Indholdsfortegnelse
56 relationer: Arkæikum, Æra (geologi), Bavel-komplekset, Bolivias vulkaner, C4-plante, Centralmassivet, Cromer-mellemistiden, Danien, Danmarks geologi, Devon (geologi), Doggerland, Doupov-bjergene, Elster-istiden, Eocæn, Geologisk tidsskala, Hadal, Holocæn, Holsten-mellemistiden, Iapetushavet, Illimani, Indiske Plade, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Khotynskyj Nationalpark, Klimaændring, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Mæhrisk-schlesiske Beskider, Menap-istiden, Mesozoikum, Miocæn, Monti della Meta, Nauru, Neogen, Oligocæn, Ordovicium, Palæogen, Palæozoikum, Paleocæn, Parâng-bjergene, Perm (geologi), Phanerozoikum, Pleistocæn, Pliocæn, Pobiti Kamani, Prækambrium, Saale-istiden, Selandien, Silur, ... Expand indeks (6 mere) »
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Kænozoikum og Æra (geologi)
Bavel-komplekset
Bavel-komplekset er en geokronologisk tidsperiode mellem Menap-istiden og Cromer-mellemistiden (der også kaldes Cromer-komplekset).
Se Kænozoikum og Bavel-komplekset
Bolivias vulkaner
Det sydamerikanske land Bolivia er hjemsted for mange aktive og udslukte vulkaner.
Se Kænozoikum og Bolivias vulkaner
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Centralmassivet
Satellitbillede af Frankrig med Centralmassivet synligt som en stor rød masse midt i Sydfrankrig. Mod grænsen til Italien i øst ses Alperne og mod grænsen til Spanien i syd ses Pyrenæerne. Centralmassivet i Frankrig Centralmassivet (Massif Central, Massís Central / Massís Centrau) er en bjergregion i det centrale Sydfrankrig.
Se Kænozoikum og Centralmassivet
Cromer-mellemistiden
Ældste danske pattedyrsfund, del af venstre pandeben fra en Kronhjort, Århus naturhistoriske museum Cromer-mellemistiden (Aftonian-mellemistiden i USA, Günz-Mindel-mellemistiden i Alperne) er en mellemistid som varede 850.000-465.000 år siden.
Se Kænozoikum og Cromer-mellemistiden
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.
Se Kænozoikum og Danmarks geologi
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Kænozoikum og Devon (geologi)
Doggerland
Kortet viser den skønnede udstrækning af Doggerland ca. 8.000 f.Kr. som et samlet tørt landområde mellem de britiske øer og det europæiske fastland Doggerland er navnet på et tidligere landområde beliggende mellem England og det europæiske fastland.
Doupov-bjergene
Doupov-bjergene i det nordvestlige Tjekkiet Doupov-bjergene set fra Klášterec nad Ohří Doupov-bjergene er en kænozoisk vulkansk bjergkæde med den typiske struktur som stratovulkan.
Se Kænozoikum og Doupov-bjergene
Elster-istiden
Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster Elster-istiden i Nordeuropa (også kendt som Kansas-istiden i USA, Angli-istiden i Storbritannien og Mindel-istiden i Alperne) var en meget hård istid i den mellempleistocæne subepoke.
Se Kænozoikum og Elster-istiden
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Kænozoikum og Geologisk tidsskala
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Holsten-mellemistiden
Planche fra Århus naturhistoriske museum Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca.
Se Kænozoikum og Holsten-mellemistiden
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Illimani
Illimani er det højeste bjerg i bjergkæden Cordillera Real (en del af Cordillera Oriental, der indgår i Andes) beliggende i det vestlige Bolivia.
Indiske Plade
''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.
Se Kænozoikum og Indiske Plade
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Kænozoikum og Jura (geologi)
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Kænozoikum og Karbon (geologi)
Khotynskyj Nationalpark
Khotynskyj Nationalpark er en nationalpark i Ukraine, der dækker et afsnit af Dnestrkløften og Dnestr-reservoiret.
Se Kænozoikum og Khotynskyj Nationalpark
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Kænozoikum og Kridt (geologisk periode)
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Mæhrisk-schlesiske Beskider
De Märisk-schlesiske beskider (tjekkisk: Moravskoslezské Beskydy) er en bjergkæde i Tjekkiet med en lille del, der når ind i Slovakiet.
Se Kænozoikum og Mæhrisk-schlesiske Beskider
Menap-istiden
Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.
Se Kænozoikum og Menap-istiden
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Monti della Meta
Monti della Meta er et bjergmassiv i det centrale Italien.
Se Kænozoikum og Monti della Meta
Nauru
Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav.
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Parâng-bjergene
Parâng-bjergene (rumænsk udtale: ) er en af de højeste bjergkamme i Rumænien og de sydlige Karpater, med den højeste top, Parângu Mare, der når 2.519 m.
Se Kænozoikum og Parâng-bjergene
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Kænozoikum og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Kænozoikum og Phanerozoikum
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Pobiti Kamani
Pobiti Kamani Pobiti Kamani (Побити камъни), også kendt som Stenørkenen, er et ørkenlignende naturområde i Bulgarien, ca.
Se Kænozoikum og Pobiti Kamani
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Saale-istiden
Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.
Se Kænozoikum og Saale-istiden
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Southwest Alaska
Southwest Alaska eller Det sydvestlige Alaska er en region i den amerikanske delstat Alaska.
Se Kænozoikum og Southwest Alaska
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Thanetien
Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Vestsibiriske slette
'''Den Vestsibiriske slette''' set fra Den transsibiriske jernbane udenfor Tatarskaya Den Vestsibiriske slette (За́падно-Сиби́рская равни́на) er en stor slette, som udgør den vestlige del af Sibirien, beliggende mellem Uralbjergene i vest og floden Jenisej i øst.
Se Kænozoikum og Vestsibiriske slette
Waal-mellemistiden
Waal-mellemistiden i Nordeuropa var en mellemistid i den tidlige pleistocæne subepoke, der varede ca.
Se Kænozoikum og Waal-mellemistiden
Også kendt som Kænozoiske tidsalder.