Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Ligning

Indeks Ligning

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

80 relationer: Algebra, Arabisk matematik, Atomare enheder, Økonomi, Økonomisk model, Étienne Bézout, Big Bang, Biimplikation, CAS, Cirkel, Computer Algebra System, Cosinusrelation, CPMP-Tools, Differentialligning, Differentialregning, Dimension, DNA-supercoiling, E=mc², Ehrenfried Walther von Tschirnhaus, Ellipse (geometri), Excentricitet (matematik), Eyðgunn Samuelsen, Førstegradspolynomium, François Viète, Funktion (matematik), Funktionsanalyse (matematik), Generel relativitetsteori, GeoGebra, GPS, Grad, Grundrelationen, Hyperbel, Jætte, John Green (forfatter), Julius Petersen (matematiker), Knudsen-relationerne, Kvadratkomplettering, Kvadratrod, Latinske ord og vendinger, Léon Walras, Ligning, Lineær algebra, Linsemagerens ligning, Luftmodstand, Maple, Matematik, Matematikkens historie, Mathematica, Maxima, Mercatorprojektion, ..., Michaelis-Menten-ligningen, Mindste kvadraters metode, Multiplikation, Naturlig logaritme, Niels Henrik Abel, Nulreglen, Panini (sprogforsker), Pi-dag, Potens (matematik), Reduktion (matematik), SageMath, Separation af de variable, Sinusrelation, Skalarprodukt, Srinivasa Aiyangar Ramanujan, Substitutionsmetoden, Texas Instruments, TI InterActive!, TI-89, TI-92, TI-Nspire, Ubekendt, Ulighed, Ulighed (matematik), Variabel (matematik), Wolfram Alpha, Xcas, Yacas, 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·, 1990'erne. Expand indeks (30 mere) »

Algebra

Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.

Ny!!: Ligning og Algebra · Se mere »

Arabisk matematik

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i persisk matematik. Med "arabisk matematik" omtales udviklingen af matematik i den arabisktalende verden i islams guldalder fra 800-tallet til 1400-tallet, med grundlæggende bidrag, der forandrede verdenshistorien, såsom algebra og de arabiske tal.

Ny!!: Ligning og Arabisk matematik · Se mere »

Atomare enheder

Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.

Ny!!: Ligning og Atomare enheder · Se mere »

Økonomi

Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.

Ny!!: Ligning og Økonomi · Se mere »

Økonomisk model

250x250px En økonomisk model gengiver udvalgte økonomiske processer som en mængde af variable og nogle logiske og/eller kvantitative sammenhænge mellem disse.

Ny!!: Ligning og Økonomisk model · Se mere »

Étienne Bézout

Étienne Bézout (født 31. marts 1730 i Nemours, død 27. september 1783 i Fontainebleau) var en fransk matematiker.

Ny!!: Ligning og Étienne Bézout · Se mere »

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Ny!!: Ligning og Big Bang · Se mere »

Biimplikation

Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.

Ny!!: Ligning og Biimplikation · Se mere »

CAS

CAS eller cas henviser til flere artikler.

Ny!!: Ligning og CAS · Se mere »

Cirkel

En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Ny!!: Ligning og Cirkel · Se mere »

Computer Algebra System

Computer Algebra System (forkortet CAS) er en betegnelse for lommeregnere og software, som kan foretage symbolsk manipulation af matematiske udtryk,https://cedric.cnam.fr/fichiers/art_3390.pdf herunder at løse ligninger med eksakte løsninger; for at løse en ligning kræves typisk kommandoen solve(...). Flere CAS-værktøjer kan også foretage beregninger indenfor differetialregning (altså beregne differentialkvotienter), kommandoen er ofte diff(...); samt foretage beregninger indenfor integralregning (dvs. beregne stamfunktioner samt beregne ubestemte integraler såvel som bestemte integraler. Kommandoen er for nogle CAS-værtøjer: int(...). Enkelte CAS-værktøjer kan endda løse differentialligninger algebraisk; hvilket typisk gøres via kommandoen desolve(...) eller dsolve(...). Til CAS-værktøjer hører flere af Texas Instruments grafregnere (TI-89 samt TI-Nspire CAS bl.a.) samt kommerciel software (f.eks. Maple og Wolfram Mathematica) og fri software (fx Geogebra og Xcas samt Yacas).

Ny!!: Ligning og Computer Algebra System · Se mere »

Cosinusrelation

En generel trekant med siderne a, b og c og vinkler A, B og C. Cosinusrelationer er trigonometriske formler der bestemmer cosinus til vinklerne i en trekant hvori man kender sidernes længder.

Ny!!: Ligning og Cosinusrelation · Se mere »

CPMP-Tools

CPMP-Tools (CPMP er en forkortelse for eng.: Core-Plus Mathematics Project, mens Tools er eng. for værktøj).

Ny!!: Ligning og CPMP-Tools · Se mere »

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Ny!!: Ligning og Differentialligning · Se mere »

Differentialregning

tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).

Ny!!: Ligning og Differentialregning · Se mere »

Dimension

Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.

Ny!!: Ligning og Dimension · Se mere »

DNA-supercoiling

'''Figur 1.''' Supercoiled stuktur af cirkulære DNA molekyler med lavt antal vrid. Bemærk at DNA'ets spiralnatur er udeladt for at gøre processen mere overskuelig '''Figur 2.''' Supercoiled struktur af linære DNA molekyler med tvungne ender. Bemærk at DNA'ets spiralnatur er udeladt for at gøre processen mere overskuelig En DNA supercoil er en slags tredimensionel struktur som dannes automatisk når en DNA-streng bliver snoet.

Ny!!: Ligning og DNA-supercoiling · Se mere »

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Ny!!: Ligning og E=mc² · Se mere »

Ehrenfried Walther von Tschirnhaus

Ehrenfried Walther von Tschirnhaus (født 10. april 1651, død 11. oktober 1708) var en tysk matematiker og filosof.

Ny!!: Ligning og Ehrenfried Walther von Tschirnhaus · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ny!!: Ligning og Ellipse (geometri) · Se mere »

Excentricitet (matematik)

All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Ny!!: Ligning og Excentricitet (matematik) · Se mere »

Eyðgunn Samuelsen

Eyðgunn Jana Samuelsen (født Henriksen, 23. maj 1959 i Sørvágur) er en færøsk lærer og politiker (Javnaðarflokkurin).

Ny!!: Ligning og Eyðgunn Samuelsen · Se mere »

Førstegradspolynomium

Et førstegradspolynomium er et polynomium af 1.

Ny!!: Ligning og Førstegradspolynomium · Se mere »

François Viète

François Viète, kaldet Vieta (født 1540 i Fontenay-le-Comte, død 13. december 1603 i Paris) var en fransk matematiker.

Ny!!: Ligning og François Viète · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Ny!!: Ligning og Funktion (matematik) · Se mere »

Funktionsanalyse (matematik)

Funktionsanalyse er inden for matematik en undersøgelse af en række egenskaber ved en matematisk funktion, ofte ud fra funktionens forskrift.

Ny!!: Ligning og Funktionsanalyse (matematik) · Se mere »

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Ny!!: Ligning og Generel relativitetsteori · Se mere »

GeoGebra

fig.1 viser GeoGebra ikon. fig. 2 viser, hvordan GeoGebra web app kan se sådan ud. GeoGebra (navnet er opstået som en sammentrækning af de to matematiske begreber: Geometri og Algebra) er et program, der er udviklet til at lære om algebra, geometri og andre matematiske dispicliner.

Ny!!: Ligning og GeoGebra · Se mere »

GPS

Eksempel på et simuleret GPS med 24 satellitter. De grønne streger viser hvilke og hvor mange satellitter der er synlige (og dermed modtagbare) for en GPS-modtager uden horisont forhindringer et sted på jordoverfladen. Global Positioning System (GPS) er et satellit-baseret system ejet og styret af det amerikanske forsvar, der kan benyttes til at positionsbestemme hvor man befinder sig overalt på kloden.

Ny!!: Ligning og GPS · Se mere »

Grad

Grad (fra latin gradus.

Ny!!: Ligning og Grad · Se mere »

Grundrelationen

Her er grundrelationen vist grafisk. Den trigonometriske grundrelation, (også kaldet idiotformlen eller idiotreglen) er en matematisk ligning af den slags, der kaldes en identitet (fordi den er sand for ethvert x).

Ny!!: Ligning og Grundrelationen · Se mere »

Hyperbel

Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.

Ny!!: Ligning og Hyperbel · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Ny!!: Ligning og Jætte · Se mere »

John Green (forfatter)

John Michael Green (født 24. august 1977 i Indianapolis i USA) er en amerikansk forfatter og videoblogger.

Ny!!: Ligning og John Green (forfatter) · Se mere »

Julius Petersen (matematiker)

Peter Christian Julius Petersen (født 16. juni 1839 i Sorø, død 5. august 1910 i København) var en dansk matematiker og grafteoretiker.

Ny!!: Ligning og Julius Petersen (matematiker) · Se mere »

Knudsen-relationerne

Knudsen-relationerne er et ligningssæt til bestemmelse af vandføringer i marineområder.

Ny!!: Ligning og Knudsen-relationerne · Se mere »

Kvadratkomplettering

Kvadratkomplettering er en teknik i algebra, hvis grundlæggende formål er at reducere en variabel med et polynomium af anden grad i en ligning eller i et matematisk udtryk, så der fremkommer et lineært polynomisk udtryk i anden potens.

Ny!!: Ligning og Kvadratkomplettering · Se mere »

Kvadratrod

Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.

Ny!!: Ligning og Kvadratrod · Se mere »

Latinske ord og vendinger

På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.

Ny!!: Ligning og Latinske ord og vendinger · Se mere »

Léon Walras

Marie Ésprit Léon Walras (født 16. december 1834 i Évreux, Frankrig, død 5. januar 1910 i Clarens, nær Montreux, Schweiz) var en fransk-schweizisk økonom, professor ved Lausanne universitet mellem 1870 og 1892 og en af hovedpersonerne i skabelsen af neoklassisk økonomi.

Ny!!: Ligning og Léon Walras · Se mere »

Ligning

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

Ny!!: Ligning og Ligning · Se mere »

Lineær algebra

Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.

Ny!!: Ligning og Lineær algebra · Se mere »

Linsemagerens ligning

Sfæriske linser har en facon der er afgrænset af to sfærer (kugleflader) som vist på illustrationen til højre.

Ny!!: Ligning og Linsemagerens ligning · Se mere »

Luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.

Ny!!: Ligning og Luftmodstand · Se mere »

Maple

Maple (forkortelse for: Mathematical manipulation language)https://cs.uwaterloo.ca/research/tr/1983/CS-83-41.pdf er et kommercielt matematik-computerprogram som fokuserer på symbolske og numeriske løsninger til matematiske problemer.

Ny!!: Ligning og Maple · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Ligning og Matematik · Se mere »

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Ny!!: Ligning og Matematikkens historie · Se mere »

Mathematica

Wolfram Mathematica, normalt omtalt som Mathematica, er en kommerciel softwarepakke,https://www.uni-ulm.de/einrichtungen/kiz/service-katalog/software/softwareliste/mathematische-anwendungssoftware/mathematica/ som er udviklet af firmaet Wolfram Mathematica.

Ny!!: Ligning og Mathematica · Se mere »

Maxima

Maxima er et frit computeralgebrasystem (CAS), som er open-source-software, der er udviklet under GNU General Public License.

Ny!!: Ligning og Maxima · Se mere »

Mercatorprojektion

'''Mercators verdenskort''' ''Nova et Aucta Orbis Terrae Descriptio ad Usum Navigatium Emendate'' (1569) Mercatorprojektion er en cylindrisk kortprojektion, som første gang blev fremstillet af den flamske geograf og kartograf Gerardus Mercator i 1569.

Ny!!: Ligning og Mercatorprojektion · Se mere »

Michaelis-Menten-ligningen

Kurve for initialreaktionsrate over substratkoncentration. Området ved de lave koncentrationer kaldes Region B, mens området med meget høje koncentrationer kaldes Region A Michaelis-Menten-ligningen er inden for kemi en ligning, der beskriver initialreaktionshastigheden.

Ny!!: Ligning og Michaelis-Menten-ligningen · Se mere »

Mindste kvadraters metode

Lineær regression til datapunkter. Forskellen i y-værdier (grøn) bruges til at finde den optimale regression. Mindste kvadraters metode er en standard fremgangsmåde til at finde den bedste løsning for et overbestemt system, for eksempel et ligningssystem med flere ligninger end ubekendte.

Ny!!: Ligning og Mindste kvadraters metode · Se mere »

Multiplikation

Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).

Ny!!: Ligning og Multiplikation · Se mere »

Naturlig logaritme

Graf for den naturlige logaritme, y.

Ny!!: Ligning og Naturlig logaritme · Se mere »

Niels Henrik Abel

Niels Henrik Abel (født 5. august 1802 i Nedstrand i Tysvær, død 6. april 1829 i Froland) var en norsk matematiker.

Ny!!: Ligning og Niels Henrik Abel · Se mere »

Nulreglen

Nulreglen siger, at et produkt er nul hvis og kun hvis en af faktorerne er nul.

Ny!!: Ligning og Nulreglen · Se mere »

Panini (sprogforsker)

Pāṇini (Devanāgarī: पाणिनि, IPA) var en indisk logiker, sprogforsker indenfor grammatik.

Ny!!: Ligning og Panini (sprogforsker) · Se mere »

Pi-dag

π og en ligning som konstaterer at tærtens omkreds er tærtens diameter ganget med π. Pi-dag (Pi Day) er en mærkedag for den matematiske konstant π, bestemt ud fra konstantens tre første cifre 3,14.

Ny!!: Ligning og Pi-dag · Se mere »

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Ny!!: Ligning og Potens (matematik) · Se mere »

Reduktion (matematik)

Reduktion betyder at formindske/skrive kortere.

Ny!!: Ligning og Reduktion (matematik) · Se mere »

SageMath

SageMath (forkortelse for eng. System for Algebra and Geometry Experimentation Mathematics) er et frit open-source-software,http://tdc-www.harvard.edu/Python.pdf der er underlagt GNU General Public License.

Ny!!: Ligning og SageMath · Se mere »

Separation af de variable

fig. proprotional (1 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning.side 4 i http://olewitthansen.dk/Matematik/Differentialligninger_og_parameterkurver.pdf Elementær Matematik på olewitthansen.dk fig. proprotional (2 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning med de to stamfunktioner og fælles integrationskonstant. Nederste linje er en almindelig ligning, hvori y skal isoleres. fig. lineær (1 af 2) viser separation af de variable for lineær første ordens differentialligning. fig. lineær (2 af 2) viser separation af de variable for lineær første ordens differentialligning med stamfunktioner og fælles integrationskonstant. Nederste linje er en almindelig ligning, hvori y skal isoleres. Separation af de variable er en matematisk metode til at løse separabel første ordens differentialligninger.

Ny!!: Ligning og Separation af de variable · Se mere »

Sinusrelation

En vilkårlig trekant Sinusrelationen er en matematisk formel inden for trigonometrien, der sammenfatter længden af en trekants sider og størrelsen af dens vinkler i et regneudtryk: Dividerer man længden af en side med sinus til den modstående vinkel, får man samme forholdstal for alle tre "par" af sider og modstående vinkler.

Ny!!: Ligning og Sinusrelation · Se mere »

Skalarprodukt

Skalarprodukt eller prikprodukt er et begreb inden for matematikken, nærmere betegnet vektormatematik, og er et specialtilfælde af matrixproduktet.

Ny!!: Ligning og Skalarprodukt · Se mere »

Srinivasa Aiyangar Ramanujan

Srinivasa Ramanujan FRS (Tamil: ஸ்ரீனிவாஸ ஐயங்கார் ராமானுஜன்) født Srinivasa Ramanujan Aiyangar 22. december 1887, død 26. april 1920) var en indisk matematiker, der levede i Britisk Indien. Selvom han stor set ikke fik nogen formel undervisninger i ren matematik, så kom han med vigtige bidrag i matematisk analyse, talteori, uendelige rækker og kædebrøker, inklusive løsninger til matematiske problemer der på daværende tidspunkt blev betragtet som uløselige. Ramanujan udviklede oprindeligt sin egen matematisk forskning helt alene. Ifølge Hans Eysenck: "Forsøgte han at få interesse i hans arbejde fra ledende professionelle matematikere, men han fejlede mestendels. Det han viste dem var for nytænkende, for ukendt og derudover fremlagt på en utraditionel måde; de gad ikke bruge tid på det". I 1913 begyndte han et langdistancesamarbejde med den engelske matematiker G. H. Hardy fra University of Cambridge, England. Hardy indså at Ramanujans arbejde var enestående og han arrangerede, at han kunne rejse til Cambridge i 1914. I sine noter kommenterede Hardy at Ramanujan havde fremstillet banebrydende nye teoremer, inklusive nogle, der "fuldstændigt overvældede mig; Jeg har aldrig set noget lignende", og nogle kun nyligt beviste og meget avancerede resultater. I sit korte liv fremstillede Ramanujan uafhængigt næsten 3.900 resultater (hovedsageligt identiteter og ligninger). Mange var fuldstændigt nyskabende; hans originale og meget ukonventionelle resultater, som bl.a. Ramanujanprimtal, Ramanujan thetafunktion, partition-formel og falske thetafunktioner, har åbnet for helt nye arbejdsområder og har inspireret en stor mængde yderligere forskning. Næsten alle hans påstande er blevet bevist til at være rigtige. Det videnskabelige tidsskrift The Ramanujan Journal blev etableret for at udgive forskning inden for alle områder af matematik, som er blevet påvirket af Ramanujan, og hans notesbøger, der indeholder opsummeringer af hans udgivne og ikke-udgivne resultater, er blevet analyseret og studeret i årtier efter hans død som en kilde til nye matematiske ideer. Så sent som i 2011 og igen i 2021 har forskere opdaget at små kommentarer i hans noter om "simple egenskaber" og "lignende output" i sig selv har været dybdegående og skjulte resultater inden for talteori, der hidtil havde været uopdagede næsten et århundrede efter hans død.. New Scientist. Han blev en af de yngste Fellows of the Royal Society og kun det andet indiske medlem, der blev valgt ind som Fellow of Trinity College, Cambridge. Af hans originale breve skrev Hardy at et enkelt blik var nok til at vise, at de kun kunne være blevet skrevet af en matematiker af den højeste kaliber, og han sammenlignede Ramanujan med matematiske genier som Euler og Jacobi. I 1919 blev Ramanujan tvunget til at rejse tilbage til Indien af helbredsproblemer, som man i dag mener kan have været hepatisk amoebiasis (en komplikation fra tidligere episoder med dysenteri mange år tidligere), og han døde i 1920 i en alder af 32. Hans sidste breve til Hardy, der blev skrevet i januar 1920, viser, at han stadig var i stand til at producere nye matematiske ideer og teoremer. Hans "tabte notesbog", der indeholdt opdagelser fra de sidste år af hans liv, skabte stor jubel blandt matematikere, da den blev genfundet i 1976. Ramanujan var en dybt troende Hindu, Ramanujan tilskrev sine enestående matematiske kompetencer guddommelighed og hævdede, at den matematiske viden, som han udviste blev åbenbaret for ham af hans familiegudinde Namagiri Thayar. Han sagde engang: "En ligning giver ikke mening for mig, medmindre den udtrykker Guds tanke.")..".

Ny!!: Ligning og Srinivasa Aiyangar Ramanujan · Se mere »

Substitutionsmetoden

Substitutionsmetoden, som også kaldes indsættelsesmetoden, er en metode indenfor matematikken til at løse n ligninger med n ubekendte.

Ny!!: Ligning og Substitutionsmetoden · Se mere »

Texas Instruments

Texas Instruments Inc.

Ny!!: Ligning og Texas Instruments · Se mere »

TI InterActive!

TI InterActive! er et matematikprogram lavet af Texas Instruments.

Ny!!: Ligning og TI InterActive! · Se mere »

TI-89

fig. 1 (af 6) viser den farverige TI-89 fig. 2 (af 6): TI-89 af anden generation med andre farver.fig. 3 (af 6) viser den grå håndholdte TI-89 Titanium.fig. 4 (af 6) TI-89 løser første ordens differentialligning algebraisk.fig. 5 (af 6) TI-89 tegner 3D graf. TI-89 og TI-89 Titanium er en tidligere serie af grafiske lommeregnere, der er udviklet af det amerikanske firma Texas Instruments (TI).

Ny!!: Ligning og TI-89 · Se mere »

TI-92

fig. 1: TI-92 fig. 2: TI-92 II fig. 3: TI-92 Plus løser ligning, differentialligning og regner med SI-enheder. (TI-92 Plus har samme features som TI-89). TI-92 Plus findes også som online emulator. fig. 4: Voyage 200 (V200) har samme features som TI-89. TI-92 er en tidligere serie af grafiske lommeregnere med computeralgebrasystem (CAS), som firmaet Texas Instruments (TI) har produceret.

Ny!!: Ligning og TI-92 · Se mere »

TI-Nspire

fig. 1: TI-Nspire CX CAS blev lanceret i 2011. fig. 2: TI-Nspire CX II-T CAS blev lanceret i 2019. fig. 3: Differentialligninger kan løses med software-versionen af TI Nspire CAS software (MS Windows). TI-Nspire er en serie af grafiske lommeregnere, som blev lanceret af det amerikanske firma Texas Instruments (TI) i perioden 2007-10.

Ny!!: Ligning og TI-Nspire · Se mere »

Ubekendt

En ubekendt er i matematiske sammenhænge en talstørrelse, som til at begynde med ikke kendes; typisk et x i en ligning som f.eks.

Ny!!: Ligning og Ubekendt · Se mere »

Ulighed

En ulighed er når noget ikke er ensartet eller ikke er jævnbyrdigt fordelt.

Ny!!: Ligning og Ulighed · Se mere »

Ulighed (matematik)

En ulighed er et matematisk udsagn, der angiver at ét regneudtryk er større end eller evt.

Ny!!: Ligning og Ulighed (matematik) · Se mere »

Variabel (matematik)

Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.

Ny!!: Ligning og Variabel (matematik) · Se mere »

Wolfram Alpha

Wolfram Alpha (også kaldt WolframAlpha og Wolfram|Alpha) er en beregningsmæssig vidensmotor eller svarmaskine udviklet af Wolfram Research.

Ny!!: Ligning og Wolfram Alpha · Se mere »

Xcas

fig. 1: Ikon for Xcas, the swiss knife for mathematics. Windows 10 fig. 3: Fællesnævner er overflødig: Xcas klarer brøkregning uden fælles nævner. (Kun ved division med en brøk er parenteser nødvendige.) url-status.

Ny!!: Ligning og Xcas · Se mere »

Yacas

Yacas er akronym for Yet Another Computer Algebra System, er et frit Computer Algebra System (CAS).

Ny!!: Ligning og Yacas · Se mere »

1 − 2 + 3 − 4 + · · ·

De første 15000 elementer i afsnitsfølgen. Inden for matematikken er 1 − 2 + 3 − 4 + … den uendelige række hvis led er de positive heltal i stigende rækkefølge, med skiftende fortegn.

Ny!!: Ligning og 1 − 2 + 3 − 4 + · · · · Se mere »

1990'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.

Ny!!: Ligning og 1990'erne · Se mere »

Omdirigeringer her:

Regneregler for ligninger.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »