Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kæmpestar

Indeks Kæmpestar

Kæmpe-Star (Carex pendula) er et 60-180 cm højt halvgræs, der vokser i skove på leret bund.

15 relationer: Almindelig benved, Almindelig taks, Alno-Ulmion, Biotop, Elle- og askeskov, Eng, Glat lakrids, Lav ranunkel, Myrelegeme, Naturhave, Skovstorkenæb, Smalbladet dunhammer, Star-slægten, Stor konval, Vandplante.

Almindelig benved

Almindelig benved (Euonymus europaeus) eller blot Benved er en løvfældende busk eller et op til 6 m højt træ med en langsom vækst.

Ny!!: Kæmpestar og Almindelig benved · Se mere »

Almindelig taks

Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.

Ny!!: Kæmpestar og Almindelig taks · Se mere »

Alno-Ulmion

Ellesump, et eksempel på ''Alno-Ulmion''.Foto: Bernd Schade. Alno-Ulmion er et forbund af plantesamfund, som omfatter de skove, som findes på våd bund, hvor Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) ikke kan konkurrere.

Ny!!: Kæmpestar og Alno-Ulmion · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Ny!!: Kæmpestar og Biotop · Se mere »

Elle- og askeskov

Elleskov i Polen. Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Ny!!: Kæmpestar og Elle- og askeskov · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Ny!!: Kæmpestar og Eng · Se mere »

Glat lakrids

Glat lakrids (Glycyrrhiza glabra) er en buskagtig staude med opret, stiv vækst.

Ny!!: Kæmpestar og Glat lakrids · Se mere »

Lav ranunkel

Lav ranunkel (Ranunculus repens) er en 15-35 cm høj urt, der vokser på enge, i fugtige skove og omkring bebyggelse.

Ny!!: Kæmpestar og Lav ranunkel · Se mere »

Myrelegeme

Myrelegeme (det hvide vedhæng) på et frø af Marts-Viol. Et myrelegeme (elaiosom af græsk: elaion.

Ny!!: Kæmpestar og Myrelegeme · Se mere »

Naturhave

En naturhave på Île de Fédrun, Bretagne En naturhave (wild garden eller wildlife garden på engelsk, jardin sauvage på fransk, Naturgarten eller naturnaher Garten på tysk, wilde tuin, natuurtuin eller heemtuin på nederlandsk) er en have, hvor naturbevarelsen spiller en væsentlig rolle.

Ny!!: Kæmpestar og Naturhave · Se mere »

Skovstorkenæb

Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.

Ny!!: Kæmpestar og Skovstorkenæb · Se mere »

Smalbladet dunhammer

Smalbladet dunhammer (Typha angustifolia) er en sumpplante, der vokser ved søbredder og vandløb.

Ny!!: Kæmpestar og Smalbladet dunhammer · Se mere »

Star-slægten

Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.

Ny!!: Kæmpestar og Star-slægten · Se mere »

Stor konval

Stor konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat.

Ny!!: Kæmpestar og Stor konval · Se mere »

Vandplante

Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.

Ny!!: Kæmpestar og Vandplante · Se mere »

Omdirigeringer her:

Carex pendula, Kæmpe-Star, Kæmpe-Star (Carex pendula), Kæmpe-star.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »