbragt med slanger på et græsareal. Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem.

Ny!!: Kvælstof og Gylle · Se mere »

Gyromitrin

Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).

Ny!!: Kvælstof og Gyromitrin · Se mere »

Gyvel (art)

Gyvel (Cytisus scoparius) er en 50-200 cm høj busk, der vokser på heder, skrænter og affaldspladser.

Ny!!: Kvælstof og Gyvel (art) · Se mere »

Haber-Bosch-processen

Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.

Ny!!: Kvælstof og Haber-Bosch-processen · Se mere »

Hafnium

Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.

Ny!!: Kvælstof og Hafnium · Se mere »

Halm

Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.

Ny!!: Kvælstof og Halm · Se mere »

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt. Solceller består af en udelt skive. gruppe 13 og 16 (hovedgruppe III og VI) i flere lag, hvilket anvendes ved indlejrede komponenter som f.eks. transistorer, dioder og ledningsbaner. Monokrystallinsk silicium-halvlederstang inden den skæres i skiver med en diamantsav og poleres. Halvledere er materialer, der har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem de ledende materialer og de isolerende.

Ny!!: Kvælstof og Halvleder · Se mere »

Havemalurt

Havemalurt (Artemisia absinthium), ofte skrevet have-malurt, er en op til 100 centimeter høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandvolde og nær bebyggelse.

Ny!!: Kvælstof og Havemalurt · Se mere »

Havtorn (art)

Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.

Ny!!: Kvælstof og Havtorn (art) · Se mere »

Højmose

Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.

Ny!!: Kvælstof og Højmose · Se mere »

Højtemperatur-superleder

En prøve af højtemperatur-superlederen BSCCO-2223. Højtemperatur-superledere (forkortet høj-Tc eller HTS) er betegnelsen for materialer, der virker som superledere ved usædvanligt høje temperaturer.

Ny!!: Kvælstof og Højtemperatur-superleder · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Kvælstof og Helium · Se mere »

Hepatisk encefalopati

Hepatisk encefalopati eller Coma hepaticum (undertiden forkortet HE) er den medicinske betegnelse for levercoma.

Ny!!: Kvælstof og Hepatisk encefalopati · Se mere »

Heroin

Heroin (diacetylmorfin, diamorfin) er et opioid med smertestillende virkning.

Ny!!: Kvælstof og Heroin · Se mere »

Heteroatom

Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.

Ny!!: Kvælstof og Heteroatom · Se mere »

Heterocyklisk forbindelse

Pyrimidin er et eksempel på en heterocyklisk forbindelse En heterocyklisk forbindelse er en cyklisk forbindelse, der i ringen i sit ringformede molekyle har mindst to forskellige grundstoffer, eksempelvis svovl, ilt eller kvælstof.

Ny!!: Kvælstof og Heterocyklisk forbindelse · Se mere »

Himalayahavtorn

Himalayahavtorn (Hippophaë salicifolia) er en løvfældende busk eller et lille træ.

Ny!!: Kvælstof og Himalayahavtorn · Se mere »

Hjertebladet el

Hjertebladet el (Alnus cordata) er et middelstort træ med en tæt og ægformet krone.

Ny!!: Kvælstof og Hjertebladet el · Se mere »

Homøostase

Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”.

Ny!!: Kvælstof og Homøostase · Se mere »

Homonuklear

Homonukleare molekyler indeholder kun ét grundstof, dog indeholder molekylet flere atomer.

Ny!!: Kvælstof og Homonuklear · Se mere »

Horsetidsel

Horsetidsel (Cirsium vulgare) er en toårig plante i kurvblomst-familien.

Ny!!: Kvælstof og Horsetidsel · Se mere »

Hovedkål

Hovedkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der høstes i sit første år for sit kålhoved med tynde blade i tætte lag.

Ny!!: Kvælstof og Hovedkål · Se mere »

Humificering

Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.

Ny!!: Kvælstof og Humificering · Se mere »

Humle (plante)

Dyrkning af humle i Ystad i Sverige, 2017. Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler.

Ny!!: Kvælstof og Humle (plante) · Se mere »

Hvidkløver

Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.

Ny!!: Kvælstof og Hvidkløver · Se mere »

Hybridguldregn

Hybrid-Guldregn (Laburnum x watereri) er en stor, løvfældende busk eller et lille træ med en tragtformet krone.

Ny!!: Kvælstof og Hybridguldregn · Se mere »

Hydrazin

Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.

Ny!!: Kvælstof og Hydrazin · Se mere »

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Ny!!: Kvælstof og Hydrogenbinding · Se mere »

IG-541

Stålcylindre med Inergen (IG-541) indeholder nitrogen 52 %, argon 40 % og kuldioxid 8 %. Systemet kvæler ilden ved at sænke ilt-niveauet fra 20-21% til 12-15%. IG-541 er en blanding af inaktive atmosfæriske gasarter bestående af ca.

Ny!!: Kvælstof og IG-541 · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Ny!!: Kvælstof og Ikkemetal · Se mere »

Ildlandgunnera

Ildland-Gunnera (Gunnera magellanica) er en vintergrøn staude med en meget tæt, krybende vækst.

Ny!!: Kvælstof og Ildlandgunnera · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Kvælstof og Ilt · Se mere »

Iltpartialtryk

Iltpartialtryk er den del af det totale tryk i en gasblanding (hvor ilt er en af de gasser der består i blandingen) ilten ifølge Daltons lov repræsenterer.

Ny!!: Kvælstof og Iltpartialtryk · Se mere »

Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Ny!!: Kvælstof og Iltsvind · Se mere »

Imin

Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Ny!!: Kvælstof og Imin · Se mere »

Indol

Model af indol-molekyle Indol (2,3-Benzopyrrol, C8H7N) er en aromatisk heterosyklisk organisk forbindelse.

Ny!!: Kvælstof og Indol · Se mere »

Industrialiserede landbrug

Moderne kvægfarm Industrialiserede landbrug henviser til den industrialiserede produktion af kvæg, fjerkræ, fisk og afgrøder.

Ny!!: Kvælstof og Industrialiserede landbrug · Se mere »

Isefjorden

Kort over Isefjord. Isefjord er en ca.

Ny!!: Kvælstof og Isefjorden · Se mere »

Isocyanid

En isocyanid (også kaldet isonitril eller carbylamin) er en organisk forbindelse med den funktionelle gruppe -N≡C.

Ny!!: Kvælstof og Isocyanid · Se mere »

Isothiocyanat

Generel struktur af isothiocyanat. Isothiocyanat er en funktionel gruppe, der bliver dannet ved at erstatte oxygen i isocyanat med svovl, således at man opnår gruppen –N.

Ny!!: Kvælstof og Isothiocyanat · Se mere »

Isotopanalyse

Isotopanalyse bestemmer andelen af isotoper af et kemisk grundstof i en prøve.

Ny!!: Kvælstof og Isotopanalyse · Se mere »

Β-lactam

Fra venstre: β-lactam, γ-lactam og δ-lactam. En β-lactam ring er en heterocyklisk forbindelse.

Ny!!: Kvælstof og Β-lactam · Se mere »

Jern(III)nitrat

Jern(III)nitrat Jern(III)nitrat er et salt med formlen Fe(NO3)3.

Ny!!: Kvælstof og Jern(III)nitrat · Se mere »

Jerntræ-familien (Casuarinaceae)

Jerntræ-familien (Casuarinaceae) rummer 4 slægter og 95 arter, der er udbredt i Sydøstasien og Australien.

Ny!!: Kvælstof og Jerntræ-familien (Casuarinaceae) · Se mere »

Johan Kjeldahl

Johan Gustav Christoffer Thorsager Kjeldahl (16. august 1849 i Jægerspris – 18. juli 1900 ved Tisvildeleje) var en dansk kemiker, der udviklede en verdensberømt metode til bestemmelse af nitrogen mængden i bestemte kemiske forbindelser ved hjælp af en laboratorieteknik der kaldes Kjeldahl-metoden.

Ny!!: Kvælstof og Johan Kjeldahl · Se mere »

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Ny!!: Kvælstof og Jordbundsbiologi · Se mere »

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Ny!!: Kvælstof og Jordbundsforhold · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Kvælstof og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Kvælstof og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Ny!!: Kvælstof og Jordens fremtid · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ny!!: Kvælstof og Jordens historie · Se mere »

Jordnedbrydning

Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.

Ny!!: Kvælstof og Jordnedbrydning · Se mere »

Joseph Priestley

Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.

Ny!!: Kvælstof og Joseph Priestley · Se mere »

Kalapøjser

Jan Monrad som figuren ''Mogens'' med dennes uadskillelige rekvisit: en kalapøjser. En kalapøjser er et stykke krydsarmeret grøn haveslange på 175 mm påmonteret en som oftest gul ballon.

Ny!!: Kvælstof og Kalapøjser · Se mere »

Kaliumnitrat

Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.

Ny!!: Kvælstof og Kaliumnitrat · Se mere »

Kaliumthiocyanat

Model af Kaliumthiocyanat Kaliumthiocyanat er et kemisk stof med formlen KSCN.

Ny!!: Kvælstof og Kaliumthiocyanat · Se mere »

Kattegat

Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.

Ny!!: Kvælstof og Kattegat · Se mere »

Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), ofte skrevet kæmpe-bjørneklo, er en toårig, urteagtig plante.

Ny!!: Kvælstof og Kæmpebjørneklo · Se mere »

Kødædende plante

Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.

Ny!!: Kvælstof og Kødædende plante · Se mere »

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Ny!!: Kvælstof og Kølemiddel · Se mere »

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Ny!!: Kvælstof og Kemisk stof · Se mere »

Kernefysisk bindingsenergi

235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »

Kernekort

Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.

Ny!!: Kvælstof og Kernekort · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Ny!!: Kvælstof og Kernekraft · Se mere »

Kjeldahl-metoden

thumb thumb Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer.

Ny!!: Kvælstof og Kjeldahl-metoden · Se mere »

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Ny!!: Kvælstof og Klorofyl · Se mere »

Klorose (plantesygdom)

En helhvid majsplante med klorose ved siden af en normal grønfarvet majsplante. Klorose (latin chlorosis - af græsk chloros, som betyder "bleggrøn") er indenfor botanik et samlingsnavn for forskellige sygdomstilstande hos planter, som kendetegnes ved nedsat eller udebleven evne til at danne klorofyl.

Ny!!: Kvælstof og Klorose (plantesygdom) · Se mere »

Knoldbakterie

Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Knoldbakterie · Se mere »

Kobbelbrug

Adam Gottlob Moltke virkede for kobbeldriftens indførelse i Danmark. Kobbelbrug eller holstensk drift (efter oprindelsesstedet) betegner en dyrkningsmåde, hvor markarealerne blev inddelt i et antal lige store kobler, i almindelighed mellem 7 og 13, og med indførelse af et sædskifte svarende til antallet af kobler.

Ny!!: Kvælstof og Kobbelbrug · Se mere »

Kobber(II)oxid

Kobber(II)oxid er en kemisk forbindelse mellem kobber og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Kobber(II)oxid · Se mere »

Kola superdybe borehul

Kolaboringen fejret på et sovjetisk frimærke fra 1987 Kola superdybe borehul (KSB) (russisk: Кольская сверхглубокая скважина) beliggende på Kolahalvøen på den russiske side af den norsk-russiske grænse, er med en dybde på 12.262 meter verdens dybeste menneskeskabte borehul.

Ny!!: Kvælstof og Kola superdybe borehul · Se mere »

Kompostering

Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.

Ny!!: Kvælstof og Kompostering · Se mere »

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Ny!!: Kvælstof og Kovalent radius · Se mere »

Kozani (regional enhed)

Kozani (Perifereiakí Enótita Kozánis) er en regional enhed i Grækenland.

Ny!!: Kvælstof og Kozani (regional enhed) · Se mere »

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Ny!!: Kvælstof og Krabbetågen · Se mere »

Kraftwerk Schwarze Pumpe

Kraftwerk Schwarze Pumpe er et moderne brunkuls-fyret kraftvarmeværk i Industriepark Schwarze Pumpe i Spremberg, Brandenburg i det østlige Tyskland, bestående af 2 x 800 MW blokke.

Ny!!: Kvælstof og Kraftwerk Schwarze Pumpe · Se mere »

Kryonik

Kryonik er teknikken med hvilken man nedfryser et menneske efter døden med brug af kryoteknik.

Ny!!: Kvælstof og Kryonik · Se mere »

Kryoterapi

Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi.

Ny!!: Kvælstof og Kryoterapi · Se mere »

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Ny!!: Kvælstof og Kulstof 14 · Se mere »

Kulstof 14-datering

Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.

Ny!!: Kvælstof og Kulstof 14-datering · Se mere »

Kulstof-baseret liv

Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.

Ny!!: Kvælstof og Kulstof-baseret liv · Se mere »

Kvælstof (molekylært)

Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 78% af Jordens atmosfære.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstof (molekylært) · Se mere »

Kvælstofbindere

Kvælstofbindere er planter, der kan binde/fiksere kvælstof.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstofbindere · Se mere »

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Ny!!: Kvælstof og Kvælstofdioxid · Se mere »

Kvælstofkredsløb

Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstofkredsløb · Se mere »

Kvælstofsagen

Kvælstofsagen - i folkemunde omtalt som "gyllegate" - er en sag om, hvorvidt regeringen gav rigtige oplysninger til Folketinget, da partierne på Christiansborg skulle vedtage landbrugspakken.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstofsagen · Se mere »

Laholmsbukten

Laholmsbukten. Udsigt nordpå fra Hallandsåsen Laholmsbukten (Laholmsbugten) er en svensk bugt ved Kattegat, mellem Tylösand i nord og Hovs haller i syd.

Ny!!: Kvælstof og Laholmsbukten · Se mere »

Landbrugspakken 2016

minister stod bag forelæggelsen af landbrugspakken. Landbrugspakken fra 2016, også omtalt som fødevare- og landbrugspakken, er baseret på en politisk aftale, som den daværende Venstre-regering indgik i december 2015 med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Ny!!: Kvælstof og Landbrugspakken 2016 · Se mere »

Landingsstel

Understel på en Boeing 777. Understellet på en Boeing 727 bliver trukket op efter starten Et landingsstel eller understel er det bærende system som et luftfartøj benytter til at lande på eller starte fra, som understøtter flyet når det ikke er i brug, og til at transportere sig rundt på overfladen ved hastigheder for lave til at fartøjet er luftbårent (taxiing).

Ny!!: Kvælstof og Landingsstel · Se mere »

Landsbyer i Danmark

Farum gamle landsby. Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).

Ny!!: Kvælstof og Landsbyer i Danmark · Se mere »

Langøya (Re)

thumb Langøya er en ca.

Ny!!: Kvælstof og Langøya (Re) · Se mere »

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Ny!!: Kvælstof og Lanthan · Se mere »

Lars Fredrik Svanberg

Lars Fredrik Svanberg (født 13. maj 1805 i Stockholm, død 16. juli 1878 i Uppsala) var en svensk kemiker, søn af Jöns Svanberg.

Ny!!: Kvælstof og Lars Fredrik Svanberg · Se mere »

Løgkarse (art)

Løgkarse (Alliaria petiolata) er en 20-100 cm høj, to-årig urt med en opret vækst, der gror i muldjord i skove og hegn i hele Danmark.

Ny!!: Kvælstof og Løgkarse (art) · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Ny!!: Kvælstof og Løvfældende · Se mere »

Le Chateliers princip

Henry Louis LeChâtelier Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Sætning formuleredes af den fransk/italienske kemiker Henry Louis LeChâtelier i 1884.

Ny!!: Kvælstof og Le Chateliers princip · Se mere »

Liden nælde

Liden nælde (Urtica urens) er en 10-45 cm høj urt, der er meget almindelig på næringsrig jord.

Ny!!: Kvælstof og Liden nælde · Se mere »

Linde AG

''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg ''Linde Gas'', Hamburg-Wilhelmsburg Linde AG branded The Linde Group er en tysk international industriel gas- og ingeniørvirksomhed.

Ny!!: Kvælstof og Linde AG · Se mere »

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Kvælstof og Lipid · Se mere »

Lipopolysaccharid

Lipopolysaccharider, LPS, lipoglycaner eller endotoksiner er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre membran af gram-negative bakterier.

Ny!!: Kvælstof og Lipopolysaccharid · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Ny!!: Kvælstof og Lithium · Se mere »

Lithiumnitrid

Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.

Ny!!: Kvælstof og Lithiumnitrid · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Kvælstof og Liv · Se mere »

Lockheed NF-104A

Lockheed NF-104A var en amerikansk træningsfly, der i 1960'erne og 1970'erne blev benyttet til træning af amerikanske astronauter.

Ny!!: Kvælstof og Lockheed NF-104A · Se mere »

Lonza Group

Lonza Group er en schweizisk multinational producent af lægemidler, bioteknologi og ernæring med hovedkvarter i Basel.

Ny!!: Kvælstof og Lonza Group · Se mere »

Louis Paul Cailletet

Louis Paul Cailletet (født 21. september 1832 i Châtillon-sur-Seine, død 5. januar 1913 i Paris) var en fransk fysiker.

Ny!!: Kvælstof og Louis Paul Cailletet · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Kvælstof og Luft · Se mere »

Luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.

Ny!!: Kvælstof og Luftmodstand · Se mere »

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.

Ny!!: Kvælstof og Lyn · Se mere »

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Ny!!: Kvælstof og Lyn i den øvre atmosfære · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Kvælstof og Magnesium · Se mere »

Magnesiumnitrid

Magnesiumnitrid, Mg3N2, er en uorganisk forbindelse mellem magnesium og nitrogen.

Ny!!: Kvælstof og Magnesiumnitrid · Se mere »

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Magnetosfære · Se mere »

Manhattan Project

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.

Ny!!: Kvælstof og Manhattan Project · Se mere »

Mariagerfjord Rensningsanlæg

Mariagerfjord Rensningsanlæg er et rensningsanlæg, der blev indviet af borgmester H.C. Maarup den 11. november 2013.

Ny!!: Kvælstof og Mariagerfjord Rensningsanlæg · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Kvælstof og Mars (planet) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Kvælstof og Massefylde · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Kvælstof og Månen · Se mere »

Månens atmosfære

Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.

Ny!!: Kvælstof og Månens atmosfære · Se mere »

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Ny!!: Kvælstof og Månens geologi · Se mere »

Måneregolit

Månens regolit overflade. Månens regolit overflade med et støvleaftryk fra astronauten Buzz Aldrin, fotograferet den 20. juli 1969 med et Carl-Zeiss-Biogon-objektiv på et Hasselblad-kamera. Gennem milliarder af år har månens overflade været udsat for nedslag af både små og store himmellegemer.

Ny!!: Kvælstof og Måneregolit · Se mere »

Mætningsdykning

Mætningsdykning (også saturationsdykning efter det engelske saturation diving) er en dykkerdisciplin, hvor den enkelte dykker er holdt under tryk i længere perioder – op til 28 dage ad gangen.

Ny!!: Kvælstof og Mætningsdykning · Se mere »

Medicinsk gasforsyning

Medicinsk gasforsyning på et hospital. Systemer til Medicinsk gasforsyning på hospitaler, og lignende sundhedsfaciliteter, anvendes til at levere specialiserede gasser og gasblandinger til konkrete brugssteder i anlægget.

Ny!!: Kvælstof og Medicinsk gasforsyning · Se mere »

Melamin

Melamin er en organisk forbindelse, der virker som en base og indgår i fremstilling af hård melaminplast, som benyttes i møbelindustrien, for eksempel til bordplader og køkkenlåger.

Ny!!: Kvælstof og Melamin · Se mere »

Melby Overdrev

Melby Overdrev På den sandede jord på Melby Overdrev vender vegetationen langsomt tilbage til en skovtype, der er domineret af Skov-Fyr, Vorte-Birk og Stilk-Eg Melby Overdrev der ligger ud til Kattegat lige nord for Liseleje og Asserbo i Halsnæs Kommune, er den største hede på Sjælland.

Ny!!: Kvælstof og Melby Overdrev · Se mere »

Mergling

Mergling er en proces, hvorved en landbruger tilfører dyrkningsjord mergel for at forbedre dens ydeevne.

Ny!!: Kvælstof og Mergling · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Kvælstof og Merkur (planet) · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Ny!!: Kvælstof og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »

Metylamin

Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.

Ny!!: Kvælstof og Metylamin · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Kvælstof og Mikroorganisme · Se mere »

Mikrotom

En Mikrotom (fra græsk μικρός, mikros ”lille” og τέμνειν, temnein ”skære”) er et skæreapparat hvormed man kan fremstille meget tynde snit til mikroskopi-præparater.

Ny!!: Kvælstof og Mikrotom · Se mere »

Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Ny!!: Kvælstof og Miller-Urey-eksperimentet · Se mere »

Monoisotopisk grundstof

Et monoisotopisk grundstof er et af de 26 kemiske grundstoffer, som kun har en enkelt stabil isotop (nuklid).

Ny!!: Kvælstof og Monoisotopisk grundstof · Se mere »

Mosepors

Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.

Ny!!: Kvælstof og Mosepors · Se mere »

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Ny!!: Kvælstof og Mykorrhiza · Se mere »

N

right N, n er det 14.

Ny!!: Kvælstof og N · Se mere »

Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor

Natura 2000-område nr.

Ny!!: Kvælstof og Natura 2000-område nr. 123 Bøjden Nor · Se mere »

Naturgødning

Frederiksdalmuseet, Skåne. Naturgødning er gødning, som udelukkende består af stoffer, der er dannet ved levende organismers stofskifte.

Ny!!: Kvælstof og Naturgødning · Se mere »

Naturpakken 2016

I Staksrode Skov ved Vejle Fjord er 198 hektar udlagt til urørt skov Naturpakken, der blev vedtaget i maj 2016 af et flertal i Folketinget er en række kompenserende foranstaltninger, der har som formål at kompensere for miljøkonsekvenserne af landbrugspakken.

Ny!!: Kvælstof og Naturpakken 2016 · Se mere »

Naturstof

Naturstoffer er organiske forbindelser af biologisk oprindelse (biokemikalier).

Ny!!: Kvælstof og Naturstof · Se mere »

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Ny!!: Kvælstof og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Kvælstof og Neon · Se mere »

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Ny!!: Kvælstof og New Horizons · Se mere »

NFPA 704

NFPA 704 er et standardsystem til fareidentifikation af materialer.

Ny!!: Kvælstof og NFPA 704 · Se mere »

Nikkende kobjælde

Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.

Ny!!: Kvælstof og Nikkende kobjælde · Se mere »

Nitrat

Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.

Ny!!: Kvælstof og Nitrat · Se mere »

Nitratspaltende bakterier

Nitratspaltende bakterier er bakterier, som er i stand til at spalte NO3 for de får energi fra et kvælstof.

Ny!!: Kvælstof og Nitratspaltende bakterier · Se mere »

Nitril

Nitrilgruppen En nitril er en organisk kemisk forbindelse, som indeholder den funktionelle gruppe nitrilgruppen.

Ny!!: Kvælstof og Nitril · Se mere »

Nitroforbindelse

En nitroforbindelse er en organisk forbindelse, der indeholder en eller flere funktionelle nitrogruppe (–NO2).

Ny!!: Kvælstof og Nitroforbindelse · Se mere »

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogenmonoxid · Se mere »

Nitrogennarkose

Nitrogennarkose eller dykkerrus er en tilstand, som opstår, når man indånder nitrogen-holdig luft som f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogennarkose · Se mere »

Nitrogenoxid

Nitrogenoxid kan forstås på to måder.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogenoxid · Se mere »

Nitrogenoxider

Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogenoxider · Se mere »

Nitroglycerin

Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.

Ny!!: Kvælstof og Nitroglycerin · Se mere »

Nitroso

Generel struktur af nitrosoforbindelser. Nitroso referer til en funktionel gruppe i organisk kemi som har en NO-gruppe sidende på den organiske del af et molekyle.

Ny!!: Kvælstof og Nitroso · Se mere »

Nitrox

Nitrox er en luftblanding, der består af ilt (Oxygen) og kvælstof (Nitrogen), hvor indholdet af ilt (oxygen) er højere end i atmosfærisk luft.

Ny!!: Kvælstof og Nitrox · Se mere »

Nodfaktor

Forkortelsen nodfaktor kommer af engelsk: Nodulation (Nod) factor.

Ny!!: Kvælstof og Nodfaktor · Se mere »

Nukleinbase

Baseparring i RNA. Nukleobaser i blåt. Hydrogenbindinger i rødt. Nukleinbaser (også kendt som nukleobaser) er grupper af nitrogenbaserede molekyler som er nødvendige for at danne nukleotider, de grundlæggende byggesten i DNA og RNA.

Ny!!: Kvælstof og Nukleinbase · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Kvælstof og Nukleinsyre · Se mere »

Nutrien

Nutrien er en canadisk producent af kunstgødning med hovedkvarter i Saskatoon.

Ny!!: Kvælstof og Nutrien · Se mere »

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Ny!!: Kvælstof og Oberon (måne) · Se mere »

Oppustelig ting

En oppustelig ting er et et objekt som kan pustes med en gas, sædvanligvis luft, men brint, helium og nitrogen anvendes også.

Ny!!: Kvælstof og Oppustelig ting · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Ny!!: Kvælstof og Organisk kemi · Se mere »

Osteoporose

Osteoporose (græsk: "osteo".

Ny!!: Kvælstof og Osteoporose · Se mere »

P-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.

Ny!!: Kvælstof og P-blokken · Se mere »

Paraquat

Paraquat er et handelsnavn for N,N′-dimethyl-4,4′-bipyridinium diklorid.

Ny!!: Kvælstof og Paraquat · Se mere »

Partialtryk

Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.

Ny!!: Kvælstof og Partialtryk · Se mere »

Pentrit

Strukturformel Pentrit (pentaerytritoltetranitrat, C(CH2ONO2)4) er et hvidt krystallinsk pulver, som blandt andet anvendes i plastisk sprængstof.

Ny!!: Kvælstof og Pentrit · Se mere »

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Ny!!: Kvælstof og Periode (periodiske system) · Se mere »

Periode 2-grundstof

Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).

Ny!!: Kvælstof og Periode 2-grundstof · Se mere »

Phenylhydrazin

Phenylhydrazins kemiske struktur Phenylhydrazin er et kemisk stof bestående af en benzenring (phenyl-) og en sidekæde bestående af to nitrogenatomer med tilknyttede hydrogenatomer, kaldet en hydrazin.

Ny!!: Kvælstof og Phenylhydrazin · Se mere »

Pikrinsyre

Pikrinsyre eller 2,4,6-trinitrophenol (TNP) er et gult krystallinsk organisk stof.

Ny!!: Kvælstof og Pikrinsyre · Se mere »

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Ny!!: Kvælstof og Planetarisk tåge · Se mere »

Plante - bakterie interaktioner

mikrobielle samfund ikke kun på plantens yderside, men også i dens indre væv. Rhizosfæren, endosfæren og phyllosfæren udgør de vigtigste rum i plantemikrobiomet. Jordens mikrobiom er en vigtig kilde til plantemikrobiomet. Plante - bakterie interaktioner opstår når planter og bakterier interagerer gensidigt med hinanden.

Ny!!: Kvælstof og Plante - bakterie interaktioner · Se mere »

Plantemorfologi

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.

Ny!!: Kvælstof og Plantemorfologi · Se mere »

Plantenaboskaber

Kultur med gulerødder og løg som naboplanter Plantenaboskaber (naboplanter, ledsageplantning eller på engelsk companion plants) er i havearbejde og landbrug en driftsform hvor man sætter forskellige afgrøder nær hinanden.

Ny!!: Kvælstof og Plantenaboskaber · Se mere »

Plasmaskæring

Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.

Ny!!: Kvælstof og Plasmaskæring · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Kvælstof og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Ny!!: Kvælstof og Plutonium · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Kvælstof og Polarlys · Se mere »

Porrerust

Porrerust eller Løg- og porrerust (Puccinia allii) er en rustsvamp, der snylter på levende dele af planter fra Løg-slægten.

Ny!!: Kvælstof og Porrerust · Se mere »

Pors-familien

Pors-familien (Myricaceae) består af arter, som er buske eller sjældnere: træer.

Ny!!: Kvælstof og Pors-familien · Se mere »

Præriehirse

Prærie-Hirse (Panicum virgatum) eller Staude-Hirse er en løvfældende staude med opret vækst.

Ny!!: Kvælstof og Præriehirse · Se mere »

Protisk opløsningsmiddel

Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Protisk opløsningsmiddel · Se mere »

Prymnesium parvum

Prymnesium parvum er en art af stilkalger (Haptophyta) (også samlet kaldet Prymnesiophyta).

Ny!!: Kvælstof og Prymnesium parvum · Se mere »

Punktafgift

Punktafgift er en afgift, der lægges på produkter, hvor staten ønsker at påvirke eller regulere forbruget af.

Ny!!: Kvælstof og Punktafgift · Se mere »

Pyridin

Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.

Ny!!: Kvælstof og Pyridin · Se mere »

Quinolingult

Quinolingult (E-104) er et syntetisk tjærefarvestof, som indtil 2007 blev benyttet i Faxe Kondi.

Ny!!: Kvælstof og Quinolingult · Se mere »

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Ny!!: Kvælstof og Radium · Se mere »

Rød regn i Kerala

Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.

Ny!!: Kvælstof og Rød regn i Kerala · Se mere »

Rød sne

Rød sne Rød sne er sne, der har en farvet overflade, og som skyldes grønalgen Chlamydomonas nivalis.

Ny!!: Kvælstof og Rød sne · Se mere »

Rødel

Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.

Ny!!: Kvælstof og Rødel · Se mere »

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Ny!!: Kvælstof og Receptor · Se mere »

Redfieldforholdet

Redfieldforholdet (engelsk:Redfield ratio) beskriver atomforholdet mellem grundstofferne kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) i plankton i havvand.

Ny!!: Kvælstof og Redfieldforholdet · Se mere »

Regnbuelupin

Regnbuelupin (Lupinus x regalis) er en kraftigt voksende staude med tueformet løv og oprette blomsterstængler.

Ny!!: Kvælstof og Regnbuelupin · Se mere »

Rensningsanlæg

Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.

Ny!!: Kvælstof og Rensningsanlæg · Se mere »

Rhizobium

Rødderm ed rhizobium synlige som lyserøde belægninger Rhizobium er en slægt af Gram-negative jordbakterier, som fikserer kvælstof.

Ny!!: Kvælstof og Rhizobium · Se mere »

Riboflavin

Riboflavin FAD Riboflavin eller B-vitamin2 (tidligere G-vitamin) er et vandopløseligt vitamin.

Ny!!: Kvælstof og Riboflavin · Se mere »

Rolls-Royce Griffon

Rolls-Royce Griffon er en britisk fremstillet flyvemaskinemotor, udført som en 60-graders V-12 stempelmotor med 37 liter (2.240 cu.in.) slagvolumen, med væskekøling og kompressor, designet og bygget af Rolls-Royce Limited.

Ny!!: Kvælstof og Rolls-Royce Griffon · Se mere »

Ruderat

Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.

Ny!!: Kvælstof og Ruderat · Se mere »

Rumvandring

Astronauterne Gregory Harbaugh og Mario Runco på rumvandring (STS-54) Rumvandring er den populære betegnelse for begrebet Extra-vehicular activity eller EVA.

Ny!!: Kvælstof og Rumvandring · Se mere »

Rundbælg (art)

Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.

Ny!!: Kvælstof og Rundbælg (art) · Se mere »

Rundbladet katost

Rundbladet katost (Malva neglecta) er en enårig eller sjældnere flerårig, urteagtig plante med en nedliggende til opstigende vækst.

Ny!!: Kvælstof og Rundbladet katost · Se mere »

Rundbladet soldug

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.

Ny!!: Kvælstof og Rundbladet soldug · Se mere »

Rundorme

Rundorm (Nematoda, fra gr. nema, 'tråd') er en klasse af langstrakte, blinde, uleddede orme, der oftest er tilspidsede i enderne.

Ny!!: Kvælstof og Rundorme · Se mere »

Rustfrit stål

Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).

Ny!!: Kvælstof og Rustfrit stål · Se mere »

Safir

En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.

Ny!!: Kvælstof og Safir · Se mere »

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Ny!!: Kvælstof og Salpetersyre · Se mere »

Sam Eyde

Samuel Eyde (født 29. oktober 1866 i Arendal, død 21. juni 1940 i Åsgårdstrand) var en norsk ingeniør, kemiker og industrimand.

Ny!!: Kvælstof og Sam Eyde · Se mere »

Sølvnitrat

Resultatet af længerevarende kontakt med sølvnitrat Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Sølvnitrat · Se mere »

Scopolamin

Scopolamins strukturformel Molekylmodel Scopolamin er et alkaloid, en nitrogenholdig organisk kemisk forbindelse og har sit navn efter planten, hvor den findes, Hyoscyamus niger eller bulmeurt.

Ny!!: Kvælstof og Scopolamin · Se mere »

Shin-Etsu Chemical

er Japans største kemikalievirksomhed og rangeret som nr.

Ny!!: Kvælstof og Shin-Etsu Chemical · Se mere »

Sir Lyngbjerg

Sir Lyngbjerg er en del af et område, som tidligere hed "Krunderup Bakker".

Ny!!: Kvælstof og Sir Lyngbjerg · Se mere »

Skærmsølvblad

Skærmsølvblad (Elaeagnus umbellata), også skrevet Skærm-Sølvblad, er en løvfældende busk med bred, opstigende vækstform og røde frugter.

Ny!!: Kvælstof og Skærmsølvblad · Se mere »

Skeletformel

trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.

Ny!!: Kvælstof og Skeletformel · Se mere »

Skov-elm

Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.

Ny!!: Kvælstof og Skov-elm · Se mere »

Skovhvidvinge

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Ny!!: Kvælstof og Skovhvidvinge · Se mere »

Skovvikke

Skovvikke (Vicia sylvatica), også skrevet Skov-Vikke, er en 80-150 cm lang, krybende urt med hvid- og violetstribede blomster.

Ny!!: Kvælstof og Skovvikke · Se mere »

Smalbladet sølvblad

Smalbladet sølvblad (Elaeagnus angustifolia) er et lille, løvfældende træ eller en stor busk.

Ny!!: Kvælstof og Smalbladet sølvblad · Se mere »

Smeltevarme

Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.

Ny!!: Kvælstof og Smeltevarme · Se mere »

Solcelle

|- align.

Ny!!: Kvælstof og Solcelle · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Kvælstof og Solen · Se mere »

Solkær Enge

Solkær Enge er en brakvandspræget strandsø, beliggende syd for Sønder Stenderup ved Kolding.

Ny!!: Kvælstof og Solkær Enge · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Kvælstof og Solsystemet · Se mere »

Specifik varmeledningsevne

I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.

Ny!!: Kvælstof og Specifik varmeledningsevne · Se mere »

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ny!!: Kvælstof og Spektralklasse · Se mere »

Spise med Price

James (tv.) og Adam Price (th.) Spise med Price er et dansk mad-program med brødrene Adam Price og James Price som værter.

Ny!!: Kvælstof og Spise med Price · Se mere »

Stadil Fjord

Stadil Fjord er trods navnet en ferskvandssø på 1.713 ha, (Geodatastyrelsen angiver dog søens areal til 1.623 ha baseret på nyere data, hvilket aktuelt gør den til Jyllands næststørste, efter Mossø).

Ny!!: Kvælstof og Stadil Fjord · Se mere »

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Ny!!: Kvælstof og Stål · Se mere »

Stiig Markager

Stiig Markager (født 6. august 1958) er en dansk forsker.

Ny!!: Kvælstof og Stiig Markager · Se mere »

Stilling-Solbjerg Sø

Stilling-Solbjerg Sø er en ca.

Ny!!: Kvælstof og Stilling-Solbjerg Sø · Se mere »

Stinkende storkenæb

Stinkende storkenæb (Geranium robertianum) er en enårig, 15-40 centimeter høj plante i storkenæb-familien.

Ny!!: Kvælstof og Stinkende storkenæb · Se mere »

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Ny!!: Kvælstof og Stjerners energikilder · Se mere »

Stor nælde

Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.

Ny!!: Kvælstof og Stor nælde · Se mere »

Stråforkorter

Stråforkortere er kemiske midler, som bruges i landbrugsproduktion til at modvirke det problem, som opstår, når planterne gødes for kraftigt med kvælstofholdig gødning, nemlig at kornplanternes stængler bliver for lange og svage.

Ny!!: Kvælstof og Stråforkorter · Se mere »

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Ny!!: Kvælstof og Strontium · Se mere »

STS-109

STS-109 (Space Transportation System-109) var Columbias 27.

Ny!!: Kvælstof og STS-109 · Se mere »

STS-124

STS-124 (Space Transportation System-124) var rumfærgen Discoverys 35.

Ny!!: Kvælstof og STS-124 · Se mere »

STS-127

STS-127 (Space Transportation System-127) var rumfærgen Endeavours 23.

Ny!!: Kvælstof og STS-127 · Se mere »

STS-129

STS-129 (Space Transportation System-129) var rumfærgen Atlantis's 31.

Ny!!: Kvælstof og STS-129 · Se mere »

STS-130

STS-130 (Space Transportation System-130) var rumfærgen Endeavours 24.

Ny!!: Kvælstof og STS-130 · Se mere »

STS-134

STS-134 (Space Transportation System-134) var rumfærgen Endeavours 25.

Ny!!: Kvælstof og STS-134 · Se mere »

Supernovarest

Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.

Ny!!: Kvælstof og Supernovarest · Se mere »

Svovlsur ammoniak

Svovlsur ammoniak i krystallinsk form Svovlsur ammoniak (bruttoformel: (NH4)2SO4) er svovlsyrens ammoniumsalt, som også hedder diammoniumsulfat eller blot ammoniumsulfat.

Ny!!: Kvælstof og Svovlsur ammoniak · Se mere »

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Ny!!: Kvælstof og Syre · Se mere »

Syrederivat

Syre-derivater er en gruppe funktionelle grupper i organisk kemi, der formelt er afledt af carboxylsyre.

Ny!!: Kvælstof og Syrederivat · Se mere »

Tartrazin

Strukturformel af tartrazin-molekylet Model af tartrazin-molekylet. Natriumionerne er violette. Tartrazin er et såkaldt azofarvestof, som har bruttoformlen C16H9N4Na3O9S2.

Ny!!: Kvælstof og Tartrazin · Se mere »

Tøndersvamp

Tøndersvamp (Fomes fomentarius) (også kendt som fyrsvamp) er en art af poresvamp i Poresvampe-familien som findes i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika.

Ny!!: Kvælstof og Tøndersvamp · Se mere »

Tør hede

Hedelyng på tør, mager bund. Tør hede er en naturtypen, der mest forekommer på sandet og udpint jord.

Ny!!: Kvælstof og Tør hede · Se mere »

Termoakustisk varmluftmotor

leder varme til eller fra varmt reservoir – og ''Echangeur froid'' er fransk for varmeveksleren (kuldebro ikke vist) som leder varme til eller fra et koldt reservoir. Den akustiske transducer, f.eks. en højttaler, er ikke vist. Stort set alle termoakustiske varmluftmotorer (eller termoakustiske varmepumper) er termoakustiske Stirlingmotorer.

Ny!!: Kvælstof og Termoakustisk varmluftmotor · Se mere »

Terroir

De stejle skrænter, jordbundens sammensætning og den nærliggende Moselflod udgør de unikke betingelser for denne tyske vinregions ''terroir''. Terroir kommer af ordet terre, der betyder jord.

Ny!!: Kvælstof og Terroir · Se mere »

The Fat Duck

The Fat Duck er en gourmetrestaurant i Bray i Berkshire, England.

Ny!!: Kvælstof og The Fat Duck · Se mere »

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Tholin · Se mere »

Thymin

Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.

Ny!!: Kvælstof og Thymin · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Ny!!: Kvælstof og Titan (grundstof) · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ny!!: Kvælstof og Titan (måne) · Se mere »

Tofarvet kløverbusk

Tofarvet kløverbusk (Lespedeza bicolor) er en løvfældende busk (eller i hårde vintre: en halvbusk) med blødt overhængende vækst.

Ny!!: Kvælstof og Tofarvet kløverbusk · Se mere »

Transferase

I biokemi er en transferase et enzym, der katalyserer overførslen af en funktionel gruppe (fx en methyl- eller fosfatgruppe) fra ét molekyle (kaldet donoren) til et andet (kaldet acceptoren).

Ny!!: Kvælstof og Transferase · Se mere »

Trimix

Trimix er en gasblanding der består af tre gasser, der af navnet trimix.

Ny!!: Kvælstof og Trimix · Se mere »

Trinitramid

Trinitramid Trinitramid er et stof bestående af nitrogen og oxygen med molekyleformlen N(NO2)3.

Ny!!: Kvælstof og Trinitramid · Se mere »

Tripelpunkt

Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.

Ny!!: Kvælstof og Tripelpunkt · Se mere »

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Ny!!: Kvælstof og Triton (måne) · Se mere »

Tryggelev Nor

Tryggelev Nor er et nor der ligger på vestkysten af Sydlangeland.

Ny!!: Kvælstof og Tryggelev Nor · Se mere »

Trykfaldssyge

Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.

Ny!!: Kvælstof og Trykfaldssyge · Se mere »

Ukrudt

Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".

Ny!!: Kvælstof og Ukrudt · Se mere »

Uracil

Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.

Ny!!: Kvælstof og Uracil · Se mere »

Urinstof

Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.

Ny!!: Kvælstof og Urinstof · Se mere »

Urtebræmme

Døvnælde ved bredden af Århus Å. Denne naturtype opstår, hvor der er rigelig adgang til kvælstof i jorden, og hvor bunden aldrig tørrer helt ud.

Ny!!: Kvælstof og Urtebræmme · Se mere »

Vakuum isolerede fordamper

Tegning som viser funktion af VIE system. Foto af a VIE system på Hillerød Hospital En vakuum isoleret fordamper (VIE) er en form for trykbeholder, der tillader oplagring af kryogene væsker inklusiv oxygen, nitrogen og argon i industrielle processer og til medicinske anvendelser.

Ny!!: Kvælstof og Vakuum isolerede fordamper · Se mere »

Van der Waals-gas

En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.

Ny!!: Kvælstof og Van der Waals-gas · Se mere »

Van der Waals-radius

Van der Waals radius, r, af et atom er radiusen af en imaginær hård kugle, som kan bruges til at modellere atomet til mange formål.

Ny!!: Kvælstof og Van der Waals-radius · Se mere »

Vandforsyning

Vand fra en hane. Vandforsyning er de systemer som sørger for at et samfund har adgang til rent vand, som regel ved hjælp af pumper og rør.

Ny!!: Kvælstof og Vandforsyning · Se mere »

Vandområdeplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak

Vandplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak omfatter et areal på godt 2.670 km² og dækker størstedelen af Vendsyssel.

Ny!!: Kvælstof og Vandområdeplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak · Se mere »

Vandområdeplan 1.3 Mariager Fjord

Vandplan 1.3 Mariager Fjord omfatter et areal på godt 574 km² omkring Mariager Fjord og hovedparten at området ligger i Mariagerfjord Kommune, men berører også områder i Rebild- og Randers Kommune.

Ny!!: Kvælstof og Vandområdeplan 1.3 Mariager Fjord · Se mere »

Vår-gyvel

Vårgyvel (Cytisus x praecox) er en løvfældende busk med en fingrenet, overhængende vækstform.

Ny!!: Kvælstof og Vår-gyvel · Se mere »

Væskekromatografi-massespektrometri

Skematisk tegning af interfacet mellem en væskekromatografi-kolonne og et massespektrometer. Væskekromatografi-massespektrometri (engelsk: liquid chromatography-mass spectrometry, forkortet LC-MS) er en metode inden for analytisk kemi til bestemmelse af mængden og/eller arten af et eller flere stoffer af interesse (kaldt "analytter") i en prøve.

Ny!!: Kvælstof og Væskekromatografi-massespektrometri · Se mere »

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Ny!!: Kvælstof og Vegetation · Se mere »

Vejrmanipulation

En tornado i det centrale Oklahoma. Vejrmanipulationsforskere forsøger at undgå eller i det mindste kontrollere farlige vejrtyper som denne. Vejrmanipulation handler om bevidst og målrettet at ændre på klima.

Ny!!: Kvælstof og Vejrmanipulation · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Kvælstof og Venus (planet) · Se mere »

Vilsted Sø

Vilsted Sø er med sine 450 hektar (4,6 km2) Nordjyllands næststørste sø efter Lund Fjord med sine 491 ha.

Ny!!: Kvælstof og Vilsted Sø · Se mere »

Vorsø

Vorsø i Horsens Fjord set fra Alrø Vorsø er en 62 ha stor ø, som ligger ved Horsens Fjords nordlige bred.

Ny!!: Kvælstof og Vorsø · Se mere »

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Ny!!: Kvælstof og Yttrium · Se mere »

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Ny!!: Kvælstof og Zirconium · Se mere »

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Ny!!: Kvælstof og (90377) Sedna · Se mere »

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Ny!!: Kvælstof og 7 (tal) · Se mere »

Omdirigeringer her:

E-941, Flydende nitrogen, Kvælstof 14, Kvælstof 15, Kvælstof-14, Kvælstof-15, Kvælstofisotoper, Nitrogen, Nitrogen 14, Nitrogen 15, Nitrogen-14, Nitrogen-15, Nitrogenisotoper.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »