Hurtigere adgang end browser!
77 relationer: Alsace (vinregion), Antikkens slutning, Austrasien, Authari, Île de la Cité, Burgundere, Cambrai, Childebert 1., Childerik 1., Clodomer, Faramund, Filioque, Flandern, Folkevandringstiden, Folkevandringstidens sværd, Frankere, Frankerkrøniken, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Fredegars krønike, Gallo-romersk kultur, Giverny, Gregor af Tours, Grevskabet Flandern, Grimoald den ældre, Haute-Vienne, Helligt blod, hellig gral, Hertugdømmet Thüringen, Karl Martell, Karloman, søn af Karl Martell, Karolingerne, Klodevig 1., Ladenburg, Landgrevskabet Thüringen, Langobarder, Langobardisk hertugstyre, Liber historiae Francorum, Major domus, Meersburg, Metz, Middelalderen, Midgard vikingsenter, Neustrien, Nibelungenlied, Odo af Aquitanien, Paris, Pave Gelasius 1., Pierre Plantard, ..., Pipin den Ældre, Pipin den Lille, Radbod, Rupert af Salzburg, Sachsen (stammehertugdømme), Salierne, Saliske lov, Sassaniderne, Schwaben (stammehertugdømme), Senantikken, Slaget ved Poitiers, Spanien, Svebere, Teodato Ipato, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik 4., Thüringerne, Tidslinje for Frankrigs historie, Tyskland, Tysklands historie, Valenciennes, Vermandois, Vinens historie, Wacho, 481, 511, 751. Expand indeks (27 mere) »
Alsace (vinregion)
Et udvalg af vin fra Alsace. Alsace er en region i det nordøstlige Frankrig, som er berømt for sine hvide vine.
Ny!!: Merovinger og Alsace (vinregion) · Se mere »
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Ny!!: Merovinger og Antikkens slutning · Se mere »
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Ny!!: Merovinger og Austrasien · Se mere »
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Ny!!: Merovinger og Authari · Se mere »
Île de la Cité
Île de la Cité er en af to naturlige øer i Seinen i byen Paris (den anden er Île Saint-Louis – Île des Cygnes er kunstig).
Ny!!: Merovinger og Île de la Cité · Se mere »
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Ny!!: Merovinger og Burgundere · Se mere »
Cambrai
Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord.
Ny!!: Merovinger og Cambrai · Se mere »
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica. Efter mordet på broderen Clodomers børn annekterede Childebert byerne Chartres og Orléans. Han tog del i forskellige ekspeditioner mod kongedømmet Burgund, og i 534 fik han sin del af udbyttet fra kongedømmet i form af Mâcon, Geneve, og Lyon. Da Witiges, østgoternes konge, afstod Provence til frankerne i 535, blev områderne Arles og Marseille overdraget til Childebert af hans brødre. I 531 fik han bøn om hjælp fra sin søster Chrotilda, der var gift med kong Amalarik af vestgoterne. Chrotilda som var katolik, hævdede, at den arianske konge i Spanien, mishandlede hende. Childebert drog ned med en armé og besejrede goterkongen og dræbte ham i slaget. Chrotilda døde på vej tilbage til Paris af ukendte årsager. Childebert udførte andre ekspeditioner mod vestgoterne. I 542 tog han Pamplona i besiddelse med hjælp af sin bror Klotar 1., og belejrede Zaragoza, men blev tvunget til at trække sig tilbage. Fra denne ekspedition tog han et værdifuldt relikvie, kappen til St. Vincent. Til ære for denne byggede han ved Paris porte det berømte kloster til St. Vincent, senere kendt som Saint-Germain-des-Prés. Han døde en naturlig død i 558 og blev gravlagt i klosteret han havde grundlagt, hvor hans grav er blevet fundet. Kategori:Frankiske konger Kategori:Tjek fødselsår Kategori:Personer fra Reims.
Ny!!: Merovinger og Childebert 1. · Se mere »
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Ny!!: Merovinger og Childerik 1. · Se mere »
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Ny!!: Merovinger og Clodomer · Se mere »
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Ny!!: Merovinger og Faramund · Se mere »
Filioque
Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.
Ny!!: Merovinger og Filioque · Se mere »
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Ny!!: Merovinger og Flandern · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Merovinger og Folkevandringstiden · Se mere »
Folkevandringstidens sværd
Folkevandringstidens sværd er en type sværd som var almindelige i folkevandringstiden og Merovingertiden i Europæisk historie (ca. 300- til 600-tallet) særligt hos germanske folkeslag.
Ny!!: Merovinger og Folkevandringstidens sværd · Se mere »
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Ny!!: Merovinger og Frankere · Se mere »
Frankerkrøniken
Del af ''Historia Francorum'' fra Det franske nationalbibliotek. Frankerkrøniken, Historia Francorum eller Decem Libri Historiarum blev skrevet af historikeren og biskoppen Gregor af Tours (538-594?).
Ny!!: Merovinger og Frankerkrøniken · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Merovinger og Frankerriget · Se mere »
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Ny!!: Merovinger og Frankiske konger · Se mere »
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Ny!!: Merovinger og Frankrigs historie · Se mere »
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Ny!!: Merovinger og Frankrigs monarker · Se mere »
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Ny!!: Merovinger og Fredegars krønike · Se mere »
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Ny!!: Merovinger og Gallo-romersk kultur · Se mere »
Giverny
Giverny. Vejen, som fører til Claude Monets have med forskellige staudegræsser langs vejkanten. Åkander i Claude Monets have Giverny er en kommune i departementet Eure, som ligger i den franske region Normandie.
Ny!!: Merovinger og Giverny · Se mere »
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Ny!!: Merovinger og Gregor af Tours · Se mere »
Grevskabet Flandern
978-1-4446-6629-8. Grevskabet Flandern (Het Graafschap Vlaanderen) var et historisk grevskab i Nederlandene.
Ny!!: Merovinger og Grevskabet Flandern · Se mere »
Grimoald den ældre
Grimoald den ældre (Grimaud l'Ainé; født 616, død 657) var rigshovmester i det frankiske rige Austrasien fra 643 til 656.
Ny!!: Merovinger og Grimoald den ældre · Se mere »
Haute-Vienne
Haute-Vienne er et fransk departement i regionen Limousin.
Ny!!: Merovinger og Haute-Vienne · Se mere »
Helligt blod, hellig gral
Helligt blod, hellig gral (originaltitel The Holy Blood and the Holy Grail) er en kontroversiel bog af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln, som var baseret for en stor parts vedkommende på Pierre Plantards Prieuré de Sion (dansk: Sions Priorat).
Ny!!: Merovinger og Helligt blod, hellig gral · Se mere »
Hertugdømmet Thüringen
Hertugdømmet Thüringen var et hertugdømme i det merovingiske kongerige Austrasien, etableret omkring 631 af kong Dagobert 1. efter hans tropper var blevet besejret af den slaviske konføderation Samo i Slaget ved Wogastisburg.
Ny!!: Merovinger og Hertugdømmet Thüringen · Se mere »
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Ny!!: Merovinger og Karl Martell · Se mere »
Karloman, søn af Karl Martell
Karloman (født ca. 710, død 17. august 754 i Vienne) var søn af Karl Martell og hans kone Rotrude af Trier.
Ny!!: Merovinger og Karloman, søn af Karl Martell · Se mere »
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Ny!!: Merovinger og Karolingerne · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Merovinger og Klodevig 1. · Se mere »
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Ny!!: Merovinger og Ladenburg · Se mere »
Landgrevskabet Thüringen
Landgrevskabet Thüringen var et større feudalt len i Thüringen i det tysk-romerske rige i middelalderen.
Ny!!: Merovinger og Landgrevskabet Thüringen · Se mere »
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Ny!!: Merovinger og Langobarder · Se mere »
Langobardisk hertugstyre
Langobardisk hertugstyre (574 / 5 –584/ 5) var et interregnum i det langobardiske kongerige (Regno longobardo) efter kong Cleph, under hvilke riget var uden konge, men i stedet var regeret af langobardiske hertuger.
Ny!!: Merovinger og Langobardisk hertugstyre · Se mere »
Liber historiae Francorum
Liber historiae Francorum ("Bogen om frankernes historie") er en anonym krønike fra 700-tallet om frankernes historie.
Ny!!: Merovinger og Liber historiae Francorum · Se mere »
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Ny!!: Merovinger og Major domus · Se mere »
Meersburg
Meersburg er en by i Bodenseekreis i den tyske delstat Baden-Württemberg med indbyggere.
Ny!!: Merovinger og Meersburg · Se mere »
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Ny!!: Merovinger og Metz · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Merovinger og Middelalderen · Se mere »
Midgard vikingsenter
Midgard vikingsenter, tidligere Midgard historisk senter, er et museum, der ligger i tilknytning til Borrehøjene i Horten kommune med Nordeuropas største samling af monumentale gravhøj fra merovinger- og vikingetiden, og det er en del af Vestfoldmuseerne.
Ny!!: Merovinger og Midgard vikingsenter · Se mere »
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Ny!!: Merovinger og Neustrien · Se mere »
Nibelungenlied
Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet. Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms.
Ny!!: Merovinger og Nibelungenlied · Se mere »
Odo af Aquitanien
Odo (den Store) af Aquitanien (i nogle kilder Eudes eller Eudo) (død efter 735) var hertug af Aquitanien og kom til magten omkring eller lidt før år 700.
Ny!!: Merovinger og Odo af Aquitanien · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Merovinger og Paris · Se mere »
Pave Gelasius 1.
Pave Gelasius 1. (død 21. november 496) var pave fra år 492, hvor han blev valgt, frem til sin død i 496.
Ny!!: Merovinger og Pave Gelasius 1. · Se mere »
Pierre Plantard
Pierre Athanase Marie Plantard (født 18. marts 1920, død 3. februar 2000) var hjernen bag Sions Priorat-falskneriet.
Ny!!: Merovinger og Pierre Plantard · Se mere »
Pipin den Ældre
Pipin den Ældre (Pépin l'Ancien) (ca. 585–640) var en frankisk statsmand, der var major domus under merovingerkongerne Klotar 2., Dagobert 1. og Sigibert 2. i Frankerriget.
Ny!!: Merovinger og Pipin den Ældre · Se mere »
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ny!!: Merovinger og Pipin den Lille · Se mere »
Radbod
Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.
Ny!!: Merovinger og Radbod · Se mere »
Rupert af Salzburg
Salzburger Dom, hvor Ruperts jordiske rester er bisat Rupert af Salzburg (ty.: Der Heilige Rupert von Salzburg) (omkring 650 – 27. marts 718) var den første biskop i Salzburg, den første abbed for Stift Sankt Peter og er skytshelgen for delstaten Salzburg.
Ny!!: Merovinger og Rupert af Salzburg · Se mere »
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Ny!!: Merovinger og Sachsen (stammehertugdømme) · Se mere »
Salierne
Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.
Ny!!: Merovinger og Salierne · Se mere »
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Ny!!: Merovinger og Saliske lov · Se mere »
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Ny!!: Merovinger og Sassaniderne · Se mere »
Schwaben (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.
Ny!!: Merovinger og Schwaben (stammehertugdømme) · Se mere »
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Ny!!: Merovinger og Senantikken · Se mere »
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Ny!!: Merovinger og Slaget ved Poitiers · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Spanien · Se mere »
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Ny!!: Merovinger og Svebere · Se mere »
Teodato Ipato
Teodato Ipato (også Diodato eller Deusdedit, Theodatus Ursus) blev doge i Venedig i 742 efter et kort interregnum ved hans fars død, Orso Ipato.
Ny!!: Merovinger og Teodato Ipato · Se mere »
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Ny!!: Merovinger og Teoderik 1. af Austrasien · Se mere »
Teoderik 4.
Teoderik IV Teoderik IV (fransk: Thierry) var frankernes konge fra 721 til han døde i 737.
Ny!!: Merovinger og Teoderik 4. · Se mere »
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Ny!!: Merovinger og Thüringerne · Se mere »
Tidslinje for Frankrigs historie
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Merovinger og Tidslinje for Frankrigs historie · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Merovinger og Tyskland · Se mere »
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Ny!!: Merovinger og Tysklands historie · Se mere »
Valenciennes
Valenciennes (Valencijn, Valincyinne) er en by i det nordøstlige Frankrig i Region Hauts-de-France, omkring 80 kilometer sydvest for Bruxelles.
Ny!!: Merovinger og Valenciennes · Se mere »
Vermandois
Kort over Vermandois fra 1592 Vermandois var et fransk grevskab, som blev opstod under merovingerne.
Ny!!: Merovinger og Vermandois · Se mere »
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Ny!!: Merovinger og Vinens historie · Se mere »
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Ny!!: Merovinger og Wacho · Se mere »
481
----.
Ny!!: Merovinger og 481 · Se mere »
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Ny!!: Merovinger og 511 · Se mere »
751
Se også 751 (tal).
Ny!!: Merovinger og 751 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Merovingerne, Merovingianske dynasti, Merovingisk.
