Indholdsfortegnelse
29 relationer: Asthenosfære, Økologi, Økologiens historie, Ædelgas, Benioffzonen, Biosfære, Calciumcarbonat, Crafoord Prize, Filippinske Hav, Geologi, Global opvarmning, Hav, Horst (geologi), Iapetushavet, Ilt, Isostasi, Jorden, Jordens alder, Jordens kappe, Jordskælv, Kulstofkredsløb, Kvælstofkredsløb, Mare Imbrium, Mesosfære (kappen), Pladetektonik, Seismologi, Tektonik, Terrestrisk, Titan (grundstof).
Asthenosfære
Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Lithosfære og Økologiens historie
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Benioffzonen
Benioffzonen (også kaldet Wadati-Benioff-zonen) er et dybt aktivt seismisk område i en subduktionszone.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Lithosfære og Calciumcarbonat
Crafoord Prize
Kong Carl 16. Gustav uddeler Crafoordprisen i 2009 til Tadamitsu Kishimoto. Crafoordprisen er en pris, som skal belønne og fremme grundlæggende forskning inden for videnskabelige discipliner, som havner uden for Nobelprisens emneområder.
Se Lithosfære og Crafoord Prize
Filippinske Hav
Filippinske Hav Filippinske Hav eller Filippinerhavet er et hav i Stillehavet som omkranses af Filippinerne, Taiwan og Japan i vest, af Marianerne og Palau i øst og Indonesien i syd.
Se Lithosfære og Filippinske Hav
Geologi
p.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Lithosfære og Global opvarmning
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Horst (geologi)
Horsten bliver liggende mens "Graben" dvs. dybereliggende områder har sænket sig. "Fault" dvs. forkastning En horst (tysk) er et opragende parti af jordskorpen begrænset af forkastninger.
Se Lithosfære og Horst (geologi)
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Lithosfære og Jordens alder
Jordens kappe
Lithosfæren (sort & grøn), ''Kruste''.
Se Lithosfære og Jordens kappe
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Lithosfære og Kulstofkredsløb
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Lithosfære og Kvælstofkredsløb
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Mesosfære (kappen)
Mesosfæren (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) ligger mellem asthenosfæren og Jordens ydre kerne, og er den nederste del af Jordens kappe.
Se Lithosfære og Mesosfære (kappen)
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Lithosfære og Pladetektonik
Seismologi
Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Terrestrisk
Terrestrisk af latin terra.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Lithosfære og Titan (grundstof)
Også kendt som Geosfære, Geosfæren, Lithosfæren, Litosfære, Litosfæren.