Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Månekrater

Indeks Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Indholdsfortegnelse

  1. 57 relationer: Apollonios, Aristarchos, Aristillos, Arkimedes (flertydig), Arne Tiselius, Axel V. Nielsen, Ben Bussey, Carpenter (månekrater), Copernicus (månekrater), Davy (månekrater), Delisle (månekrater), Donna (månekrater), Ernest Shackleton, Gabriel Daniel Fahrenheit, Galle (flertydig), Geber, Gellio Sasceride, Geoffrey Chaucer, Giordano Bruno, Hanns Hörbiger, Hans Lippershey, Jaroslav Heyrovský, Jean-Baptiste Joseph Delambre, Johann Gottlieb Friedrich von Bohnenberger, Johannes Rydberg, Kanal (solsystemet), Konstantin Feoktistov, Krater, Lalande, Lev Landau, Mare Fecunditatis, Månehav, Månekratere, Månen, Månens bagside, Månens geologi, Meteoritnedslag, Metius (månekrater), Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī, Nedslagskrater, Nicolaus Steno, Oskar Backlund, Palus Epidemiarum, Selenografi, Shackleton (månekrater), Sofja Kovalevskaja, Stilhedens Hav, Terminator (astronomi), Ting opkaldt efter Niels Bohr, Tycho, ... Expand indeks (7 mere) »

Apollonios

Apollonios eller Apollonius er navn på flere personer.

Se Månekrater og Apollonios

Aristarchos

Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.

Se Månekrater og Aristarchos

Aristillos

Aristillos (græsk, på latin Aristillus, fl. omkring 280 f.Kr.) er en af de ældste astronomer af den alexandrinske skole.

Se Månekrater og Aristillos

Arkimedes (flertydig)

Arkimedes har flere betydninger eller specialiseringer.

Se Månekrater og Arkimedes (flertydig)

Arne Tiselius

Arne Wilhelm Kaurin Tiselius (født 10. august 1902, Stockholm, død 29. oktober 1971) var en svensk biokemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1948 "for sin forskning i elektroforese og adsaorptionsanalyse, særligt for hans opdagelser om komplekse serumproteiner.".

Se Månekrater og Arne Tiselius

Axel V. Nielsen

Axel Vilfred Nielsen (født 13. december 1902, død 24. februar 1970) var en dansk astronom som arbejdede ved Ole Rømer Observatoriet i Århus fra 1927 til sin død i 1970.

Se Månekrater og Axel V. Nielsen

Ben Bussey

Ben Bussey er en amerikansk astronom, der er ekspert i planeternes geologi.

Se Månekrater og Ben Bussey

Carpenter (månekrater)

Carpenter er et nedslagskrater på Månen.

Se Månekrater og Carpenter (månekrater)

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Se Månekrater og Copernicus (månekrater)

Davy (månekrater)

Davy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månekrater og Davy (månekrater)

Delisle (månekrater)

Delisle er et nedslagskrater på Månen.

Se Månekrater og Delisle (månekrater)

Donna (månekrater)

Donna er et lille krater på Månen.

Se Månekrater og Donna (månekrater)

Ernest Shackleton

Ernest Henry Shackleton (født 15. februar 1874 i Kilkea, County Kildare, Irland, død 5. januar 1922 i Grytviken, South Georgia) var en britisk polarforsker med irsk baggrund.

Se Månekrater og Ernest Shackleton

Gabriel Daniel Fahrenheit

Gabriel Daniel Fahrenheit (født 24. maj 1686, død 16. september 1736) var en tysk fysiker, der udviklede Fahrenheit-skalaen.

Se Månekrater og Gabriel Daniel Fahrenheit

Galle (flertydig)

Galle kan have flere betydninger.

Se Månekrater og Galle (flertydig)

Geber

Abu Musa Jabir ibn Hayyan (arabisk: جابر بن حيان) (født ca. 721, død ca. 815), også kendt under sit latinske navn Geber, var en fremstående kemiker, alkymist, farmaceut, filosof, astronom/astrolog og fysiker.

Se Månekrater og Geber

Gellio Sasceride

Gellio Sasceride (Sasserides) (1562–1612) var en dansk astronom og læge.

Se Månekrater og Gellio Sasceride

Geoffrey Chaucer

Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat.

Se Månekrater og Geoffrey Chaucer

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Månekrater og Giordano Bruno

Hanns Hörbiger

Hanns Hörbiger (født 29. november 1860 i Atzgersdorf, død 11. oktober 1931 i Mauer i Wien) var en østrigsk ingeniør fra fra Wien med rødder i Tyrol.

Se Månekrater og Hanns Hörbiger

Hans Lippershey

Hans Lipperhey (eller Jan Lipperhey, Hans Lippershey, Johannes Lipperhey, Hans Lippersheim, Hans Laprey; født ca. 1570 i Wesel i Tyskland; død i september 1619 i Middelburg) var en tysk-nederlandsk brillemager, der tilskrives opfindelsen af teleskopet.

Se Månekrater og Hans Lippershey

Jaroslav Heyrovský

Jaroslav Heyrovský (født 20. december, 1890 i Prag, Kongeriget Bøhmen, død 27. marts 1967 i Prag, Tjekkoslovakiet) var en tjekkisk kemiker og opfinder.

Se Månekrater og Jaroslav Heyrovský

Jean-Baptiste Joseph Delambre

Jean-Baptiste Joseph Delambre (født 19. september 1749 i Amiens, død 19. august 1822 i Paris) var en fransk matematiker og astronom.

Se Månekrater og Jean-Baptiste Joseph Delambre

Johann Gottlieb Friedrich von Bohnenberger

Johann Gottlieb Friedrich von Bohnenberger (født 15. juni 1765 i Simmozheim, Württemberg, død 19. april 1831) var en tysk matematiker og astronom.

Se Månekrater og Johann Gottlieb Friedrich von Bohnenberger

Johannes Rydberg

Johannes (Janne) Robert Rydberg (født 8. november 1854, død 28. december 1919) var en svensk fysiker, der hovedsageligt er kendt for at være bagmanden bag Rydbergs formel fra 1888, som bliver brugt til at forudse bølgelængder fra fotoner (fra lys og anden elektromagnetisk stråling) der udsendes som følge af ændringer af energiniveauet i en elektron i et hydrogenatom.

Se Månekrater og Johannes Rydberg

Kanal (solsystemet)

krateret Gassendi. ''Foto fra NASA'' Kanal (latin: rima) er betegnelsen for en landskabsform, der forekommer på legemer i solsystemet.

Se Månekrater og Kanal (solsystemet)

Konstantin Feoktistov

Konstantin Feoktistov på et frimærke fra 1964Konstantin Petrovitj Feoktistov (Константин Петрович Феоктистов) (født 7. februar 1926, død 21. november 2009), var en sovjetisk kosmonaut.

Se Månekrater og Konstantin Feoktistov

Krater

Et krater er oftest en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer, men kan henvise til flere artikler.

Se Månekrater og Krater

Lalande

Lalande kan betegne.

Se Månekrater og Lalande

Lev Landau

Lev Davidovitj Landau (Лев Давидович Ландау,; født 9. januar 1908, død 1. april 1968) var en af det 20. århundredes store fysikere.

Se Månekrater og Lev Landau

Mare Fecunditatis

Mare Fecunditatis ("Frugtbarhedens Hav") er et mareområde på Månens forside beliggende lige øst for Mare Tranquillitatis ("Stilhedens Hav").

Se Månekrater og Mare Fecunditatis

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Se Månekrater og Månehav

Månekratere

Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.

Se Månekrater og Månekratere

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Månekrater og Månen

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Se Månekrater og Månens bagside

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Månekrater og Månens geologi

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Månekrater og Meteoritnedslag

Metius (månekrater)

Metius er et månekrater på Månens sydøstlige forside.

Se Månekrater og Metius (månekrater)

Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī

Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi (arabisk محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er Usbekistan, død ca. 850) var en persisk matematiker, astronom, astrolog og geograf.

Se Månekrater og Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Månekrater og Nedslagskrater

Nicolaus Steno

Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.

Se Månekrater og Nicolaus Steno

Oskar Backlund

Johan Oskar Backlund (født 28. april 1846, død 29. august 1916 i Pulkova i Rusland) var en svensk astronom.

Se Månekrater og Oskar Backlund

Palus Epidemiarum

Palus Epidemiarum (latinsk for Epidemiernes Sump) er et mindre månehav på den sydvestlige del af Månens forside, placeret sydvest for Mare Nubium, og sydøst for Mare Humorum.

Se Månekrater og Palus Epidemiarum

Selenografi

kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.

Se Månekrater og Selenografi

Shackleton (månekrater)

Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994.

Se Månekrater og Shackleton (månekrater)

Sofja Kovalevskaja

Sofja Kovalevskaja (Со́фья Васи́льевна Ковале́вская.; født 15. januar 1850 i Moskva, død 10. februar 1891 i Stockholm) var en russisk matematiker.

Se Månekrater og Sofja Kovalevskaja

Stilhedens Hav

Stilhedens Hav (latin: Mare Tranquillitatis) er et månehav på Månens forside, beliggende vest for Mare Fecunditatis med en diameter på 873 km.

Se Månekrater og Stilhedens Hav

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Månekrater og Terminator (astronomi)

Ting opkaldt efter Niels Bohr

Niels Bohr (1885–1962), var en dansk fysiker, der kom med fundamentale bidrag til forståelsen af atomstrukturen og kvanteteori.

Se Månekrater og Ting opkaldt efter Niels Bohr

Tycho

Tycho kan henvise til flere artikler eller betydninger.

Se Månekrater og Tycho

Valentin Glusjko

Valentin Petrovitj Glusjko (Валентин Петрович Глушко) (født 20. august 1908, død 10. januar 1989) var en sovjetisk raketkonstruktør.

Se Månekrater og Valentin Glusjko

Vallis

Vallis er betegnelsen for en dal på Månen.

Se Månekrater og Vallis

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Månekrater og Verdensbillede

Vilhelm Bjerknes

Vilhelm Friman Koren Bjerknes (født 14. marts 1862, død 9. april 1951) var en norsk fysiker og meteorolog.

Se Månekrater og Vilhelm Bjerknes

William Scoresby

William Scoresby (født 5 oktober 1789 i Whitby, Yorkshire, død 21 marts 1857 i Torquay) var en engelsk opdagelsesrejsende og fremtrædende hvalfanger.

Se Månekrater og William Scoresby

Zenon fra Kition

Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.) var en hellenistisk filosof af fønikisk herkomst fra Kition (på græsk: Κίτιον) i Cypern.

Se Månekrater og Zenon fra Kition

1834

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).

Se Månekrater og 1834

, Valentin Glusjko, Vallis, Verdensbillede, Vilhelm Bjerknes, William Scoresby, Zenon fra Kition, 1834.