Indholdsfortegnelse
5 relationer: Anemoi, Eos, Hesperos, Romersk mytologi, STS-132.
Anemoi
Anemoi på Vindenes Tårn i Athen: nordvinden Boreas til venstre, nordvestvinden Skiron til højre Anemoi (græsk Ἄνεμοι: vinde) var i græsk mytologi guder af vindene; hver af dem tilknyttet den verdensretning, vinden blæste fra, hver sin årstid eller måned, samt vejrfænomener.
Eos
Memnon. Eos er morgenrødens gudinde i græsk mytologi.
Hesperos
Hesperos som personifikation af aften og Aftenstjernen, billede af A.R.Mengs 1756 Månegudinden Selene/Luna som symbol for natten, med aftenen Hesperos der kigger nedad, og morgenen Phosphoros, der kigger opad, romersk alter 2. årh. fvt., Louvre Museum Hesperos (græsk: Ἓσπερος aften, vest) var i græsk mytologi gud for Aftenstjernen, det vil sige planeten Venus set om aftenen.
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Morgenrøde og Romersk mytologi
STS-132
STS-132 (Space Transportation System-132) var rumfærgen Atlantis' 32.