Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Månen

Indeks Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Indholdsfortegnelse

  1. 853 relationer: Aarhus, Abbe (månekrater), Abbot (krater), Abel (månekrater), Abenezra (månekrater), Abetti (månekrater), Abraham ibn Ezra, Abul Wáfa (månekrater), Abulfeda (månekrater), Acetylsalicylsyre, Acosta (månekrater), Adams (månekrater), Agatharchides (månekrater), Agrippa, Agrippa (månekrater), Airy (månekrater), Aitken (månekrater), Al-Bakri (månekrater), Al-Biruni (månekrater), Al-Khwarizmi (månekrater), Al-Marrakushi (månekrater), Alan B. Shepard, Albategnius (månekrater), Alden (månekrater), Alder (månekrater), Aldrin (månekrater), Alekhin (månekrater), Aleksej Leonov, Alexander (månekrater), Alfraganus (månekrater), Alhazen (månekrater), Aliacensis (månekrater), Almanon (månekrater), Aloha (månekrater), Alpetragius (månekrater), Alphonsus (månekrater), Alter (månekrater), Ameghino (månekrater), Amici (månekrater), Amundsen (månekrater), Analog computer, Anaxagoras, Anaxagoras (månekrater), Anaximander (månekrater), Anaximenes (månekrater), Anděl (månekrater), Anders (månekrater), Anderson (månekrater), Andersson (månekrater), Andronov (månekrater), ... Expand indeks (803 mere) »

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Se Månen og Aarhus

Abbe (månekrater)

Abbe er et nedslagskrater på Månen, som ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside.

Se Månen og Abbe (månekrater)

Abbot (krater)

Abbot er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger på den nordlige halvkugle på Månens forside.

Se Månen og Abbot (krater)

Abel (månekrater)

Abel er et gammelt nedslagskrater på Månen, som ligger nær den sydøstlige rand af Månens forside.

Se Månen og Abel (månekrater)

Abenezra (månekrater)

Abenezra er et gammelt nedslagskrater på Månen, som ligger i det forrevne højland i det sydligt-centrale område af Månens forside.

Se Månen og Abenezra (månekrater)

Abetti (månekrater)

Abetti er et nedslagskrater på Månen, beliggende på den nordlige halvkugle på Månens forside.

Se Månen og Abetti (månekrater)

Abraham ibn Ezra

Abraham ibn Ezra, Abraham ben Meir ibn Esra, også Aben Esra, Avenesra eller Ebenesra (født 1092 i Toledo i Spanien, død 23. eller 28. januar 1167) var en lærd jødisk forfatter.

Se Månen og Abraham ibn Ezra

Abul Wáfa (månekrater)

Skråt billede fra Apollo 16 Abul Wáfa er et nedslagskrater på Månen, beliggende nær ækvator på Månens bagside.

Se Månen og Abul Wáfa (månekrater)

Abulfeda (månekrater)

Kraterne Abulfeda og Descartesbillede fra NASA Abulfeda er et gammelt nedslagskrater på Månen, som ligger i det centrale højland på Månens forside.

Se Månen og Abulfeda (månekrater)

Acetylsalicylsyre

Acetylsalicylsyre (i USA kaldet aspirin) er et febernedsættende, smertestillende og antiinflammatorisk stof.

Se Månen og Acetylsalicylsyre

Acosta (månekrater)

Acosta er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside, lige nord for det fremtrædende Langrenuskrater og tæt ved den østlige rand af Mare Fecunditatis.

Se Månen og Acosta (månekrater)

Adams (månekrater)

Adams er et nedslagskrater på Månen, som ligger i det forrevne, sydøstlige område på Månens forside nær Månens rand.

Se Månen og Adams (månekrater)

Agatharchides (månekrater)

Agatharchides er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i den sydlige udkant af Oceanus Procellarum i området mellem Mare Humorum og Mare Nubium.

Se Månen og Agatharchides (månekrater)

Agrippa

Navnet Agrippa betegner flere personer og steder.

Se Månen og Agrippa

Agrippa (månekrater)

Agrippa er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i den sydøstlige udkant af Mare Vaporum.

Se Månen og Agrippa (månekrater)

Airy (månekrater)

Airy er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i det sydøstlige højland.

Se Månen og Airy (månekrater)

Aitken (månekrater)

Aitken er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens bagside Det er opkaldt efter den amerikanske astronom Robert Aitken (1864-1951).

Se Månen og Aitken (månekrater)

Al-Bakri (månekrater)

Skråfoto af Al-Bakri fra Apollo 15 Al-Bakri er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i den nordvestlige kant af Mare Tranquillitatis.

Se Månen og Al-Bakri (månekrater)

Al-Biruni (månekrater)

Skråt foto af Al-Biruni krateret i nordlig retning, fra Apollo 17 Foto med Hasselblad-kamera fra Apollo 14 Al-Biruni er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens bagside lige bag dens østlige rand.

Se Månen og Al-Biruni (månekrater)

Al-Khwarizmi (månekrater)

Al-Khwarizmi er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens bagside, og som er opkaldt efter den persiske matematiker, astronom, astrolog og geograf al-Khwarizmi (ca. 780 – ca. 850).

Se Månen og Al-Khwarizmi (månekrater)

Al-Marrakushi (månekrater)

Al-Marrakushi er et lille og relativt isoleret nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i den østlige del af Mare Fecunditatis.

Se Månen og Al-Marrakushi (månekrater)

Alan B. Shepard

Alan Bartlett Shepard, Jr. (18. november 1923 – 21. juli 1998) var den første amerikanske astronaut i rummet.

Se Månen og Alan B. Shepard

Albategnius (månekrater)

Kleinkrateret foroven til højre Albategnius er et gammelt nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside i det centrale højland.

Se Månen og Albategnius (månekrater)

Alden (månekrater)

Alden er et nedslagskrater på Månen, som ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den amerikanske astronom Harold Alden (1890-1964).

Se Månen og Alden (månekrater)

Alder (månekrater)

Alder er et nedslagskrater på Månen, som ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den tyske kemiker Kurt Alder (1902-1958).

Se Månen og Alder (månekrater)

Aldrin (månekrater)

Aldrin er et nedslagskrater på Månen, som ligger på Månens forside, omkring 50 kilometer nordvest for det sted, hvor Apollo 11 landede.

Se Månen og Aldrin (månekrater)

Alekhin (månekrater)

Alekhin er et nedslagskrater på Månen, som ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside.

Se Månen og Alekhin (månekrater)

Aleksej Leonov

Aleksej Leonov Aleksej Arkhipovitj Leonov (Алексе́й Архи́пович Лео́нов) (født 30. maj 1934, død 11. oktober 2019) var en sovjetisk kosmonaut.

Se Månen og Aleksej Leonov

Alexander (månekrater)

Alexander er en nedslagskrater-lignende formation på Månen, som ligger på den nordlige halvkugle på Månens forside i den forrevne overflade nord for Mare Serenitatis.

Se Månen og Alexander (månekrater)

Alfraganus (månekrater)

Alfraganus er et lille nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i det ujævne højland sydvest for Mare Tranquillitatis og er opkaldt efter den persiske astronom Alfraganus fra det 9.

Se Månen og Alfraganus (månekrater)

Alhazen (månekrater)

Alhazen er et nedslagskrater på Månen, beliggende nær den østlige rand af Månens forside.

Se Månen og Alhazen (månekrater)

Aliacensis (månekrater)

Aliacensis med angivne satellitkratere Aliacensis er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i det ujævne sydlige højland.

Se Månen og Aliacensis (månekrater)

Almanon (månekrater)

Almanon er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i det ujævne, sydligt-centrale højland, og det er opkaldt efter den abbasidiske kalif Abdalla al-Ma'mun (786-833).

Se Månen og Almanon (månekrater)

Aloha (månekrater)

Aloha er et lille nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside nordvest for Montes Agricola-højderyggen i Oceanus Procellarum.

Se Månen og Aloha (månekrater)

Alpetragius (månekrater)

Alpetragius er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i den østlige udkant af Mare Nubium, og opkaldt efter den arabiske astronom og filosof al-Betrugi (? – ca. 1204).

Se Månen og Alpetragius (månekrater)

Alphonsus (månekrater)

Alphonsus er et gammelt nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i den østlige udkant af Mare Nubium, og det er opkaldt efter kong Alfonso 10. af Castilien (1221 – 1284).

Se Månen og Alphonsus (månekrater)

Alter (månekrater)

Alter er et nedslagskrater på Månen, beliggende på den nordlige halvkugle på Månens bagside.

Se Månen og Alter (månekrater)

Ameghino (månekrater)

Ameghino er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside, nord for Sinus Successus, der er en bugt i den nordøstlige del af Mare Fecunditatis.

Se Månen og Ameghino (månekrater)

Amici (månekrater)

Komputergenereret billede af Amicikrateret (midt i billedet, nederst), farvelagt for at vise højde (se indekset til højre). Amici er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens bagside.

Se Månen og Amici (månekrater)

Amundsen (månekrater)

Amundsen er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Amundsen (månekrater)

Analog computer

En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.

Se Månen og Analog computer

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Se Månen og Anaxagoras

Anaxagoras (månekrater)

Anaxagoras er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anaxagoras (månekrater)

Anaximander (månekrater)

Anaximander er et nedslagskrater på Månen, som befinder nær den nordvestlige rand af Månens forside.

Se Månen og Anaximander (månekrater)

Anaximenes (månekrater)

Anaximenes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anaximenes (månekrater)

Anděl (månekrater)

Anděl er et nedslagskrater på Månen, som ligger i det forrevne højland på Månens forside og er opkaldt efter den tjekkoslovakiske astronom Karel Anděl (1884-1947).

Se Månen og Anděl (månekrater)

Anders (månekrater)

Anders er et nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anders (månekrater)

Anderson (månekrater)

Anderson er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anderson (månekrater)

Andersson (månekrater)

Andersson er et gammelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Andersson (månekrater)

Andronov (månekrater)

Andronov er et nedslagskrater på Månen, de befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside, hvor det ikke kan betragtes direkte fra Jorden Det ligger over den sydøstlige rand af Gagarinkrateret og er opkaldt efter den sovjettiske fysiker Aleksandr A. Andronov (1901-1952).

Se Månen og Andronov (månekrater)

Ansgarius (månekrater)

Ansgarius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ansgarius (månekrater)

Antikythera-mekanismen

Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.

Se Månen og Antikythera-mekanismen

Antoniadi (månekrater)

Antoniadi er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Antoniadi (månekrater)

Anuchin (månekrater)

Anuchin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anuchin (månekrater)

Anville (månekrater)

Anville er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Anville (månekrater)

Apianus (månekrater)

Apianus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Apianus (månekrater)

Apollo (månekrater)

Apollo er et enormt nedslagskrater på Månen, der ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside.

Se Månen og Apollo (månekrater)

Apollo 10

Apollo 10 var den fjerde bemandede mission i Apollo-programmet, og den første, der blev opsendt fra affyringsplatform 39B på Kennedy Space Center.

Se Månen og Apollo 10

Apollo 11

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.

Se Månen og Apollo 11

Apollo 12

Apollo 12 var den sjette bemandede mission i Apollo-programmet og den anden, der landede på Månen.

Se Månen og Apollo 12

Apollo 15

Apollo 15 emblem Apollo 15 var den niende bemandede mission i Apollo-programmet og den fjerde månelanding.

Se Månen og Apollo 15

Apollo 16

Apollo 16 missionens emblem Apollo 16's besætning (V-H: Mattingly, Young og Duke) John Young gør honnør for flaget Apollo 16 var den tiende bemandede mission i Apollo-programmet og den femte månelanding.

Se Månen og Apollo 16

Apollo 8

Apollo 8 var den anden bemandede mission i Apollo programmet, hvor kaptajnen Frank Borman, kommandomodulpiloten James Lovell og månelandingsmodulpiloten William Anders blev de første mennesker der kom i kredsløb om Månen.

Se Månen og Apollo 8

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Se Månen og Apollo-programmet

Apollonius

Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.

Se Månen og Apollonius

Apollonius (månekrater)

Apollonius er et nedslagskrater på Månen, som befinder sig på Månens forside nær dens østlige rand.

Se Månen og Apollonius (månekrater)

Appenninerne

adriaterhavs-kysten Emilia (Pietra di Bismantova) Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien, som løber fra Alperne mod nord til Calabrien i spidsen af den italienske "støvle" i det sydlige Italien.

Se Månen og Appenninerne

Appleton (månekrater)

Appleton er et stærkt eroderet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Appleton (månekrater)

Aprilsnar i danske medier

Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.

Se Månen og Aprilsnar i danske medier

Arago (månekrater)

Arago er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Arago (månekrater)

Aratus (månekrater)

Aratus er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Aratus (månekrater)

Archimedes (månekrater)

Archimedes er et stort nedslagskrater på Månen, der ligger i den østlige udkant af Mare Imbrium på Månens forside.

Se Månen og Archimedes (månekrater)

Archytas (månekrater)

Archytas er et nedslagskrater på Månen, der stikker ind i den nordlige kant af Mare Frigoris på Månens forside.

Se Månen og Archytas (månekrater)

Ares I

Ares-logo fra NASA Opbygningen af Ares I Ares I er en løfteraket som NASA var i gang med at udvikle, som en del af Constellation-programmet.

Se Månen og Ares I

Ares V

Ares V var raketten (tidligere kaldt Cargo Launch Vehicle, CaLV (da:fragtopsendelsesfartøj)) der virkede som lastelementet i det nu afbrudte Constellation-rumprogram.

Se Månen og Ares V

Argelander (månekrater)

Argelander er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Argelander (månekrater)

Ariadaeus (månekrater)

Ariadaeus er et lille, skålformet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ariadaeus (månekrater)

Aristarchus (månekrater)

Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.

Se Månen og Aristarchus (månekrater)

Aristillus (månekrater)

Aristillus er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Aristillus (månekrater)

Aristoteles (månekrater)

Aristoteles er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Aristoteles (månekrater)

Arkimedes (flertydig)

Arkimedes har flere betydninger eller specialiseringer.

Se Månen og Arkimedes (flertydig)

Armiński (månekrater)

Armiński er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Armiński (månekrater)

Armstrong (månekrater)

Armstrong er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Armstrong (månekrater)

Arnold (månekrater)

Arnold er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Arnold (månekrater)

Arrhenius (månekrater)

Arrhenius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Arrhenius (månekrater)

Artamonov (månekrater)

Artamonov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Artamonov (månekrater)

Artemʹev (månekrater)

Artemʹev er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Artemʹev (månekrater)

Artemis (månekrater)

Artemis er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger Mare Imbrium på Månens forside og er opkaldt efter Artemis, der var Månens gudinde i den græske mytologi.

Se Månen og Artemis (månekrater)

Arthur C. Clarke

Sir Arthur Charles Clarke (født 16. december 1917, død 19. marts 2008) var en britisk forfatter og opfinder, der var bosiddende i Sri Lanka.

Se Månen og Arthur C. Clarke

Artsimovich (månekrater)

Artsimovich er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Artsimovich (månekrater)

Aryabhata (månekrater)

Aryabhata er resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Aryabhata (månekrater)

Arzachel (månekrater)

Arzachel er et forholdsvis ungt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Arzachel (månekrater)

AS-203

AS-203 (Apollo-Saturn 203) var en ubemandet Apollo-testflyvning af løfteraketten Saturn IB for at teste hvordan tankene i Saturn V løfterakettens tredjetrin S-IVB opførte sig i vægtløshed.

Se Månen og AS-203

Asada (månekrater)

Asada er et lille nedslagskrater på Månen beliggende i den nordlige udkant af Mare Fecunditatis og nordøst for Taruntiuskrateret på Månens forside.

Se Månen og Asada (månekrater)

Asclepi (månekrater)

Asclepi er et stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen, beliggende i det forrevne sydlige højland på Månens forside.

Se Månen og Asclepi (månekrater)

Ashbrook (månekrater)

Ashbrook er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende nær sydpolen på Månens bagside, hvorfor det ikke er synligt fra Jorden.

Se Månen og Ashbrook (månekrater)

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Månen og Asteroide

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Se Månen og Asteroidebælte

Aston (månekrater)

Aston er et nedslagskrater på Månen, beliggende langs den nordvestlige rand af Månens forside og opkaldt efter den engelske kemiker og fysiker, nobelpristageren Francis W. Aston (1877-1945).

Se Månen og Aston (månekrater)

Astronaut

Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.

Se Månen og Astronaut

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Månen og Astronomi

Astronomiens historie

Al-Biruni (973-1048), fra ''Kitab al-Tafhim''. Astronomiens historie tager sin start for mange tusinde år siden.

Se Månen og Astronomiens historie

Atlas (månekrater)

Atlas er et fremtrædende nedslagskrater på Månen, beliggende på den nordøstlige del af Månens bagside, sydøst for Mare Frigoris.

Se Månen og Atlas (månekrater)

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Månen og Atmosfære (himmellegeme)

Atwood (månekrater)

Atwood er et nedslagskrater på Månen, beliggende i Mare Fecunditatis på Månens forside nordvest for det fremtrædende Langrenuskrater.

Se Månen og Atwood (månekrater)

Augustus De Morgan

Augustus De Morgan (født 27. juni 1806, død 18. marts 1871) var en indiskfødt britisk matematiker og logiker.

Se Månen og Augustus De Morgan

Autolycus (månekrater)

Autolycus er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside i den sydøstlige del af Mare Imbrium.

Se Månen og Autolycus (månekrater)

Auwers (månekrater)

Auwers er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Auwers (månekrater)

Auzout (månekrater)

Auzout er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Auzout (månekrater)

Avatar: Den sidste luftbetvinger

Avatar: Den sidste luftbetvinger (Oprindelige engelske titel: Avatar: The Last Airbender) er en amerikansk animeret tv-serie, der har kørt på Nickelodeon siden 2005.

Se Månen og Avatar: Den sidste luftbetvinger

Avery (månekrater)

Avery er et lille nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens forside nær dens østlige rand.

Se Månen og Avery (månekrater)

Avicenna (månekrater)

Avicenna er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Avicenna (månekrater)

Avogadro (månekrater)

Avogadro er et gammelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Avogadro (månekrater)

Azophi (månekrater)

Azophi er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Azophi (månekrater)

Ångström (månekrater)

Ångstrøm er et lille nedslagskrater på Månen, beliggende på den nordlige halvkugle af Månens forside.

Se Månen og Ångström (månekrater)

Baade (månekrater)

Baade er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Baade (månekrater)

Babakin (månekrater)

Babakin er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Babakin (månekrater)

Babbage (månekrater)

Babbage er et gammelt nedslagskrater på Månen, beliggende nær den nordvestlige rand på Månens forside og opkaldt efter den engelske matematiker og filosof Charles Babbage (1791-1871).

Se Månen og Babbage (månekrater)

Babcock (månekrater)

Babcock er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Babcock (månekrater)

Back (månekrater)

Back er et lille nedslagskrater på Månen, som ligger nær den østlige rand af Månens forside, og som er opkaldt efter den tyske fysiker Ernst E.A. Back (1881-1951).

Se Månen og Back (månekrater)

Backlund (månekrater)

Backlund er et nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Backlund (månekrater)

Baco (månekrater)

Baco er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Baco (månekrater)

Baillaud (månekrater)

Baillaud er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Baillaud (månekrater)

Bailly (månekrater)

Bailly er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bailly (månekrater)

Baily (månekrater)

Baily er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Baily (månekrater)

Balandin (månekrater)

Balandin er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Balandin (månekrater)

Balboa (månekrater)

Balboa er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Balboa (månekrater)

Baldet (månekrater)

Baldet er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Baldet (månekrater)

Ball (månekrater)

Ball er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ball (månekrater)

Balmer (månekrater)

Balmer er et lavaoversvømmet nedslagskrater på Månen på Månens bagside og er opkaldt efter den schweiziske fysiker Johann Jakob Balmer (1825-1898).

Se Månen og Balmer (månekrater)

Banachiewicz (månekrater)

Banachiewicz er et stort set helt nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Banachiewicz (månekrater)

Bancroft (månekrater)

Bancroft er et lille, skålformet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bancroft (månekrater)

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.

Se Månen og Banehældning

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Se Månen og Baneparameter

Banting (månekrater)

Banting er et lille, skålformet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Banting (månekrater)

Barbier (månekrater)

Barbier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barbier (månekrater)

Barkla (månekrater)

Barkla er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barkla (månekrater)

Barnard (månekrater)

Barnard er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barnard (månekrater)

Barocius (månekrater)

Barocius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barocius (månekrater)

Baron von Münchhausen

Karl Friedrich Hieronymus, Baron von Münchhausen (født 11. maj 1720, død 22. februar 1797) var en tysk baron, der i eftertiden især er kendt for sine løgnehistorier, som er blevet genfortalt i mange versioner.

Se Månen og Baron von Münchhausen

Barringer (månekrater)

Barringer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barringer (månekrater)

Barrow (månekrater)

Barrow er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Barrow (månekrater)

Bartels (månekrater)

Bartels er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bartels (månekrater)

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Se Månen og Basalt

Bassingruppe

Bassingruppe henviser til en af en gruppe på 9 uformelle underinddelinger af Månens geologiske periode Præ-Nectarian.

Se Månen og Bassingruppe

Bayer (månekrater)

Bayer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bayer (månekrater)

Bürg (månekrater)

Bürg er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bürg (månekrater)

Büsching (månekrater)

Büsching er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Büsching (månekrater)

Beals (månekrater)

Beals er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Beals (månekrater)

Beaumont (månekrater)

Beaumont er et lavaoversvømmet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Beaumont (månekrater)

Bečvář (månekrater)

Bečvář 1)er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig nær ækvator på Månens bagside og er opkaldt efter den tjekkoslovakiske astronom Antonín Bečvář (1901 – 1965). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Se Månen og Bečvář (månekrater)

Becquerel (månekrater)

Becquerel er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Becquerel (månekrater)

Beer (månekrater)

Beer er et relativt lille nedslagskrater på Månen, beliggende i Mare Imbrium på Månens forside.

Se Månen og Beer (månekrater)

Behaim (månekrater)

Behaim er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Behaim (månekrater)

Beijerinck (månekrater)

Beijerinck er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Beijerinck (månekrater)

Beketov (månekrater)

Beketov er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Beketov (månekrater)

Belʹkovich (månekrater)

Belʹkovich er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som benævnes "bjergomgivet slette" eller bassin.

Se Månen og Belʹkovich (månekrater)

Bell (månekrater)

Bell er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bell (månekrater)

Bellinsgauzen (månekrater)

Bellinsgauzen er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bellinsgauzen (månekrater)

Bellot (månekrater)

Bellot er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bellot (månekrater)

Belopolʹskiy (månekrater)

Belopolʹskiy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Belopolʹskiy (månekrater)

Belyaev (månekrater)

Belyaev er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Belyaev (månekrater)

Bemandede rumflyvninger i 1960'erne

Denne liste er en detaljeret liste under hovedlisten bemandede rumflyvninger.

Se Månen og Bemandede rumflyvninger i 1960'erne

Bemandede rumflyvninger i 1970'erne

Dette er en detaljeret liste under hovedlisten bemandede rumflyvninger.

Se Månen og Bemandede rumflyvninger i 1970'erne

Bemandet rummission

Challenger i 1984. En bemandet rummission er en mission i rummet, hvor der er mennesker om bord.

Se Månen og Bemandet rummission

Benedict (månekrater)

Benedict er et lille skålformet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Benedict (månekrater)

Bergman (månekrater)

Bergman er et lille nedslagskrater på Månen, beliggende Månens bagside.

Se Månen og Bergman (månekrater)

Bergstrand (månekrater)

Bergstrand er et nedslagskrater på Månen, beliggende på Månens bagside og opkaldt efter den svenske astronom Östen Bergstrand (1873 – 1948).

Se Månen og Bergstrand (månekrater)

Berkner (månekrater)

Berkner er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Berkner (månekrater)

Berlage (månekrater)

Berlage er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Berlage (månekrater)

Bernoulli (månekrater)

Bernoulli1)Krateret er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i den nordøstlige del af Månens forside og er opkaldt efter de schweiziske matematikere Jakob Bernoulli (1650 – 1705) og Johann Bernoulli (1667 – 1748). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.

Se Månen og Bernoulli (månekrater)

Berosus (månekrater)

Berosus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Berosus (månekrater)

Berzelius (månekrater)

Berzelius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Berzelius (månekrater)

Bessarion (månekrater)

Bessarion er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bessarion (månekrater)

Bessel (månekrater)

Bessel er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bessel (månekrater)

Bettinus (månekrater)

Bettinus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bettinus (månekrater)

Bhabha (månekrater)

Bhabha er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bhabha (månekrater)

Bianchini (månekrater)

Bianchini er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bianchini (månekrater)

Biela (månekrater)

Biela er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Biela (månekrater)

Bilharz (månekrater)

Bilharz er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bilharz (månekrater)

Billy (månekrater)

Billy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Billy (månekrater)

Bingham (månekrater)

Bingham er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bingham (månekrater)

Biot (månekrater)

Biot er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Biot (månekrater)

Birkeland (månekrater)

Birkeland er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Birkeland (månekrater)

Birkhoff (månekrater)

Birkhoff er et gigantisk nedslagskrater på Månen af typen "bjergomgiven slette".

Se Månen og Birkhoff (månekrater)

Birmingham (månekrater)

Birmingham er den tilbageværende rest af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Birmingham (månekrater)

Birt (månekrater)

Birt er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Birt (månekrater)

Bjerknes (månekrater)

Bjerknes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bjerknes (månekrater)

Black (månekrater)

Black er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Black (månekrater)

Blackett (månekrater)

Blackett er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blackett (månekrater)

Blagg (månekrater)

Blagg er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blagg (månekrater)

Blancanus (månekrater)

Blancanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blancanus (månekrater)

Blanchard (månekrater)

Blanchard er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blanchard (månekrater)

Blanchinus (månekrater)

Blanchinus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blanchinus (månekrater)

Blazhko (månekrater)

Blazhko er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Blazhko (månekrater)

Bliss (månekrater)

Bliss er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bliss (månekrater)

Blue Moon

Blue Moon (blå måne) er et begreb, der betegner to fuldmåner i samme måned.

Se Månen og Blue Moon

Bobillier (månekrater)

Bobillier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bobillier (månekrater)

Bobone (månekrater)

Bobone er et gammelt og stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bobone (månekrater)

Bode (månekrater)

Bode er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bode (månekrater)

Boethius (månekrater)

Boethius er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boethius (månekrater)

Boguslawsky (månekrater)

Boguslawsky er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boguslawsky (månekrater)

Bohnenberger (månekrater)

Bohnenberger er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bohnenberger (månekrater)

Bohr (månekrater)

Bohr er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bohr (månekrater)

Bok (månekrater)

Bok er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bok (månekrater)

Boltzmann (månekrater)

Boltzmann er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boltzmann (månekrater)

Bolyai (månekrater)

Bolyai er et gammelt nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den ungarske matematiker og filosof János Bolyai (1802-1860). Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Se Månen og Bolyai (månekrater)

Bombelli (månekrater)

Bombelli er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bombelli (månekrater)

Bondarenko (månekrater)

Bondarenko er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bondarenko (månekrater)

Bonpland (månekrater)

Bonpland er et resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bonpland (månekrater)

Boole (månekrater)

Boole er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boole (månekrater)

Borda (månekrater)

Borda er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Borda (månekrater)

Borel (månekrater)

Borel er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Borel (månekrater)

Boris (månekrater)

Boris er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boris (månekrater)

Borman

Borman er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Borman

Born (månekrater)

Born er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Born (månekrater)

Boscovich (månekrater)

Boscovich er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boscovich (månekrater)

Bose (månekrater)

Bose er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bose (månekrater)

Boss (månekrater)

Boss er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boss (månekrater)

Bouguer (månekrater)

Bouguer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bouguer (månekrater)

Boussingault (månekrater)

Boussingault er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boussingault (månekrater)

Bowditch (månekrater)

Bowditch er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bowditch (månekrater)

Bowen (månekrater)

Bowen er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bowen (månekrater)

Boyle (månekrater)

Boyle er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Boyle (månekrater)

Brackett (månekrater)

Brackett er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brackett (månekrater)

Bragg (månekrater)

Bragg er et gammelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bragg (månekrater)

Brashear (månekrater)

Brashear er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brashear (månekrater)

Brayley (månekrater)

Brayley er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brayley (månekrater)

Bredikhin (månekrater)

Bredikhin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bredikhin (månekrater)

Breislak (månekrater)

Breislak er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Breislak (månekrater)

Brenner (månekrater)

Brenner er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brenner (månekrater)

Brewster (månekrater)

Brewster er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brewster (månekrater)

Brianchon (månekrater)

Brianchon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brianchon (månekrater)

Bridgman (månekrater)

Bridgman er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bridgman (månekrater)

Briggs (månekrater)

Briggs er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Briggs (månekrater)

Brisbane (månekrater)

Brisbane er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brisbane (månekrater)

Bronk (månekrater)

Bronk er et eroderet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bronk (månekrater)

Brouwer (månekrater)

Brouwer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brouwer (månekrater)

Brown (månekrater)

Brown er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brown (månekrater)

Bruce (månekrater)

Bruce er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bruce (månekrater)

Brunner (månekrater)

Brunner er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Brunner (månekrater)

Buch (månekrater)

Buch er et gammelt, nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Buch (månekrater)

Buffon (månekrater)

Buffon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Buffon (månekrater)

Buisson (månekrater)

Buisson er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Buisson (månekrater)

Bullialdus (månekrater)

Bullialdus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bullialdus (månekrater)

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Se Månen og Bunden rotation

Bunsen (månekrater)

Bunsen er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Bunsen (månekrater)

Burckhardt (månekrater)

Burckhardt er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Burckhardt (månekrater)

Burnham (månekrater)

Burnham er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Burnham (månekrater)

Butlerov (månekrater)

Butlerov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Butlerov (månekrater)

Buys-Ballot (månekrater)

Buys-Ballot er et nedslagskrater på Månen af usædvanlig form.

Se Månen og Buys-Ballot (månekrater)

Buzz Aldrin

Buzz Aldrin (født Edwin Eugene Aldrin den 20. januar 1930) er en amerikansk pilot og astronaut, der i 1969 blev den 2.

Se Månen og Buzz Aldrin

Byrd (månekrater)

Byrd er et irregulært nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Byrd (månekrater)

Byrgius (månekrater)

Byrgius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Byrgius (månekrater)

C. Herschel (månekrater)

C.

Se Månen og C. Herschel (månekrater)

C. Mayer (månekrater)

C.

Se Månen og C. Mayer (månekrater)

Cabannes (månekrater)

Cabannes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cabannes (månekrater)

Cabeus (månekrater)

Cabeus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cabeus (månekrater)

Cailleux (månekrater)

Cailleux er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cailleux (månekrater)

Cajal (månekrater)

Cajal er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cajal (månekrater)

Cajori (månekrater)

Cajori er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cajori (månekrater)

Caldera

Satellitbillede af Santorinis caldera, opstået under Theras eksplosion omkring 1600 f.Kr. En caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.

Se Månen og Caldera

Calippus (månekrater)

Calippus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Calippus (månekrater)

Cameron (månekrater)

Cameron er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cameron (månekrater)

Campanus (månekrater)

Campanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Campanus (månekrater)

Campbell (månekrater)

Campbell er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Campbell (månekrater)

Cannizzaro (månekrater)

Cannizzaro er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cannizzaro (månekrater)

Cannon (månekrater)

Cannon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cannon (månekrater)

Cantor (månekrater)

Cantor er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cantor (månekrater)

Capella (månekrater)

Capella er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Capella (månekrater)

Capuanus (månekrater)

Capuanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Capuanus (månekrater)

Cardanus (månekrater)

Cardanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cardanus (månekrater)

Carlini (månekrater)

Carlini er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carlini (månekrater)

Carmichael (månekrater)

Carmichael er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carmichael (månekrater)

Carnot (månekrater)

Carnot er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carnot (månekrater)

Carpenter (månekrater)

Carpenter er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carpenter (månekrater)

Carrel (månekrater)

Carrel er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carrel (månekrater)

Carrillo (månekrater)

Carrillo er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carrillo (månekrater)

Carrington (månekrater)

Carrington er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carrington (månekrater)

Cartan (månekrater)

Cartan er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cartan (månekrater)

Carver (månekrater)

Carver er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Carver (månekrater)

Casatus (månekrater)

Casatus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Casatus (månekrater)

Cassegrain (månekrater)

Cassegrain er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cassegrain (månekrater)

Cassini (månekrater)

Cassini er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cassini (månekrater)

Catalán (månekrater)

Catalán er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Catalán (månekrater)

Catena Abulfeda

Abulfedakrateret med Catena Abulfeda løbende fra kraterets sydlige rand Catena Abulfeda er en kæde af nedslagskratere på Månen på positionen 16,9°S og 17,2°Ø.

Se Månen og Catena Abulfeda

Catena Artamonov

Catena Artamonov er en 134 km lang kæde af kratere på Månen.

Se Månen og Catena Artamonov

Catharina (månekrater)

Catharina er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Catharina (månekrater)

Cauchy (månekrater)

Cauchy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cauchy (månekrater)

Cavalerius (månekrater)

Cavalerius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cavalerius (månekrater)

Cavendish (månekrater)

Cavendish er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cavendish (månekrater)

Caventou (månekrater)

Caventou er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Caventou (månekrater)

Cayley (månekrater)

Cayley er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cayley (månekrater)

Celsius (månekrater)

Celsius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Celsius (månekrater)

Censorinus (månekrater)

Censorinus er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Censorinus (månekrater)

Cepheus (månekrater)

Cepheus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cepheus (månekrater)

Chacornac (månekrater)

Chacornac er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chacornac (månekrater)

Chadwick (månekrater)

Chadwick er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chadwick (månekrater)

Chaffee (månekrater)

Chaffee er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chaffee (månekrater)

Challis (månekrater)

Challis er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Challis (månekrater)

Chalonge (månekrater)

Chalonge er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chalonge (månekrater)

Chamberlin (månekrater)

Chamberlin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chamberlin (månekrater)

Champollion (månekrater)

Champollion er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Champollion (månekrater)

Chandler (månekrater)

Chandler er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chandler (månekrater)

Chang Heng (månekrater)

Chang Heng er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chang Heng (månekrater)

Chant (månekrater)

Chant er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chant (månekrater)

Chaplygin (månekrater)

Chaplygin er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chaplygin (månekrater)

Chapman (månekrater)

Chapman er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chapman (månekrater)

Chappe (månekrater)

Chappe er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chappe (månekrater)

Chappell (månekrater)

Chappell er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chappell (månekrater)

Charles Mason

Charles Mason (født 1728, død 1786) var en engelsk astronom.

Se Månen og Charles Mason

Charlier (månekrater)

Charlier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Charlier (månekrater)

Chaucer (månekrater)

Chaucer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chaucer (månekrater)

Chauvenet (månekrater)

Chauvenet er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chauvenet (månekrater)

Chebyshev (månekrater)

Chebyshev er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chebyshev (månekrater)

Chernyshev (månekrater)

Chernyshev er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chernyshev (månekrater)

Chevallier (månekrater)

Chevallier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chevallier (månekrater)

Ching-Te (månekrater)

Ching-Te er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ching-Te (månekrater)

Chladni (månekrater)

Chladni er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chladni (månekrater)

Chrétien (månekrater)

Chrétien er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Chrétien (månekrater)

Cichus (månekrater)

Cichus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cichus (månekrater)

Clairaut (månekrater)

Clairaut er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Clairaut (månekrater)

Clark (månekrater)

Clark er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Clark (månekrater)

Clausius (månekrater)

Clausius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Clausius (månekrater)

Clavius (månekrater)

Clavius er et af det største nedslagskratere på Månen.

Se Månen og Clavius (månekrater)

Clementine (rumsonde)

Clementine var en amerikansk rumsonde, der var et samarbejde mellem NASA og Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).

Se Månen og Clementine (rumsonde)

Cleomedes (månekrater)

Cleomedes er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cleomedes (månekrater)

Cleostratus (månekrater)

Cleostratus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cleostratus (månekrater)

Clerke (månekrater)

Clerke er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Clerke (månekrater)

Coblentz (månekrater)

Coblentz er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Coblentz (månekrater)

Cockcroft (månekrater)

Cockcroft er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cockcroft (månekrater)

Collins (månekrater)

Collins er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Collins (månekrater)

Colombo (månekrater)

Colombo er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Colombo (månekrater)

Compton (månekrater)

Jorden står op over Comptonkrateret Compton er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Compton (månekrater)

Computus

Computus (latin for "beregning") har siden den tidlige middelalder været anvendt som benævnelse for fastlæggelsen af påsken i kirkeåret.

Se Månen og Computus

Comrie (månekrater)

Comrie er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Comrie (månekrater)

Comstock (månekrater)

Comstock er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Comstock (månekrater)

Condon (månekrater)

Condon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Condon (månekrater)

Condorcet (månekrater)

Condorcet er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Condorcet (månekrater)

Congreve (månekrater)

Congreve er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Congreve (månekrater)

Conon (månekrater)

Conon er et lille, men fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Conon (månekrater)

Constellation-programmet

Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.

Se Månen og Constellation-programmet

Cook (månekrater)

Cook er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cook (månekrater)

Cooper (månekrater)

Cooper er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cooper (månekrater)

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Se Månen og Copernicus (månekrater)

Cori (månekrater)

Cori er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cori (månekrater)

Coriolis (månekrater)

Coriolis er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Coriolis (månekrater)

Corona

Corona eller korona henviser til flere artikler.

Se Månen og Corona

Couder (månekrater)

Couder er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Couder (månekrater)

Coulomb (månekrater)

Coulomb er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Coulomb (månekrater)

Courtney (månekrater)

Courtney er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Courtney (månekrater)

Crüger (månekrater)

Crüger er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crüger (månekrater)

Cremona (månekrater)

Cremona er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cremona (månekrater)

Crile (månekrater)

Crile er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crile (månekrater)

Crocco (månekrater)

Crocco er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crocco (månekrater)

Crommelin (månekrater)

Crommelin er et gammelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crommelin (månekrater)

Crookes (månekrater)

Crookes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crookes (månekrater)

Crozier (månekrater)

Crozier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Crozier (månekrater)

Ctesibius (månekrater)

Ctesibius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ctesibius (månekrater)

Curie (månekrater)

Curie er et stort nedslagskrater på Månen, hvoraf meget ligger på Månens bagside, men den vestlige rand rækker ind over Månens forside (som den er defineret ved det selenografiske koordinatsystem).

Se Månen og Curie (månekrater)

Curtis (månekrater)

Curtis er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Curtis (månekrater)

Curtius (månekrater)

Curtius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Curtius (månekrater)

Cusanus (månekrater)

Cusanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cusanus (månekrater)

Cuvier (månekrater)

Cuvier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cuvier (månekrater)

Cyrano (månekrater)

Cyrano er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cyrano (månekrater)

Cyrillus (månekrater)

Cyrillus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cyrillus (månekrater)

Cysatus (månekrater)

Cysatus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Cysatus (månekrater)

D'Alembert (månekrater)

D'Alembert er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og D'Alembert (månekrater)

D'Arrest (månekrater)

D'Arrest er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og D'Arrest (månekrater)

D'Arsonval (månekrater)

D'Arsonval er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og D'Arsonval (månekrater)

Da Vinci (månekrater)

Da Vinci er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Da Vinci (månekrater)

Daedalus (månekrater)

Daedalus eller Daidalos er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Daedalus (månekrater)

Daguerre (månekrater)

Daguerre er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Daguerre (månekrater)

Dale (månekrater)

Dale er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dale (månekrater)

Dalton (månekrater)

Dalton er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dalton (månekrater)

Daly (månekrater)

Daly er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Daly (månekrater)

Damoiseau (månekrater)

Damoiseau er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Damoiseau (månekrater)

Daniell (månekrater)

Daniell er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Daniell (månekrater)

Danjon (månekrater)

Danjon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Danjon (månekrater)

Dante (månekrater)

Dante er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dante (månekrater)

Darney (månekrater)

Darney er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Darney (månekrater)

Darwin

Darwin har flere betydninger.

Se Månen og Darwin

Darwin (månekrater)

Darwin er et nedslagskrater på Månen af den type, som kaldes en bjergomgivet slette.

Se Månen og Darwin (månekrater)

Das (månekrater)

Das er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Das (månekrater)

Daubrée (månekrater)

Daubrée er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Daubrée (månekrater)

Davisson (månekrater)

Davisson er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Davisson (månekrater)

Davy (månekrater)

Davy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Davy (månekrater)

Dawes (månekrater)

Dawes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dawes (månekrater)

Dawson (månekrater)

Dawson er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dawson (månekrater)

De Forest (månekrater)

De Forest er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Forest (månekrater)

De Gasparis (månekrater)

de Gasparis er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Gasparis (månekrater)

De Gerlache (månekrater)

de Gerlache er et nedslagskrater på Månen, beliggende langs Månens rand ved dens sydpol og inden for en kraterdiameter af Shackletonkrateret.

Se Månen og De Gerlache (månekrater)

De La Rue (månekrater)

De La Rue er resterne af et (eller muligvis flere) nedslagskrater(e) på Månen og er af den type, som kaldes en bjergomgivet slette.

Se Månen og De La Rue (månekrater)

De Moraes (månekrater)

De Moraes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Moraes (månekrater)

De Morgan (månekrater)

De Morgan er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Morgan (månekrater)

De Roy (månekrater)

De Roy er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Roy (månekrater)

De Sitter (månekrater)

De Sitter er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Sitter (månekrater)

De Vico (månekrater)

De Vico er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Vico (månekrater)

De Vries (månekrater)

De Vries er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og De Vries (månekrater)

Debes (månekrater)

Debes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Debes (månekrater)

Debus (månekrater)

Debus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Debus (månekrater)

Debye (månekrater)

Debye er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Debye (månekrater)

Dechen (månekrater)

Dechen er et lille, skålformet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dechen (månekrater)

Delambre (månekrater)

Delambre er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Delambre (månekrater)

Delaunay (månekrater)

Delaunay er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Delaunay (månekrater)

Delisle (månekrater)

Delisle er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Delisle (månekrater)

Dellinger (månekrater)

Dellinger er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dellinger (månekrater)

Delmotte (månekrater)

Delmotte er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Delmotte (månekrater)

Delporte (månekrater)

Delporte er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Delporte (månekrater)

Deluc (månekrater)

Deluc er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Deluc (månekrater)

Dembowski (månekrater)

Dembowski er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dembowski (månekrater)

Democritus (månekrater)

Democritus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Democritus (månekrater)

Demonax (månekrater)

Demonax er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Demonax (månekrater)

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Månen og Den Europæiske Rumorganisation

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.

Se Månen og Den jødiske kalender

Den norrøne kalender

Den norrøne kalender eller Vikingernes kalender var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter.

Se Månen og Den norrøne kalender

Denning (månekrater)

Denning er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Denning (månekrater)

Desargues (månekrater)

Desargues er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Desargues (månekrater)

Descartes (månekrater)

Descartes er et stærkt nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Descartes (månekrater)

Deseilligny (månekrater)

Deseilligny er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Deseilligny (månekrater)

Deslandres (månekrater)

Deslandres er et stærkt nedslidt og forstyrret nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Deslandres (månekrater)

Deutsch (månekrater)

Deutsch er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Deutsch (månekrater)

Dewar (månekrater)

Dewar er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dewar (månekrater)

Diderot (månekrater)

Diderot er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Diderot (månekrater)

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Månen og Dione (måne)

Dionysius (månekrater)

Dionysius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dionysius (månekrater)

Diophantus (månekrater)

Diophantus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Diophantus (månekrater)

Dirichlet (månekrater)

Dirichlet er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dirichlet (månekrater)

Dobbeltplanet

Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.

Se Månen og Dobbeltplanet

Dobrovolʹskiy (månekrater)

Dobrovolʹskiy er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dobrovolʹskiy (månekrater)

Doerfel (månekrater)

Doerfel er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Doerfel (månekrater)

Dollond (månekrater)

Dollond er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dollond (månekrater)

Donati (månekrater)

Donati er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Donati (månekrater)

Donna (månekrater)

Donna er et lille krater på Månen.

Se Månen og Donna (månekrater)

Donner (månekrater)

Donner er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Donner (månekrater)

Doppelmayer (månekrater)

Doppelmayer er resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Doppelmayer (månekrater)

Doppler (månekrater)

Doppler er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Doppler (månekrater)

Dopplereffekt

Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.

Se Månen og Dopplereffekt

Dorsum

riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.

Se Månen og Dorsum

Douglass (månekrater)

Douglass er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Douglass (månekrater)

Dove (månekrater)

Dove er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dove (månekrater)

Draper (månekrater)

Draper er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Draper (månekrater)

Drebbel (månekrater)

Drebbel er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Drebbel (månekrater)

Dreyer (månekrater)

Dreyer er et resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dreyer (månekrater)

Drude (månekrater)

Drude er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Drude (månekrater)

Dryden (månekrater)

Dryden er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dryden (månekrater)

Drygalski (månekrater)

Drygalski er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Drygalski (månekrater)

Dubyago (månekrater)

Dubyago er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dubyago (månekrater)

Dufay (månekrater)

Dufay er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dufay (månekrater)

Dugan (månekrater)

Dugan er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dugan (månekrater)

Dunér (månekrater)

Dunér er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dunér (månekrater)

Dunthorne (månekrater)

Dunthorne er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dunthorne (månekrater)

Dyrekreds

Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.

Se Månen og Dyrekreds

Dyson (månekrater)

Dyson er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dyson (månekrater)

Dziewulski (månekrater)

Dziewulski er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Dziewulski (månekrater)

Eötvös (månekrater)

Eötvös er resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eötvös (månekrater)

Eckert (månekrater)

Eckert er et lille, isoleret nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eckert (månekrater)

Eddington (månekrater)

Eddington er en lavaoversvømmet rest af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eddington (månekrater)

Edgar Mitchell

Edgar Dean Mitchell (født 17. september 1930 i Texas - 4. februar 2016) var en af tre NASA astronauter der fløj med Apollo 14 til Månen i 1971.

Se Månen og Edgar Mitchell

Edison (månekrater)

Edison er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Edison (månekrater)

Eduard Suess

Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.

Se Månen og Eduard Suess

Egede (månekrater)

Egede er resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Egede (månekrater)

Ehrlich (månekrater)

Ehrlich er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ehrlich (månekrater)

Eichstadt (månekrater)

Eichstadt er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eichstadt (månekrater)

Eijkman (månekrater)

Eijkman er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eijkman (månekrater)

Eimmart (månekrater)

Eimmart er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eimmart (månekrater)

Einstein (månekrater)

Einstein er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Einstein (månekrater)

Einthoven (månekrater)

Einthoven er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Einthoven (månekrater)

Elefanter

Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.

Se Månen og Elefanter

Elger (månekrater)

Elger er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Elger (månekrater)

Ellerman (månekrater)

Ellerman er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ellerman (månekrater)

Ellison (månekrater)

Ellison er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ellison (månekrater)

Elmer (månekrater)

Elmer er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Elmer (månekrater)

Elvey (månekrater)

Elvey er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Elvey (månekrater)

Emden (månekrater)

Emden er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Emden (månekrater)

Encke (månekrater)

Encke er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Encke (månekrater)

Endymion (månekrater)

Endymion er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Endymion (månekrater)

Engelʹgardt (månekrater)

Engelʹgardt (der også ses kaldet Engelhardt) er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Engelʹgardt (månekrater)

Epicykel

En epicykel er en cirkelbevægelse omkring et punkt som på sin side bevæger sig langs periferien på en anden, sædvanligvis større, cirkel.

Se Månen og Epicykel

Epigenes (månekrater)

Epigenes er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Epigenes (månekrater)

Epimenides (månekrater)

Epimenides er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Epimenides (månekrater)

Eratosthenes (månekrater)

Eratosthenes er et forholdsvis dybt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eratosthenes (månekrater)

Ernest Shackleton

Ernest Henry Shackleton (født 15. februar 1874 i Kilkea, County Kildare, Irland, død 5. januar 1922 i Grytviken, South Georgia) var en britisk polarforsker med irsk baggrund.

Se Månen og Ernest Shackleton

Ernst Abbe

Ernst Abbe (født 23. januar 1840 i Eisenach, død 14. januar 1905 i Jena) var en tysk optiker.

Se Månen og Ernst Abbe

Erro (månekrater)

Erro er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Erro (månekrater)

Esclangon (månekrater)

Esclangon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Esclangon (månekrater)

Esnault-Pelterie (månekrater)

Esnault-Pelterie er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Esnault-Pelterie (månekrater)

Espin (månekrater)

Espin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Espin (månekrater)

Euclides (månekrater)

Euclides er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Euclides (månekrater)

Euctemon (månekrater)

Euctemon er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Euctemon (månekrater)

Eudoxus (månekrater)

Eudoxus er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Eudoxus (månekrater)

Euler (månekrater)

Euler er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Euler (månekrater)

Eurovision Song Contest

ESC 2012 i Baku). Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU).

Se Månen og Eurovision Song Contest

Evans (månekrater)

Evans er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Evans (månekrater)

Evdokimov (månekrater)

Evdokimov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Evdokimov (månekrater)

Evershed (månekrater)

Evershed er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Evershed (månekrater)

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Månen og Exoplanet

Fabbroni (månekrater)

Fabbroni er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fabbroni (månekrater)

Fabricius (månekrater)

Fabricius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fabricius (månekrater)

Fabry (månekrater)

Fabry er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som betegnes et bassin eller bjergomgivet slette.

Se Månen og Fabry (månekrater)

Fahrenheit (månekrater)

Fahrenheit er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fahrenheit (månekrater)

Faraday (månekrater)

Faraday er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Faraday (månekrater)

Fase

Fase har flere betydninger.

Se Månen og Fase

Faustini (månekrater)

Faustini er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Faustini (månekrater)

Fauth (månekrater)

Fauth er et lille, dobbelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fauth (månekrater)

Faye (månekrater)

Faye er et stærkt eroderet nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Faye (månekrater)

Fényi (månekrater)

Fényi er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fényi (månekrater)

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Se Månen og Første Mosebog

Fechner (månekrater)

Fechner er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fechner (månekrater)

Fedorov (månekrater)

Fedorov er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fedorov (månekrater)

Feoktistov (månekrater)

Feoktistov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Feoktistov (månekrater)

Fermat (månekrater)

Fermat er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fermat (månekrater)

Fermi (månekrater)

Fermi er et så stort nedslagskrater på Månen, at det betegnes som et bassin (eller bjergomgivet slette).

Se Månen og Fermi (månekrater)

Fernelius (månekrater)

Fernelius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fernelius (månekrater)

Fersman (månekrater)

Fersman er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fersman (månekrater)

Fesenkov (månekrater)

Fesenkov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fesenkov (månekrater)

Feuillée (månekrater)

Feuillée er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Feuillée (månekrater)

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Se Månen og Fimbulvinter

Finsch (månekrater)

Finsch er et mindre nedslagskrater på Månen med en diameter på 4 km.

Se Månen og Finsch (månekrater)

Finsen (månekrater)

Finsen er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Finsen (månekrater)

Firmicus (månekrater)

Firmicus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Firmicus (månekrater)

Firsov (månekrater)

Firsov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Firsov (månekrater)

Fischer (månekrater)

Fischer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fischer (månekrater)

Fisher Space Pen

Fisher Space Pen Fisher Space Pen er en amerikanskudviklet kuglepen.

Se Månen og Fisher Space Pen

Fitzgerald (månekrater)

Fitzgerald er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fitzgerald (månekrater)

Fizeau (månekrater)

Fizeau er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fizeau (månekrater)

Flammarion (månekrater)

Flammarion er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Flammarion (månekrater)

Flamsteed (månekrater)

Flamsteed er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Flamsteed (månekrater)

Flat Earth Society

Kort over den flade jord Flat Earth Society (dansk: Fladjordsselskabet) er en organisation der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Se Månen og Flat Earth Society

Fleming

Fleming er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fleming

Florensky (månekrater)

Florensky er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Florensky (månekrater)

Focas (månekrater)

Focas er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Focas (månekrater)

Fontana (månekrater)

Fontana er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fontana (månekrater)

Fontenelle (månekrater)

Fontenelle er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fontenelle (månekrater)

Foster (månekrater)

Foster er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Foster (månekrater)

Foucault (månekrater)

Foucault er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Foucault (månekrater)

Fourier (månekrater)

Fourier er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fourier (månekrater)

Fowler (månekrater)

Fowler er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fowler (månekrater)

Fox (månekrater)

Fox er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fox (månekrater)

Fra jorden til månen

Fra Jorden til Månen er den første af Jules Vernes to bøger om en månerejse (samlet også kaldet Rejsen til Månen, som ikke skal forveksles med Rejsen til månen af Edgar Allan Poe).

Se Månen og Fra jorden til månen

Fra Mauro (månekrater)

Fra Mauro er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fra Mauro (månekrater)

Fracastorius (månekrater)

Fracastorius er de lava-oversvømmede rester af et gammelt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fracastorius (månekrater)

Franck (månekrater)

Franck er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Franck (månekrater)

Frank Borman

Frank Frederick Borman (født 4. marts 1928, død 7. november 2023) var en amerikansk astronaut.

Se Månen og Frank Borman

Frankenstein

Scene fra filmen ''Frankensteins brud'' (1935): Baron Frankenstein (Colin Clive) har skabt en brud (Elsa Lanchester) til sin oprindelige skabning (Boris Karloff), med hjælp fra kollegaen dr. Pretorius (Ernest Thesiger). Frankenstein er en roman fra 1818 af den engelske forfatter Mary Shelley.

Se Månen og Frankenstein

Franklin (månekrater)

Franklin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Franklin (månekrater)

Franz (månekrater)

Franz er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Franz (månekrater)

Fraunhofer (månekrater)

Fraunhofer er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fraunhofer (månekrater)

Fredholm (månekrater)

Fredholm er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fredholm (månekrater)

Freud (månekrater)

Freud er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Freud (månekrater)

Freundlich (månekrater)

Freundlich er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Freundlich (månekrater)

Fridman (månekrater)

Fridman er resterne af et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fridman (månekrater)

Froelich (månekrater)

Froelich er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Froelich (månekrater)

Frost (månekrater)

Frost er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Frost (månekrater)

Frugtbarhedskult

Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.

Se Månen og Frugtbarhedskult

Fryxell (månekrater)

Fryxell er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Fryxell (månekrater)

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Se Månen og Fuldmåne

Furnerius (månekrater)

Furnerius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Furnerius (månekrater)

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Se Månen og Fysikkens historie

G. Bond (månekrater)

G.

Se Månen og G. Bond (månekrater)

Gadomski (månekrater)

Gadomski er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gadomski (månekrater)

Gagarin (månekrater)

Gagarin er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gagarin (månekrater)

Galen (månekrater)

Galen er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Galen (månekrater)

Galilaei (månekrater)

Galilaei er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Galilaei (månekrater)

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Se Månen og Galileo Galilei

Galle (månekrater)

Galle er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Galle (månekrater)

Galois (månekrater)

Galois er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Galois (månekrater)

Galvani (månekrater)

Galvani er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Galvani (månekrater)

Gambart (månekrater)

Gambart er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gambart (månekrater)

Gamow (månekrater)

Gamow er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gamow (månekrater)

Ganskiy (månekrater)

Ganskiy (også kaldet Ganskij, Hanskiy eller Hanskij) er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ganskiy (månekrater)

Ganswindt (månekrater)

Ganswindt er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ganswindt (månekrater)

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Månen og Ganymedes (måne)

Garavito (månekrater)

Garavito er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Garavito (månekrater)

Gardner (månekrater)

Gardner er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gardner (månekrater)

Gassendi (månekrater)

maret er Gassendi Gassendi er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gassendi (månekrater)

Gaudibert (månekrater)

Gaudibert er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gaudibert (månekrater)

Gauricus (månekrater)

Gauricus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gauricus (månekrater)

Gauss (månekrater)

Gauss er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gauss (månekrater)

Gavrilov (månekrater)

Gavrilov er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gavrilov (månekrater)

Gay-Lussac (månekrater)

Gay-Lussac er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gay-Lussac (månekrater)

Geber (månekrater)

Geber er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Geber (månekrater)

Geiger (månekrater)

Geiger er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Geiger (månekrater)

Geissler (månekrater)

Geissler er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Geissler (månekrater)

Geminus (månekrater)

Geminus er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Geminus (månekrater)

Gemma Frisius (månekrater)

Gemma Frisius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gemma Frisius (månekrater)

General Motors

General Motors Company (GM) er et amerikansk multinationalt produktionsselskab inden for bilindustrien med hovedkontor i Detroit i Michigan i USA.

Se Månen og General Motors

Geocentriske verdensbillede

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).

Se Månen og Geocentriske verdensbillede

Geologi

p.

Se Månen og Geologi

George Ritchey

George Willis Ritchey (født 31. december 1864 i Tuppers Plains, Ohio, død 4. november 1945) var en amerikansk optiker, teleskopbygger og astronom.

Se Månen og George Ritchey

Geostationære bane

Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.

Se Månen og Geostationære bane

Gerard (månekrater)

Gerard er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gerard (månekrater)

Gerard Kuiper

Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.

Se Månen og Gerard Kuiper

Gerasimovich (månekrater)

Gerasimovich er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gerasimovich (månekrater)

Gernsback (månekrater)

Gernsback er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gernsback (månekrater)

Gibbs (månekrater)

Gibbs er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gibbs (månekrater)

Gilbert (månekrater)

Gilbert er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gilbert (månekrater)

Gill (månekrater)

Gill er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gill (månekrater)

Ginzel (månekrater)

Ginzel er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Ginzel (månekrater)

Gioja (månekrater)

Gioja er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gioja (månekrater)

Giordano Bruno (månekrater)

Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Giordano Bruno (månekrater)

Glaisher (månekrater)

Glaisher er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Glaisher (månekrater)

Glauber (månekrater)

Glauber er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Glauber (månekrater)

Glazenap (månekrater)

Glazenap er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Glazenap (månekrater)

Global økologi

Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.

Se Månen og Global økologi

Globus

Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.

Se Månen og Globus

Glushko (månekrater)

Glushko er et ungt nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Glushko (månekrater)

Goclenius (månekrater)

Goclenius er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Goclenius (månekrater)

Goddard (månekrater)

Goddard er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Goddard (månekrater)

Godin (månekrater)

Godin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Godin (månekrater)

Goldschmidt (månekrater)

Goldschmidt er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Goldschmidt (månekrater)

Golgi (månekrater)

Golgi er et meget lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Golgi (månekrater)

Golitsyn (månekrater)

Golitsyn er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Golitsyn (månekrater)

Golovin (månekrater)

Golovin er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Golovin (månekrater)

Goodacre (månekrater)

Goodacre er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Goodacre (månekrater)

Gore (månekrater)

Gore er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gore (månekrater)

Gould (månekrater)

Gould er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gould (månekrater)

Grachev (månekrater)

Grachev er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Grachev (månekrater)

Graff (månekrater)

Graff er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Graff (månekrater)

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Se Månen og Granit

Grave (månekrater)

Grave er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Grave (månekrater)

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Månen og Gravitationel slynge

Græske guder

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.

Se Månen og Græske guder

Greaves (månekrater)

Greaves er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Greaves (månekrater)

Green (månekrater)

Green er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Green (månekrater)

Gregory (månekrater)

Gregory er et nedslagskrater på Månen.

Se Månen og Gregory (månekrater)

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Månen og Hadal

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Se Månen og Halo

Hasselblad

Hasselblad 503. Hasselblad er en svensk producent af professionelle mellemformatkameraer.

Se Månen og Hasselblad

Hate

Hate (Hati Hróðvitnisson) er en Jætte i ulveskikkelse, som forfølger Månen i dens bane.

Se Månen og Hate

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Månen og Hav

Heliocentrisme

Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.

Se Månen og Heliocentrisme

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Månen og Helium

Henri Chrétien

Henri Jacques Chrétien (1. februar 1879 i Paris, Frankrig – 6. februar 1956 Washington) var en fransk astronom og en opfinder.

Se Månen og Henri Chrétien

Henry Draper

Henry Draper (født 7. marts 1837, død 20. november 1882) var en amerikansk (USA) læge og astronom.

Se Månen og Henry Draper

Hill-sfære

Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.

Se Månen og Hill-sfære

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Se Månen og Himmel

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Månen og Himmelmekanik

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Se Månen og Hubble Deep Field

Hubble Deep Field syd

The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.

Se Månen og Hubble Deep Field syd

Hubble Ultra Deep Field

Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt.

Se Månen og Hubble Ultra Deep Field

Hvalros

Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.

Se Månen og Hvalros

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Månen og Hydrostatisk ligevægt

Hypatia af Alexandria

Hypatia af Alexandria (græsk: Υπατία; c. 370–415) var en filosof, som underviste i matematik, astronomi og astrologi.

Se Månen og Hypatia af Alexandria

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Månen og Ilt

Islamisk kalender

Den islamiske kalender el.

Se Månen og Islamisk kalender

Johan Sigismund von Møsting

Johan Sigismund von Møsting (2. november 1759 på Nygård, Møn – 16. september 1843 på Frederiksberg) var en dansk gehejmestatsminister.

Se Månen og Johan Sigismund von Møsting

Johannes Hevelius

Johannes Hevelius, Jan Heweliusz (født 28. januar 1611, død 28. januar 1687) var en astronom, som blandt andet foretog den første detaljerede kortlægning af månen.

Se Månen og Johannes Hevelius

John Couch Adams

John Couch Adams FRS (født 5. juni 1819 i Laneast, nær Launceston i Cornwall, død 21. januar 1892 i Cambridge) var en britisk matematiker og astronom.

Se Månen og John Couch Adams

John F. Kennedy

John Fitzgerald Kennedy (født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts, død 22. november 1963 i Dallas, Texas), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35.

Se Månen og John F. Kennedy

John Young

John Watts Young (24. september 1930 - 5. januar 2018) var en amerikansk astronaut.

Se Månen og John Young

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Månen og Jorden

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Se Månen og Jordens alder

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Månen og Jordens atmosfære

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Månen og Jordens historie

Jordskin

Månen med jordskinnet (til venstre) og det stærke Månelys til højre. Jordskin er lyset fra Jorden der falder på Månen.

Se Månen og Jordskin

Jules Verne

Jules-Gabriel Verne (født 8. februar 1828 i Nantes i Frankrig, død 24. marts 1905 i Amiens) var en fransk forfatter.

Se Månen og Jules Verne

Kalender

Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.

Se Månen og Kalender

Karmøy

Karmøy er en kommune i Rogaland fylke i Norge.

Se Månen og Karmøy

Katedralen i Exeter

Vestsiden af katedralen i Exeter. Katedralen i Exeter er en anglikansk katedral i byen Exeter i Devon i det sydvestlige England, og er sæde for biskoppen af Exeter.

Se Månen og Katedralen i Exeter

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Månen og Kenning

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Månen og Kikkert

Kinesiske kalender

Den kinesiske kalender er en lunisolarkalender.

Se Månen og Kinesiske kalender

Kirkeåret

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Se Månen og Kirkeåret

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Månen og Klima

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Månen og Klippeplanet

Konspirationsteorier om månelandingen

På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.

Se Månen og Konspirationsteorier om månelandingen

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Se Månen og Korona (solen)

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Månen og Kraft

Kraterkæde

Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.

Se Månen og Kraterkæde

Kryptisk æra

Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.

Se Månen og Kryptisk æra

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Se Månen og KStars

Kvarter

Kvarter har flere betydninger.

Se Månen og Kvarter

Kyushu

) er en ø i Japan. Den er den tredjestørste japanske ø og er den sydligste og vestligste af de fire japanske hovedøer. Øen har et areal på og et befolkningstal på indbyggere.

Se Månen og Kyushu

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Månen og Lagrange-punkt

Libration

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.

Se Månen og Libration

Lukian

Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.

Se Månen og Lukian

Luna (mytologi)

Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna var i romersk mytologi månegudinden modsvarende, men ikke beslægtet med, grækernes Selene.

Se Månen og Luna (mytologi)

Luna 1

Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.

Se Månen og Luna 1

Luna 2

Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).

Se Månen og Luna 2

Lunar Orbiter-programmet

Lunar Orbiter-programmet blev brugt af NASA til at kortlægge Månens overflade, med henblik på bestemmelse af apollo-landingssteder.

Se Månen og Lunar Orbiter-programmet

Lund Domkirke

Lund Domkirke Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke. Finn, der prøver at knække en søjle i krypten. Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke.

Se Månen og Lund Domkirke

Lunisolarkalender

Lunisolarkalender (fra latinsk Luna, Måne, og Sol) er en kalender, der er baseret på både solens og månens omløb.

Se Månen og Lunisolarkalender

Lyndon B. Johnson Space Center

Centeret set fra luften Lyndon B. Johnson Space Center eller Johnson Space Center er NASAs center for bemandede rumflyvninger.

Se Månen og Lyndon B. Johnson Space Center

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Månen og Lysår

Mandø

Mandøs beliggenhed Mandøbussen Låningsvejen Mandø Museum Mandø Mølle Mandø eller Manø er en 7,63 km² dansk tidevandsø i Vadehavet mellem Rømø (mod syd) og Fanø (mod nord), der indtil inddigningen i 1937 var en hallig.

Se Månen og Mandø

Mare Insularum

Mare Insularum ("Øernes Hav") er et mareområde på Månen, som er beliggende i Insularum-bassinet lige syd for Mare Imbrium ("Regnskyllenes Hav").

Se Månen og Mare Insularum

Marinehjemmeværnet

Marinehjemmeværnet (MHV) er en del af det danske Hjemmeværn.

Se Månen og Marinehjemmeværnet

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Månen og Måne

Måne (flertydig)

Måne har flere betydninger.

Se Månen og Måne (flertydig)

Måne (nordisk gud)

Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.

Se Månen og Måne (nordisk gud)

Måne (skaldet)

Måne er slang for et naturligt skaldet område på issen med en hårkrans omkring.

Se Månen og Måne (skaldet)

Månebase Alpha

Månebase Alpha (Space: 1999) var en britisk science fiction-tv-serie om en månebases videre skæbne, efter at en eksplosion i et lager med atomaffald i 1999 har sendt Månen væk fra dens bane og ud i det ydre rum.

Se Månen og Månebase Alpha

Månebil

En månebil En månebil fra Apollo 17 missionen. En månebil (engelsk: lunar rover eller Lunar Roving Vehicle.

Se Månen og Månebil

Måned

thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.

Se Månen og Måned

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Se Månen og Måneformørkelse

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Se Månen og Månehav

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Se Månen og Månekrater

Månekratere

Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.

Se Månen og Månekratere

Månelanding

Astronauten Buzz Aldrin på Månen i 1969 Månelandingen 20. juli 1969 kl.

Se Månen og Månelanding

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Se Månen og Månens bagside

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Månen og Månens geologi

Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

Se Månen og Månens geologiske tidsaldre

Månesten

Descartes-krateret. Denne prøve kan for tiden ses på National Museum of Natural History i Washington, DC. Månesten er betegnelsen for sten og andre prøver indsamlet på Månen.

Se Månen og Månesten

Mösting (månekrater)

Mösting er et lille nedslagskrater på Månen, som befinder sig i den sydøstlige udkant af Mare Insularum på Månens forside.

Se Månen og Mösting (månekrater)

Mørke

Mørke er flere ting: Fravær af lys.

Se Månen og Mørke

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Månen og Merkur (planet)

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Månen og Meteorit

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Se Månen og Meteoroid

Michael Collins (flertydig)

Michael Collins kan være flere personer.

Se Månen og Michael Collins (flertydig)

Mithraskulten

Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.

Se Månen og Mithraskulten

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Månen og Molybdæn

Motorola

Motorola Danmark i Glostrup. Motorola Inc. var en amerikansk telekommunikationsvirksomhed, der blev grundlagt som Galvin Manufacturing Corporation i 1928 af brødrene Paul V. Galvin og Joseph E. Galvin i Chicago.

Se Månen og Motorola

MythBusters

MythBusters er et tv-program på Discovery Channel, der afprøver forskellige vandrehistorier.

Se Månen og MythBusters

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Månen og NASA

Nattesyn

Nattesyn er måden hvorpå øjnene tilpasses til at se i mørke.

Se Månen og Nattesyn

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Månen og Natur

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Se Månen og Navigation

Månens forside med vigtige marer og kratere angivet. Dette er en liste over mareområderne (ental mare, flertal maria, latin for hav) på Månen.

Se Månen og Navne på Månens have

Nedelinkatastrofen

Katastrofen skete på Bajkonur-kosmodromen. Flere end 100 personer omkom, størstedelen omkom på stedet, andre undervejs eller efter ankomsten til hospitalet. Nedelinkatastrofen er den hidtil største ulykke i rumfartens historie.

Se Månen og Nedelinkatastrofen

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Månen og Nedslagskrater

Neil Armstrong

Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930 - død 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969 (Apollo 11).

Se Månen og Neil Armstrong

New Horizons

New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.

Se Månen og New Horizons

Nicolaus Mercator

Niklaus Kauffmann kaldet Nicolaus Mercator (født 1620, død 14. januar 1687) var en holstensk matematiker.

Se Månen og Nicolaus Mercator

Nicolaus Steno

Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.

Se Månen og Nicolaus Steno

Niels Henrik Abel

Niels Henrik Abel (født 5. august 1802 i Nedstrand i Tysvær, død 6. april 1829 i Froland) var en norsk matematiker.

Se Månen og Niels Henrik Abel

Nymåne

En (næsten) nymåne Nymåne er den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, dvs når Månen er placeret mellem Jorden og Solen.

Se Månen og Nymåne

Omega (urmærke)

Omega er et luksusurmærke, som bliver produceret i Biel/Bienne i Schweiz.

Se Månen og Omega (urmærke)

Opposition (astronomi)

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).

Se Månen og Opposition (astronomi)

Opstigende knudes længde

Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Se Månen og Opstigende knudes længde

Orion (rumfartøj)

Orion (MPCV) Orion Multi-Purpose Crew Vehicle (eller blot Orion eller MPCV) er et amerikansk rumfartøj, hvis formål er at gennemføre bemandede missioner med op til fire astronauter ud i rummet i en bane højere end lavt jordkredsløb.

Se Månen og Orion (rumfartøj)

Orontius (månekrater)

Orontius er et nedslagskrater på Månen, beliggende i det stærkt kraterdækkede sydlige højland på Månens forside.

Se Månen og Orontius (månekrater)

Otto Finsch

Friedrich Hermann Otto Finsch (født 8. august 1839, død 31. januar 1917) var en tysk etnograf, naturforsker og opdagelsesrejsende.

Se Månen og Otto Finsch

Palaus flag

Palaus flag Palaus flag blev taget i brug 1. januar 1981.

Se Månen og Palaus flag

Palle alene i Verden

Palle alene i Verden er en dansk billedbog, der er skrevet af Jens Sigsgaard og illustreret af Arne Ungermann.

Se Månen og Palle alene i Verden

Pan American World Airways

Et Pan Am Airbus A310 fly. (Foto: juli 1989) Pan American World Airways eller Pan Am var et amerikansk flyselskab, som fra 1930'erne til konkursen i 1991 var verdens største.

Se Månen og Pan American World Airways

Pave Gregor 7.

Pave Gregor 7. (født Hildebrand ca. 1015/1028, død 25. maj 1085) residerede fra 1073 til 1085.

Se Månen og Pave Gregor 7.

Periapsisargument

ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration).

Se Månen og Periapsisargument

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Se Månen og Perihelium

Pictet (månekrater)

Pictet er et nedslagskrater på Månen, beliggende på den sydlige halvkugle på Månens forside, øst-sydøst for det større og mere fremtrædende Tychokrater.

Se Månen og Pictet (månekrater)

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Månen og Planet

Planetring

En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.

Se Månen og Planetring

Planetstien (Lemvig)

Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.

Se Månen og Planetstien (Lemvig)

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Se Månen og Platonisk legeme

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Månen og Pluto (dværgplanet)

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Månen og Polonium

Præ-Nectarian

Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.

Se Månen og Præ-Nectarian

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Månen og Prækambrium

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Se Månen og Procopius

Protonraket

Protonraketten er den største raket der benyttes af den Føderale russiske rumfartsorganisation.

Se Månen og Protonraket

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Månen og Ptolemæus

Pytheas fra Massalia

Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.

Se Månen og Pytheas fra Massalia

Radioastronomi

Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.

Se Månen og Radioastronomi

Ray Bradbury

Ray Bradbury (født 22. august 1920 i Waukegan, Illinois, død 5. juni 2012) var en amerikansk science-fiction-forfatter.

Se Månen og Ray Bradbury

Regnbue

Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.

Se Månen og Regnbue

Reise, Reise

Uddrg af "Ohne dich" fra albummet Reise, Reise Reise, Reise er det fjerde album fra metal-bandet Rammstein.

Se Månen og Reise, Reise

Rejsen til månen

Rejsen til månen, udgivet 1867, er titlen på en novelle af den amerikanske forfatter og digter, Edgar Allan Poe.

Se Månen og Rejsen til månen

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Se Månen og Rhea (måne)

Richard Nixon

Richard Milhous Nixon (9. januar 1913 – 22. april 1994) var en amerikansk politiker og USA's 37.

Se Månen og Richard Nixon

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Månen og Romersk mytologi

Roms brand

''Neros fakler'' af Henryk Siemiradzki. Nero og Roms brand, maleri af Karl von Piloty. Roms brand var en stor brandkatastrofe i antikkens Rom, der – ifølge den romerske historiker Tacitus – begyndte 18. juli 64 e.Kr. i området omkring Circus Maximus.

Se Månen og Roms brand

Romulus og Remus

Romulus og Remus dier ulvinden. Et sådant monument blev rejst på Kapitol i 296 f.Kr., men på nutidens skulptur på samme sted er ulvinden et etruskisk bronzearbejde fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i renæssancen. runeinskrift, 700-850 e.Kr. Romulus og Remus var to brødre.

Se Månen og Romulus og Remus

Rumdragt

Rumdragt fra månevandringen i 1969, Apollo 11 En rumdragt er et komplekst system af beklædningsstykker, udstyr og miljømæssige systemer designet til at holde en person i live og komfortabel i barske miljøer i rummet.

Se Månen og Rumdragt

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Månen og Rumfart

Rumfærge-Mir-programmet

Det officielle NASA-emblem for programmet. Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.

Se Månen og Rumfærge-Mir-programmet

Rumkapløbet

Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.

Se Månen og Rumkapløbet

Rumrejsen år 2001

Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen.

Se Månen og Rumrejsen år 2001

Rumvandring

Astronauterne Gregory Harbaugh og Mario Runco på rumvandring (STS-54) Rumvandring er den populære betegnelse for begrebet Extra-vehicular activity eller EVA.

Se Månen og Rumvandring

Rundt om månen

Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.

Se Månen og Rundt om månen

Samisk flag

Det samiske flag Det samiske flag bruges af samerne i regionen Lapland, som dækker dele af Nordsverige, Nordnorge, Nordfinland, og på Kolahalvøen i Rusland.

Se Månen og Samisk flag

Sasserides (månekrater)

Sasserides er resterne af et nedslagskrater på Månen, beliggende på den sydlige halvkugle på Månens forside, mindre end en kraterdiameter nord for det fremtrædende Tychokrater.

Se Månen og Sasserides (månekrater)

Selenografi

kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.

Se Månen og Selenografi

Selenografiske koordinater

Månekort Selenografiske koordinater bruges til at bestemme steder på overfladen af Jordens måne.

Se Månen og Selenografiske koordinater

Seraf

En seraf på et maleri af Mikhail Vrubel fra 1905. Inspireret af et digt af Aleksandr Pusjkin. En seraf er en engel med tre par vinger der nævnes i Det gamle testamente.

Se Månen og Seraf

Sergej Koroljov

Sergej Pavlovitj Koroljov (ukrainsk: Корольов Сергій Павлович, Серге́й Па́влович Королёв,; født 12. januar 1907, Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 14. januar 1966, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var den ledende sovjetiske raketingeniør og -udvikler under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950'erne og 60'erne.

Se Månen og Sergej Koroljov

Shenzhou-programmet

Diagram som viser opbygningen af Shenzhou-rumfartøjet Shenzhou-programmet (神舟: det guddommelige fartøj) er et kinesisk rumprogram til at sende mennesker ud i rummet.

Se Månen og Shenzhou-programmet

Sigrid Undset

Sigrid Undset (født 20. maj 1882 i Kalundborg, død 10. juni 1949) var en norsk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1928.

Se Månen og Sigrid Undset

Sjældne jordarter

Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).

Se Månen og Sjældne jordarter

Skjoldvulkan (Månen)

Skjoldvulkaner på Mons Rümker. En vulkankuppel på Månen er en særlig type skjoldvulkan, som findes på Månens overflade.

Se Månen og Skjoldvulkan (Månen)

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Månen og Sleipner

SMART-1

Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.

Se Månen og SMART-1

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Månen og Solen

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Månen og Solformørkelse

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Månen og Solsystemet

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Månen og Soludbrud

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Månen og Sovjetunionen

Sputnik-satellitter

Replika af Sputnik 1. Sputnik (russisk: Спутник, ”ledsager eller drabant”) var fællesnavnet på de første sovjetiske satellitter; Sputnik 1, 2 og 3.

Se Månen og Sputnik-satellitter

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Månen og Stjerne

Stjernetegn

De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.

Se Månen og Stjernetegn

STS-120

STS-120 var Discovery 34.

Se Månen og STS-120

Surveyor-programmet

Surveyor 3 optaget af Apollo 12 astronauter Surveyor-programmet var en serie af NASA's månesonder til at undersøge måneoverfladen, inden astronauter blev sendt af sted.

Se Månen og Surveyor-programmet

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Månen og Svovl

Tellurium (mekanisme)

Et lille tellurium, som viser Jorden, Solen, Merkur, Venus og Månen. Tellurium (latin: tellus betyder 'Jorden') er en mekanisk model af Jorden, Månen og Solen.

Se Månen og Tellurium (mekanisme)

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Månen og Terminator (astronomi)

Thailand

Thailand (ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien.

Se Månen og Thailand

Thea

Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.

Se Månen og Thea

Theia (planet)

Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Se Månen og Theia (planet)

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Månen og Tidevand

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Månen og Tidevandskraft

Tidslinje for tekniske opfindelser

Tidslinje for tekniske opfindelser.

Se Månen og Tidslinje for tekniske opfindelser

Tintins oplevelser

Det berømte franske Tintin-logo. Tintins oplevelser (fransk: Les Aventures de Tintin) er en serie af tegneseriealbummer skabt af den belgiske tegner Georges Remi (1907–1983), der skrev under pseudonymet Hergé.

Se Månen og Tintins oplevelser

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Månen og Titan (grundstof)

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Se Månen og Trelegemeproblemet

Tycho

Tycho kan henvise til flere artikler eller betydninger.

Se Månen og Tycho

Tycho (månekrater)

Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.

Se Månen og Tycho (månekrater)

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Månen og Tycho Brahe

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Se Månen og Tyngdeacceleration

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Månen og Tyngdefelt

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Månen og Udenjordisk liv

Uri Geller

Uri Geller (født 20. december 1946 i Tel Aviv i Mandatområdet i Palæstina) er en israelsk-britisk tv-personlighed, der påstår, at han har særlige psykiske evner.

Se Månen og Uri Geller

Urnemarkskulturens talsystem

Urnemarkskulturens talsystem er det tidligst kendte talsystem i Europa.

Se Månen og Urnemarkskulturens talsystem

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Månen og USA

V2-raket

right V2 (Vergeltungswaffe 2, «Gengældelsesvåben 2»), egentlig A4 (Aggregat 4), var et tidligt ballistisk missil udviklet af den tyske hær i løbet af 2. verdenskrig, og brugt mod mål i det sydøstlige England og senere Belgien.

Se Månen og V2-raket

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Månen og Vakuum

Vægt (fysik)

Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.

Se Månen og Vægt (fysik)

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Månen og Venus (planet)

Vilhelm Bjerknes

Vilhelm Friman Koren Bjerknes (født 14. marts 1862, død 9. april 1951) var en norsk fysiker og meteorolog.

Se Månen og Vilhelm Bjerknes

William Anders

William Alison Anders også kaldet Bill Anders (født 17. oktober 1933) var amerikansk astronaut.

Se Månen og William Anders

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Se Månen og Yttrium

Zislbog

Zislbog var i vendisk mytologi gudinde for Månen.

Se Månen og Zislbog

Zodiakallys

Zodiakallys i Chile. Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen).

Se Månen og Zodiakallys

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Se Månen og (4) Vesta

(4179) Toutatis

Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.

Se Månen og (4179) Toutatis

(50000) Quaoar

Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.

Se Månen og (50000) Quaoar

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Se Månen og (90377) Sedna

(99942) Apophis

Billeder taget i 2004 (99942) Apophis (tidligere kendt under sin midlertidige betegnelse 2004 MN4/2004 MN4) er en Aten-asteroide med en diameter på ca.

Se Månen og (99942) Apophis

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Månen og 1 (tal)

1 E12 m²

Siden indeholder en oversigt over forskellige arealers størrelse.

Se Månen og 1 E12 m²

1 E13 m²

Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².

Se Månen og 1 E13 m²

13 (tal)

13 (tretten) er.

Se Månen og 13 (tal)

1930

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).

Se Månen og 1930

1966

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).

Se Månen og 1966

1968

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1968 (tal).

Se Månen og 1968

1969

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).

Se Månen og 1969

1970

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).

Se Månen og 1970

1971

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).

Se Månen og 1971

1972

---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).

Se Månen og 1972

1998

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).

Se Månen og 1998

2 (tal)

2 (to) er.

Se Månen og 2 (tal)

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Månen og 2003

2004 AS1

2004 AS1 (også kendt under sit første midlertidige navn AL00667) er en nærjords-asteroide af typen apollo-asteroide med en diameter på 500 m, opdaget 13. januar 2004 og som passerede forbi Jorden den 15. januar 2004.

Se Månen og 2004 AS1

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Månen og 2006

2009 DD45

2009 DD45 er en lille Apollo-asteroide, som passerede tæt forbi Jorden i en afstand af 63.500 km den 2. marts 2009 klokken 13:44 UTC.

Se Månen og 2009 DD45

2036

2036 (MMXXXVI) er det 509.

Se Månen og 2036

2040

2040 (MMXL) er det 510.

Se Månen og 2040

22. juni

22.

Se Månen og 22. juni

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Månen og 3 (tal)

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Månen og 4 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Månen og 5 (tal)

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Månen og 6 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Månen og 7 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Månen og 8 (tal)

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Månen og 9 (tal)

Også kendt som Måneskin.

, Ansgarius (månekrater), Antikythera-mekanismen, Antoniadi (månekrater), Anuchin (månekrater), Anville (månekrater), Apianus (månekrater), Apollo (månekrater), Apollo 10, Apollo 11, Apollo 12, Apollo 15, Apollo 16, Apollo 8, Apollo-programmet, Apollonius, Apollonius (månekrater), Appenninerne, Appleton (månekrater), Aprilsnar i danske medier, Arago (månekrater), Aratus (månekrater), Archimedes (månekrater), Archytas (månekrater), Ares I, Ares V, Argelander (månekrater), Ariadaeus (månekrater), Aristarchus (månekrater), Aristillus (månekrater), Aristoteles (månekrater), Arkimedes (flertydig), Armiński (månekrater), Armstrong (månekrater), Arnold (månekrater), Arrhenius (månekrater), Artamonov (månekrater), Artemʹev (månekrater), Artemis (månekrater), Arthur C. Clarke, Artsimovich (månekrater), Aryabhata (månekrater), Arzachel (månekrater), AS-203, Asada (månekrater), Asclepi (månekrater), Ashbrook (månekrater), Asteroide, Asteroidebælte, Aston (månekrater), Astronaut, Astronomi, Astronomiens historie, Atlas (månekrater), Atmosfære (himmellegeme), Atwood (månekrater), Augustus De Morgan, Autolycus (månekrater), Auwers (månekrater), Auzout (månekrater), Avatar: Den sidste luftbetvinger, Avery (månekrater), Avicenna (månekrater), Avogadro (månekrater), Azophi (månekrater), Ångström (månekrater), Baade (månekrater), Babakin (månekrater), Babbage (månekrater), Babcock (månekrater), Back (månekrater), Backlund (månekrater), Baco (månekrater), Baillaud (månekrater), Bailly (månekrater), Baily (månekrater), Balandin (månekrater), Balboa (månekrater), Baldet (månekrater), Ball (månekrater), Balmer (månekrater), Banachiewicz (månekrater), Bancroft (månekrater), Banehældning, Baneparameter, Banting (månekrater), Barbier (månekrater), Barkla (månekrater), Barnard (månekrater), Barocius (månekrater), Baron von Münchhausen, Barringer (månekrater), Barrow (månekrater), Bartels (månekrater), Basalt, Bassingruppe, Bayer (månekrater), Bürg (månekrater), Büsching (månekrater), Beals (månekrater), Beaumont (månekrater), Bečvář (månekrater), Becquerel (månekrater), Beer (månekrater), Behaim (månekrater), Beijerinck (månekrater), Beketov (månekrater), Belʹkovich (månekrater), Bell (månekrater), Bellinsgauzen (månekrater), Bellot (månekrater), Belopolʹskiy (månekrater), Belyaev (månekrater), Bemandede rumflyvninger i 1960'erne, Bemandede rumflyvninger i 1970'erne, Bemandet rummission, Benedict (månekrater), Bergman (månekrater), Bergstrand (månekrater), Berkner (månekrater), Berlage (månekrater), Bernoulli (månekrater), Berosus (månekrater), Berzelius (månekrater), Bessarion (månekrater), Bessel (månekrater), Bettinus (månekrater), Bhabha (månekrater), Bianchini (månekrater), Biela (månekrater), Bilharz (månekrater), Billy (månekrater), Bingham (månekrater), Biot (månekrater), Birkeland (månekrater), Birkhoff (månekrater), Birmingham (månekrater), Birt (månekrater), Bjerknes (månekrater), Black (månekrater), Blackett (månekrater), Blagg (månekrater), Blancanus (månekrater), Blanchard (månekrater), Blanchinus (månekrater), Blazhko (månekrater), Bliss (månekrater), Blue Moon, Bobillier (månekrater), Bobone (månekrater), Bode (månekrater), Boethius (månekrater), Boguslawsky (månekrater), Bohnenberger (månekrater), Bohr (månekrater), Bok (månekrater), Boltzmann (månekrater), Bolyai (månekrater), Bombelli (månekrater), Bondarenko (månekrater), Bonpland (månekrater), Boole (månekrater), Borda (månekrater), Borel (månekrater), Boris (månekrater), Borman, Born (månekrater), Boscovich (månekrater), Bose (månekrater), Boss (månekrater), Bouguer (månekrater), Boussingault (månekrater), Bowditch (månekrater), Bowen (månekrater), Boyle (månekrater), Brackett (månekrater), Bragg (månekrater), Brashear (månekrater), Brayley (månekrater), Bredikhin (månekrater), Breislak (månekrater), Brenner (månekrater), Brewster (månekrater), Brianchon (månekrater), Bridgman (månekrater), Briggs (månekrater), Brisbane (månekrater), Bronk (månekrater), Brouwer (månekrater), Brown (månekrater), Bruce (månekrater), Brunner (månekrater), Buch (månekrater), Buffon (månekrater), Buisson (månekrater), Bullialdus (månekrater), Bunden rotation, Bunsen (månekrater), Burckhardt (månekrater), Burnham (månekrater), Butlerov (månekrater), Buys-Ballot (månekrater), Buzz Aldrin, Byrd (månekrater), Byrgius (månekrater), C. Herschel (månekrater), C. Mayer (månekrater), Cabannes (månekrater), Cabeus (månekrater), Cailleux (månekrater), Cajal (månekrater), Cajori (månekrater), Caldera, Calippus (månekrater), Cameron (månekrater), Campanus (månekrater), Campbell (månekrater), Cannizzaro (månekrater), Cannon (månekrater), Cantor (månekrater), Capella (månekrater), Capuanus (månekrater), Cardanus (månekrater), Carlini (månekrater), Carmichael (månekrater), Carnot (månekrater), Carpenter (månekrater), Carrel (månekrater), Carrillo (månekrater), Carrington (månekrater), Cartan (månekrater), Carver (månekrater), Casatus (månekrater), Cassegrain (månekrater), Cassini (månekrater), Catalán (månekrater), Catena Abulfeda, Catena Artamonov, Catharina (månekrater), Cauchy (månekrater), Cavalerius (månekrater), Cavendish (månekrater), Caventou (månekrater), Cayley (månekrater), Celsius (månekrater), Censorinus (månekrater), Cepheus (månekrater), Chacornac (månekrater), Chadwick (månekrater), Chaffee (månekrater), Challis (månekrater), Chalonge (månekrater), Chamberlin (månekrater), Champollion (månekrater), Chandler (månekrater), Chang Heng (månekrater), Chant (månekrater), Chaplygin (månekrater), Chapman (månekrater), Chappe (månekrater), Chappell (månekrater), Charles Mason, Charlier (månekrater), Chaucer (månekrater), Chauvenet (månekrater), Chebyshev (månekrater), Chernyshev (månekrater), Chevallier (månekrater), Ching-Te (månekrater), Chladni (månekrater), Chrétien (månekrater), Cichus (månekrater), Clairaut (månekrater), Clark (månekrater), Clausius (månekrater), Clavius (månekrater), Clementine (rumsonde), Cleomedes (månekrater), Cleostratus (månekrater), Clerke (månekrater), Coblentz (månekrater), Cockcroft (månekrater), Collins (månekrater), Colombo (månekrater), Compton (månekrater), Computus, Comrie (månekrater), Comstock (månekrater), Condon (månekrater), Condorcet (månekrater), Congreve (månekrater), Conon (månekrater), Constellation-programmet, Cook (månekrater), Cooper (månekrater), Copernicus (månekrater), Cori (månekrater), Coriolis (månekrater), Corona, Couder (månekrater), Coulomb (månekrater), Courtney (månekrater), Crüger (månekrater), Cremona (månekrater), Crile (månekrater), Crocco (månekrater), Crommelin (månekrater), Crookes (månekrater), Crozier (månekrater), Ctesibius (månekrater), Curie (månekrater), Curtis (månekrater), Curtius (månekrater), Cusanus (månekrater), Cuvier (månekrater), Cyrano (månekrater), Cyrillus (månekrater), Cysatus (månekrater), D'Alembert (månekrater), D'Arrest (månekrater), D'Arsonval (månekrater), Da Vinci (månekrater), Daedalus (månekrater), Daguerre (månekrater), Dale (månekrater), Dalton (månekrater), Daly (månekrater), Damoiseau (månekrater), Daniell (månekrater), Danjon (månekrater), Dante (månekrater), Darney (månekrater), Darwin, Darwin (månekrater), Das (månekrater), Daubrée (månekrater), Davisson (månekrater), Davy (månekrater), Dawes (månekrater), Dawson (månekrater), De Forest (månekrater), De Gasparis (månekrater), De Gerlache (månekrater), De La Rue (månekrater), De Moraes (månekrater), De Morgan (månekrater), De Roy (månekrater), De Sitter (månekrater), De Vico (månekrater), De Vries (månekrater), Debes (månekrater), Debus (månekrater), Debye (månekrater), Dechen (månekrater), Delambre (månekrater), Delaunay (månekrater), Delisle (månekrater), Dellinger (månekrater), Delmotte (månekrater), Delporte (månekrater), Deluc (månekrater), Dembowski (månekrater), Democritus (månekrater), Demonax (månekrater), Den Europæiske Rumorganisation, Den jødiske kalender, Den norrøne kalender, Denning (månekrater), Desargues (månekrater), Descartes (månekrater), Deseilligny (månekrater), Deslandres (månekrater), Deutsch (månekrater), Dewar (månekrater), Diderot (månekrater), Dione (måne), Dionysius (månekrater), Diophantus (månekrater), Dirichlet (månekrater), Dobbeltplanet, Dobrovolʹskiy (månekrater), Doerfel (månekrater), Dollond (månekrater), Donati (månekrater), Donna (månekrater), Donner (månekrater), Doppelmayer (månekrater), Doppler (månekrater), Dopplereffekt, Dorsum, Douglass (månekrater), Dove (månekrater), Draper (månekrater), Drebbel (månekrater), Dreyer (månekrater), Drude (månekrater), Dryden (månekrater), Drygalski (månekrater), Dubyago (månekrater), Dufay (månekrater), Dugan (månekrater), Dunér (månekrater), Dunthorne (månekrater), Dyrekreds, Dyson (månekrater), Dziewulski (månekrater), Eötvös (månekrater), Eckert (månekrater), Eddington (månekrater), Edgar Mitchell, Edison (månekrater), Eduard Suess, Egede (månekrater), Ehrlich (månekrater), Eichstadt (månekrater), Eijkman (månekrater), Eimmart (månekrater), Einstein (månekrater), Einthoven (månekrater), Elefanter, Elger (månekrater), Ellerman (månekrater), Ellison (månekrater), Elmer (månekrater), Elvey (månekrater), Emden (månekrater), Encke (månekrater), Endymion (månekrater), Engelʹgardt (månekrater), Epicykel, Epigenes (månekrater), Epimenides (månekrater), Eratosthenes (månekrater), Ernest Shackleton, Ernst Abbe, Erro (månekrater), Esclangon (månekrater), Esnault-Pelterie (månekrater), Espin (månekrater), Euclides (månekrater), Euctemon (månekrater), Eudoxus (månekrater), Euler (månekrater), Eurovision Song Contest, Evans (månekrater), Evdokimov (månekrater), Evershed (månekrater), Exoplanet, Fabbroni (månekrater), Fabricius (månekrater), Fabry (månekrater), Fahrenheit (månekrater), Faraday (månekrater), Fase, Faustini (månekrater), Fauth (månekrater), Faye (månekrater), Fényi (månekrater), Første Mosebog, Fechner (månekrater), Fedorov (månekrater), Feoktistov (månekrater), Fermat (månekrater), Fermi (månekrater), Fernelius (månekrater), Fersman (månekrater), Fesenkov (månekrater), Feuillée (månekrater), Fimbulvinter, Finsch (månekrater), Finsen (månekrater), Firmicus (månekrater), Firsov (månekrater), Fischer (månekrater), Fisher Space Pen, Fitzgerald (månekrater), Fizeau (månekrater), Flammarion (månekrater), Flamsteed (månekrater), Flat Earth Society, Fleming, Florensky (månekrater), Focas (månekrater), Fontana (månekrater), Fontenelle (månekrater), Foster (månekrater), Foucault (månekrater), Fourier (månekrater), Fowler (månekrater), Fox (månekrater), Fra jorden til månen, Fra Mauro (månekrater), Fracastorius (månekrater), Franck (månekrater), Frank Borman, Frankenstein, Franklin (månekrater), Franz (månekrater), Fraunhofer (månekrater), Fredholm (månekrater), Freud (månekrater), Freundlich (månekrater), Fridman (månekrater), Froelich (månekrater), Frost (månekrater), Frugtbarhedskult, Fryxell (månekrater), Fuldmåne, Furnerius (månekrater), Fysikkens historie, G. Bond (månekrater), Gadomski (månekrater), Gagarin (månekrater), Galen (månekrater), Galilaei (månekrater), Galileo Galilei, Galle (månekrater), Galois (månekrater), Galvani (månekrater), Gambart (månekrater), Gamow (månekrater), Ganskiy (månekrater), Ganswindt (månekrater), Ganymedes (måne), Garavito (månekrater), Gardner (månekrater), Gassendi (månekrater), Gaudibert (månekrater), Gauricus (månekrater), Gauss (månekrater), Gavrilov (månekrater), Gay-Lussac (månekrater), Geber (månekrater), Geiger (månekrater), Geissler (månekrater), Geminus (månekrater), Gemma Frisius (månekrater), General Motors, Geocentriske verdensbillede, Geologi, George Ritchey, Geostationære bane, Gerard (månekrater), Gerard Kuiper, Gerasimovich (månekrater), Gernsback (månekrater), Gibbs (månekrater), Gilbert (månekrater), Gill (månekrater), Ginzel (månekrater), Gioja (månekrater), Giordano Bruno (månekrater), Glaisher (månekrater), Glauber (månekrater), Glazenap (månekrater), Global økologi, Globus, Glushko (månekrater), Goclenius (månekrater), Goddard (månekrater), Godin (månekrater), Goldschmidt (månekrater), Golgi (månekrater), Golitsyn (månekrater), Golovin (månekrater), Goodacre (månekrater), Gore (månekrater), Gould (månekrater), Grachev (månekrater), Graff (månekrater), Granit, Grave (månekrater), Gravitationel slynge, Græske guder, Greaves (månekrater), Green (månekrater), Gregory (månekrater), Hadal, Halo, Hasselblad, Hate, Hav, Heliocentrisme, Helium, Henri Chrétien, Henry Draper, Hill-sfære, Himmel, Himmelmekanik, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hvalros, Hydrostatisk ligevægt, Hypatia af Alexandria, Ilt, Islamisk kalender, Johan Sigismund von Møsting, Johannes Hevelius, John Couch Adams, John F. Kennedy, John Young, Jorden, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jordskin, Jules Verne, Kalender, Karmøy, Katedralen i Exeter, Kenning, Kikkert, Kinesiske kalender, Kirkeåret, Klima, Klippeplanet, Konspirationsteorier om månelandingen, Korona (solen), Kraft, Kraterkæde, Kryptisk æra, KStars, Kvarter, Kyushu, Lagrange-punkt, Libration, Lukian, Luna (mytologi), Luna 1, Luna 2, Lunar Orbiter-programmet, Lund Domkirke, Lunisolarkalender, Lyndon B. Johnson Space Center, Lysår, Mandø, Mare Insularum, Marinehjemmeværnet, Måne, Måne (flertydig), Måne (nordisk gud), Måne (skaldet), Månebase Alpha, Månebil, Måned, Måneformørkelse, Månehav, Månekrater, Månekratere, Månelanding, Månens bagside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Månesten, Mösting (månekrater), Mørke, Merkur (planet), Meteorit, Meteoroid, Michael Collins (flertydig), Mithraskulten, Molybdæn, Motorola, MythBusters, NASA, Nattesyn, Natur, Navigation, Navne på Månens have, Nedelinkatastrofen, Nedslagskrater, Neil Armstrong, New Horizons, Nicolaus Mercator, Nicolaus Steno, Niels Henrik Abel, Nymåne, Omega (urmærke), Opposition (astronomi), Opstigende knudes længde, Orion (rumfartøj), Orontius (månekrater), Otto Finsch, Palaus flag, Palle alene i Verden, Pan American World Airways, Pave Gregor 7., Periapsisargument, Perihelium, Pictet (månekrater), Planet, Planetring, Planetstien (Lemvig), Platonisk legeme, Pluto (dværgplanet), Polonium, Præ-Nectarian, Prækambrium, Procopius, Protonraket, Ptolemæus, Pytheas fra Massalia, Radioastronomi, Ray Bradbury, Regnbue, Reise, Reise, Rejsen til månen, Rhea (måne), Richard Nixon, Romersk mytologi, Roms brand, Romulus og Remus, Rumdragt, Rumfart, Rumfærge-Mir-programmet, Rumkapløbet, Rumrejsen år 2001, Rumvandring, Rundt om månen, Samisk flag, Sasserides (månekrater), Selenografi, Selenografiske koordinater, Seraf, Sergej Koroljov, Shenzhou-programmet, Sigrid Undset, Sjældne jordarter, Skjoldvulkan (Månen), Sleipner, SMART-1, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Soludbrud, Sovjetunionen, Sputnik-satellitter, Stjerne, Stjernetegn, STS-120, Surveyor-programmet, Svovl, Tellurium (mekanisme), Terminator (astronomi), Thailand, Thea, Theia (planet), Tidevand, Tidevandskraft, Tidslinje for tekniske opfindelser, Tintins oplevelser, Titan (grundstof), Trelegemeproblemet, Tycho, Tycho (månekrater), Tycho Brahe, Tyngdeacceleration, Tyngdefelt, Udenjordisk liv, Uri Geller, Urnemarkskulturens talsystem, USA, V2-raket, Vakuum, Vægt (fysik), Venus (planet), Vilhelm Bjerknes, William Anders, Yttrium, Zislbog, Zodiakallys, (4) Vesta, (4179) Toutatis, (50000) Quaoar, (90377) Sedna, (99942) Apophis, 1 (tal), 1 E12 m², 1 E13 m², 13 (tal), 1930, 1966, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1998, 2 (tal), 2003, 2004 AS1, 2006, 2009 DD45, 2036, 2040, 22. juni, 3 (tal), 4 (tal), 5 (tal), 6 (tal), 7 (tal), 8 (tal), 9 (tal).