Indholdsfortegnelse
7 relationer: Mimer, Nordisk kosmologi, Odin, Ragnarok, Urds brønd, Vølvens spådom, Yggdrasil.
Mimer
Mimer er i den nordiske mytologi en jætte.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Mimers brønd og Nordisk kosmologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Urds brønd
Lorenz Frølich: tre norner ved ''Urds brønd'', (1895) Urds brønd eller Urds kilde (”skæbnebrønden") var i nordisk mytologi en hellig kilde under en af Yggdrasils rødder, hvor guderne mødtes for at holde ting og afsige dom.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Mimers brønd og Vølvens spådom
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.