Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lysår

Indeks Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Indholdsfortegnelse

  1. 127 relationer: Absolut størrelsesklasse, Albireo, Aldebaran, Alderaan, Alfa Centauri, Andromedagalaksen, Antares, Antistof (fysik), Arecibo-budskabet, Astronomisk enhed, Æter (fysikhistorie), Barnards stjerne, Bellatrix, Betelgeuse, Boomerang-tågen, Brun dværg, Caldwell 7, Capella (stjerne), CFBDSIR 2149-0403, Dagobah, Delta Caeli, Den lokale galaksegruppe, E.T., Egenbevægelse, Eta Carinae, Exoplanet, Første observation af gravitationsbølger, Fortabt i rummet, Galakse, Galaksehob, GJ 1214 b, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 581 e, Gliese 581 g, GR 8 galaksen, Gravitationel slynge, GW170817, HD 10180, Henrik Svensmark, Hjertetågen, HR 6819, Hubble Deep Field, Hubbles lov, Hul i universet, Huletågen, Hvid dværg, Hyaderne, Hypernova, IC 342, ... Expand indeks (77 mere) »

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Se Lysår og Absolut størrelsesklasse

Albireo

De to stjerner i Albireo kan let skelnes fra hinanden selv ved hjælp af et lille teleskop. Albireos placering i Svanen Albireo (β Cyg / β Cygni / Beta Cygni) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Svanen.

Se Lysår og Albireo

Aldebaran

Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.

Se Lysår og Aldebaran

Alderaan

Alderaan er en planet i Star Wars-universet.

Se Lysår og Alderaan

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Lysår og Alfa Centauri

Andromedagalaksen

Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.

Se Lysår og Andromedagalaksen

Antares

Mars' kredsløb om Solen. Midt i billedet en anden rød gigant, Acturus. VLTI konstrueret billede af Antares Antares (α Scorpii / Alpha Scorpii) er hovedstjernen i stjernebilledet Skorpionen.

Se Lysår og Antares

Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Se Lysår og Antistof (fysik)

Arecibo-budskabet

Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.

Se Lysår og Arecibo-budskabet

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Se Lysår og Astronomisk enhed

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Lysår og Æter (fysikhistorie)

Barnards stjerne

Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.

Se Lysår og Barnards stjerne

Bellatrix

Bellatrix (Bayer: Gamma Orionis, gam ori, γ Orionis; Flamsteed: 24 Orionis) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Orion og den 27.

Se Lysår og Bellatrix

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Se Lysår og Betelgeuse

Boomerang-tågen

Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.

Se Lysår og Boomerang-tågen

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Se Lysår og Brun dværg

Caldwell 7

Caldwell 7 Caldwell 7 er en spiralgalakse med en afstand på 8 mio.

Se Lysår og Caldwell 7

Capella (stjerne)

right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.

Se Lysår og Capella (stjerne)

CFBDSIR 2149-0403

CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.

Se Lysår og CFBDSIR 2149-0403

Dagobah

Dagobah er et solsystem og en planet i Star Wars-universet.

Se Lysår og Dagobah

Delta Caeli

Delta Caeli (δ Cae / δ Caeli) er en stjerne i stjernebilledet Mejslen.

Se Lysår og Delta Caeli

Den lokale galaksegruppe

Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.

Se Lysår og Den lokale galaksegruppe

E.T.

Improviseret kommunikator bruges af E.T. at ringe hjem. Blandt dens dele er en Speak & Spell, en paraply foret med stanniol, og en kaffe dåse fyldt med anden elektronik. E.T. the Extra-Terrestrial (også kendt som E.T.) er en amerikansk science fiction-film fra 1982 produceret og instrueret af Steven Spielberg og skrevet af Melissa Mathison.

Se Lysår og E.T.

Egenbevægelse

Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.

Se Lysår og Egenbevægelse

Eta Carinae

Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.

Se Lysår og Eta Carinae

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Lysår og Exoplanet

Første observation af gravitationsbølger

LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.

Se Lysår og Første observation af gravitationsbølger

Fortabt i rummet

Fortabt i rummet er en dansk eksperimentel animationsfilm fra 1998 med instruktion og manuskript af Gunnar Wille.

Se Lysår og Fortabt i rummet

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Lysår og Galakse

Galaksehob

Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.

Se Lysår og Galaksehob

GJ 1214 b

En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.

Se Lysår og GJ 1214 b

Gliese 581

Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.

Se Lysår og Gliese 581

Gliese 581 c

Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.

Se Lysår og Gliese 581 c

Gliese 581 e

Gliese 581 e er en exoplanet der kredser om den røde dværgstjerne, Gliese 581, som er ca.

Se Lysår og Gliese 581 e

Gliese 581 g

Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.

Se Lysår og Gliese 581 g

GR 8 galaksen

GR 8 (også kaldet UGC 8091) er en gas-rig irregulær dværggalakse af typen ImV i stjernebilledet Jomfruen.

Se Lysår og GR 8 galaksen

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Lysår og Gravitationel slynge

GW170817

Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.

Se Lysår og GW170817

HD 10180

Animation af planetsystemet omkring den sollignende stjerne HD 10180 HD 10180 er en sollignende stjerne, som ligger 127 lysår væk fra vores solsystem, i den sydlige konstellation Lille Søslange.

Se Lysår og HD 10180

Henrik Svensmark

Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.

Se Lysår og Henrik Svensmark

Hjertetågen

Hjertetågen Hjertetågen, også kaldet IC 1805, er en stjernetåge med en afstand på 7500 lysår i stjernebilledet Cassiopeia.

Se Lysår og Hjertetågen

HR 6819

Wide-field billede af ''QV Telescopii'' (HR 6819) (centrum) i stjernebilledet Kikkerten (af ESO/Digitized Sky Survey) En kunstners fremstilling af ''QV Telescopii'' triplesystemet, inklusiv det sorte hul, illustreret som en rødlig bue. HR 6819 (bl.a. også kendt som HD 167128 og QV Telescopii) er et system bestående af tre himmellegemer med solmassestørrelser i stjernebilledet Kikkerten.

Se Lysår og HR 6819

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Se Lysår og Hubble Deep Field

Hubbles lov

Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.

Se Lysår og Hubbles lov

Hul i universet

Hul i universet eller Hullet i universet referer til et usædvanligt område i universet, som er usædvanlig koldt, tomt og stort.

Se Lysår og Hul i universet

Huletågen

Huletågen Huletågen er en stjernetåge med en afstand på 2400 lysår i stjernebilledet Cepheus.

Se Lysår og Huletågen

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Lysår og Hvid dværg

Hyaderne

Hyaderne er synlige med det blotte øje i stjernebilledet Tyren. Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus).

Se Lysår og Hyaderne

Hypernova

Hypernova Eksplosionen; Eta Carinae En Hypernova kan udsende en gammaglimt med en ca.

Se Lysår og Hypernova

IC 342

IC 342 (også kendt som Caldwell 5) er en spiralgalakse af samme størrelse som Mælkevejen i afstanden 10 millioner lysår i retning af stjernebilledet Giraffen mellem Store Bjørn og Cassiopeia.

Se Lysår og IC 342

Interstellar rejse

En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.

Se Lysår og Interstellar rejse

Jacobus Kapteyn

Jacobus Cornelius Kapteyn (født 19. januar 1851, død 18. juni 1922) var en nederlandsk astronom og professor i teoretisk mekanik og astronomi.

Se Lysår og Jacobus Kapteyn

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Lysår og Jorden

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Lysår og Jordens fremtid

Kepler-186f

beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.

Se Lysår og Kepler-186f

Kepler-22b

En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.

Se Lysår og Kepler-22b

Kepler-452b

Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.

Se Lysår og Kepler-452b

Kikkerten

Kikkerten eller Teleskopet (Telescopium) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

Se Lysår og Kikkerten

Klareste stjerner (liste)

De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.

Se Lysår og Klareste stjerner (liste)

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Lysår og Klippeplanet

Kosmisk afstandsstige

Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.

Se Lysår og Kosmisk afstandsstige

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Se Lysår og Krabbetågen

Kvasar

ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.

Se Lysår og Kvasar

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.

Se Lysår og Laniakea-superhoben

Længde

Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.

Se Lysår og Længde

Lille Magellanske Sky

De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).

Se Lysår og Lille Magellanske Sky

Lokale boble

En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.

Se Lysår og Lokale boble

Lucy in the Sky with Diamonds

"Lucy in the Sky with Diamonds" er en sang indspillet af det britiske rockband The Beatles og udgivet på albummet Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band fra 1967.

Se Lysår og Lucy in the Sky with Diamonds

Ly (flertydig)

Ly har flere betydninger.

Se Lysår og Ly (flertydig)

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Se Lysår og Lysets hastighed

Lysminut

Et lysminut er den afstand lyset kan rejse på ét minut.

Se Lysår og Lysminut

Messier 106

NGC 4258 Messier 106, også kaldet NGC 4258, er en spiralgalakse i en afstand af 23,7 mio.

Se Lysår og Messier 106

Messier 87

Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Se Lysår og Messier 87

Moldoveanu

Moldoveanu (udtalt), på 2.544 moh., er den højeste bjergtop i Rumænien.

Se Lysår og Moldoveanu

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Lysår og Neutrino

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Lysår og Neutronstjerne

NGC 1300

NGC 1300 optaget med Hubble-rumteleskopet (Kredit: HST/NASA/ESA) NGC 1300 er en bjælke-spiral-galakse der er ca.

Se Lysår og NGC 1300

NGC 1999

NGC 1999 NGC 1999 er en stjernetåge med en afstand fra Jorden på 1500 lysår.

Se Lysår og NGC 1999

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Lysår og Observerbare univers

OGLE-2005-BLG-390Lb

OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.

Se Lysår og OGLE-2005-BLG-390Lb

Omega Centauri

ESO. Midten af Omega Centauri taget af Hubble Space Telescope. Et lige så stort billede omkring vores stjerne ville kun vise seks stjerner! Omega Centauri ligger i stjernebilledet Centaurus (Kentauren) og er vores galakses største stjernehob.

Se Lysår og Omega Centauri

Orion-armen

Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.

Se Lysår og Orion-armen

Oriontågen

'''Oriontågen''' - en stjernefabrik i universet Den centrale del af '''Oriontågen''' Oriontågen (M 42 og NGC 1976) er en sky af gas og støv i verdensrummet.

Se Lysår og Oriontågen

Parsec

Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.

Se Lysår og Parsec

Partikelhorisont

I den fysiske kosmologi betegner partikelhorisonten den maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til en betragter.

Se Lysår og Partikelhorisont

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Lysår og Planetarisk tåge

Plejaderne (stjernehob)

Plejaderne Plejaderne, også kendt som M45 (Messier 45), Syvstjernen, eller De Syv Søstre, er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren.

Se Lysår og Plejaderne (stjernehob)

Proxima Centauri

Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.

Se Lysår og Proxima Centauri

Proxima Centauri b

Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.

Se Lysår og Proxima Centauri b

PSO J318.5-22

PSO J318.5-22 er et ekstrasolart objekt og planetkandidat, der ikke ser ud til at være i omløb om en stjerne.

Se Lysår og PSO J318.5-22

R Doradus

R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.

Se Lysår og R Doradus

Rødforskydning

optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.

Se Lysår og Rødforskydning

Rigel

Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.

Se Lysår og Rigel

RX J1856.5-3754

Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca.

Se Lysår og RX J1856.5-3754

SagDEG

SagDEG SagDEG (forkortelse for Sagittarius dwarf elliptical galaxy) er en elliptisk dværggalakse, der er i polart omløb om vor egen galakse Mælkevejen ca.

Se Lysår og SagDEG

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Se Lysår og Sirius (stjerne)

Sjæltågen

Sjæltågen Sjæltågen, også kaldet Sharpless 2-199, er en stjernetåge med en afstand på 7500 lysår i stjernebilledet Cassiopeia.

Se Lysår og Sjæltågen

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Lysår og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Lysår og Solens dannelse og udvikling

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Lysår og Solsystemet

Sombrero-galaksen

Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Se Lysår og Sombrero-galaksen

Sommertrekanten

thumb Sommertrekanten er et asterisme dannet af de tre klare stjerner Deneb (arabisk: 'hønens hale'), Vega (arabisk: 'dykkende ørn') og Altair (arabisk: 'den flyvende') fra stjernebillederne Svanen, Lyren og Ørnen.

Se Lysår og Sommertrekanten

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Lysår og Sort hul

Spica

Jomfruen med Spica Spica (også betegnet Alpha Virginis el. α Virginis, forkortet Alpha Vir el. α Vir) er den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen.

Se Lysår og Spica

Star Trek

Star Trek er en amerikansk mediefranchise, der omfatter otte tv-serier, tretten spillefilm, flere hundrede romaner og en lang række computerspil.

Se Lysår og Star Trek

Star Wars-begreber

Dette er en ufuldstændig liste over ting og begreber i det fiktive Star Wars-univers.

Se Lysår og Star Wars-begreber

Størrelsesklasse

Størrelsesklasser (Mag) er en inddeling af stjerner efter, hvor meget lys de udsender.

Se Lysår og Størrelsesklasse

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Lysår og Stjerne

Store Hund

Stjernebilledet '''Store Hund''' (''Canis Major''). Store Hund (Canis Major) er et stjernebillede som i Danmark ses på den sydlige himmel.

Se Lysår og Store Hund

Store Magellanske Sky

Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).

Se Lysår og Store Magellanske Sky

Store tal

Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner.

Se Lysår og Store tal

Superhob

tomrum tættest på Jorden. Superhob er en stor gruppe af mindre galaksehobe eller galaksegrupper, der er blandt de størst kendte strukturer i kosmos.

Se Lysår og Superhob

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Lysår og Supernova

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Lysår og Temperatur

Trekantgalaksen

Kategori:Den lokale galaksegruppe Kategori:Individuelle galakser Kategori:Messier objekter.

Se Lysår og Trekantgalaksen

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Se Lysår og Tro

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Lysår og Tycho Brahe

Vega (stjerne)

Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.

Se Lysår og Vega (stjerne)

Virgo-superhoben

Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.

Se Lysår og Virgo-superhoben

Virgohoben

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).

Se Lysår og Virgohoben

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Lysår og Voyager 1

Voyager Golden Record

Voyager Golden Records er to fonografiske plader der var fastgjort på de to Voyagerrumsonder, der blev opsendt i 1977.

Se Lysår og Voyager Golden Record

VY Canis Majoris

VY Canis Majoris med Solen og Jordens omløbsbane indtegnet til illustration af størrelsesforhold VY Canis Majoris er en rød hypergigant i konstellationen Canis Major (Store Hund) og er den næststørste kendte stjerne i Universet kun overgået af UY Scuti.

Se Lysår og VY Canis Majoris

Warhammer 40.000

Warhammer 40.000 (også kaldet Warhammer 40k) er et brætspil fra 1987, der er skabt af Rick Priestley.

Se Lysår og Warhammer 40.000

WASP-33

WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.

Se Lysår og WASP-33

3C 273

3C 273 3C 273 er en kvasar i stjernebilledet Jomfruen som klassificeres som en blazar.

Se Lysår og 3C 273

61 Cygni

Forstørret billede af stjernefeltet omkring 61 Cygni, som findes ved spidsen af pilen. 61-Cygni er en stjerne i stjernebilledet Svanen.

Se Lysår og 61 Cygni

Også kendt som Ly (lysår).

, Interstellar rejse, Jacobus Kapteyn, Jorden, Jordens fremtid, Kepler-186f, Kepler-22b, Kepler-452b, Kikkerten, Klareste stjerner (liste), Klippeplanet, Kosmisk afstandsstige, Krabbetågen, Kvasar, Laniakea-superhoben, Længde, Lille Magellanske Sky, Lokale boble, Lucy in the Sky with Diamonds, Ly (flertydig), Lysets hastighed, Lysminut, Messier 106, Messier 87, Moldoveanu, Neutrino, Neutronstjerne, NGC 1300, NGC 1999, Observerbare univers, OGLE-2005-BLG-390Lb, Omega Centauri, Orion-armen, Oriontågen, Parsec, Partikelhorisont, Planetarisk tåge, Plejaderne (stjernehob), Proxima Centauri, Proxima Centauri b, PSO J318.5-22, R Doradus, Rødforskydning, Rigel, RX J1856.5-3754, SagDEG, Sirius (stjerne), Sjæltågen, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Sombrero-galaksen, Sommertrekanten, Sort hul, Spica, Star Trek, Star Wars-begreber, Størrelsesklasse, Stjerne, Store Hund, Store Magellanske Sky, Store tal, Superhob, Supernova, Temperatur, Trekantgalaksen, Tro, Tycho Brahe, Vega (stjerne), Virgo-superhoben, Virgohoben, Voyager 1, Voyager Golden Record, VY Canis Majoris, Warhammer 40.000, WASP-33, 3C 273, 61 Cygni.